Da resultatet af afstemningen om landets dårligste kommune til bybevaring forelå, sendte vi dette brev til kommunen:
Hr. Bünyamin Simsek, Rådmand, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune 28/2-2021
Hr. Viggo Jonasen, formand for teknikudvalget.
Vedr. kåring af Aarhus Kommune som landets dårligste kommune til bybevaring
Kære Bünyamin Simsek og Viggo Jonasen.
Vi beklager at måtte meddele Dem, at Aarhus Kommune ved Arkitekturoprørets netop afsluttede afstemning er blevet kåret som landets dårligste kommune til bybevaring i 2020. Afstemningen har fundet sted på Facebook i hele februar måned, og Aarhus har ført klart fra den første dag. I denne periode har vores Facebookgruppe set en usædvanlig stor tilgang af medlemmer fra Aarhus. De andre kandidater var Horsens, København, Silkeborg og Odense.
Uanset hvad De måtte mene om Arkitekturoprøret, formoder vi, at De hellere var denne kåring foruden. Nominering og kåring er foretaget af almindelige borgere, ikke af Arkitekturoprørets ledelse. Årsagen til kåringen skal utvivlsomt søges i de mange nedrivninger og det ødelæggende nybyggeri, som i årevis er set overalt i byen. I 2020 synes det at være gået helt galt med nedrivningerne i Nørrebrogade og beslutningerne om nedrivninger på Europaplads og i Mindegade. Vi håber, at De som politiker vil værdsætte denne mulighed for at lytte til almindelige borgere fremfor fagfolk. Det er vores opfattelse, at fagfolk i byggebranchen ofte lever i deres egen verden og savner forståelse for lægfolks mening.
Aarhus skiller sig markant ud fra andre danske kommuner. Kommunens ’fortætningspolitik’ kan begrunde nedrivning af alle mindre huse, når blot de erstattes af noget større. Denne brug-og-smid-væk-politik er ikke bæredygtig. Den modarbejder klimasagen. Vi vedhæfter motiveringen til nomineringen af Aarhus Kommune.
Nybyggeri har i årevis været ødelæggende for de ældre bykvarterer. Værdinormerne for god arkitektur har nu i 100 år været dikteret af modernismen. Det har ikke først noget godt med sig. Uerstattelige bymiljøer er blevet ødelagt af utilpasset, moderne byggeri, og der er ikke skabt nye bydele med samme miljø og atmosfære, som de ældre kvarterer har. Tiden er moden til et opgør med modernismen. Intet varer evigt. Der er brug for mere menneskevenligt og hensynsfuldt byggeri, der tager hensyn til omgivelserne og bidrager til bymiljøet ved at indgå i den større sammenhæng. Aarhus burde gå foran og anspore arkitekter på byens arkitektskole til nytænkning. Der bør bygges mere hensynsfuldt og menneskevenligt. En mere klassisk byggestil bør genopfindes.
Vores ønske om nytænkning deles vist nok af et bredt flertal i befolkningen. Også blandt arkitekter er der stigende tilslutning til vores holdning. Men de store bygherrer og tegnestuer hænger stadig fast i en byggeform, som tiden er ved at løbe fra, og forvaltningen i Aarhus Kommune har gjort det samme.
Vi vil derfor gerne indbyde Dem til en dialog, i hvilken vi påtager os rollen som talerør for lægfolk – de almindelige mennesker, der er fortvivlede over nedrivninger og det triste nybyggeri, som man ser overalt i landet. Der er ingen fremtid i at rive gode bymiljøer ned. Lad os venligst høre, om De er interesseret i en dialog.
Med venlig hilsen
Jep Loft, Formand for Arkitekturoprøret.
www.arkitekturoproeret.dk
https://www.facebook.com/Arkitekturoproret
Rådmand Bünyamin Simsek har sendt os dette svar:
10. marts 2021
Kære Jep Loft
Tak for henvendelsen i anledning af jeres kåring.
Aarhus er en by i hastig forandring, og vi er velsignede af en virkelig stor in-teresse for at blive en del af vores kommune.
Udviklingen af vores by, nybyggeri, arkitekturen og kvaliteten af nybyggeri-erne bliver også mødt med stor interesse. Det er Arkitekturoprørets kåring jo også et udtryk for.
Der kan være mange holdninger til forskellig arkitektur, så det kan være svært at lave objektive sammenligninger. Men der er ingen tvivl om, at der findes eksempler på byggerier i Aarhus, hvor vi ikke er lykkedes med at skabe tilstrækkelig høj kvalitet.
Vi har et stort fokus på området. Vi har, som du sikkert er bekendt med, an-sat en ny stadsarkitekt. Ansættelsen af Anne Mette Boye markerer et ønske om at styrke stadsarkitektembedets opgave i forhold til at forme den langsigtede udvikling af byens arkitektoniske udtryk frem for udviklingen af enkelt-projekter.
Anne Mette Boye får blandt andet til opgave at danne et mere klart billede af, hvad det er for en by, vi gerne vil skabe, og hun skal hjælpe byens mange interessenter og borgere til at samarbejde om, hvordan vi bygger Aarhus endnu bedre.
Som en af sine første opgaver er hun gået i gang med at udforme en ny arki-tekturpolitik, som blandt andet skal danne grundlag for, hvordan vi stiller hø-jere krav til bygherrerne.
Jeg synes dog også, at jeres kåring skaber et for dystert billede af udviklin-gen i Aarhus. Der findes mange områder i Aarhus, hvor vi ikke har revet ned, men har bevaret og værnet om de eksisterende bygninger. Vi har med nybyggerierne også skabt mulighed for, at de mange, der ønsker at blive en del af vores by, har mulighed for at finde en bolig, der passer til deres økonomi. Vi har også erstattet ældre, ofte utidssvarende boliger med nye, mo-derne og langt mere klimavenlige boliger. Og så har vi fjernet gamle bygninger, der havde udtjent deres rolle, fordi nye bygninger kunne bidrage med andet og mere. Ikke fordi nyt er bedre, men fordi gammelt ikke altid er det.
Det er også vigtigt for mig at understrege, at det, at en ejendom har en bestemt bevaringsværdi, ikke er ensbetydende med, at bygningen er fredet. En gennemgang af de ejendomme, der er revet ned i årene 2008-2020 viser, at der er tale om fire ejendomme, kategoriseret med bevaringsværdi et eller to,
Der er altså ikke tale om, at der er revet et meget stort antal ejendomme med høj bevaringsværdi ned. I samme periode er der opført ca. 23.000 nye boliger, som bl.a. sikrer boliggarantien for studerende for første gang i 2019.
Jeg er interesseret i at være i dialog med så mange interesserenter som muligt, når det handler om udviklingen af vores by. Jeg vil derfor benytte mig af anledningen til at henlede jeres opmærksomhed på, at vi er i gang med at udvikle en midtbyvision. Debatten er allerede i gang på flere af vores sociale medier, og den 16. marts holder vi en digital konference, som jeg vil opfordre jer til at deltage i. Jeg vil også opfordre jer til at deltage i forarbejdet til vores arkitekturpolitik. I vil kunne komme med gode indspil til stadsarkitekten.
Tak for jeres arbejde og holden os i ørerne!
Med venlig hilsen
Bünyamin Simsek
Rådmand
Et forventet intetsigende politikersvar.
Byrådet gør, som det passer dem. Det drejer sig, som forventet, kun om at få så mange penge skrabt i kommunekassen ved grundsalg, selvom grundene tilhører skatteborgerne.
Med hensyn til Aarhus Ø (et forfærdeligt navn iøvrigt) har de bolighavende borgere derude vist ikke behov for større trængsel end nu, set på baggrund af de horrible parkeringsforhold.
Aarhus Ø er ikke nævnt i Arkitekturoprørets skrivelse, da der ikke er foretaget nedrivninger, men “kun” opførelser af nogle monumenter, der ligner en fremtidsby på månen.
Byrådet er ifærd med at rejse en skamstøtte over sig selv, og vi, skatteborgerne, skal nok huske at sætte mindeplader op, så fremtidens befolkning aldrig glemmer, hvem der ødelagde vores tidligere så dejlige by.
Fuldstændig rigtigt. For øjeblikket bygger Århus fremtidens slum med grimme – alt for høje – betonkasser alt for tæt !!
Som gammel Århusdreng græmmes man !!!
Et forventet svar med dog en invitation til deltagelse.Håber den nye stadsarkitekt får en anden tilgang til byens udvikling,arkitektur og miljø.
Vil dog se det før jeg tror på det.
I øvrigt må de meget gerne involvere de dygtige og flotte afgangsprojekter fra de arkitektstuderende fra arkitektskolen.
Det med boliger der er til at betale for alle,er en skrøne.Det meste af de lejeboliger som bliver bygget er alt for dyre.Tit bygget af investorer,pensionsselskaber osv.Vil man som enlig pensionist leje en 3 værelses bolig på mellem 70-80 kvm.,koster det fra 9-12.000 om måneden + forbrug.
Rådmanden og forvaltningen har til en avisartikel tidligere oplyst, at de i en kortere årrække “kun” har givet nedrivningstilladelse til godt 50 ejendomme klassificeret som bevaringsværdige i forskellig grad. De har derimod ikke oplyst, hvor mange nedrivninger – om nogen – man har givet afslag på, med den begrundelse, at de var klassificeret som bevaringsværdige.
I følge tidligere planer ville man bevare den småindustri og det håndværk, der var i baggårdene i bydelen Frederiksbjerg. Dette for at skabe et varieret og levende bybillede. I dag er stort set det hele væk, enten revet ned og erstattet af nybyggede boliger eller ombygget til boliger.
Hej John. Den artikel vil jeg gerne læse. Vi har møde med ministeren d 10/5. Det er en interessant oplysning, at de har nedrevet 50 bevaringsværdige huse.
Mvh
Jep Loft