Lad os bygge smukt igen

Måned: februar 2021 (Side 2 af 2)

Aarhus er nomineret til afstemningen om årets dårligste kommune til bybevaring.

Begrundelse: Der nedrives gamle og bevaringsværdige huse overalt i byen.  Ingen anden kommune synes at have en så  omfattende nedrivningsaktivitet.  Bevaring af kulturarven synes ikke at være en prioritet for kommunalpolitikerne.

De mange protester mod nedrivningerne gør tydeligvis intet indtryk. Borgerinddragelse  bruger man åbenbart ikke i Aarhus.

Nedrivningerne  medfører et ressourcespild, der  gør al tale om bæredygtighed meningsløs.

I efteråret faldt en hel husrække i Nørrebrogade

 

 

Jomsborg – Europaplads 6 skal nedrives

 

Efter stor strid om et lille, gammelt hus: Nu bliver det revet ned

Mindegade 10 og 12 skal nedrives

 

 

Vesterbrogade 2 er i fare

Det ser ud som om, at kommunen er  i gang med at skifte bygningsmassen ud med store betonhuse.

De nye sager kommer i forlængelse af en række ældre nedrivningstilladelser

   

bl.a. nr 32, 58 og 92 i den ellers velbevarede Frederiksgade,

 

     

i den ligeledes velbevarede Jægergårdsgade i nr 1 og 100 B

 

og i Nørre Allé.

   

Nørre Allé før                                                                     og nu.

 

Der er rigeligt med nybyggeri i Aarhus, så man skulle tro, at den gamle bykerne kunne få lov at være i fred. Dette er fra bymiljøet på Aarhus Ø:

Byen synes at have en ’fortætningspolitik’ som kan begrunde nedrivning af alle mindre huse, når blot de erstattes af større. Her er et eksempel:

https://politikenbyrum.dk/Nyheder/art8060076/Casa-vil-nedrive-10-villaer-for-at-bygge-233-lejligheder-i-Aarhus?utm_campaign=byrum&utm_content=11-01-2021&utm_medium=newsletter&utm_source=byrum

 

 

Horsens er nomineret til afstemningen om årets dårligste kommune til bybevaring.

 Begrundelse: De nye boligblokke ved havnen er charmeforladte, kolde og ødelæggende for det havnemiljø, der ellers er og kunne være skabt. I Horsens er der bygget langs en sydvestvendt (og dermed solfyldt) havnekaj, nord for åens tidligere udløb i havnen. Der var alle chancer for at skabe et havnemiljø til gavn for hele byen, og politikerne burde have stillet særlige krav – navnlig fordi der (forhåbentlig) er planer om at genskabe det engang så fine åløb. Men byggeriet er deprimerende at se på. Det er en opskrift på, hvordan man ikke skaber et bymiljø. En enestående mulighed blev forspildt.

 

Også Lilli Gyldenkildes Torv er et af de utallige eksempler på trist byggeri uden forståelse for begrebet bymiljø, som for tiden opføres overalt i landet. Der synes ikke at være nogen grænse for, hvor mange gange den samme fejl skal gentages.

 

København er nomineret til afstemningen om årets dårligste kommune til bybevaring.

Begrundelse:

Efter 100 års ansvarlig praksis med begrænsning på byggehøjden, bygges der nu højhuse overalt (undtagen i den indre by). Byens enestående skyline med de mange tårne bliver ødelagt, og byen mister sit særkende. Højhusbyggeriet fortsætter, og mange nye huse er planlagt. Højhuse passer dårligt til vores breddegrader, hvor solen står lavt på himlen. Husene kaster lange skygger og skaber vind. Men det bekymrer åbenbart ikke kommunen.

Bohrs Tårn i Carlsbergbyen.              Njals Tårn på Islands Brygge.                         Mærsktårnet på Blegdamsvej.                Grønlunds Tårn, Carlsbergbyen

 

 

Endvidere bygges der hensynsløse og  utilpassede infill-huse på trods af, at kommunens arkitekturpolitik siger, at nybyggeri skal tage afsæt i byens egenart. Det synes, som om forvaltningen ikke har forstået politikernes hensigt (som nu er bekræftet med kravet om bevarende lokalplaner for Indre By og Christianshavn).  De nye huse ødelægger sammenhængen og harmonien i gaderne.

Kommunen er selv bygherre af dette utilpassede hus i Nansensgade 57:

 

Den har også planlagt at bygge dette ligeså stedfremmede hus i Thomas Laubs Gade 15:

 

 

Andre nyere byggerier peger i samme retning. Toldbodgade 13 ligger i en af byens ældste karréer (hvori også Nyhavn indgår):

 

Også huset i Stokhusgade 4B savner sammenhæng med omgivelserne.

 

Carlsbergbyen blev ikke, hvad man havde håbet. Der er alt for mange trivielle huse som Fristrup Hus:

 

 

Endelig er det planlagte byggeri i Fiskerihavnen endnu et eksempel på, at København ikke bør kalde sig selv en by med ’kant’.

Odense er nomineret til afstemningen om årets dårligste kommune til bybevaring.

Begrundelse:

Sideløbende med, at Odense Kommune i 2020 har formuleret visioner om bybevaring i en ny, arkitekturstrategi, arbejder forvaltningen på at amputere en bevarende lokalplan for kvarteret Gerthasminde, der netop skulle sikre dette område af Odense, der i sit arkitektoniske udtryk er af allervigtigste nationale betydning.

Gerthasminde-kvarteret i Odense er et kulturhistorisk miljø i absolut særklasse, opført i årene omkring første verdenskrig. Intet sted i Danmark findes så stor og tæt en koncentration af huse tegnet af Anton Rosen, og intetsteds har stjernearkitekten haft så frie rammer til at realisere datidens drøm om den ideale bybebyggelse. Gerthasminde er på alle måder unikt. Derfor vedtog Odense Kommune i 1991 en restriktiv bevarende lokalplan, der indkapslede hele den karré, hvor kvarteret ligger.

Indenfor dette område på en grund, hvor der siden 1960’erne har ligget lave garager, og hvorfra der hidtil har været uhindret indkig til og udsyn fra kvarteret, ønsker Odense Kommune nu at tillade to firkantede boligblokke i ti meters højde. Til det formål har kommunen behændigt klippet den relevante matrikel ud af lokalplanen, så bygherren kan hjælpes i mål.

Kommunen tilsidesætter hermed de hidtidige bevaringshensyn. Manøvren vil amputere formålet med lokalplanen, og der vil pludselig kunne bygges på et område, som ellers i 1991-planen “på længere sigt” var tiltænkt som “grønt friareal […] for at gøre området kønnere”.

Den perle, Gerthasminde-kvarteret er, burde være en kilde til stolthed i Odense Kommune, og noget kommunen gjorde alt for at værne om og synliggøre.

Silkeborg er nomineret til afstemningen om årets dårligste kommune til bybevaring.

Begrundelse: Silkeborg Kommune er i stærk vækst, hvorfor der bygges meget og er nu med ca. 97.000 indbyggere blevet Silkeborgs syvende største kommune. Mange ældre og historiske bygninger har måttet lade livet.

Særligt én bygherre har bygget monotone og triste bygninger. Nedrivninger og kassebyggerier har skæmmet en af Danmarks smukkeste turistbyer og dens omegn i Søhøjlandet.

 

Byggeriet på Søtorvet i Silkeborg har ødelagt bybilledet i Silkeborg. Og så ligger byggeriet ved Silkeborg Havn med verdens ældste originale Hjuldamper Hjejlen, byens ældste bygning den fredede Silkeborg Hovedgård som også H.C. Andersen har besøgt. Bygningen har også tidligere rummet byens første kirke. I dag rummer Silkeborg Hovedgård Silkeborgs kulturhistoriske museum, der er hjem for Danmarks og måske verdens ældste, jordiske rester af det velbevarede moselig “Tollundmanden” der er dateret til ca. 200 – 300 år før Kristi fødsel. Og endelig overskygger byggeriet på Søtorvet Silkeborg Papirmuseum, der bl.a. Rummer rester fra Drewsens papirfabrik, der blev grundlaget for “Silkeborgs fødsel” for i dag 175 år siden.

 

Nyere indlæg »

© 2024 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑