Sundkrogsgade 24, København
Dette er resultaterne af Arkitekturoprørets tre afstemninger, som fandt sted i februar 2025:
| MYNDIGHED, DER HAR SKADET BYBEVARING MEST i 2024 | ||
 |
Procent | |
| København – se motiveringen her | 53 | |
| Nyborg – se motiveringen her | 29 | |
| Kulturministeriet – se motiveringen her | 18 | |
| I alt | 100 | |
| VÆRSTE BYGGERI i 2024 | ||
|
Procent | |
| Sundkrogsgade 24, København | 36 | |
| Marmorvej 11, København | 33 | |
| Kulturhuset i Klaksvig | 31 | |
| I alt | 100 | |
| BEDSTE BYGGERI i 2024 | ||
  |
Procent | |
| Havnekvarteret i Kerteminde | 37 | |
| Lille Nyhavn, Skanderborg | 37 | |
| Køhlers Have, Sydhavnen i København | 11 | |
| Lille Skagen | 9 | |
| Ottosgade, Kolding | 6 | |
| I alt | 100 |
| I alt 1526 afgivne stemmer. |
ENDELIGE RESULTATER AF AFSTEMNINGERNE I 2025.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Vi har et indlæg i Politiken Byrummonitor.
Dette er den oprindelige version:
“I et debatindlæg d. 28/1 opfordrede professor John Pløger til debat om ”stedets ånd”. Det kan vi kun bifalde. I al beskedenhed mener vi selv at have ført den debat i adskillige år, men John Pløger har ret deri, at næsten ingen fra byggebranchen har fundet anledning til at deltage. Debatten har været anført af os lægfolk.
Kampen for stedets ånd har været en kamp imod tidens ånd. Og tidens ånd har været præget af ”Modernismen” – den samlende betegnelse, som vi benytter for de forskellige stilarter, der har hersket i snart 100 år. Den er baseret på ideologi og holdninger, men desværre ikke på sund fornuft. Karakteristisk for Modernismen har været dens arrogance. Dens åndelige fader, Le Corbusier, skrev i sit Athen-charter fra 1933: “The practice of using styles of the past on aesthetic pretexts for new structures erected in historic areas has harmful consequences. Neither the continuation of such practices nor the introduction of such initiatives will be tolerated in any form”. Specielt hvad angår restaurering og genopbygning af historiske bygninger er denne tankegang er videreført i ICOMOS’ Venedig-charter fra 1964 og i ICOMOS’ og EUs retningslinjer fra 2018.
Arkitekten Kay Fisker skrev i 1947 om Funktionalismen, at den ”… var en udrensning. Den fejede hen over os som et uvejr, befriende og stimulerende. Og den var nødvendig. Men den væltede for meget. Arkitekturen blev steril, formerne for skematiske, det hele til tider umenneskeligt.” (Citat fra M. Gelfer-Jørgensens bog ”Kay Fiskers møbler”).
Det hjalp desværre ikke. Arkitektstanden har hårdnakket holdt fast i doktriner, som tiden er løbet fra. Konsekvensen har været triste betonforstæder og ødelæggelse af ældre bymiljøer. Professor Christoffer Harlang skriver i bogen ‘Arkitektursyn’ fra 2009: ”Trods de bedste intentioner har moderniteten i det 20. århundrede skyllet som en tsunami af ødelæggelse hen over klodens overflade og forvandlet naturforekomster, bystrukturer og kulturlandskaber til et kaos af identitetsløse forstadskvarterer…”
Det burde være en pligt for enhver arkitekt og bygherre at forstå ”stedet”, hvor der skal bygges. At vise hensyn, at efterleve de spilleregler, der gælder på stedet. Men ældre arkitekter kan berette, at man på studiet lærte at bygge sit eget hus uden at bekymre sig om omgivelserne. Og arkitekter synes at have sat en ære i at skille sig ud fra og dermed modarbejde det omgivende byrum. Moderne bankbygninger på gamle torve og ”infill”-byggerier i ældre husrækker har slået harmoni og sammenhæng i stykker. Tilbygninger til skoler, museer, hospitaler, rådhuse, kirker m.m. har som hovedregel skabt kontrast til de oprindelige bygninger. Begrebet ”bymiljø” synes at have været ukendt på arkitektuddannelserne.
At forstå ”ånden” på et sted må kræve en indsigt i de lokale beboeres tankegang og traditioner. Men det synes ikke at have bekymret arkitekterne. Byggebranchen har været uinteresseret i almindelige menneskers mening. Arkitekturoprøret er nu etableret i 34 lande, og takket være vores netværk har vi kendskab til snesevis af meningsmålinger fra udlandet. Alle peger i samme retning: flertallet foretrækker traditionelt byggeri frem for moderne. Arkitekturoprørets årlige afstemninger viser det samme.
Myndighederne bærer deres del af skylden for bymiljøernes triste tilstand. Fredningsloven tillader ikke fredning af områder, kun enkelte huse. Og en effektiv beskyttelse af vores kulturarv kræver, at man kan frede det ydre af et hus og lade ejeren indrette det indre, så huset fortsat kan fungere. Men desværre findes B-fredning ikke længere. I Frankrig har man med en enkelt lov fra 1962 beskyttet landets tusindvis af historiske bykerner, uden udgift for staten. Men Kulturministeriet i Danmark har intet gjort for at beskytte vores få fine bymiljøer. Og kommunerne tillader lystigt nedrivning af bevaringsværdige huse.
Arkitekter lægger ofte ansvar på bygherrerne. Men det er på tide, at arkitektskolerne vedkender sig fortidens fejl og melder sig ind i debatten. Uddannelsen bør skabe en større forståelse for stedets ånd.
Jep Loft”
Danmark: Afstemning om bedste og værste byggeri 2024
Den årlige afstemning om Danmarks bedste og værste byggeri samt dårligste kommune til bybevaring
er netop startet, meddeler den danske bevægelse Arkitekturoprøret med sloganet ”Lad os bygge
smukt igen”. Nomineringerne og afstemningen varetages af Arkitekturoprøret Norge, hvor de nomine
rede omhandler:
De fem bedste, tre værste og tre dårligste kommuner. Stem via linket Arkitekturoproeret.dk
Arkitekturoprøret er stiftet i 2016 i Norge og en folkebevægelse med over 56.000 medlemmer.
Dets mission er at bevare og beskytte de ældre bymiljøer og genindføre den klassiske, traditionelle
byplanlægning og byggestil i de nye byområder. Efter 100 år med modernistisk byggeri har Arkitektur
oprøret stillet sig i spidsen for et opgør med den upopulære ’moderne’ arkitektur.
I øvrigt støt Arkitekturoprøret i Danmark som medlem. Det koster kun 50 kroner årligt og støtten
går udelukkende til vedligeholdelse af hjemmesiden, siger formanden Jep Loft for den danske face
bookgruppes 14.000 medlemmer.
Tidligere vindere.
Arkitekturoprørets årlige afstemninger er os bekendt den eneste platform, der er beregnet for almindelige mennesker til at give udtryk for deres mening om arkitektur. Vi sender et signal til beslutningstagerne. Derfor er det vigtigt, at mange afgiver deres stemmer. Alle har kunnet nominere kandidater, og alle kan stemme. Vi stemmer i hele februar måned.
Man skal afgive tre stemmer: på det bedste og det værste byggeri i 2024, og på den myndighed, der har skadet bybevaringen mest i 2024.
For hver af de tre myndigheder er der et link til en begrundelse for nomineringen.
Se mere om de nominerede til bedste byggeri her
Se mere om de nominerede til værste byggeri her
Se resultaterne af tidligere års afstemninger her.
Afstemningen varetages af Arkitekturoprøret i Norge.
Motivering.
Byrådet i Nyborg har vedtaget en ambitiøs klimamålsætning for Nyborg Kommune: i 2030 skal udledning af klimagasser reduceres med 70% i forhold til 1990, og i 2040 skal Nyborg Kommune være klimaneutral. Samtidig er det målet at kommunen skal være robust over for fremtidens klimaforandringer. Men ét er ord, noget andet handling. Nedrivning af bevaringsværdige bygninger er et stort ressourcespild – udover at det er ødelæggende for kulturarven. Men det generer ikke byrådet.
Sølyst.
Foto: Den lille grønne avis.
Byrådet har besluttet at nedrive det bevaringsværdige Sølyst.
Nyborg Slot
Dette kommer i forlængelse af kommunens lyn-nedrivning af de to bevaringsværdige bygninger på slotspladsen. De fandt sted så snart planen for det nye formidlingscenter forelå, længe inden projektet var godkendt. Og det blev som bekendt kendt ulovligt af et klagenævn. Se nærmere her:
Særloven
Intet kunne imidlertid standse kommunen. Efter kraftig lobby-virksomhed, fik man et flertal i Folketinget til at vedtage en særlov, som under den falske varebetegnelse ”anlægslov” annullerede klagenævnets afgørelse:
Arkitekturoprøret indsender høringssvar om Nyborg Slot til Kulturministeriet. – Arkitekturoprøret
Nyborg Slot står nu øverst på Europa Nostras liste over de bygninger, der er indstillet til “7 Most Endangered Sites”.
Tivoliseringen af Nyborg Slot kan få vidtrækkende konsekvenser. Fremover må byggeslystne kommuner og museumsfolk forventes at kræve tilladelse til byggeri på fredede fortidsminder i medfør af den nye lovgivning. Se f.x. her:
Læserbrev i Berlingske 7/6-2018. Rundetårn trænger til revitalisering. – Arkitekturoprøret
Farvel til H.C. Andersens Hus. POV d 16/8 – 2021 – Arkitekturoprøret
Lille Nyhavn i Skanderborg
Vi har dette indlæg i Politiken:
Folketingskanditat for SF Sadek Al-Amood gav i et indlæg den 9/1 udtryk for, at de velstillede frasiger sig deres ansvar for fællesskabet; de klumper sig sammen geografisk i overklasse-parallelsamfund og udelukker andre. Det danske tillidssamfund er under pres, og han giver de rige skylden.
I Arkitekturoprøret ser vi anderledes på det. Vi tvivler på, at det gavner sagen at anskue den fra en partipolitisk vinkel, hvor venstrefløjen anklager de velstillede.
Problemet med opdeling og parallelsamfund er væsentligt. Det vokser, og det er skræmmende. Men der er vel ikke noget forkert i at ville bo godt. Vil vi ikke alle gerne bo i trygge og hyggelige omgivelser? Det er næppe noget, der gælder særligt for de velstillede. Eksempelvis har socialdemokratiske politikere i tidens løb ”klumpet sig sammen” i store, gode boliger i det mondæne Kanslergadekvarter på Østerbro. Sadek Al-Amood kritiserer endvidere, at de rigeste får deres børn i rigtige gymnasier. Men forældre glemmer vist ofte deres ideologiske standpunkter, når de skal sætte deres børn i skole. Hvis de kan, gør de det bedste for deres børn, også hvis det betyder, at de skal flytte.
I Arkitekturoprøret lægger vi ansvaret for opsplitningen af befolkningen på politikere, byplanlæggere, bygherrer og arkitekter, som i de seneste 80 år har bygget (og desværre bliver ved med at bygge) ”moderne” ensformige, kasseformede boligblokke, som skaber triste forstadskvarterer. Befolkningens flertal foretrækker at bo der, hvor de gode bymiljøer findes. Det kan Folketinget ikke lave om på. Og hvis man kan, fravælger man atmosfæreløse forstadskvarterer. Derfor presses priserne på helt almindelige boliger i Indre By, Brokvartererne, Dragør, Frederiksberg og Gentofte urimeligt højt op.
Vejen frem er at skabe nye hyggelige og trygge bymiljøer. Man skal bygge nye boligkvarterer i traditionel stil i omegnskommunerne. Meningsmålinger fra de andre nordiske lande viser, at et stort flertal foretrækker byggeri i traditionel stil fremfor den ”moderne”, og ejendomspriserne bekræfter, at det samme gælder i Danmark. Det burde Sadek Al-Amood lytte til. Det har man gjort i mange andre europæiske lande, hvor der efterhånden er kommet adskillige eksempler på ny attraktiv forstadsbebyggelse. På den måde kan der skabes relativt billige boliger, som er attraktive for alle indkomstgrupper, så befolkningen blandes. Og når der er bygget tilstrækkeligt mange, vil presset mod de gode, ældre byområder aftage, med faldende boligpriser til følge. De velstillede vil ikke længere klumpe sig sammen, og der bliver plads til folk med almindelige indkomster i det centrale København.
Så kære Sadek Al-Amood: du får nok ikke løst problemet ved at skælde ud på de velstillede. Ret hellere skytset mod politikere og byplanlæggere. De kan gøre noget for at ændre på forholdene.
Jep Loft
Formand for Arkitekturoprøret
Kulturministeriet
Motivering:
Kulturministeriet har ikke varetaget Danmarks kulturarv på betryggende vis. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt retter sin opmærksomhed mod højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge i stedet for at værne om vores byer og bygninger,
Bygningsfredningsloven.
Kulturministeriet har ansvaret for lovgivningen om fredning og om bevaringsværdige huse. Det har i årevis været tydeligt, at dette to-strengede system ikke fungerer.
Fredet hus i Randers
Bygningsfredningsloven tillader ikke, at man freder hele områder, og det er der brug for. Et enkelt fredet hus, der har en nabo af glas og stål, kan virke som en anakronisme. Det er harmoniske helheder, der skaber et godt bymiljø. Man kan desværre heller ikke frede det ydre af et hus uden også at frede det indre, fordi systemet med A- og B-fredninger blev ophævet i 1979. En fredning vanskeliggør derfor, at huset kan bruges til nutidige formål. Derfor forfalder mange fredede huse og ender med at blive revet ned – selv om loven siger, at ejeren eller brugeren af en fredet bygning skal holde den i forsvarlig stand. Ministeriet gør meget lidt for at håndhæve den bestemmelse. I stedet ”affreder” ministeriet huse, når de ikke længere lever op til lovens krav.
Nedrevet hus i København
De bevaringsværdige bygninger står under kommunal beskyttelse, men mange kommuner magter ikke den opgave. De forstår ikke systemet. Værst har det været i Aarhus, hvor der er blevet nedrevet 60 bygninger med SAVE-bevaringsværdi 1-4 i perioden 2016-2022. Ikke engang Københavns Kommune, der har 2.500 ansatte i Teknik- og Miljøforvaltningen, har forstået systemet. Ligesom i Aarhus har politikerne i København begrundet en nedrivningstilladelse for et bevaringsværdigt hus med, at det ikke var fredet.
Alle betydende foreninger på området rettede en samlet henvendelse til ministeren om dette problem i 2023.
Arkitekturoprøret kritiserer minister. Berlingske d 25/8 -2023. – Arkitekturoprøret
Men der kom intet svar. Nu er der nedsat en ekspertgruppe, der skal se på fredning. Men ingen af foreningerne blev inviteret til at deltage. Vi har kun at håbe, at der bliver lyttet til kritikken.
Dette er, hvad dansk byplanlægning kan præstere.
Ny Arkitekturpolitik
Ministeriet har også nedsat en ekspertgruppe, der skal formulere en ny arkitekturpolitik. Igen har ministeriet undladt at invitere kritikere af den siden 2014 gældende arkitekturpolitik. Gruppen har så vidt vides ingen fortalere for de synspunkter, som Arkitekturoprøret står for, og som sandsynligvis deles af et flertal i befolkningen. Det udspil fra gruppen, der foreligger, behandler ikke det væsentligste problem: det triste, modernistiske forstadsbyggeri.
Formidlingscenter
Nyborg Slot
Ministeriets håndtering af byggeriet på Nyborg Slot udviklede sig til en forvaltningsretlig skandale. I stedet for at beskytte dette fortidsminde, har man nedrevet to bevaringsværdige bygninger for at bygge et moderne formidlingscenter på selve anlægget. I årevis arbejdede Slots- og Kulturstyrelsen på et projekt, som var åbenlyst ulovligt. Departementet foretog sig intet. Styrelsen endte med at godkende sit eget ulovlige projekt. Da projektet ikke overraskende blev kendt ulovligt af et klagenævn, fandt departementet på at udforme en særlov, som under den falske varebetegnelse ”anlægslov” annullerede klagenævnets afgørelse og dermed forbrød sig mod princippet om magtadskillelse i Grundlovens §3. Et forfatningsretligt lavpunkt. Da ministeren var i samråd med Kulturudvalget, var han i tvivl om, hvorvidt en lovændring fra 2022 allerede havde lovliggjort projektet. Særloven skulle så bare sikre, at det kunne gennemføres hurtigt, bl.a. ved at afskære klageadgang. Det betyder, at der er åbent for tivolisering af alle fortidsminder. Man kan frygte, at ministeriet ikke har overblik over, hvad det har forvildet sig ud i. Som i så mange andre ministerier og styrelser synes det faglige niveau at være forringet. Vægten lægges vist nu på ”ministerbetjening” og spin.
Nyborg Slot står nu øverst på Europa Nostras liste over de bygninger, der er indstillet til “7 Most Endangered Sites”.
Seneste kommentarer