På KAYAK BAR, BØRSKAJ 12, 1221 KØBENHAVN K (ved Børsen).
Foreningen Arkitekturoprøret inviterer til en debat om bymiljø og nybyggeri i København. Jep Loft fra Arkitekturoprøret vil indlede debatten. Budskabet fra Arkitekturoprørets side er, at der ikke passes godt nok på de gamle bykerner, og at de nye bydele savner liv og atmosfære.
Derefter er der en paneldebat med deltagelse af bl.a. Claus M. Smidt fra Gamle Bygningers Bevaring, Jakob Lange fra Foreningen Hovedstadens Forskønnelse, Holger Dahl fra Berlingske, Karsten Ifversen fra Politiken og Jep Loft. Ordstyrer er Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg.
Der sluttes af med en åben debat, hvori alle kan deltage.
Der er ikke tale om en arkitekturdebat, men om en debat om attraktive bymiljøer. Indre By Lokaludvalg har ydet støtte til arrangementets gennemførelse.
Kom og vær med til at bygge bro mellem fagfolk og lægfolk.
Stående klapsalver til Jep Loft efter hans foredrag på VIA d. 22. januar. Der var en velbegrundet opsang til bl.a. politikerne, forvaltninger, investorer m.m. om tidens trend med kedelige nybyggerier uden miljø og rum for ophold. Han gik også tilbage i tiden med eksempler på smukke gademiljøer der den dag i dag, fortsat lider under at enkelte nybyggerier har ødelagt smukke gamle bykerne og torve i adskillige danske provinsbyer. Eksempelvis var der mange pengeinstitutter der for 40-50 år siden opførte nye kontorbygninger i byernes centrum med en bygningsmæssig arkitektur der på ingen måde harmonerede med de eksisterende miljøer. En anden opsang handlede om det faktum, at rigtig mange havnebyer har opført nybyggeri på havne arealer som massive, kedelige, ensformige høj- og punkthuse som absolut ingen relationer har til et havne miljø. De samme bygningerne kunne jo også have været opført i Herlev eller Brøndby. Resultatet af disse “fejl placeret” byggerier er et “dødt” byrum uden mennesker og miljø og uden fornemmelse af at du faktisk bor i en havneby.
Den
9/1-2020 skrev Arkitekturoprøret følgende brev til Slots- &
Kulturstyrelsen:
”Direktør
Jesper Hermansen
Slots-
& Kulturstyrelsen
Med
beklagelse erfarer vi, at The International Council on Monuments and Sites (ICOMOS)
under mandat fra EU-kommissionen som et led i EUs “Initiative of the European
Year of Cultural Heritage 2018” har fremsat en række anbefalinger vedrørende
bevaring af kulturarven. Anbefalingerne skal følges, hvis der søges støtte fra
EU.
Om
restaurering af fortidsminder hedder det bl.a.: “When new parts/elements are
necessary, a project shall use contemporary design adding new value and/or use
while respecting the existing ones”.
Arkitekturoprøret
tager skarpt afstand fra kravet om, at nye dele skal bygges i ”contemporary
design”. Det er det, der nu sker med byggeriet ved Nyborg Slot – et projekt,
der tivoliserer og ødelægger det gamle borganlæg.
Dette
initiativ synes at bygge videre på §9 i ICOMOS’ Venedig-charter fra 1964, som
lyder:
“The process
of restoration is a highly specialized operation. Its aim is to preserve and
reveal the aesthetic and historic value of the monument and is based on respect
for original material and authentic documents. It must stop at the point where
conjecture begins, and in this case moreover any extra work which is
indispensable must be distinct from the architectural composition and must bear
a contemporary stamp. The restoration in any case must be preceded and followed
by an archaeological and historical study of the monument”.
Nøgleordet
her var ‘conjecture’, dvs formodninger eller gætteri. Det er vores opfattelse,
at §9 er blevet overfortolket i Danmark – bl.a. måske på Koldinghus. Der ville
ikke have været tale om gætteri, hvis man havde genskabt slottet, som det så ud
ved branden i 1808. Der er risiko for, at den nye ordlyd vil kunne legitimere
flere eksperimenter (eller ’satsninger’, som Styrelsen selv kalder det) i stil
med Nyborg Slot.
Vi
opfordrer til, at Danmark gør indsigelse mod forslaget fra ICOMOS. Hvis der
bliver nogen form for høringsrunde i forbindelse med den videre sagsbehandling,
vil vi gerne inddrages.
I
1902 styrtede campanilen på Markuspladsen i Venedig sammen. Hvis ulykken skulle
ske igen, og man følger ICOMOS-principperne, kan pladsen komme til at se ud som
vist på dette billede:
”Da der er tale om anbefalinger og vejledning, som er
resultat af arbejdet i en ekspert-gruppe, er det ikke relevant at gøre
indsigelse mod indholdet i dokumentet, ligesom det ikke forventes at komme i
høring.”
Dette svar undrer os. Man skulle formode, at EU-kommissionen vil
tage stilling til den rapport, som ICOMOS har udarbejdet under kommissionens
mandat. Som ordlyden er nu, kan Danmark ikke få EU-støtte til
restaureringsarbejder, medmindre anvisningerne følges. Det kan ikke være
rigtigt, at det ikke skulle være relevant at tage stilling. Er dette
overhovedet et område, hvor EU skal diktere spillereglerne?
Da Venedig-chartret blev udarbejdet i 1964, deltog Harald
Langberg i arbejdsgruppen som repræsentant for Danmark. I den nye arbejdsgruppe
har Danmark ikke været repræsenteret.
»Hvorfor skaber man steder i byen, hvor ingen vil opholde sig?«
AF CHRISTIAN M. OLSEN cmo@minby.dk »Hvis ikke vi stopper op og tænker os om, risikerer vi at ende med en by, som ingen gider at opholde sig i.«
Jep Loft kerer sig om København som den levende by, den er, hvor den er bedst. Med bymiljø og pladser, hvor mennesker mødes og gerne vil være. Han sidder i Indre By Lokaludvalg, og så er han formand for Arkitekturoprøret – en forening, der har kastet sig ind i kampen for at bevare de historiske bykerner og for at få nybyggeri til at passe bedre ind i de eksisterende omgivelser. »Hvis du har en masse fine huse omkring en plads, kan ét nyt byggeri ødelægge det for alle de andre,« siger Jep Loft og nævner både Kultorvet og Gammeltorv som eksempler. »Skønheden består af fraværet af det grimme,« siger han.
Stikker snuden frem Foreningen er en dansk gren af et oprindeligt svensk initiativ, og med godt 3.700 medlemmer mærker Jep Loft en større og større opbakning. Men det er også sin sag at stikke snuden frem og råbe op om noget, de fleste har en mening om. »Derfor vil vi helst ikke tale om arkitektur. Vi vil i stedet tale om bymiljø. Et godt bymiljø skaber velvære og tryghed,« siger Jep Loft, der selv er jurist og i denne sammenhæng ’lægmand’, som han udtrykker det. »Der er en kløft mellem magtfolkene, altså arkitekter, bygherrer, politikere og forvaltningsfolk på den ene side og så lægfolk på den anden side, som ikke har nogen magt, ikke har nogen håndtag at trække i,« siger Jep Loft. »Derfor er det nødvendigt, at vi samler os og råber op, hvor det er nødvendigt,« siger han.
Bevarende lokalplan Sammen med Indre By Lokaludvalg kæmper han for en bevarende lokalplan for Middelalderbyen, der gør, at der ikke bare kan bygges hvad som helst, hvor som helst, men at arkitekterne skal tage hensyn til de omkringliggende bygninger. »Flere steder i byen har man ’fyldt op’ i smukke karreer med nogle kasser, der slet ikke passer ind i miljøet. Hvorfor skaber man steder i byen, hvor ingen vil opholde sig?« Men skal der ikke være plads til ny arkitektur? »Jo, det skal der, men skal den nødvendigvis være i områder, hvor den kommer til at ødelægge det samlede bymiljø?« spørger Jep Loft.
Debat på Kayak Bar Søndag 2. februar arrangerer han og Arkitekturoprøret en debateftermiddag på Kayak Bar, hvor netop bymiljø og nybyggeri er på dagsordenen. Med udgangspunkt i Arkitekturoprørets holdninger er der lagt op til en debat med blandt andet Hovedstadens Forskønnelse og arkitekturjournalister i panelet. Derefter er der lagt op til debat med deltagerne. »Jeg håber, at vi kan få en god og sund debat, hvor der er plads til at sige sin mening uden at få at vide, at ’det har du ikke forstand på, for du er ikke arkitekt’. Vi vil gerne sætte fokus på, hvad der gør folk glade, og hvad der gør dem trygge,« siger han og håber, at foreningen kan påvirke politikere og beslutningstagere. »Der var en gang, at man rettede Skjern Å ud. Det erkendte man, var en fejl, og nu skal den genskabes som den var. På samme måde håber jeg, at man vil indse, hvordan bymiljøet mange steder er blevet ødelagt og vil forsøge at genskabe det,« siger Jep Loft.
Jep Loft kæmper i foreningen Arkitek-turoprøret og i Indre By Lokaludvalg for et bedre bymiljø. Snart arrangerer foreningen debatmøde på Kayak Bar og håber på, at mange vil blande sig i den hede debat. »Hvorfor skaber man steder i byen, hvor ingen vil opholde sig?«
ARKITEKTUROPRØRET LÆGGER OP TIL DEBAT OM GODT BYMILJØ Debat om bymiljø og nybyggeri ◗ Debatten finder sted søndag 2. februar kl. 14 på Kayak Bar, Børskaj 12, København K (ved Børsen) ◗ Jep Loft fra Arkitekturoprøret vil indlede debatten. Derefter er der en paneldebat med deltagelse af bl.a. Claus M. Smidt fra Gamle Bygningers Bevaring, Jakob Lange fra Foreningen Hovedstadens Forskønnelse, arkitekturjournalist Holger Dahl fra Berlingske, arkitekturredaktør Karsten Ifversen fra Politiken og Jep Loft. ◗ Der sluttes af med en åben debat, hvor alle kan deltage. Der er ikke tale om en arkitekturdebat, men om en debat om attraktive bymiljøer. ◗ Der er gratis adgang. »Et godt bymiljø skaber velvære og tryghed,« siger Jep Loft, der er formand for Arkitekturoprøret.
Hvis du har en masse fine huse omkring en plads, kan ét nyt byggeri ødelægge det for alle de andre. ◗ Deltag i debatten på facebook: Hvor er byens bedste bymiljø? facebook.com/cityavisen
Med
beklagelse erfarer vi, at The International Council on Monuments and Sites
(ICOMOS) under mandat fra EU-kommissionen som et led i EUs “Initiative of the
European Year of Cultural Heritage 2018” har fremsat en række anbefalinger
vedrørende bevaring af kulturarven. Anbefalingerne skal følges, hvis der søges
støtte fra EU.
Om
restaurering af fortidsminder hedder det bl.a.: “When new parts/elements are
necessary, a project shall use contemporary design adding new value and/or use
while respecting the existing ones”.
Arkitekturoprøret
tager skarpt afstand fra kravet om, at nye dele skal bygges i ”contemporary
design”. Det er det, der nu sker med byggeriet ved Nyborg Slot – et projekt,
der tivoliserer og ødelægger det gamle borganlæg.
Dette
initiativ synes at bygge videre på §9 i ICOMOS’ Venedig-charter fra 1964, som
lyder:
“The process of restoration is a highly
specialized operation. Its aim is to preserve and reveal the aesthetic and
historic value of the monument and is based on respect for original material
and authentic documents. It must stop at the point where conjecture begins, and
in this case moreover any extra work which is indispensable must be distinct
from the architectural composition and must bear a contemporary stamp. The
restoration in any case must be preceded and followed by an archaeological and
historical study of the monument”.
Nøgleordet
her var ‘conjecture’, dvs formodninger eller gætteri. Det er vores opfattelse,
at §9 er blevet overfortolket i Danmark – bl.a. måske på Koldinghus. Der ville
ikke have været tale om gætteri, hvis man havde genskabt slottet, som det så ud
ved branden i 1808. Der er risiko for, at den nye ordlyd vil kunne legitimere
flere eksperimenter (eller ’satsninger’, som Styrelsen selv kalder det) i stil
med Nyborg Slot.
Vi
opfordrer til, at Danmark gør indsigelse mod forslaget fra ICOMOS. Hvis der
bliver nogen form for høringsrunde i forbindelse med den videre sagsbehandling,
vil vi gerne inddrages.
I
1902 styrtede campanilen på Markuspladsen i Venedig sammen. Hvis ulykken skulle
ske igen, og man følger ICOMOS-principperne, kan pladsen komme til at se ud som
vist på dette billede:
Hvor er det dog fantasiløst, at der skal bygges rækkehuse på Irmagrunden i Gilleleje. Det er en enestående beliggenhed, hvor der kunne skabes en brygge ud mod Søborg Kanal til gavn for hele byen. Tænk, hvis vi fik en husrække med både beboelse, butikker og caféer så tæt på byens centrale torv. Et lille Nyhavn. Se på, hvordan turister flokkes ved kanalens udløb i havnen. Lad os få nogle fine byhuse som dem, der omkranser stejlepladsen. De ville sikkert blive mere eftertragtede end de triste rækkehuse. Der skabes beliggenhedsværdi, når der bygges i stedets ånd, og ikke efter tidens tilfældige mode.
Seneste kommentarer