Arkitekturoprøret

Indsend dit høringssvar her.

Vi har skrevet følgende:

Området er det sidste store uudviklede område i det centrale København, og i forslaget står der, at bydelen skal være et eksempel på, hvad der gør København til én af de mest moderne og attraktive hovedstæder i Europa. Men der lægges op til deprimerende trist forstadsbyggeri. Billederne på side 16, 17 og 18 i lokalplanforslaget er skræmmende eksempler på forfejlet byplanlægning med punkthuse og højhuse (som tiden er løbet fra; billederne kunne være fra 1980). København forspilder en enestående mulighed for at skabe et rigtigt, nyt bykvarter på størrelse med hele Middelalderbyen, tæt på Hovedbanegården og Vesterbro, og hvis planen realiseres, vil vi fortryde det de næste 100 år (som vi gør med Ørestad). Lokalplanen bør kræve byggeri i karréer som i det øvrige Vesterbro.

Ikke nok med at det planlagte byggeri er det sædvanlige, atmosfæreforladte kassebyggeri; det store område skal skæres op i tre lange strimler, adskilt af to høje støjskærme, som bliver omtrent lige så lange som hele Istedgade fra Hovedbanegården til Enghave Plads. Den midterste strimmel er metroområdet, CMC. En tredje ”mur”, en kombination af støjskærme og parkeringshuse skal anlægges som områdets sydvæg langs Vasbygade.

Området er offentlig ejendom, og bygherren NREP har offentlige ejere. Vi har alle et medejerskab. Der er ingen private investorer at tage hensyn til. Alligevel er det et elitært projekt, som ikke harmonerer med befolkningsflertallets ønsker. Se her:

Befolkningsflertallet foretrækker klassisk frem for modernistisk byggeri. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

Arkitekturoprøret deltog i idékonkurrencen om Jernbanebyen. Vi opstillede 15 forslag til at undgå forstadspræg og 7 konkrete forslag til at skabe særlige byrum.

Arkitekturoprørets idéer til Jernbanebyen – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

Til trods for at borgmester Line Barfod skriver: ”Vi har som noget nyt spurgt unge københavnere til deres ideer og forslag, og det betyder meget, at disse kan aflæses i lokalplanen”, er ingen af de 22 forslag afspejlet i den foreliggende lokalplan. Det vindende arkitektfirma havde (så vidt vi måtte forstå) ikke gjort sig den ulejlighed at læse vores forslag. Idékonkurrencen fungerede ikke.

Planen lægger op til forstadsbyggeri, som skaber parallelsamfund. De bedst stillede vil foretrække bymiljøet på det gamle Vesterbro, mens de mindre privilegerede må affinde sig med at bo i de nye, kedelige punkthuse. Men også selve Jernbanebyen vil efter planen komme til at bestå af to adskilte parallelsamfund: A-holdet kommer til at bo nord for CMC, hvor de gode bygninger fra det gamle DSB-område bevares. B-holdet bliver henvist til den sydlige strimmel af punkt- og højhuse mellem to støjskærme og parkeringshuse. Det er opskriften på en ghetto.

CMC-området bør (evt. på et senere tidspunkt) kunne overdækkes, så man undgår støjvægge og binder hele området sammen. Det drejer sig om 87.000 kvadratmeter, svarende til 12 fodboldbaner, som efter planen ikke skal bruges til noget som helst. At overdække området til en grøn bakke vil koste 1,5 mia kr. Det vil frigøre andre områder, som kan bebygges, samtidig med at værdien af alle ejendomme i hele Jernbanebyen forøges. Der skal ikke gå mange år, før den investering er tjent hjem.

Hertil kommer den bedre trivsel for beboerne (og mindre kriminalitet), som ikke kan gøres op i penge. I Tårnby kan man være lykkelige for, at motorvejen blev overdækket. I Gentofte er næsten 40% af borgerne plaget af støj fra motorvejen. Der er støjvægge, men det er ikke nok. Vejen kunne let være holdt under jorden og overdækket, men man tænkte kortsigtet. Den beskedne meromkostning ville være tjent hjem mange gange i de forløbne 50 år. Ingen ville vel gentage den fejl i dag. Hvorfor gøre det i Jernbanebyen?

Det bedste ville være at bygge huse hen over CMC, så man udnytter de værdifulde byggegrunde og får en sammenhængende by med en spændende høj i midten. Kommunen leder efter nye byggegrunde, og her er én, som hverken vil gøre skade på natur eller bymiljø, men som tvært imod vil gavne begge dele. Grundene på bakken bliver nok dyrere end de andre grunde, men som i eksemplet med motorvejen i Gentofte vil investeringen ad åre blive tjent hjem. Hvis investorernes horisont er for kort, bør kommunen finansiere overdækningen og sælge byggerettighederne med en hjemfaldspligt, som den har gjort i andre byudviklingsprojekter. Kommunen kan tænke langsigtet.

Rom er bygget på syv høje. På én af dem findes Den spanske Trappe. Vi foreslår Den danske Trappe på sydsiden af højen i Jernbanebyen. For foden af trappen kan der være en lille plads, hvor to kanaler mødes. Kanalerne findes allerede, men de stopper ved Vasbygade. Københavns Indre By er hårdt presset af turisme. Der er brug for at skabe nye, attraktive byrum, som kan aflaste presset mod Indre By.

Den fantasiløse række af parkeringshuse og støjvægge mod Vasbygade bør også undgås. I stedet bør der laves en beplantet jordvold, som er grønt område mod nord, mens der graves parkeringskælder ned i volden fra syd.

Lokalplanforslaget bør afvises og sendes tilbage til forvaltningen med et ønske om en ny plan, der skaber flere gode byrum.