Lad os bygge smukt igen

Forfatter: Jep Loft (Side 19 af 36)

Nu kan man nominere kandidater til årets tre afstemninger

Arkitekturoprøret åbner nu for nomineringer til årets tre afstemninger. Man kan stemme om:

        • Værste byggeri i 2021
        • Bedste byggeri i 2021
        • Dårligste kommune til bybevaring i 2021.

Alle har adgang til at nominere kandidater og senere til at stemme. Det kan ske på Facebook:

https://www.facebook.com/Arkitekturoproret

eller ved at sende en mail til:

arkitekturoproeret@gmail.com

Nomineringer bør være ledsaget af privatejede billeder og evt. en motivering med en nærmere beskrivelse eller begrundelse.

Der kan nomineres kandidater frem til den 31. januar 2022. Derefter starter afstemningerne. De forventes afsluttet den 1. marts 2022.

Lignende afstemninger finder samtidigt sted i Sverige. Overrækkelser af certifikater til de udkårne sker i Stockholm kort efter, at resultaterne foreligger.

 

Sidste års afstemning kårede Lilli Gyldenkildes Torv i Horsens, tegnet af Arkitema for CASA til Lejerbo, som det værste byggeri i 2020 i Danmark. Forrige års vinder var Østerport II i København.

Bedste byggeri i 2020 var Kullinggade 3-5-7 i Svendborg tegnet af CW-Arkitekter.

Dårligste kommune til bybevaring i 2020 var Aarhus Kommune.

Sidste års svenske afstemning kårede Arkitekturskolen i Stockholm som det værste byggeri.

Den norske afstemning kårede Munchmuseet i Oslo som det værste byggeri.

Svar fra ATP i sagen om nedrivningen på Jagtvej d. 13/12 – 2021.

Arkitekturoprøret har skrevet denne artikel om nedrivninger, klima og hykleri.

Vi har modtaget dette svar fra ATP i sagen om nedrivningen på Jagtvej i København:

Kære Jep

På vegne af ATP’s bestyrelsesformand Torben M. Andersen svarer jeg på din henvendelse.

I processen for nedtagning af ejendommen på Jagtvej 169B er der i høj grad tænkt på bæredygtighed og klimaet.

Mere end 90 procent af ejendommens materialer bliver genbrugt, hvoraf vi på projektet har bortauktioneret over 400 enkeltdele, som i et normalt forløb ville blive kasseret, men som i dette projekt har fået nyt liv hos både private og virksomheder.

Vi og vores samarbejdspartnere på projektet gør en særlig indsats for nænsomt at adskille bygningsdelene, så de kan genbruges direkte i andre bygninger og i nogle tilfælde også upcycles.

Den kommende ejendom bliver desuden DGNB Guld-certificeret, og den kommer til at aktivere og skabe liv på et af byens helt centrale hjørner, der ellers har ligget stille hen i en længere periode.

På ATP Ejendommes hjemmeside vil du løbende kunne læse nyt om projektet.

Venlig hilsen
Kirsten Meyer

Kommunikationschef · Kommunikation & Marketing

Holger Dahl og Jep Loft debatterer. Byens Bedste – Berlingskes Kulturguide. Podcast d. 9/12 – 2021.

Byens Bedste – Berlingskes Kulturguide – handler i denne uge om Arkitekturoprøret.

Hør podcasten her

Ny arkitektur i København kan altid sætte skub i en god debat om. Og i den debat går Arkitekturoprøret gerne forrest.

Arkitekturoprøret er en bevægelse, der efter eget udsagn »kæmper imod de mange trusler mod vores gamle bykerner«.

De er trætte af firkantede kasser og kedelige huse, som de mener kendetegner de fleste nye bygninger i Danmark. Og at byggebranchens arrogance er ødelæggende for god arkitektur for folket.

Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret, gæster Byens Bedste, i selskab med Berlingskes arkitekturredaktør, Holger Dahl. Han mener ikke at der eksisterer en folkelig modstand mod en »dum, indspist elite, som sidder i et elfenbenstårn, og vil stoppe alt det her grimme hø ned i halsen på de stakkels almindelige mennesker«.

Vært: Aminata Amanda Corr

Produceret af: Josefine Maria Hansen

Læs anmeldelser, kommentarer og kulturnyheder, og stem på dine favoritter til Byens Bedste på berlingske.dk/aok.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Norges Arkitektforening anerkender Arkitekturoprøret. Byggeeksport d. 6/12 – 2021.

Mediet Byggeeksport Mandag Morgen News skriver:

“Norge: Arkitektforening anerkender Arkitekturoprøret

Flere og flere følger det norske Arkitekturoprøret som nu har 28.000 følgere på Facebook og 65.000 på Instagram. Hos den norske arkitektorganisation Norske Arkitekters Landsforbunds (NAL) skriver dets nyvalgte præsident Adnan Harambasic om Arkitekturoprøret i forbindelse med uddelingen af Arkitekturoprørets ”Grøss-medaljen” (grimmeste) for årets grimmeste nybygning, at de diskussioner som Arkitekturoprører har skabt, har bekræftet hvor vigtig vore byggede omgivelser er.

– Det er imponerende, at Arkiktekturoprøret er lykkes med at skabe et så stort engagement om arkitektur, noget vi arkitekter må indrømme, vi ikke selv har klaret på egen hånd. Arkitektstanden må tåle, at arkitektur diskuteres udenfor vore normale professionelle rammer og rum, og vi skal turde tage del i den diskussion, udtaler han til NAL.”

Det ville være dejligt med en lignende anerkendelse fra  Arkitektforeningen i Danmark.

 

Foretræde for Folketingets Kulturudvalg d. 1/12 – 2021.

Den 1/12 fik Claus M. Smidt (formand for Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring), landskabsarkitekt Jens Hendeliowitz (medlem af Det særlige Bygningssyn) og Jep Loft fra Arkitekturoprøret foretræde for Folketingets Kulturudvalg.

Udvalget har nu stillet spørgsmål om kommentar til vores henvendelse til kulturministeren. Vi vil modtage en kopi at svaret, når det modtages.

Udvalget har sendt vores brev til ministeriet. Brevet havde følgende ordlyd:

 

Til Folketingets Kulturudvalg

I anledning af, at Kulturministeren ønsker at ændre museumsloven, så der kommer en bedre balance mellem beskyttelse og formidling af vores fortidsminder, skal vi hermed anmode om foretræde for Kulturudvalget.

Som svar på en anmodning af 21/5-2021 fik formanden for Foreningen til gamle Bygningers Bevaring, Claus M. Smidt, og jeg et løfte om et møde med Kulturministeren. Vi ønskede dengang at gøre opmærksom på behovet for en revision af bygningsfredningsloven, så hele byområder kan fredes, og så B-fredninger genindføres. Dette ønske deles så vidt os bekendt af alle med interesse for bygningsfredning, inclusive medlemmerne af Det Særlige Bygningssyn.

Da arbejdsgruppen vedrørende ændring af museumsloven blev nedsat, skrev vi igen til ministeren. Vi påpegede, at arbejdsgruppen ikke repræsenterede vore synspunkter, og vi anmodede derfor om at få sæde i arbejdsgruppen. Vi modtog aldrig svar på dette ønske.

Vi har siden rykket adskillige gange og har senest fået det svar, at den nye minister ikke har tid til at se os.

Vi konstaterer, at arbejdsgruppen om museumsloven foreslår, at der i forbindelse med dispensation til ændringer, som tilgodeser formidling af og tilgængelighed til fortidsminder, i ekstraordinære tilfælde kan ske en mere lempelig administration. Det er skræmmende, fordi ønsket om ”formidling” synes at skulle kunne berettige indgreb, der ellers er forbudt. Det er en ladeport, der åbnes. Men desværre var det ikke overraskende. Som nævnt fandt vi sammensætningen af arbejdsgruppen ubalanceret; med den sammensætning, var resultatet vel givet på forhånd.

Se f.x. denne artikel:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/08/16/farvel-til-h-c-andersens-hus-pov-d-16-8-2021/

Sagsgangen i forbindelse med Nyborg Slot var ikke noget kønt syn, og en lovændring hen over hovedet på dem, der fik medhold i klagen, vil være at føje spot til skade. En eventuel ny regel bør ikke åbne for stedfremmed byggeri som det, det er foreslået på Nyborg Slot.

Vi håber, at Kulturudvalget vil høre på os.

 

Med venlig hilsen

Claus M. Smidt, formand for Foreningen til gamle Bygningers Bevaring

Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret.

Sådan skriver man en kommune ind i arkitekturhistorien. Politiken Byrummonitor d. 18/11 – 2021

Vi har dette indlæg i Politiken Byrummonitor:

 

Kære kommunalpolitikere.

Hvad siger I til at gøre jeres kommune kendt langt ud over Danmarks grænser?

Det kan I opnå, hvis I bryder med 100 års praksis og begynder at bygge rigtige, nye bydele i stedet for forstadsbyggeri. Når der er så stor en efterspørgsel på nye boliger i f.eks. København, er det jo fordi byen har attraktive (ældre) bymiljøer. Dér vil folk gerne bo – selv om de måske arbejder i Hvidovre, Glostrup, Herlev eller Ballerup. Hvorfor kan omegnskommunerne ikke også have spændende bykvarterer?

Hold op med at bygge nye boligblokke, punkthuse og højhuse. Og hold op med at lægge byplaner med lineal og passer. Det skaber ikke gode byrum. Lav nye bydele med de gode egenskaber, som kendetegner de ældre bykvarterer fra før modernismens indtog.

Se for eksempel på vinderprojektet i konkurrencen om den nye bydel ved Kokkedal Station. I Arkitekturoprøret havde vi engageret os i debatten, både i Hørsholm Kommunes webinar, på kommunens hjemmeside og via indlæg i den lokale presse. Vi ønskede et rigtigt bykvarter med atmosfære, liv og tryghed. Et godt bymiljø med samlingspunkter, f.eks. et hyggeligt torv ved stationen, omkranset af huse på alle sider. Og med karrébebyggelse, bestående af mindre, forskellige huse rundt om gårdmiljøer. En by med gader og stræder. Med urban diversitet og huse i en mere traditionel byggestil. Vi ønskede ikke en ny forstad.

Men en forstad er, hvad der nu kommer. Ligesom de hundredvis andre forstæder, der er blevet bygget i de seneste 100 år. Variationer over et kendt tema, som ikke har været nogen succes. Samme fejl, som man vil fortsætte med at begå i Jernbanebyen i København, i Kildedal i Ballerup og utallige andre steder. Hvor er det dog deprimerende. Og det er ikke bare i Danmark, at vi hænger fast i en forældet, modernistisk tankegang. Det gør man i alle lande.

Det har ikke noget med penge at gøre. Det er ikke dyrere at bygge i en mere traditionel stil. Tværtimod er det billigere end at bygge højhuse eller huse med avancerede former, som man ser dem i Ørestaden, Aarhus Ø, Vejle og andre steder. Og værdien af byggeriet bliver højere, fordi beliggenheden bliver bedre. (Prøv at sammenligne prisen på et hus i Østermarie med prisen på et lignende hus i Svaneke – 8 km derfra og længere væk fra arbejdspladserne på Bornholm).

Ordet ’hygge’ er specielt for det danske sprog og ønsket om hygge er måske specielt for os som folk. Modernistisk byggeri er ikke hyggeligt. I 100 år har byggebranchen blæst på, hvad almindelige mennesker mener. Det har den kunnet gøre, fordi de boligsøgende ikke har et frit forbrugsvalg. Man må tage det, der findes der, hvor man gerne vil bo. Var det ikke på tide at lytte noget mere til forbrugerne?

Nye, ’rigtige’ bykvarterer vil tiltrække nye skatteborgere og samtidig øge trivslen for de nuværende beboere i jeres kommune. Gode bymiljøer er lige så vigtige som gode naturmiljøer.

Den kommune, der kommer først med at nytænke byplanlægning og byggestil, vil modtage besøgende fra hele Verden. Og de vil undres og spørge: Hvorfor har vi ikke selv gjort noget lignende for længst? Jeres kommune kan skrive sig ind i arkitekturhistorien.

 

Jep Loft, Formand for Arkitekturoprøret.

 

Link til artiklen

Læserbrev i Frederiksborg Amtsavis om Frederiksbro i Hillerød. 27/10 – 2021.

Læserbrev i Frederiksborg Amtsavis:

Onde drømme i Hillerød.

Pihlkonsortiet har afleveret byggeriet på Frederiksbro i Hillerød. Hos Pihl arbejder de for at gøre bygherrernes og beboernes drømme til virkelighed, udtaler deres direktør. I Arkitekturoprøret drømmer vi om, at man igen begynder at bygge nye bydele som rigtige byer i stedet for kedeligt forstadsbyggeri som Frederiksbro. Ingen store boligblokke, punkthuse eller højhuse, men karréer med mindre, forskellige huse, der skaber bymiljø, trivsel og tryghed. Hvis alt byggeri var som Frederiksbro, ville det være et mareridt.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2025 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑