Vi har denne klumme i Børsen:
Advokat Lise Grothen gav i en klumme den 25/10 en række gode råd til investorer i byudvikling. Men efter vores mening manglede hun det vigtigste: at man skal holde op med at bygge i den triste, modernistiske stil, som har præget boligbyggeriet i flere menneskealdre.
Hun skriver, at det som oftest er byrummets arkitektoniske udtryk, der er afgørende for, om bydelen lykkes. Det kan vi tilslutte os; beliggenhed er jo det vigtigste ved fast ejendom, og netop derfor bør man skabe gode, hyggelige og trygge byrum. Men det har man jo ikke gjort. At mange nye byggerier er blevet en god forretning, skyldes primært, at man har kunnet bygge ved vand. Overalt i landet er fine havnearealer blevet ødelagt af trivielt, modernistisk kasse-byggeri. Værst i København, hvor der var 42 km havnekaj, som kunne være blevet til et enestående bymiljø med byrum, der var tilgængelige for alle – som dem vi kender langs kanalerne i Indre By. Men det skete ikke. Der er nok skabt attraktive boliger til gavn for beboerne, men ikke gode byrum til gavn for alle andre. Vi har forspildt muligheder, som ikke opstår igen. Og det er på vej til at ske igen i Jernbanebyen på Vesterbro.
Meningsmålinger viser gang på gang, at et flertal foretrækker traditionelt byggeri og byplanlægning frem for moderne. I en meningsmåling foretaget af NRK i Norge i 2023 svarede hele 84.000 personer på spørgsmålet: ”Foretrekker du tradisjonelle bygg eller moderne bygg?”. 87% foretrak traditionelt byggeri. Kun 9% foretrak moderne byggeri.
Men investorerne synes uinteresserede – eller måske er de bare uvidende derom? Hvordan kan det være? I alle andre brancher lytter man til forbrugernes præferencer, og gør man det ikke, går man konkurs. Hvis forbrugerne efterspørger røde biler, bliver der udbudt røde biler. Men i Danmark er der kun få eksempler på nyt byggeri i traditionel stil.
Når der bygges ved vand, kan det ikke gå helt galt med investeringen. Men de fleste andre nyere bydele har det livløse præg af forstadsbebyggelse. Det kan medvirke til at opdele befolkningen, så de bedst stillede søger mod de ældre bykvarterer med de gode bymiljøer, mens de svagest stillede henvises til forstæderne, fordi boligpriserne i de ældre kvarterer presses op. Kvadratmeterprisen for en bolig i København er jo mere end det dobbelte af prisen på Vestegnen. Det giver grobund for parallelsamfund. En undersøgelse, foretaget af Det Kriminalpræventive Råd, konkluderer: ” Udsatte boligområder har svært ved at tiltrække beboere, der har økonomisk mulighed for at vælge, hvor de vil bo.” De skoler, der har en skæv etnisk fordeling af eleverne, ligger også oftest i forstæder og sjældent i ældre bykerner. Og så kan man risikere, at byggeriet bliver en dårlig investering.
Overalt i Europa er der nu eksempler på nye bydele i traditionel stil. Et imponerende eksempel er Le Plessis-Robinson i Paris. Midt i et trist område med forstadsbebyggelse ligger dette nye attraktive bykvarter. Vi kan pege på mere end 60 lignende eksempler i andre lande. Det behøver vel ikke nødvendigvis at blive dyrere byggeri. Men er det ikke en eventuel merpris værd at skabe bygninger med større beliggenhedsværdi? Og man bør jo ikke alene se på anlægsomkostningerne. Driftsresultatet for udlejningsejendomme bliver sandsynligvis bedre, jo bedre lejerne trives. De flytter nok sjældnere, betaler huslejen til tiden, laver færre skader, mindre graffiti og mindre kriminalitet. Og dertil kommer gevinsten for samfundet, når børn vokser op i hyggelige og trygge omgivelser.
Jep Loft
Formand for Arkitekturoprøret
Traditionelt byggeri vil skabe bedre byrum – og glade borgere
Links til teksten:
Kvadratmeterpriser på boliger i hele Danmark
Nye bykvarterer i traditionel eller klassisk stil. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)
Udsatte boligområder og forebyggelsesområder – Det Kriminalpræventive råd
Analyse af Bygningsarvens Værdi (realdania.dk)
Skriv et svar