Link til artiklen

Kritik af monotont københavnerbyggeri: Vi kommer til at lide under det de næste 100 år

Det ene nye boligområde efter det andet dukker op i København, men de ligner allesammen hinanden – og det sker på bekostning af byens sjæl,
lyder kritikken fra en af byens skarpe arkitektur-kritikere.

17 okt. 2024 kl. 08:16
René Mølskov rene@kobenhavnliv.dk

De fleste har en holdning til, hvordan byen skal se ud. Men sjældent den samme holdning. København vokser med tusindvis af nye københavnere og – trods
Formanden for arkitekturoprøret, Jep Loft, mener at man ødelægger København ved ensformigt moderne byggeri.

udfordringer med at få bygget nok nye boliger – bliver der bygget – og planlagt meget nyt.

Men alt det, der bliver bygget, er det forkerte. Så kort og kontant lyder kritikken fra Arkitekturoprørets formand Jep Loft. Han mener, at københavnske bygherrer, arkitekter og politikere bør ændre retning. Det har han sådan set ment i flere år, men med de forestående nybyggerområder som eksempelvis Jernbanebyen, mener han, at det er særligt aktuelt.
– I årevis har man bygget de samme kassebyggerier overalt. Man har de sidste 20 år smadret København med ensformige kasser langs 42 kilometer kyst. Nu fortsætter
det ufortrødent, mens de klapper hinanden på skuldrene. Uden at én almindelig København bliver ødelagt af ensformigt moderne byggeri, mener formand for Arkitekturoprøret.

Han henviser til de mange udviklingsområder fra Nordhavn til Sydhavn, hvor der er bygget ud til havnekysten, og hvor det – i hans optik – er alt for ens og ‘kønsløst’
byggeri. Han er en del af den folkebevægelse, der kalder sig ‘Arkitekturoprøret’ og eksisterer i 34 lande. De de�nerer sig selv som et opgør med det de kalder den
‘upopulære moderne arkitektur’ og de kæmper for at indføre en byggestil i mere klassisk byggestil.

Vred over planer i Jernbanebyen

Arkitekturoprøret sendte en række forslag og input ind til det indledende arbejde med Jernbanebyen. Men det blev aldrig en del af projektet. Det ærgrer stadig Jep
Loft.
– Det er et kæmpe byområde midt i byen. Det ligger kun 700 meter fra hovedbanegården, lige op ad Vesterbro. En fantastisk beliggenhed. Men hvad kommer der så? Kedelige kasser spredt ud over det hele. Og højhuse, siger han og fortsætter:
– Om 10 år vil ingen jo bygge sådan og det er en kæmpe forspildt mulighed. Det er beslutninger, som vi kommer til at lide under de næste 50-100 år. Den rigtige ulykke
Kritik er der masser af. Men hvad med roserne? Hvor er eksemplerne på arkitektur i verdensklasse, som er lykkedes? Hvor har man – ifølge arkitekturoprøret –
lykkedes med det gode eksempel?
– Ulykken er jo, at der ikke er nogen gode eksempler. De stjal den bedste beliggenhed og gav intet tilbage, siger han og tænker sig videre om. Han kommer dog frem til, at Ny Østergade 30, som Praksis Arkitekter tegnede er i en klassisk stil, som faktisk passer godt ind i miljøet.
– På de 42 kilometer kystlinje, viser man på Sluseholmen trods alt, at kasserne ikke behøvede være ensfarvede.