Link til indlægget

Læs om Kildedal her i Magasinet KBH

Arkitekturoprøret har sendt dette brev til medlemmerne af Teknik- og Miljøudvalget i Ballerup Kommune:

“Der er brug for en anderledes byplan for Kildedal.

Den foreliggende planskitse for Ballerups nye bydel, Kildedal, er et trist bekendtskab. Der er tale om et traditionelt forstadskvarter. Der er sikkert fine boliger, men ikke noget bymiljø. Som bekendt er beliggenheden afgørende for, hvor attraktiv en bolig er. Kildedal er på vej til at gentage den fejl, vi nu har begået konsekvent i 100 år.

Siden Første Verdenskrig er man holdt op med at bygge egentlige byer. I stedet er der bygget forstadskvarterer, villakvarterer, industrikvarterer m.m. Det omfattende byggeri efter Anden Verdenskrig har på afgørende punkter fejlet. Der er ikke skabt gode bymiljøer med værdi for andre end dem, der bruger husene. Ørestaden og byggerierne på havnene i hele Danmark (og særligt i København) er nedslående beviser herpå. De gode bymiljøer findes i de gamle bykerner og i de nyere kvarterer, der blev bygget før Første Verdenskrig, herunder brokvartererne.

Der er for os ikke længere nogen tvivl om, at byggebranchen og den almindelige befolkning har stået langt fra hinanden. Der er i samfundet en udbredt fortvivlelse over det kedelige nybyggeri og de skadelige nedrivninger, der er sket i de ældre bykerner. Men lægfolkene er ikke blevet hørt. Fagfolk har ment sig hævet over kritik. Byggebranchen synes at have mistet forbindelsen til befolkningens flertal. Dette er ved at forandre sig nu. Der lyttes til vores kritik, og mange arkitekter erklærer sig enige i den. Men endnu har det ikke sat sig spor i byggeriet – heller ikke i Ballerup.

Arkitekter er uddannede til at bygge store huse, eller ’særlige’ huse – enten til særlige formål eller til særlige bygherrer. De har ikke lært at bygge almindelige, mindre huse, der indgår i en større, harmonisk sammenhæng og derved skaber liv, tryghed og atmosfære. Boligbyggeriet har været tegnet for bygherrerne, ikke for beboerne. Det har kunnet fortsætte i flere menneskealdre, fordi de boligsøgende ikke har et frit forbrugsvalg. Man må tage det, der findes på det sted, hvor man gerne vil bo.

Et lignende misforhold mellem kvaliteten af det udbudte og det, som køberne ønsker, ville ikke kunne opstå i f.x. bilbranchen eller møbelbranchen. Her vil markedskræfterne gøre sig gældende, og derfor er biler og møbler med klassisk design i høj kurs. Hvis BLOX havde været en bil, var den aldrig blevet produceret; ingen fabrikant ville bruge milliarder på at provokere og genere sine kunder. Boligbyggeriet har været moderne blot for at være moderne, og dermed er det ikke blevet menneskevenligt. Ofte er tiden hurtigt løbet fra det. Det er ikke de ældre kvarterer, men derimod de nyere betonblokke, der er blevet gammeldags. Måske har der været en angst blandt arkitekter for ikke at være moderne. Konsekvensen har været utryghed, dårligere trivsel og ringere livskvalitet for millioner af mennesker. De ghetto-fremmende byplaner har ydermere avlet kriminalitet.

Vi lægger hovedvægten på bymiljøet – ikke på arkitekturen. Store huse som Hornbækhus og Vestersøhus berømmes som fin arkitektur. Men for bymiljøet er den slags byggeri dræbende. Det skaber ingen byrum. Det samme gælder punkthuse som Blidahpark. Og hvis byplanen lægges efter en lineal, kan der heller ikke skabes en egentlig by med atmosfære.

Lad Ballerup blive den første kommune, der gør op med 100 års fejlslagen modernistisk arkitektur og byplanlægning. Det vil være Danmarkshistorie, og det vil vække opsigt i hele verden. Arkitekturoprøret har op imod en kvart million medlemmer og følgere på de sociale medier i Norden og Baltikum. Vi har brug for gode forbilleder – og de er desværre stadig meget sjældne.

Som en ekstra gevinst vil attraktive bydele i omegnskommunerne lette presset for nye boliger i Københavns Kommune.

Grundidéer for en ny bydel:

  1. Den skal være en by – ikke et forstadskvarter
  2. Bydelen skal være et trygt og hyggeligt sted med liv og atmosfære
  3. Byplanen skal have et organisk præg og ikke fremstå som planlagt efter en lineal
  4. Der skal være karréer og husrækker
  5. Parcellerne skal fremstå som små – facaden på store huse bør opdeles, så det fremstår som flere små.
  6. Der skal ikke være højhuse, punkthuse eller boligblokke
  7. Der skal ikke være huse af glas eller stål
  8. Der skal være flere samlingspunkter, fx torve
  9. Der skal være bymæssige gaderum og grønne gårdrum
  10. Det skal være let at komme ud af husene (en dør i hver parcel)
  11. Døre og vinduer skal være opretstående huller i mur
  12. Husene skal signalere, at de ligger i Danmark – gerne i en klassisk stil (måske inspireret af Københavns indre by eller brokvartererne)
  13. Husene skal være forskellige (og gerne i forskellige farver), men indgå i en harmonisk helhed

Med venlig hilsen

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.”