Lad os bygge smukt igen

Måned: december 2022

Tak for i år – status for 2022

Tak for 2022 og godt Nytår til alle, der følger Arkitekturoprøret.

2022 har igen været et travlt år. Arkitekturoprøret er nu i 11 lande.

I Danmark har vi nu mere end 11.000 medlemmer i Facebookgruppen og ca. 900 følgere på Instagram. Vi har i årets løb haft ca. 40 artikler, radio- og TV-indslag i pressen.  Her følger en oversigt over de sager, vi har beskæftiget os med.

  Pavillonen på Torvet i Ringsted.

Nedenstående sager er omtalt på hjemmesiden https://www.arkitekturoproeret.dk/
Kommune Adresse Sag Status
Hele landet Afstemning om værste byggeri 2021 Vinder: Pavillon i Ringsted
Hele landet Afstemning om bedste byggeri 2021 Vinder: Jomfrulågen i Faaborg
Hele landet Afstemning om dårligste kommune
til bybevaring i 2021
Vinder: Ringsted Kommune
Hele landet Høringssvar vedr museumsloven
Ringsted Debat med Ringsteds borgmester på P1
Nyborg Brev til Folketinget om Nyborg Slot
København Arkitekturoprøret indvalgt i Indre By Lokaludvalg
Hele landet Debat på P1 om afstemningerne
Aarhus Ingerslevs Blvd Foredrag hos FOF
Ringsted Torvet Korrespondance med Realdania
København Gernersgade Kamp for at bevare brosten Brostenene er erstattet af asfalt
Slagelse Korsør Kamp for at bevare købmandsgård
København Middelalderbyen Byvandring med Gymnasielærerforeningen
Aarhus TV-interview med Aarhus lokal-TV
Nakskov Havnegade Kamp for at bevare huse Husene er nu revet ned
Naksov Axeltorv Modstand mod omlægning Omlægningen er sket
Hele landet Database over nedrivningstruede ejendomme
København Palads Kamp imod nedrivning
Helsingør Kulgrunden Ønske om mere hensynsfuldt byggeri
København Vesterbro Kamp imod forstadsbebyggelse i Jernbanebyen Høringssvar afgivet
København Vesterbro Kamp imod forstadsbebyggelse i Jernbanebyen Foretræde for Teknik- og Miljøudvalget
København Vesterbro Møde med Jernbanebyens bygherrer: KAB, SAB
Kokkedal Stationsområdet Kamp imod forstadsbebyggelse
Silkeborg Vestergade 74 Foredrag hos Enhedslisten
Aarhus Rådhuset Møde med rådmand N.Bang Der er håb om, at fortætningspolitikken opgives
Hele landet Kommentar til minister-expertgruppe Møde i Kulurministeriet
København Nationalmuseet Foredrag på Arkitekturens dag
København Kritik af Teknik- og Miljøforvaltningen Foretræde for Teknik- og Miljøudvalget
København Rådhuset Foredrag hos SF
Hvidovre Torvet Kamp imod forstadsbebyggelse
København Snarens Kvarter Forslag om bevarende lokalplan Lokaludvalget har skrevet til TMU
København Nørrebro, Søerne Sølund – mere hensynsfuldt byggeri Brev sendt til bygherren
Rudkøbing Fredensvej Foredrag hos bevaringsforeningen
Hele landet Kommentar til minister-expertgruppe Møde i Kulurministeriet
København Nationalmuseet Foredrag på Arkitekturens dag
København Kritik af Teknik- og Miljøforvaltningen Foretræde for Teknik- og Miljøudvalget
København Rådhuset Foredrag hos SF
Hvidovre Butikstorvet Kamp imod forstadsbebyggelse
København Snarens Kvarter Forslag om bevarende lokalplan Lokaludvalget har skrevet til TMU
København Nørrebro, Søerne Sølund – mere hensynsfuldt byggeri Brev sendt til bygherren
Rudkøbing Fredensvej Foredrag hos bevaringsforeningen

 

 

 

Indre By Lokaludvalg støtter forslag fra Arkitekturoprøret.

På mødet d. 8/12 vedtog Københavns Kommunes Lokaludvalg for Indre By énstemmigt følgende:

B-sag: Bevarende lokalplaner

Se alle bilag

Indre By Lokaludvalg skal bemyndige forperson Bent Lohmann til at skrive til Teknik- og Miljøudvalget, at der bør udarbejdes en bevarende lokalplan for Snarens Kvarter.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg bemyndiger Bent Lohmann til at skrive til Teknik- og Miljøudvalget, at arbejdet med bevarende lokalplaner i Middelalderbyen bør indledes med udarbejdelsen af en bevarende lokalplan for Snarens Kvarter, så området bliver lige så godt beskyttet som Provstevej-kvarteret.

Problemstilling

Medlemsforslag fra Jep Loft:

“På mødet med Teknik- og Miljøforvaltningen fik vi tre gode råd om, hvordan vi kan fremme udarbejdelsen af bevarende lokalplaner for Indre By:

1.       vi bør starte med et enkelt, begrænset område,

2.       vi bør præcisere, hvad vi ønsker at opnå, og

3.       vi bør komme med eksempler fra andre lokalplaner.

Ad 1. De 12 gamle kvarterer fra Admiral Gjeddes kort samt Gammelholm er små, afgrænsede områder. I Arkitekturoprørets byvurderinger (se https://godebyer.dk/) er de alle 13 vurderet. 5 får 6 stjerner, 3 får 5 stjerner, 2 får 2 stjerner og 3 får 1 stjerne. Vi kan begynde med ét af de bedste. Jeg foreslår Snarens Kvarter, hvor alt er bevaringsværdigt.

Ad 2. Formålet er at beskytte byen mod developere. Jeg tror ikke, at Teknik- og Miljøforvaltningen er opmærksomme på, at de skal forvalte en kulturarv i verdensklasse. Jeg vedlægger et uddrag af en artikel, skrevet af en internationalt kendt arkitekturhistoriker om det klassicistiske København. Vi skal vende bevisbyrden, så enhver, der vil rive ned eller ødelægge facader, på forhånd ved, at han ikke vil få lov. Det vil spare Teknik- og Miljøforvaltningen for sager, som kunne være undgået.

Ad 3. Jeg vedlægger et notat om simple lokalplaner fra andre byer.

Jeg opfordrer til, at vi sætter arbejdet i gang, så Middelalderbyen kan blive lige så godt beskyttet som Provstevej-kvarteret.”

Løsning

Det foreslås, at lokaludvalget bemyndiger Bent Lohmann til at skrive til Teknik- og Miljøudvalget, at arbejdet med bevarende lokalplaner i Middelalderbyen indledes med udarbejdelsen af en bevarende lokalplan for Snarens Kvarter, så området bliver lige så godt beskyttet som Provstevej-kvarteret.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Se ovenfor.

Folkestemningen har ikke ødelagt udviklingen i København. Berlingske d. 7/12 – 2022.

Vi har dette indlæg i Berlingske:

“Berlingskes arkitekturskribent, Holger Dahl, har for nylig udgivet en interessant, anmelderrost bog med titlen ’Drømmenes København’. I den udtrykker han sin mening om 19 arkitekturprojekter, der aldrig blev realiseret.

Jeg glæder mig sammen med Holger Dahl over, at Søringen blev stoppet, og at Ritt Bjerregaard ikke fik alle de mange højhuse, som hun ønskede. Og jeg begræder ligesom Holger Dahl den ulykkelige sanering af Adelgade og Borgergade.

Men et gennemgående tema i bogen er beklagelse over de projekter, der ikke blev realiseret, fordi folkestemningen var imod. Holger Dahl skriver: ”Den evigt irriterende, stemmeskabende stemning er suverænt den mest ødelæggende kraft i udviklingen af København. Og politikere, der overdrevent frygter den selvsamme stemning, er en lige så klar nummer to.” I et kapitel om ”Teaterfuglen” på Kgs.Nytorv betegnes modstanderne af projektet som ”rasende og hændervridende”. Og i et afsnit om den københavnske modvilje mod højhuse tales der om en storm af rasende protester, som medførte, at frygtens gummiarm helt automatisk meldte sig blandt de folkevalgte på Rådhuset.

Jeg tilhører selv den irriterende og hændervridende flok, der har kæmpet imod adskillige af de projekter, hvis forlis Holger Dahl beklager. Måske har jeg endda været én af de allermest irriterende. Jeg har været med til at arbejde for bl.a. at afværge en parkeringskælder og Teaterfuglen på Kgs. Nytorv og senere Norman Fosters skyskraber i Tivoli.

Jeg er uenig med Holger Dahl, når han mener, at folkestemningen har ødelagt udviklingen af København. Hvis man vil udvikle byen, bør man skabe nye bykvarterer med et bymiljø, der er lige så attraktivt som de ældre bydeles. Det er ikke lykkedes i de seneste 100 år. Det kan nås endnu i Jernbanebyen på Vesterbro – et centralt beliggende område, der er lige så stort som hele Middelalderbyen. Men den foreliggende plan vil skabe et atmosfæreløst forstadskvarter som de andre, vi har fået, siden modernismen vandt indpas.

Man bør beskytte og bevare den begrænsede del af byen, der fungerer så godt. Man bør Ikke eksperimentere på Kgs. Nytorv eller rive Paladsteatret og Søpavillonen ned – vi får aldrig noget lignende igen. At H.C. Andersen Slottet i Tivoli ifølge Holger Dahl er forlorent og historisk helt ligegyldigt, retfærdiggør heller ikke nedrivning. Det passer jo til det, som han kalder Tivolis ”tegneseriestil”, og det er den, som hundredtusindvis af mennesker værdsætter. Norman Fosters Skyskraber ville kræve nedrivning ikke bare af slottet, men også af Tivoligardens kaserne og det gamle konditori (som nu er trattoria).  Det nordøstlige hjørne af Tivoli ville være blevet modernistisk – måske en drøm for arkitekter, men næppe for den brede befolkning.

De nævnte projekter ville ødelægge noget eksisterende, som mange værdsætter. Det bør der tages hensyn til. Folkestemningen er ikke ligegyldig. I Arkitekturoprøret er vi glade og taknemmelige, når politikerne lytter. Hellere gummiarm end jernnæve.

Jep Loft”

Hør også denne podcast .

Læs dette indlæg.

© 2024 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑