Måned: oktober 2022
Baggrund: Beboerforeningen for Dantes Plads har siden 2019 kæmpet for at afværge anlæggelse af Q-Parks p-kælder på Dantes Plads med kørsel hen over den nyetablerede cykelvej Rådhuspladsen – Lille Langebro.
Frem for at ødelægge det smukke og historiske byrum, bør det bevares og udvikles i et samarbejde mellem museer, borgere, erhvervsdrivende og kommune – med stedsans, klima og trivsel for øje.
Program for arrangementet Dantes Plads før – nu – altid
Kl. 13.00. Mødested for byvandring: Midt på Dantes Plads ved Jens Galschiøt’s Danteskulptur.
Guide: Arkæolog, tidl. direktør for Nationalmuseet og Christiansborg Slot, Carsten U. Larsen.
Emne: Dantes Plads, Glyptoteket, Nationalmuseet, Marmorbroen og De kongelige Ridebaner.
Kl. 14.00. Nationalmuseet. Hovedindgangen og videre til lokale U2.
Formand for Beboerforeningen for Dantes Plads, læge, dr. med. Jette Ingerslev:
Velkomst.
Kl. 14.05 – 14.25. Formand, læge, dr. med. Jette Ingerslev
Byrummet, dens historie, forandringer og muligheder.
14.25 – 14.45. Pens. Chefkonsulent Ann Seemann
Beboernes kamp mod kommunen for at bevare Dantes Plads
14.45-14.50. Spørgsmål.
Kl. 14.50 – 15.10: Pause. Vand og snacks.
Kl. 15.10 – 15.30. Formand for Arkitekturoprøret, Jep Loft:
Kampen mod p-kælder på Kongens Nytorv i 2000.
15.30-15.50. Formand for Arkitekturoprøret Jep Loft
Arkitektonisk syn på byrum før, nu og i fremtiden.
15.50. Spørgsmål og afrunding v. Jette Ingerslev
Kl. 16.00 -18.00: Happenings på Dantes Plads.
- Bevar de grønne træer og den gode luft: Ophængning af plakater på træerne.
- Biodiversitets- og miljøbegejstringsvisen v. operasanger Nikolaj Schiøtz Winding.
- Opstilling af Miljøcykel med planter
- Opsætning af fuglekasser
- Jette Ingerslev præsenterer Danteskulpturen: Dantes i dialog med det 21. århundrede.
- Spontane indslag fra beboere og erhvervsdrivende.
- Kereby tænder – kortvarigt aht. klimaet – belysningen på Holckenhus for at understrege stedets enestående arkitektur og det særlige samspil med Glyptoteket.
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Tilmelding: Ikke nødvendig.
Seneste kommentarer