Lad os bygge smukt igen

Forfatter: Jep Loft (Side 18 af 36)

Postitivt borgmestersvar til Arkitekturoprøret.

Vi har sendt dette brev til Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune, Line Barfod:

“Kære Line Barfod.

Tillykke med det fine valg og med borgmesterposten. Jeg vil gerne nævne tre forhold for dig.

 

  1. Takket være Enhedslisten lykkedes det at få Ændringsforslag nr. 235 til Kommuneplanen vedtaget. Det har vi længe kæmpet for i Arkitekturoprøret, og alle i Indre By Lokaludvalg (hvor jeg er medlem) har stillet sig bag det. Vi frygter nu, at TMF peger på pengemangel som årsag til, at der ikke sker noget. Se gerne denne artikel med ILUs forslag til en billig løsning.  Arbejdet bør ikke afvente nye SAVE-vurderinger af samtlige ejendomme. De eksisterende kan stå ved magt, medmindre der gøres veldokumenterede indsigelser. Og forvaltningens frygt for mange sager om dispensation bør heller ikke stå i vejen. Hele idéen er, at bevisbyrden vendes: Fremover ved den, der vil rive ned, på forhånd at det ikke er tilladt. Han skal bære byrden for at opnå dispensation, og udgangspunktet er, at det får han ikke. Tværtimod slipper forvaltningen for mange sager, fordi developere og bygherrer fravælger Indre By, fordi den er bevaringsværdig. Nedrivningen af det fine baghus i Esplanaden 30 kunne være undgået. Skræmmebilledet er Aarhus Kommune, hvor developere hærger og man løbende river bevaringsværdige huse ned.

 

  1. Det er mit indtryk, at TMF ikke altid værdsætter det store arbejde, der gøres i Indre By Lokaludvalg. Det er meget engagerede mennesker, som ofte ved mere om byen (og måske også nærer større omsorg for den) end embedsmændene. Så godt som alle ILUs ændringsforslag til Kommuneplanen blev afvist uden nærmere begrundelse. Der var ingen støtte at hente, da ILU foreslog, at renoveringen af Bremerholm 33 skulle føre bygningen til større harmoni med det oprindelige bymiljø. Sagen om brostenene i Gernersgade gav ingen anledning til fortrydelse i forvaltningen. Og svaret fra TMF af 25/11-21 på ILUs forslag om en bevarende lokalplan tyder også på modvilje. I alle sager var der enstemmighed i ILU, og ingen af sagerne ville koste kommunen penge. Jeg håber, at TMF under dit lederskab i højere grad vil se ILU som en god og konstruktiv samarbejdspartner.

 

  1. Det er et ofte udtalt ønske i debatten, at der skal være mere demokrati i boligbyggeriet. Byggebranchen har i årevis været lukket om sig selv. Arkitekter og bygherrer har lovprist sig selv og hinanden uden synderlig interesse for den fortvivlelse, som almindelige mennesker føler over utilpasset eller kedeligt nybyggeri. Borgerinddragelsen har i mange tilfælde haft karakter af skueprocesser, som bare skulle overstås. Det har man kunnet gøre, fordi de boligsøgende ikke har et frit forbrugsvalg. De må tage det, der findes der, hvor de gerne vil bo. Var det ikke på tide at lytte noget mere til borgerne? Det, der er ved at ske i Jernbanebyen, er en tragedie. Der kommer trivielt forstadsbyggeri som alt andet nybyggeri i de seneste 100 år. Her er ellers chancen for at skabe et rigtigt bymiljø, og bymiljøer er lige så vigtige for folks trivsel som naturmiljøer. Vi er blevet mødt med de sædvanlige argumenter om krav til profit etc. Men de to bygherrer bør ikke behandles som private investorer; der er tale om offentlige arealer, der tilhører fællesskabet. Se gerne denne artikel.

 

Med venlig hilsen

Jep Loft, formand

Arkitekturoprøret”

 

Vi har modtaget dette svar:

“Kære Jep Loft

Mange tak for din mail.

Jeg er helt enig med dig i, at det er vigtigt, at vi får bevaret de kulturhistoriske miljøer i København, herunder Indre By. Jeg er i den forbindelse optaget af og arbejder for, at der løbende er fokus på finansiering af at sikre bevaringsværdige huse og bymiljøer.

Derudover, er det meget vigtigt for mig, at der en god borgerdialog og samarbejde mellem forvaltningen og lokaludvalg, for at sikre de bedste løsninger for københavnerne. Jeg kan oplyse om, at der allerede er et stort arbejde i gang, med fokus på forvaltningens borgerinddragelse, hvor lokaludvalgene er involveret i det arbejde.

Du nævner også Jernbanebyen, som er et område jeg er meget optaget af. Jeg vil arbejde for, at der kommer en god dialog og borgerinddragelse, når Teknik- og miljøudvalget i løbet af foråret skal arbejde med startredegørelsen til lokalplanen.

Endnu engang tak for din henvendelse.

Med venlig hilsen

Line Barfod

Teknik- og Miljøborgmester
_______________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE”

 

Folkebevægelsen Arkitekturoprøret kårer bedste og værste byggeri 2021. Byggeeksport d. 17/1 – 2022.

Før                                                                                           Nu

Magasinet Byggeeksport bringer denne artikel:

Danmark: Arkitekturoprøret kårer bedste og værste byggeri 2021

Arkitekturoprøret er blevet en folkebevægelse, skriver den danske forening Arkitekturoprøret i forbindelse
med, at ”folket” nu kan nominere kandidater for året 2021 frem til den 31. januar: ”Værste byggeri”, Bedste byggeri og Dårligste kommune til bybevaring.
Nomineringerne kan ske på Arkitekturoprøret hjemmeside. Facebook eller Instagram, bør være ledsaget af privatejede billeder og eventuel. en motivering med en nærmere beskrivelse eller begrundelse. Derefter starter afstemningerne, der forventes afsluttet
den 1. marts 2022, oplyser Arkitekturoprøret.

Lignende afstemninger finder samtidigt sted i Sverige. Overrækkelser af certifikater
til de udkårne sker i Stockholm kort efter at resultaterne foreligger.

En ”folkebevægelse” argumenterer Arkitekturoprøret med, at de nu er tæt på 9.000 medlemmer i
Facebookgruppen og har over 700 følgere på Instagram. Men bemærker loyalt at Arkitekturoprøret i Norge er større med 28.400 medlemmer i Facebookgruppen og 63.300 følgere på Instagram.
I Sverige, hvor Arkitekturoprøret startede i ultimo 2014, er der nu samlet 57.000 medlemmer og i
Facebook-grupper i titusinder. Antallet af besøg på dets hjemmeside er opgjort til over 5,7 mio.!
På Island er der i løbet af få måneder allerede kommet 2.700 medlemmer til Facebookgruppen.
Arkitekturoprører bemærker, at hvis vi havde den samme tilslutning, skulle vi være over 40.000 i Danmark.

Norge. I sidste måned kårede det norske Arkitekturoprør Munchmuseet som det ”grimmeste” byggeri i
2021, der er omtalt i sidste uges Byggeeksport.

Disse ejendomme er foreløbigt nomineret til afstemningen om bedste bygning i 2021.

Der er åbent for nomineringer til vores tre afstemninger i hele januar. Derefter stemmes der i februar.

Følgende  ejendomme er foreløbigt nomineret til afstemningen om bedste bygning i 2021:

 

  1. Ny Østergade 24-30, København

 

2. Jomfrulågen, Faaborg

     

 

3. Stenbjerghus, Sydhavn 4, Aabenraa

 

4. Allégade 30A og 30B i Tønder

 

5. Villa Landluft, på Skovvangsvej i Aarhus

Disse ejendomme er foreløbigt nomineret til afstemningen om værste bygning i 2021.

Der er åbent for nomineringer til vores tre afstemninger i hele januar. Derefter stemmes der i februar.

Følgende  ejendomme er foreløbigt nomineret til afstemningen om værste bygning i 2021:

 

  1. Aurehøj Gymnasiums musiktilbygning i Gentofte
  1. Koldings nye pædagogseminarium

 

  1. Klostergården i Kolding

   

 

  1. Viborg – Peak 12 Hotel

       

 

  1. Arkitektskolen Aarhus

 

  1. Boligbyggeri ved Lyngby Lokal Station

 

  1. Wake Up Hotel, Borgergade i København

 

  1. TBT Tower i Thomas B. Thriges Gade, Odense C.

   

 

  1. Jacobsens Hus, Ny Carlsbergvej i Valby

   

Det nye hus                                                     Huset, der er blevet nedrevet.

 

  1. Ny Islands Brygge Skole på Artillerivej 126, København.

 

 

  1. Højhus, Tuborg Syd

 

  1. Fællesbyg Køge Kyst

 

 

13. Sundhedshus i Christiansfeld

 

14. Ørestads Boulevard 45

 

15. Brøddan 3, 3740 Svaneke

       

Det nye hus                                                                              Huset, der lå der før

 

16. P-hus ved Royal Arena i Ørestaden

 

 

  1. Cafeteria og Toilet i Ringsted

   

København er nomineret til afstemningen om dårligste kommune til bybevaring i 2021.

København er nomineret til afstemningen om dårligste kommune til bybevaring i 2021.

Motivering:

Det bebyggede miljø i København er den vigtigste kulturarv, vi har i Danmark. Københavns Kommune har et særligt ansvar for at beskytte det. De ældre bykvarterer har tilmed det bedste bymiljø er skaber dermed grundlag for borgernes trivsel. Men bymiljøet er for størstedelens vedkommende ubeskyttet mod nedrivninger og utilpasset nybyggeri.

Kommuneplan 2019 siger, at der skal udarbejdes (bevarende?) lokalplaner for Indre By og Christianshavn. Teknik- og Miljøforvaltningen har ikke leveret; i stedet har den undskyldt sig med manglende bevillinger. Indre By Lokaludvalg har stillet forslag om en billig og effektiv løsning, men forvaltningen er modvillig.  Læs nærmere her.

Kommunen har tilsyneladende ikke ændret holdning siden nedrivningen af Slagtergårdene. I 2021 har vi set nedrivning af det bevaringsværdige baghus i Esplanaden 30:

og den fine tobaksfabrik på Jagtvej:

Nedrivninger resulterer i et ressourcespild og harmonerer ikke med KBH 2025 Klimaplan. Se denne artikel.

Bystyret bør indse, at der er en grænse for, hvor mange der kan bo i kommunen. Man kan ikke blive ved med at bygge nyt, og det nye kan ikke blive billigt; hvis beliggenheden er god, bliver markedsprisen høj. Byggeriet i Fiskerihavnen er et eksempel på, at grænsen er nået. Se denne artikel.

Forvaltningen fjerner de gamle brosten fra gaderne og lægger asfalt i stedet:

Man kan få det indtryk, at Teknik- og Miljøforvaltningen ikke er opmærksomme på det særlige ansvar for kulturarven, der påhviler Københavns Kommune.

Carlsbergbyen er blevet en skuffelse med mange  kedelige, moderne nybygninger, der har slået det fine miljø i stykker.

Dette hus er nedrevet:           I stedet har vi fået dette: 

Men kommunen har ikke lært af Carlsbergbyen. Fejlene gentages i den kommende Jernbaneby på Vesterbro. Vinderprojektet  bliver til trivielt forstadsbyggeri, selv om bydelen ligger centralt i byen.

 

Arkitekturoprøret har indgivet høringssvar vedr. ændring af museumsloven.

Til Kulturministeren.

Høring over lovudkast – ændring af museumsloven og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (ændring af regler på fortidsmindeområdet).

Tak for invitationen til at afgive høringssvar. Hermed Arkitekturoprørets svar:

Loven bør ikke legitimere et ulovligt byggeprojekt.

For Arkitekturoprøret er det afgørende, at den nye lov ikke bliver en Lex Nyborg Slot. Den bør ikke resultere i, at det ulovlige vinderprojekt realiseres i sin nuværende form. Folketinget bør i bemærkningerne til loven eller på anden vis tilkendegive, at loven ikke har dette formål.

Vi bemærker, at Arbejdsgruppen tillagde det vægt, at ændringer i et fortidsminde i udgangspunktet skal være reversible. Dette bør fremgå af loven. Vinderprojektet er ikke reversibelt.

 

Folketinget bør ikke gribe ind i magtens tredeling.

Hvis loven legitimerer vinderprojektet, vil det betyde, at den lovgivende magt har engageret sig i en enkeltsag. Den udøvende magt har gennemført et usædvanligt uskønt sagsbehandlingsforløb, hvorunder basale forvaltningsretlige principper blev tilsidesat. Et domstolslignende klagenævn har (under usædvanligt vanskelige forhold) fungeret, som det skal, og har kendt byggeriet ulovligt. Under sådanne omstændigheder bør den lovgivende magt ikke intervenere. Man kunne have afventet udfaldet af en retssag, hvis man mente, at klagenævnet tog fejl, men man valgte ikke at gå til domstolene. Forhåbentlig er Tingets medlemmer enige i, at magtens tredeling ikke må drages i tvivl.

(Det skal bemærkes, at en eventuel efterfølgende anlægslov for Nyborg Slot vil være en meget dårlig løsning. Det ville være misbrug af begrebet ”anlægslov”; den rette betegnelse ville være ”særlov”).

 

Der har ikke været en kvalificeret debat om Nyborg Slot.

Byggeprojektet blev udarbejdet, uden at det gik op for offentligheden, hvad der var i gærde. Det særlige bygningssyn blev ikke taget med på råd vedrørende dispensation fra museumsloven, men blot orienteret om, at der var dispenseret. Først da vinderprojektet var fundet, blev synet bedt om en udtalelse om de arkitektoniske kvaliteter i forhold til det eksisterende byggeri. Synet tog altså stilling til problemstillinger på et grundlag, hvis legitimitet var af tvivlsom karakter. Da synet blev inddraget, var det ikke som i andre byggesager op til synet at tage stilling til, om der kunne bygges, men kun hvordan der skulle bygges. Det særlige bygningssyn er ministerens rådgivende organ, men hun bad det kun om at tage stilling til de arkitektoniske kvaliteter i sit eget byggeri – ikke om der overhovedet skulle bygges.

De fine, bevaringsværdige længer på slottet (som var en ægte del af dets historie) blev straks nedrevet. Hvorfor kunne man ikke afvente en dispensation fra forbudsreglen i museumsloven? Os bekendt forelå der ingen grundige analyser af behovet for et formidlingscenter. Kunne de nedrevne længer ikke være ombygget til formålet?

Det var (næsten) for sent at stille noget op for alle os, der var fortvivlede. Der har aldrig været en regulær folkelig debat. Arkitekturoprøret har lige side 2016 fremført argumenter mod byggeriet i pressen, men tilhængerne har ikke engageret sig i en egentlig debat.  Slots- og Kulturstyrelsens argumentation har været baseret på luftig tale (se nedenfor). Kulturministerens svar til Folketingets Kulturudvalg på den af os fremførte kritik lød:

” Det er vigtigt, at så mange som muligt skal kunne opleve, forstå og have glæde af vores fælles kulturarv. Derfor vurderer jeg, at vi skal have en bedre balance mellem beskyttelse, formidling og tilgængelighed i museumsloven. Arbejdsgruppen har hjulpet med at finde den rette balance, og de har leveret et godt stykke arbejde. ”

Dette er et intetsigende udsagn, der giver indtryk af en minister, der ikke finder det umagen værd at bruge tid på de fremførte argumenter imod byggeriet.

 

Når man ikke lytter til kritik, bliver risikoen for at begå fejl større.

Man har ikke svaret på de mange velbegrundede protester. Der er en ikke ubetydelig risiko for, at projektet bliver en fiasko. Forløbet minder om det, der gik forud for byggeriet af BLOX. Der var en storm af protester. Men de blev fejet til side af bygherren og Københavns Kommune. Der er vist nok i dag bred enighed om, at BLOX blev en økonomisk, æstetisk og funktionel fiasko, som bygherren (og byens borgere) lige siden har haft grund til at fortryde.

Vi oplever i disse år en brydningstid, der indvarsler et opgør med 100 års modernistiske værdinormer i arkitekturen – værdinormer, som har ført til trivielt, tarveligt og menneskefjendsk byggeri med forstadspræg. Noget tyder på, at byggebranchen snart vil indse, at den ikke er (og længe ikke har været) på bølgelængde med den almindelige befolkning. Vinderprojektets arkitektur repræsenterer en 2010’er-modernisme, som tiden er ved at løbe fra. Det kan komme til at stå som en skamstøtte over arkitekters ligegyldighed over for lægfolks mening. De nye strømninger har hverken styrelse eller museumsfolk haft føling med.

 

Henvisninger til artikler med argumentation imod vinderprojektet for Nyborg Slot:

  1. Man har hævdet, at den nye lov ikke vil åbne for lignende brutale indgreb på andre fortidsminder. Men hvordan vil man stoppe fonde, museumsfolk, projektmagere og lokalpolitikere, som øjner nye muligheder og henviser til Nyborg Slot? Hvis loven medfører en realisering af vinderprojektet, har man åbnet for en retstilstand, som man ikke kan kontrollere. Det er uansvarligt. Begrebet ”formidling” er let at misbruge, jfr. dette indlæg i Berlingske, som bruger præcis de samme argumenter på en fiktiv sag:

Forslag til formidlingscenter på toppen af Rundetårn.

 

  1. Om lødigheden af Slots- og Kulturstyrelsens argumentation handler også denne kommentar i Politiken Byrummonitor:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/04/29/om-arkitektonisk-nysprog-kommentar-til-indlaeg-i-politiken-byrummonitor-d-26-4-2021/

Styrelsen udtaler, at der er tale om en ’satsning’. Der spilles hasard med et fortidsminde. Det er uacceptabelt.

.

  1. Sagsbehandlingsforløbet var ikke i overensstemmelse med normale forvaltningsretlige regler. Kronik i Jyllandsposten:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2020/12/27/jyllandsposten-d-27-12-2020-hvad-kan-vi-laere-af-sagen-om-nyborg-slot-den-17-12-2020-gav-miljoe-og-foedevareklagenaevnet-fire-klagere-medhold-og-kendte-det-store-byggeri-af-et-moderne-formidlingsc/

 

  1. Der er ikke ligevægt i hensynet til tilhængere og modstandere. Det er ikke et spørgsmål om smag og behag. Kronik i Fyens Stiftstidende:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2020/12/17/nyborg-slot-klagerne-fik-medhold-kronik-i-fyens-stiftstidende-d-4-10-2016/

 

  1. Den fremførte kritik mod Klagenævnet rammer ved siden af. Artikel i Berlingske:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/07/28/arkitekturoproeret-svarer-ditlev-tamm-i-sagen-om-nyborg-slot-berlingske-d-29-7-2021/

 

  1. Museumsfolk er ikke nødvendigvis de rette til at agere uvildige sagkyndige i sager som den om Nyborg Slot. Artikel i POV:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/08/16/farvel-til-h-c-andersens-hus-pov-d-16-8-2021/

Deres svar på kritikken viger uden om sagens kerne:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/08/25/direktoeren-for-odense-bys-museer-svarer-paa-kritik-fra-arkitekturoproeret-pov-d-22-8-2021/

 

Konklusion.

Loven bør fastslå, at indgreb i fortidsminder skal være reversible.

Det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke lægges op til en omgørelse af Klagenævnets afgørelse vedr. Nyborg Slot. Vinderprojektet er og bør forblive ulovligt. Den bedste løsning er at bygge centret et andet sted. Og der bør bygges i stedets ånd og ikke i en tilfældig (og allerede forældet) 2010’er-tidsånd.

For Arkitekturoprøret

Jep Loft

Formand

 

www.arkitekturoproeret.dk

https://www.facebook.com/arkitekturoproret

https://www.instagram.com/arkitekturoproret/

arkitekturoproeret@gmail.com

Tlf. 5378 0123

Gid arkitekterne kunne overvinde deres pasticheangst. Politiken Byrummonitor d. 10/1 – 2022.

Link til artiklen.

Dette er den fulde ordlyd:

Med blandede følelser ser jeg, at arkitekt Christian Olesens indlæg om ”nye villaers grusomme pastiche og onde, flade kedsommelighed” er det mest læste i Byrummonitor i 2021. Jeg kan fuldt tilslutte mig bedrøvelsen over flad kedsommelighed (som i øvrigt ikke er særegen for villaer – den karakteriserer størstedelen af boligbyggeriet). Det ”flade hus” er ofte trist. Og Christian Olesens råd til dem, der skal istandsætte eller ombygge ældre huse, er værdifulde. Men jeg frygter, at indlæggets popularitet især skyldes angrebet på den ”grusomme pastiche”, og at flertallet af Byrummonitors læsere deler forfatterens afsky.

I artiklen er der et billede af en villa med underteksten ”Det grusomme eksempel på nyklassicisme”. Jeg kan ikke se, at den gør så megen skade. Ud fra akademisk-teoretiske betragtninger er den måske forfejlet. Men den forsøger vel at indpasse sig i en større sammenhæng. I Christian Olesens egen kommune, Gentofte, har Bjarke Ingels tegnet en ny villa på en af sundvejene. Den kan ikke beskyldes for at være pastiche; den råber på opmærksomhed og skiller sig mest muligt ud fra den omkringliggende bebyggelse. Kvarterets beboere er fortvivlede, og jeg er sikker på, at et overvældende flertal blandt dem ville foretrække det nyklassicistiske hus.

I Arkitekturoprøret ser vi tilbage på et år, hvor vi selv synes, at vi er nået langt. På vores hjemmeside ligger ca. 100 artikler, TV-klip og podcasts fra 2021 om eller af os. I pressen har man taget imod os med åbne arme. Og når vi debatterer med arkitekter, er der som regel en høj grad af enighed. De fleste kan se, at byggebranchen har fejlet, og at de nye bykvarterer ikke er blevet til gode bymiljøer. Og mange vil nok være enige i, at planerne for Jernbanebyen på Vesterbro, Kildedal i Ballerup, Stationsbyen i Kokkedal m.fl. også er mere af det samme: kedeligt forstadsbyggeri uden sjæl.

Men når det kommer til at diskutere, hvordan man hellere skulle bygge, skiller fagfolkene sig ud fra ikke-fagfolk. Og her spiller pastichebegrebet muligvis en afgørende rolle. ”Pastiche er forfalskning” skriver Christian Olesen. ” Det grusomme er, at bygningerne forsøger at ligne noget, de ikke er, fra en tid, der for længst er forbi. Det giver et forfalsket indtryk af historien og bygningskulturen”. Han forklarer videre: ”Når limsprosser og andre efterligninger i spartel- eller sprøjtepuds tager plads i vejbilledet, er det ødelæggende for forståelsen af den historiske kontinuitet. Forsvinder troværdigheden i aflæsningen af vores omgivelser, sænkes det kulturelle niveau”. Jeg må tilstå, at jeg ikke ved, hvad sprøjtepuds er. Men for mig er det en detalje. Det er helheden, sammenhængen, harmonien, bymiljøet, der betyder noget. Min forståelse af historien forstyrres ikke af limsprosser.

Jeg formoder, at det er på arkitektskolerne, at de studerende – mens de endnu er unge og let påvirkelige – indpodes en angst og afsky for pastiche, som martrer dem resten af livet. ”Vi skal bygge i vores egen tid” docerer man formodentlig. Og det har så betydet, at man kan blæse på omgivelserne og stedets ånd. Gid man kunne kurere arkitekterne for denne pasticheangst. Vist skal vi bygge i vores egen tid. Men vi skal ikke blive ved med bevidstløst at gentage fortidens fejl. Vores egen tid skal gøre op med 100 års modernistisk vanetænkning og komme videre. Vores egen tid skal tænke nyt.

Og vi kommer kun videre, hvis vi lærer af det, der fungerer, og fravælger det, der ikke gør. Byplanerne må hente inspiration i de ældre bykvarterer. Og byggestilen må lære af det mere klassiske. Der er bygget nok af huse i besynderlige geometriske former. Det er ikke interessant længere, det virker anstrengt, og det skaber ikke gode byrum. Det er også rodløst; husene kunne lige så godt ligge i Kina.

Jeg ønsker ikke vikingeborge, nederlandsk renæssance, barok, rokoko, eller historicisme. Men man kan godt bygge videre på den danske klassicisme, som bygmestre udviklede naturligt gennem århundreder. Vi finder den for eksempel i Københavns indre by, og den er videreudviklet i brokvartererne. Og ville bindingsværkshuse nødvendigvis være en anakronisme? Vi skal jo alligevel til at bruge mere i træ i byggeriet, og bindingsværk har i århundreder været naturligt hos os. I Alperne bygger man i traditionel stil. Det kaldes vist ikke pastiche. Og skulle nogen få den idé at bygge et hus som Lilli Gyldenkildes Torv i en skisportsby, ville turismen blive ødelagt.

I andre brancher lider man ikke af pasticheangst. Bilbranchen udvikler videre på klassiske modeller fra 1950’erne og 60’erne. Klassiske møbler er i høj kurs. Tøjmoden henter løbende inspiration fra tidligere tiders tøjstil. Klassiske madretter er ikke pastiche. Klassisk musik spilles og værdsættes. Men arkitekturen er fastlåst. Og en artikel som Christian Olesens er måske (utilsigtet?) med til at forsinke en frigørelse.

Pasticheangsten bunder sandsynligvis i en angst for udskamning, der har eksisteret siden den kulturradikale arkitekt Poul Henningsen latterliggjorde klassisk byggeri i 1920’erne. PH ønskede rationel arkitektur med socialt engagement og forsvarede de ”trøstesløse københavnske lejekaserner”, fordi de var ”ærligt” byggeri. Samme krav om ærlighed har Christian Olesen: ”Postmodernisme er trods alt ikke løgn” skriver han. Principper er åbenbart vigtigere end et godt bymiljø.

Ved at betegne en villa som ”grusom pastiche” går Christian Olesen i PHs fodspor. Men er tiden ikke løbet fra de elitære holdninger? Mit nytårsønske for arkitektstanden er, at den må overvinde sin pasticheangst.

 

 

 

Aarhus er nomineret til afstemningen om dårligste kommune til bybevaring i 2021.

Aarhus er nomineret til afstemningen om dårligste kommune til bybevaring i 2021.

Motivering:

Aarhus blev en klar vinder af denne afstemning sidste år. Det synes imidlertid ikke at have påvirket kommunens såkaldte ”fortætningspolitik”, der går ud på at nedrive ældre (ofte bevaringsværdige) huse og erstatte dem med trivielt moderne byggeri til skade for bymiljøet.

Se politikernes svar på Arkitekturoprørets spørgsmål her.

 

I 2021 nedrev man den fine ejendom ”Jomsborg” på Europa Plads 6:

 

Og de bevaringsværdige, gamle huse i Mindegade 10 og 12:

 

Samt huse i Knudrisgade:

 

Så vidt vi ved, er Vesterbrogade 2 også i fare for nedrivning:

Aarhus Kommunes hensynsløse adfærd illustrerer, at det tostrengede system med Staten som beskytter af de fredede ejendomme og kommunerne som beskytter af de bevaringsværdige, har spillet fallit. Det har ikke fungeret at betro kommunerne varetagelsen af kulturarven. En lovændring er påkrævet.

 

Alle disse nedrivninger sker, imens kommunen profilerer sig som klimabevidst. Læs nærmere her.

Hertil kommer det omfattende højhusbyggeri, herunder byggeriet af det 139 meter og 39 etager høje kontorhus på Mindet 6. Højhusbyggeri er ikke klimabevidst. Man kan bygge lige så tæt i karréer, og det koster betydeligt færre ressourcer pr. kvadratmeter. Det giver færre vind- og skyggegener, og det skaber bedre byrum i gadeplanet.

Højhuset ”Prismet”, der forstyrrer Den Gamle By, skal muligvis forhøjes. Man skulle synes, at det gør skade nok, som det er.

Læs om højhusbyggeriet i Aarhus her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Arkitekturoprøret – status for 2021.

 

Tak for 2021 og godt Nytår til alle, der følger Arkitekturoprøret.

2021 har været et travlt år. Vi nærmer os 9.000 medlemmer i Facebookgruppen og der er over 700 følgere på Instagram. Men vi er blevet overhalet af Arkitekturoprøret i Norge, hvor der nu er 28.400 medlemmer i Facebookgruppen og hele 63.300 følgere på Instagram. I Sverige er endnu flere fordelt på Facebookgrupper i mange byer. På Island er der i løbet af få måneder allerede kommet 2.700 medlemmer til Facebookgruppen. Hvis vi havde den samme tilslutning, skulle vi være over 40.000 i Danmark.

Man kan roligt påstå, at Arkitekturoprøret er blevet en folkebevægelse.

Vi har igen i årets løb haft mange artikler i pressen – enten skrevet af eller om os. Mere end 70 af dem ligger her i bloggen.

Nu åbner vi for nomineringer til dette års tre afstemninger. Se nærmere her:

Nu kan man nominere kandidater til årets tre afstemninger

 

 

Arkitekturoprøret opstiller Jep Loft til Indre By Lokaludvalg i København. En digital afstemning vil være åben i to uger i slutningen af februar 2022.

Se nærmere her.

 

Ud over at skrive artikler har vi haft arbejdet med en række konkrete sager, f.x. ved direkte henvendelse til ministre, folketinget, kommunalpolitikere, bygherrer, fonde og kommuner. Her på hjemmesiden er der artikler vedrørende de fleste. Man kan finde dem ved hjælp af søgefeltet. Her følger en status:

 

Kommune Adresse Sag Status
Hele landet Afstemning om værste byggeri 2020 Lilli Gyldenkildes Torv i Horsens
Hele landet Afstemning om bedste byggeri 2020 Kullinggade i Svendborg vandt
Hele landet Afstemning om dårligste kommune
til bybevaring i 2020
Aarhus Kommune vandt
København Klimaministeriet Brev til Klimaministeren om
ressourcespild ved nedrivninger
samarbejde med DN
Nyborg Nyborg Slot Brev til Kulturministeren Kommentarer til redegørelse
Skaane Hjemmesiden Byvurderinger Udført af Skaanes Arkitekturoprør
Odense Gerthasminde Indsigelse mod lokalplan indsendt
Viborg Borgvold Indsigelse mod lokalplan ikke medhold
Aarhus Nedrivninger Breve til rådmand og udvalgsformand svar modtaget
Horsens Lilli Gyldenkildes Torv Brev til CASA intet svar
Horsens Lilli Gyldenkildes Torv Brev til Lejerbo intet svar
Aarhus Mindet 6 Indsigelse mod lokalplan indsendt
Aarhus Mindet 6 Brev til borgmesteren intet svar
Gentofte Kildeskovhallen Foredrag afholdt d 8. sep
Horsens Sejlklubben Foredrag afholdt d 30. sep
Nakskov Axeltorv Brev til borgmesteren intet svar
København Gernersgade Brev til Stadsarkitekten svar modtaget
Aarhus arkitekturpolitik Møde med Stadsarkitekten afholdt d 3. nov
bybevaring Møde med boligministeren afholdt
København Baghus, Esplanaden 30 Brev til Stadsarkitekten svar modtaget
Tænketank Velux Fonden intet svar
København Baghus, Esplanaden 30 brev fra Indre By Lokaludvalg til TMF svar modtaget
København Baghus, Esplanaden 30 brev til hotel Guldsmeden svar modtaget
København Jernbanebyen samarbejde m. Vesterbro Lokaludvalg møde afholdt
København Bygherreforeningen forslg om debat intet svar
København Marmormolen Møde med COBE om Jernbanebyen afholdt
Aarhus KV21 spørgsmål til politikere svar bragt i Stiften
Horsens KV21 spørgsmål til politikere svar lagt på hjemmesiden
København KV21 spørgsmål til politikere svar bragt i Magasinet KBH
København Indre By Lokaludvalg Brev fra ILU til BR arkitekturpolitik
København Indre By Lokaludvalg Forslag fra ILU til TMU bevarende lokalplan – save 1-6
København Kulturministeriet møde om fredningsloven aftalt til 19/1-22
København Københavns Kommune forslag til kulturmiljøer i Kbh. indsendt af ILU
Ballerup Kildedal Brev til TMU i Ballerup sendt
København Folketinget Foretræde for Folketingets Kulturudvalg fandt sted d 1/12-21
København Københavns Kommune Brev til Line Barfod om TMF sendt
København Arkitektskolen Gæsteforelæsning på Det Kgl. Akademi overvejes
Aarhus Arkitektskolen Gæsteforelæsning på AARCH overvejes

 

 

 

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2025 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑