De københavnske bymiljøer er Danmarks vigtigste kulturarv.
Motivering:
Københavns Kommune er nomineret til afstemningen om den myndighed, der har skadet bybevaringen mest i 2024. Kommunen vandt den tilsvarende afstemning sidste år. Den daværende overborgmester tog sagen alvorligt og inviterede Arkitekturoprøret til et møde, hvori hun gav udtryk for forståelse for vores synspunkter. Desværre har den nuværende overborgmester afslået at mødes med Arkitekturoprøret.
Begrundelsen for nomineringen er, at kommunen stadig ikke har gjort noget for at leve op til sit ansvar for at forvalte Danmarks vigtigste kulturarv: dens enestående bymiljøer. Ingen dansk kommune har en større arv at forvalte. Derfor har kommunen også et særligt ansvar. Udviklingen har vist, at kommunen ikke magter sin opgave.
Den nye kommuneplan.
Der er nu udarbejdet en ny kommuneplan. Den forrige plan fra 2019 bestemte, at der skulle udarbejdes lokalplaner for Indre By og Christianshavn. Men ikke alene er der intet sket: i den nye kommuneplan er ordlyden om lokalplaner forsvundet. Det går den forkerte vej.
Forvaltningen kunne have udvist initiativ for at drage omsorg for de enestående bymiljøer, eller i det mindste kunne den have vist interesse for konstruktive forslag fra Indre By Lokaludvalg. Men det lå den fjernt. Den foretog sig intet ud over at forsvare sin passivitet med, at der skulle bruges flere penge, hvis planer skulle udarbejdes. Er det måden, Teknik- og Miljøforvaltningen administrerer sine 2.500 medarbejdere og sit budget på 2,6 mia. kr. på? Kan man virkelig ikke efterleve kommuneplanen uden at skulle bede om flere ressourcer? Det har mange små kommuner kunnet klare.
Så længe der ikke er lokalplaner, vil developpere og bygherrer komme med nye idéer til nedrivninger, som forvaltningen så i stedet kan bruge sine ressourcer på.
Manglende beskyttelse af bevaringsværdige bygninger.
Bredgade 74 A er nedrevet.
Design Muesum Danmark stod for nedrivningen.
Sagen om nedrivning af det bevaringsværdige hus fra 1777 i Bredgade 74A viser ydermere, at forvaltningen ikke har forstået systemet med fredede og bevaringsværdige bygninger. (Se her: Arkitekturoprøret kæmpede forgæves imod nedrivning af hus fra 1777. Politiken Byrummonitor d. 4/5 – 2023. – Arkitekturoprøret).
At et hus ikke kan fredes, er ingen begrundelse for at rive det ned. Det kan være lige så bevaringsværdigt som et fredet hus, men det opfylder bare ikke nogen særlige krav. Og ofte vil det være begrænsende for husets anvendelse, hvis det fredes. I Bredgade var det netop en fordel for ejeren, at huset ikke var fredet. Så meget desto mere burde det bevares.
Indre By Lokaludvalg havde foreslået, at Kommuneplanen ændredes, således at bevaringsværdige bygninger i SAVE-klasserne 1-4 ikke kan nedrives uden tilladelse. Det er bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. Som der er nu, er det kun klasse 1-3, der har den beskyttelse. Men ikke engang dette meget beskedne fremskridt kunne politikerne tiltræde.
Nedrivning af Palads.
En verserende nedrivningssag vedrører Paladsteatret. Forvaltningen har nu udarbejdet en startredegørelse til brug for en ny lokalplan, der lovliggør nedrivning og byggeri i strid med den gældende lokalplan.
Da kommunen iværksatte en afstemning om “Byens Sjæl”, vandt Palads stort. Men nu synes den at mene, at der er mere brug for endnu et kontorhus i Indre By. Kommunens ønske om borgerinddragelse klinger hult. Og nedrivningssagerne synes at være et udtryk for politisk tonedøvhed.
Startredegørelse for Jernbanebyen.
Støjvæg i Jernbanebyen.
Et lavpunkt i kommunal byplanlægning er lokalplanforslaget for Jernbanebyen. Et enestående område centralt i byen skal bebygges med triviel forstadsbebyggelse.
Lokalplanforslag sendes nu i offentlig høring efter politisk behandling – Jernbanebyen
I stedet for at overdække og bebygge metroanlægget midt i området, vil man bygge kilometerlange støjvægge og skære området op i tre strimler. Heldigvis har udviklingsselskabet overraskende sat planen i bero.
Havnebyggeriet.
Marmormolen, Kbh Ø.
Jernbanebyen kommer i forlængelse af den enorme byggeaktivitet langs byens 42 km havnekajer. Trivielt forstadsbyggeri uden værdi for andre end beboerne. Et bevis på, at byplanlægning i København ikke følger med tiden.
Danske arkitekter befinder sig i forrige århundrede • POV International
Her er det vigstiste råd til ejendomsinvestorer. Børsen d. 8/1 – 2025. – Arkitekturoprøret
Arkitekturhovedstad 2023.
Teknik- og Miljøforvaltningens har offentliggjort et notat om Opsamling på Arkitekturhovedstad 2023, som Indre By Lokaludvalg efterfølgende har behandlet. Konklusionen er, at den gode mulighed for at komme i dialog med Københavns borgere – som har erfaringer fra livet i byen – blev forpasset . Det endte som en fejring af byggebranchen selv. Tilgangen var belærende i stedet for lyttende. Det er sandsynligvis stadig ikke gået op for den bestemmende elite, at den brede befolkning er fortvivlet over kassebyggeriet.
Kras kritik af Arkitekturhovedstad 2023. Politiken Byrummonitor d. 13/9-2024. – Arkitekturoprøret
Lokaludvalgets kritik gjorde intet indtryk på forvaltningen. Man mener at have gjort det rigtige, og hvad borgerne synes kan ikke bekymre nogen. Og forvaltningen har afvist lokaludvalgets ønske om dialog i et møde i stedet for at modtage intetsigende breve fra forvaltningen.
Skriv et svar