Weekendavisen 23 nov 2018:
I Berlingske d 5. november påpeger professor Carsten Thau, at den nye type byudvikling med hvide bygninger i seks etager ved havneområder ikke består af særegne danske bygninger. Arkitekturen har mistet sin ’rodfæstethed’. Det gælder vel for meste nybyggeri: det kunne ligge hvor som helst i verden.
Jeg tror, der er brug for et studenteroprør på arkitektskolerne. I 1960’erne var de arkitektstuderende blandt de første til at gøre oprør. Nu er der endnu mere brug for et oprør end dengang. Siden Anden Verdenskrig er der bygget uendeligt mange grimme og kedelige bygninger. Der er også bygget enkelte flotte. Men det triste er, at selv smukke bygninger ofte har gjort skade på fine, gamle bymiljøer. De nye huse har slået harmonien og sammenhængen i stykker. Og jeg kan ikke på øje på en eneste ny bydel, som har et miljø og en atmosfære, der kan sammenlignes med, hvad man finder i de gamle bykerner.
I alle europæiske byer er billedet det samme: man kan bevæge sig gennem kilometervis af forstæder, men først når man kommer ind til den centrale, gamle bykerne, bliver byen god at være i for den besøgende. Det er fint at bo i Tåstrup, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Hvidovre, Husum, Brønshøj, Holte, Virum eller Gentofte; men det er ikke der, atmosfæren er. Hvorfor ikke? Det har ikke noget med penge at gøre. Der er heller ikke megen atmosfære i rigmandskvarteret Tuborg Nord, men der er fine bymiljøer på Vesterbro og Nørrebro, som oprindeligt var arbejderkvarterer. Det er ikke bygherrernes fejl alene. De ville sikkert gerne have bygget attraktive bydele, som kunne retfærdiggøre højere boligpriser. Det handler nok mere om mangler i arkitektuddannelsen. Der er brug for at gøre op med den holdning, at arkitektur er kunst, og at en bygning skal bedømmes som en isoleret genstand. Der skal tænkes i helheder; de samlede bymiljøer er vigtigere end enkeltstående arkitektur.
I de gamle bykerner skal arkitekter lære at vise hensyn til omgivelserne, at indpasse nye bygninger efter den byggestil og ånd, der er på stedet, og ikke efter tidens mode. Angsten for pastiche skal manes i jorden. Man kan sagtens bygge et nyt hus i den fine, nyklassicistiske stil, som kendetegner de almindelige bygmesterhuse i det indre København, uden at det virker forlorent. C.F. Hansen er hovedarkitekten bag genopbygningen af København efter branden i 1795 og englændernes bombardement i 1807. Han byggede i en klassisk stil, som ikke havde med hans samtid at gøre. Den kan man godt indordne sig efter. Og man må holde sig til den skala, der er fremherskende på stedet. At bygge BLOX på det sted i København var helt hen i vejret. Huset lyser af disrespekt for omgivelserne. Det er nærmest infantilt i sit udtryk: Se mig! Her kommer jeg! Jeg vil blæse på alle andre!
I nye bydele skal arkitekterne lære af de gamle byer. En by skal have samlingspunkter, torve og pladser og gerne noget vand. Hvor er torvet på Lynetteholmen? Og i Aarhus Nordhavn? Det er svært at konstruere et torv, så man må finde et gammelt torv, der fungerer, og lære af det. Gaderne skal ikke være snorlige som i USA. Store huse med få døre lukker sig om sig selv (se bare på Nationalbanken). De dræner byen for liv. En by skal ikke være et teoretisk eller kunstnerisk eksperiment.
De danske havne kunne være blevet gode bymiljøer, som man ser det på Bornholm og ved Middelhavet; men over hele landet er snesevis af havne er nu blevet bebygget med fantasiløse boligblokke, som intet har med en havn at gøre, og som tager fra omgivelserne uden at give noget tilbage. Arkitekterne anede tilsyneladende ikke, hvad de havde med at gøre.
På arkitektskolerne har man forbilleder som Frank Lloyd Wright og Le Corbusier. Smid dem ud. Deres idéer om fremtidens byer var teori uden forbindelse til den menneskelige dimension. På arkitektskolerne har man haft professorer, som selv byggede de værste rædsler. Gør op med dem. Læg deres lærebøger væk. På arkitektskolerne har man doceret, at arkitekter skal bygge deres eget værk, uden hensyn til omkringliggende huse, hvilket man kan se resultaterne af i næsten alle de danske købstæder. (Se på GodeByer.dk). Og man har doceret, at historicisme var af det onde, så man kunne roligt nedrive de gamle bykvarterer. Gør op med den hensynsløse holdning. Gå en tur i Strandgade på Christianshavn og se på den enestående, gamle husrække på østsiden og den ligeså enestående parade af nye rædsler på vestsiden; og gør holdt ved det tidligere arkitekturcenter, en nybygget rædsel, som arkitekterne da også allerede har forladt for at flytte til noget, der er værre, nemlig BLOX. Erkend fejlene. Og lær af dem.
Gå ind på Arkitekturoprøret på Facebook og se, hvad tusindvis af almindelige mennesker over hele Skandinavien mener om ødelæggelserne i deres byer. Lad være med at mene, at arkitekter er bedst til at have en kvalificeret mening om bymiljø. Hold op med al arkitektonisk newspeak; ord som ’dialog’, ’fortælling’ ’nedslag’, ’kant’, ’faglighed’ o.s.v. er uden reelt indhold – de kan bruges til at forsvare hvad som helst.
Respekt og ydmyghed er gode udgangspunkter, når der skal bygges nyt. Genskab forbindelsen til almindelige mennesker. Gør oprør!
Jep Loft
Medlem af Københavns Kommunes Lokaludvalg for Indre By.
Seneste kommentarer