På Facebook kan du blive medlem af vores gruppe.

Du kan blive medlem af foreningen ved at indbetale 50 kr på konto 4314-4314255070 og oplyse dit navn og din e-mail. Du kan også yde et frivilligt bidrag ved at indbetale et beløb på samme konto. Medlemmer og bidragydere vil modtage foreningens årsregnskab med specifikation af alle indtægts- og udgiftsposter.

Dette er foreningens statutter:

Navn, hjemsted og formål:
Medlemmerne har sammensluttet sig i en forening under navnet ARKITEKTUROPRØRET.
ARKITEKTUROPRØRET er oprettet som en søsterorganisation til det svenske Arkitekturupproret.
ARKITEKTUROPRØRET har til formål at realisere de tanker, der fremgår af ARKITEKTUROPRØRETs manifest af 6/1-2019.
ARKITEKTUROPRØRET har hjemsted i København med adresse: ARKITEKTUROPRØRET, Parkovsvej 15, 2820 Gentofte.

Personkreds:
Medlem er enhver, der melder sig ind i foreningen, under forudsætning af, at man tilslutter sig tankerne i ARKITEKTUROPRØRETs manifest af 6/1-2019. Medlemskab af ARKITEKTUROPRØRETs Facebookgruppe indebærer ikke automatisk medlemskab af foreningen.

Økonomiske midler:
ARKITEKTUROPRØRET’s midler tilvejebringes ved gaver og frivillige bidrag.

Ledelse og virksomhed:
ARKITEKTUROPRØRET ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 5-10 personer.
Bestyrelsen er øverste myndighed for ARKITEKTUROPRØRET.
Bestyrelsen er selvsupplerende.
ARKITEKTUROPRØRETs virksomhed udøves af bestyrelsen, der selv fastsætter sin forretningsorden, herunder fordeling af arbejdsopgaver.
I forhold til offentligheden er ARKITEKTUROPRØRET repræsenteret af de til enhver tid af bestyrelsen udpegede talsmænd.
ARKITEKTUROPRØRET samarbejder med det svenske Arkitekturupproret. Der etableres om muligt lignende samarbejder med ligesindede organisationer i andre europæiske lande.

Tegningsregel og hæftelse:
ARKITEKTUROPRØRET tegnes af minimum 3 personer fra bestyrelsen.
Ingen hæfter personligt for ARKITEKTUROPRØRET’s forpligtelser
Regnskab og revision:
Regnskabsåret er kalenderåret.


Overskud:
ARKITEKTUROPRØRET’s aktiviteter er ikke anlagt med henblik på opnåelse af overskud.
Eventuelt overskud kan anvendes til opfyldelse af formålet.

Statutændring og opløsning:
Disse statutter kan ændres ved beslutning på to stormøder for alle medlemmer med mindst to måneders mellemrum med 2/3’s flertal af de afgivne stemmer. Opløsning af ARKITEKTUROPRØRET kræver dog 3/4 af de afgivne stemmer. Ved samme lejlighed træffes bestemmelse om, hvem der skal overtage foreningens aktiver.

Således vedtaget:
bestyrelsen, den 24.februar 2019