Foreløbigt er et byggeri nomineret.
Afstemningen finder sted i februar 2025.
Kulturhuset i Klaksvig
Foreløbigt er tre byggerier nomineret.
Afstemningen finder sted i februar 2025.
Havnekvarteret i Kerteminde.
Lille Nyhavn i Skanderborg
Lille Skagen
Kassebyggeri i Gladsaxe
Læs også her:
Kritik af monotont københavnerbyggeri: Vi kommer til at lide under det de næste 100 år
Det ene nye boligområde efter det andet dukker op i København, men de ligner allesammen hinanden – og det sker på bekostning af byens sjæl,
lyder kritikken fra en af byens skarpe arkitektur-kritikere.
17 okt. 2024 kl. 08:16
René Mølskov rene@kobenhavnliv.dk
De fleste har en holdning til, hvordan byen skal se ud. Men sjældent den samme holdning. København vokser med tusindvis af nye københavnere og – trods
Formanden for arkitekturoprøret, Jep Loft, mener at man ødelægger København ved ensformigt moderne byggeri.
udfordringer med at få bygget nok nye boliger – bliver der bygget – og planlagt meget nyt.
Men alt det, der bliver bygget, er det forkerte. Så kort og kontant lyder kritikken fra Arkitekturoprørets formand Jep Loft. Han mener, at københavnske bygherrer, arkitekter og politikere bør ændre retning. Det har han sådan set ment i flere år, men med de forestående nybyggerområder som eksempelvis Jernbanebyen, mener han, at det er særligt aktuelt.
– I årevis har man bygget de samme kassebyggerier overalt. Man har de sidste 20 år smadret København med ensformige kasser langs 42 kilometer kyst. Nu fortsætter
det ufortrødent, mens de klapper hinanden på skuldrene. Uden at én almindelig København bliver ødelagt af ensformigt moderne byggeri, mener formand for Arkitekturoprøret.
Han henviser til de mange udviklingsområder fra Nordhavn til Sydhavn, hvor der er bygget ud til havnekysten, og hvor det – i hans optik – er alt for ens og ‘kønsløst’
byggeri. Han er en del af den folkebevægelse, der kalder sig ‘Arkitekturoprøret’ og eksisterer i 34 lande. De de�nerer sig selv som et opgør med det de kalder den
‘upopulære moderne arkitektur’ og de kæmper for at indføre en byggestil i mere klassisk byggestil.
Vred over planer i Jernbanebyen
Arkitekturoprøret sendte en række forslag og input ind til det indledende arbejde med Jernbanebyen. Men det blev aldrig en del af projektet. Det ærgrer stadig Jep
Loft.
– Det er et kæmpe byområde midt i byen. Det ligger kun 700 meter fra hovedbanegården, lige op ad Vesterbro. En fantastisk beliggenhed. Men hvad kommer der så? Kedelige kasser spredt ud over det hele. Og højhuse, siger han og fortsætter:
– Om 10 år vil ingen jo bygge sådan og det er en kæmpe forspildt mulighed. Det er beslutninger, som vi kommer til at lide under de næste 50-100 år. Den rigtige ulykke
Kritik er der masser af. Men hvad med roserne? Hvor er eksemplerne på arkitektur i verdensklasse, som er lykkedes? Hvor har man – ifølge arkitekturoprøret –
lykkedes med det gode eksempel?
– Ulykken er jo, at der ikke er nogen gode eksempler. De stjal den bedste beliggenhed og gav intet tilbage, siger han og tænker sig videre om. Han kommer dog frem til, at Ny Østergade 30, som Praksis Arkitekter tegnede er i en klassisk stil, som faktisk passer godt ind i miljøet.
– På de 42 kilometer kystlinje, viser man på Sluseholmen trods alt, at kasserne ikke behøvede være ensfarvede.
Vi har skrevet følgende:
Området er det sidste store uudviklede område i det centrale København, og i forslaget står der, at bydelen skal være et eksempel på, hvad der gør København til én af de mest moderne og attraktive hovedstæder i Europa. Men der lægges op til deprimerende trist forstadsbyggeri. Billederne på side 16, 17 og 18 i lokalplanforslaget er skræmmende eksempler på forfejlet byplanlægning med punkthuse og højhuse (som tiden er løbet fra; billederne kunne være fra 1980). København forspilder en enestående mulighed for at skabe et rigtigt, nyt bykvarter på størrelse med hele Middelalderbyen, tæt på Hovedbanegården og Vesterbro, og hvis planen realiseres, vil vi fortryde det de næste 100 år (som vi gør med Ørestad). Lokalplanen bør kræve byggeri i karréer som i det øvrige Vesterbro.
Ikke nok med at det planlagte byggeri er det sædvanlige, atmosfæreforladte kassebyggeri; det store område skal skæres op i tre lange strimler, adskilt af to høje støjskærme, som bliver omtrent lige så lange som hele Istedgade fra Hovedbanegården til Enghave Plads. Den midterste strimmel er metroområdet, CMC. En tredje ”mur”, en kombination af støjskærme og parkeringshuse skal anlægges som områdets sydvæg langs Vasbygade.
Området er offentlig ejendom, og bygherren NREP har offentlige ejere. Vi har alle et medejerskab. Der er ingen private investorer at tage hensyn til. Alligevel er det et elitært projekt, som ikke harmonerer med befolkningsflertallets ønsker. Se her:
Arkitekturoprøret deltog i idékonkurrencen om Jernbanebyen. Vi opstillede 15 forslag til at undgå forstadspræg og 7 konkrete forslag til at skabe særlige byrum.
Arkitekturoprørets idéer til Jernbanebyen – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)
Til trods for at borgmester Line Barfod skriver: ”Vi har som noget nyt spurgt unge københavnere til deres ideer og forslag, og det betyder meget, at disse kan aflæses i lokalplanen”, er ingen af de 22 forslag afspejlet i den foreliggende lokalplan. Det vindende arkitektfirma havde (så vidt vi måtte forstå) ikke gjort sig den ulejlighed at læse vores forslag. Idékonkurrencen fungerede ikke.
Planen lægger op til forstadsbyggeri, som skaber parallelsamfund. De bedst stillede vil foretrække bymiljøet på det gamle Vesterbro, mens de mindre privilegerede må affinde sig med at bo i de nye, kedelige punkthuse. Men også selve Jernbanebyen vil efter planen komme til at bestå af to adskilte parallelsamfund: A-holdet kommer til at bo nord for CMC, hvor de gode bygninger fra det gamle DSB-område bevares. B-holdet bliver henvist til den sydlige strimmel af punkt- og højhuse mellem to støjskærme og parkeringshuse. Det er opskriften på en ghetto.
CMC-området bør (evt. på et senere tidspunkt) kunne overdækkes, så man undgår støjvægge og binder hele området sammen. Det drejer sig om 87.000 kvadratmeter, svarende til 12 fodboldbaner, som efter planen ikke skal bruges til noget som helst. At overdække området til en grøn bakke vil koste 1,5 mia kr. Det vil frigøre andre områder, som kan bebygges, samtidig med at værdien af alle ejendomme i hele Jernbanebyen forøges. Der skal ikke gå mange år, før den investering er tjent hjem.
Hertil kommer den bedre trivsel for beboerne (og mindre kriminalitet), som ikke kan gøres op i penge. I Tårnby kan man være lykkelige for, at motorvejen blev overdækket. I Gentofte er næsten 40% af borgerne plaget af støj fra motorvejen. Der er støjvægge, men det er ikke nok. Vejen kunne let være holdt under jorden og overdækket, men man tænkte kortsigtet. Den beskedne meromkostning ville være tjent hjem mange gange i de forløbne 50 år. Ingen ville vel gentage den fejl i dag. Hvorfor gøre det i Jernbanebyen?
Det bedste ville være at bygge huse hen over CMC, så man udnytter de værdifulde byggegrunde og får en sammenhængende by med en spændende høj i midten. Kommunen leder efter nye byggegrunde, og her er én, som hverken vil gøre skade på natur eller bymiljø, men som tvært imod vil gavne begge dele. Grundene på bakken bliver nok dyrere end de andre grunde, men som i eksemplet med motorvejen i Gentofte vil investeringen ad åre blive tjent hjem. Hvis investorernes horisont er for kort, bør kommunen finansiere overdækningen og sælge byggerettighederne med en hjemfaldspligt, som den har gjort i andre byudviklingsprojekter. Kommunen kan tænke langsigtet.
Rom er bygget på syv høje. På én af dem findes Den spanske Trappe. Vi foreslår Den danske Trappe på sydsiden af højen i Jernbanebyen. For foden af trappen kan der være en lille plads, hvor to kanaler mødes. Kanalerne findes allerede, men de stopper ved Vasbygade. Københavns Indre By er hårdt presset af turisme. Der er brug for at skabe nye, attraktive byrum, som kan aflaste presset mod Indre By.
Den fantasiløse række af parkeringshuse og støjvægge mod Vasbygade bør også undgås. I stedet bør der laves en beplantet jordvold, som er grønt område mod nord, mens der graves parkeringskælder ned i volden fra syd.
Lokalplanforslaget bør afvises og sendes tilbage til forvaltningen med et ønske om en ny plan, der skaber flere gode byrum.
Højhuse i Odense
Arkitekturoprøret kommenterer, at de to Kaktustårne på Kalvebod Brygge er blevet kåret til Europas bedste højhuse af en international jury af arkitekter ved en konference i ”Council on Tall Buildings and Urban Habitat”.
Indre By Lokaludvalg i København har sendt dette brev til Teknik- og Miljøudvalget:
“23. august 2024 J.nr. 2024-0169887
Teknik- og Miljøudvalget
Evaluering af Arkitekturhovedstad 2023.
Indre By Lokaludvalg har drøftet Teknik- og Miljøforvaltningens notat om Opsamling på Arkitekturhovedstad 2023. Et relevant
spørgsmål må være, om byen har fået nok ud af den store indsats. Vores konklusion er, at der utvivlsomt har været stor tilfredshed
blandt arkitekter og i byggebranchen, mens dette næppe gælder i samme grad for byens almindelige borgere.
Den gode mulighed for at komme i dialog med Københavns borgere – som har erfaringer fra livet i byen – blev forpasset og endte som en
fejring af branchen selv. Få københavnere vil i fremtiden sige: Kan du huske dengang vi var Arkitekturhovedstad? Og arrangementet vil
næppe sætte varige aftryk.
Vi har følgende kommentarer til projektets fire hovedformål:
1. Styrke faglig viden og dialog om arkitekturens rolle for at nå bæredygtighedsmålene.
Dette er naturligvis relevant. Bæredygtighed er vigtigt for klimaet, og klimaet er essentielt for vores livsbetingelser. Men arkitekturens
generelle betydning for borgernes trivsel og velvære kunne også have været på dagsordenen. Et godt bymiljø er af afgørende betydning, og
der spiller arkitekturen en direkte rolle, som den desværre ikke har varetaget på et acceptabelt niveau. Det moderne byggeri skaber ikke
gode bymiljøer. I et af bidragene til publikationen ”Come On Copenhagen” hævdes det at ”Byens rums raison d’être er såvel at
stimulere som manifestere individets autonomi og det kollektive demokrati”. Det lyder for os noget teoretisk. Byens rum skal vel først
og fremmest skabe tryghed og trivsel for byens borgere og besøgende.
2. Styrke borgerinvolvering og dialog om Københavns udvikling.
Borgerdialogen har været ”oven fra og ned”. Arrangementerne har primært haft til formål at formidle og informere borgerne om
arkitekturens fortræffeligheder. Tanken om, at mange i befolkningen er utilfredse med den herskende modernistiske arkitektur, er næppe
faldet arrangørerne ind. Der var brug for, at fagfolkene lyttede til borgernes ønske om mere menneskevenligt byggeri, der skaber gode
bymiljøer. Se f.x. meningsmålingen sidst i denne artikel:
Arkitekturopprøret med pris til årets styggeste og peneste nybygg – NRK Kultur og underholdning
Fagfolkene havde behov for at blive klogere og komme på bølgelængde med de borgere, som skal færdes i de nye bykvarterer.
Det skete ikke. De kommende nye bydele vil som hidtil blive bygget uden reel inddragelse af borgernes ønsker og input via borgerdialog.
3. Brande København som en af verdens bedste byer at leve i og dermed sikre eksponering til kommende turister og besøgende.
I forbindelse med Arkitekturhovedstad 2023 er der blevet holdt festtaler, hvor byggebranchens folk har haft lejlighed til at hylde sig
selv og hinanden. Men at København er blandt verdens bedste byer, skyldes ikke den moderne arkitektur. Tværtimod. Der er talrige
eksempler på, at nyt, utilpasset og hensynsløst byggeri har skadet ældre bymiljøer, og meget få eksempler på at den har søgt at tilpasse
sig de eksisterende forhold og dermed bidraget til sammenhæng og harmoni. Og de nye bykvarterer tiltrækker næppe turister og
besøgende. Man burde have udvist større selverkendelse og benyttet lejligheden til at opnå indsigt i og gøre op med fortidens fejl.
4. Positionering og fejring af Københavns arkitektur både internationalt og lokalt.
Som følge af betragtningerne ovenfor finder vi, at præmissen er forkert. Der er ikke ret meget at fejre. Man kan fremhæve de ældre
bydele for deres skønhed og gode bymiljø, men Arkitekturhovedstad 2023 skulle vel handle om vor tids arkitektur? Kræfterne burde i
stedet være brugt på at følge med tiden og bringe Københavns ny arkitektur i overensstemmelse med den tendens, der nu ses overalt i
Europa, hvor der bygges nye, attraktive bykvarterer i en til stedet passende traditionel stil.
Vores konklusion er, at arrangørerne af Arkitekturhovedstad 2023 forsømte en enestående lejlighed til at drøfte fremtidens arkitektur og
herunder den modernistiske ideologi. Man burde have engageret sig i en dialog med byens borgere med det formål at forstå deres ønsker til fremtidens byggeri. Derved kunne Arkitekturhovedstad 2023 have sat sig varige spor, f.eks. i en revision af planerne for de kommende byudviklingsprojekter.
Med venlig hilsen
Indre By Lokaludvalg”
Lokaludvalget modtog dette svar fra Teknik- og Miljøforvaltningen:
“Besvarelse vedrørende Arkitekturhovedstad 2023
Kære Indre By Lokaludvalg
Tak for henvendelsen fra den 23. august 2024. Da I har skrevet til Teknik- og Miljøudvalget, svarer jeg på vegne af teknik- og miljøborgmesteren, der er forperson for udvalget.
Det betyder også, at jeres henvendelse og dette svar vil blive delt med udvalgets medlemmer, der kan reagere af egen drift.
Jeg besvarer jeres henvendelse og kommentarer, da det vedrører mit ansvarsområde i forvaltningen.
Forvaltningen har den 11. marts 2024 sendt en orientering om opsamling på Arkitekturhovedstad til Teknik- og Miljøudvalget. Den samme
opsamling er den 27. maj 2024 sendt til to medlemmer af Indre By Lokaludvalg Jep Loft og Michael Thorup, samt udvalgets sekretær Christian Christensen.
I opsamlingen fremgår, at Arkitekturhovedstad havde 547 unikke events. Alle events var borgerrettede og åbne for alle københavnere.
Langt størstedelen af alle events var arrangerede af kulturinstitutioner. Der var kun ganske få arrangementer, der havde byggebranchen som
afsender. Mange events har været lokalt forankret i regi af kommunens kulturhuse og områdefornyelser. Ca. en tredjedel af alle events handlede om Københavns historie, historiske arkitektur, fredning eller bevaring.
Forvaltningens vurdering er, at balancen mellem temaerne bæredygtighed, borgerinddragelse, positionering og branding blev imødekommet.
Venlig hilsen
Karsten Biering Nielsen
Vicedirektør
Klima og Byudvikling
Teknik- og Miljøforvaltningen”
Link til artiklen i Byrummonitor
Seneste kommentarer