Lad os bygge smukt igen

Forfatter: Jep Loft (Side 31 af 36)

Korrespondance vedr Havnegade 3-7 i Nakskov

Arkitekturoprøret og Nakskov Bygningsbevaringsforening har samarbejdet om henvendelser til fonde og kommune bl.a. med det formål at redde Havnegade 3-7 i Nakskov fra nedrivning.

Her følger korrespondancen:

***

Brev fra Nakskov Bygningsbevaringsforening til den ansvarshavende for projektet Nakskov 2030 hos Realdania og A.P. Møller fonden:

Først og fremmest tak for den store bevågenhed omkring Nakskovs potentiale og lysten til at udvikle prototypen for “fremtidens købstad” i netop vores by.
Vi ser i den forbindelse frem til et godt og tæt samarbejde med såvel Lolland Kommune som Realdania og A.P. Møller fonden, for at finde ud af hvordan de økonomiske midler kan bruges bedst muligt,
og sikre størst mulig gavn for såvel turisme, som handel og ikke mindst bosætning i Nakskov.

Det er vigtigt for os at projektet tager udgangspunkt i Nakskov og dens befolkning og ikke bliver et projekt der er frembragt på skrivebordet uden folkelig opbakning i virkeligheden. Med Nakskovs baggrund som arbejder- og industriby og de stolte traditioner for inddragelse af befolkningens stemme, finder vi det naturligt, at det er befolkningens opbakning til projektet der er vigtigst, hvis det skal have gang på jord – ikke et projekt baseret på investorers og poltikeres ønsker og arkitekters ideer, men netop et folkeligt forankret projekt, der fremhæver og forstærker Nakskovs særpræg.

Som i har fået øje på er Nakskov en af Danmarks bedst bevarede middelalderkøbstæder og dermed findes der rigtig mange muligheder for at understøtte alle de tre nævnte områder, gennem det klassiske gadeforløb og den charmerende gamle bygningskultur. Det er dog heller ingen hemmelighed at bygningsmassen i dag fremstår som noget nedslidt og mange steder direkte faldefærdig. Dette faktum kombineret med de nye investeringer og det store udviklingspotentiale, gør imidlertid også byen interessant for den vågne investor.

Vores frygt i denne forbindelse er naturligvis, at man mod befolkningens ønske godkender projekter af glas og stål, der skal være med til at “udvikle” Nakskov.
Det er ikke her udviklingspotentialet ligger og det er ikke her befolkningens opbakning ligger, som det også fremgik af møde med Lolland Kommune omkring Mejerikareen d. 6. november, hvor der var en bred opbakning til en istandsættelse af Havnegade 3-5-7-9 fremfor opførelsen af nyt byggeri (Referat vedhæftet).

Denne holdning gør sig også gældende for de øvrige steder i byen, hvor en istandsættelse er tiltrængt.
Vi vil derfor inderligt bede om at der bliver lyttet til befolkningen og at bevaringsforeningen – der repræsenterer en del af befolkningen som er oprigtigt interesseret i byens bygningsmasse – bliver taget med på råd, når der debatteres og planlægges.

Fokusområderne bør, som vi ser det, være (i ikke-prioriteret rækkefølge):

– En sikring af den komplette bebyggelse på Axeltorv. Torvet er et af de eneste hovedtorve i Danmark – hvis ikke dét eneste – som ikke er forstyrret af nyere byggeri.
Her tænker vi specifikt også på bygningen Vejlegade 1, som i dag er meget faldefærdig med plader for vinduerne med videre – og som bestemt ikke pynter på torvet – 
men som ville udgøre et skrækkeligt scenarie, hvis man tillod et tomrum, herunder legepladser, parkeringspladser og “grønne områder” at opstå, i det ene hjørne af torvet. 
Ligeledes kan Axeltorv 9 nævnes som en bygning i dårlig stand, som er umistelig for Axeltorvs udtryk.


– En sikring og korrekt istandsætte af stræderne, herunder istandsættelse af de mange faldefærdige bygninger med de korrekte materialer og sikring af at der ikke foretages yderligere nedrivninger i stræderne end der allerede er sket. Der bør findes en plan for de tomme felter som allerede er opstået gennem tidligere nedrivninger, således at de ikke henligger som øde gruspladser, græsplæner og parkeringspladser. Vi skal have sat en stopper for plasticvinduer og eternittage i stræderne, hvis de skal gøres attraktive for fremtidens indbyggere og tiltrække de rette turister, handlende og boligkøbere. En idé kunne være at omdanne de mindste boliger – som i dag ikke er attraktive for børnefamilier grundet deres ringe størrelse – til ferielejligheder der kan udlejes af en dertil oprettet fond der yderligere kan bruge overskuddet til at renovere andre af strædernes bygninger i fremtiden. Under stræderne skal også nævnes det omdiskuterede Urmagerstræde med den fredede købmandsgård, som tidligere var en pryd der blandt andet fandtes på byens postkort, men i dag er en tilgroet slippe med byggeaffald der ikke er reetableret efter nedrivningerne af to 1600-tals bygninger, hvoraf den ene var brændt. Dette må genetableres som den pryd det engang var og som offentlig gennemgang til Søndergade fra parkeringspladsen bag H&M.

– En sikring og korrekt istandsættelse af havnefronten i samspil med havnebygningen og herunder specifikt istandsættelse af facaderne Havnegade 3-5-7-9 der fuldender Havnegades klassiske udtryk og skaber en sammenhængende arkitektur der kun findes få steder i Danmark. Nyere byggeri vil forstyrre og ødelægge dette havneudtryk der om noget er Nakskovs kerneværdi og repræsenterer byens historie og sjæl. Desuden er der ikke folkelig opbakning til nyere byggeri på stedet jfr. mødet om mejerikareen d. 6. november 2019.

– En sikring og korrekt istandsættelse af Dronningens Pakhus, som er den ældste bevarede havnebygning i Danmark dateret 1589.
Dronningens Pakhus er i dag en skændsel for byen, men kan blive byens vartegn – en bygning som vi er stolt af og viser frem på samme måde som Sønderjyderne har Dybbøl Mølle og København har Rundetårn. Bygningen er ikke så ringe som den ser ud, og den bindingsværkskyndige vil vide at bygningen ikke er i fare for at styrte sammen.

– Et totalt stop for nedrivninger, huller i husrækkerne og tomme pladser inden for voldene. Nakskov har en af de bedst bevarede middelalderbykerner i Danmark, med originale strædeforløb og matrikelinddelinger samt en ikke uanseelig mængde meget gamle bygninger, der er dateret til 1600-tallet, men muligvis er endnu ældre. På nuværende tidspunkt begynder vi at se udviskning af de originale gadeforløb, da hjørnebygninger er nedrevet på Vejlegade/Kongenstofte, Vejlegade/Tolderensstræde, Tilegade/Hollændergade og Fruegade/Kattesundet. Byen kan ikke bære yderligere nedrivninger! Derfor er det for os også uforståeligt at Lolland Kommune nærmest synkront med tilsagnet om støtte fra Realdania og A.P. Møller Fonden vælger at sætte at udsende en høring omkring nedrivning af et bevaringsværdigt gavlhus fra 1600-tallet på hjørnet af Vejlegade og Kongenstofte (Vejlegade 29). Fra bevaringsforeningens side har vi svaret at bygningen nok ikke kan reddes for private midler og skrevet at ny bebyggelse er nødvendig for at opretholde den oprindelige gadestruktur. Få dage efter offentliggjordes tilsagnet om fondsmidler, og den nye situation sætter sagen i et andet lys, hvor bygningen netop kan gøres til et klasseeksempel på at løfte middelalderbykernen ved en istandsættelse med frembringelse af det gamle bindingsværk mod Kongenstofte og fremhævelse af gavlhusets facade mod Vejlegade.

– En samlet bevarende lokalplan for hele Nakskov inden for voldene. Vi er klar over at der p.t. udarbejdes en lokalplan for Søndergade samt dele af Vejlegade og stræder, og har også tilbudt at hjælpe med denne. Vi mener imidlertid at det er nødvendigt at udvide denne til at omfatte hele bymidten inden for voldene. En samlet bevarende lokalplan, selvfølgelig inddelt i delområder af hensyn til eksempelvis butiksindehavere i Søndergade, er ekstremt nødvendig. Bykernens udtryk fremstår i dag noget rodet, da den er omfattet af flere forskellige lokalplaner som er sat i kraft på flere forskellige tidspunkter. Eksempelvis er den ene side af Søndergade omfattet af en lokalplan, mens den anden side af Søndergade er omfattet af en anden lokalplan. Samtidig er der flere steder sket ulovlige udskiftninger til fx. plasticvinduer, som der ikke er skredet ind over for og lovliggørelsessager eller dispensationer til ændringer og nedrivninger er nærmere reglen end undtagelsen. Hvis byens udtryk skal løftes og skabe forøget tiltrækning på investorer, tilflyttere, turister og handlende, så er vi nødt til at skabe et ensartet og samlet udtryk. Erfaringerne fra Nysted viser at stramme regler og tiltag der pålægger private at udskifte i overensstemmelse med oprindelig byggeskik, ikke er et problem. Da lokalplan 132 for Nysted indførtes var der meget snak om, at nu ville man se bygningerne forfalde, fordi folk ikke havde råd til at skifte til koblede vinduer, eller lægge deres tegltage i mørtel. Det modsatte har dog vist sig at være tilfældet: Flere markante bygninger som fx. Villa Marina, Engelbredts Systue og ikke mindst Adelgade 30 er blevet omfattende restaureret, mens nye virksomheder og turistattraktioner er opstået i bygningerne. Samtidig begynder man nu at se effekterne i form af fuld booking i turistsæsonen og velstillede personer der køber flexbolig i byen for senere at flytte dertil. Nakskov kan opnå det samme, men i endnu større målestok. Som Leif Plith fra Museum Lolland-Falster sagde: Nakskov er østdanmarks Ribe. Med de rette investeringer vil Ribe om ti år være vestdanmarks Nakskov.

Til slut er der at nævne at grønne områder er dejlige i storbyerne, men i en by på Nakskovs størrelse mener vi ikke at de hører hjemme i form af byparker. Man kunne i stedet alternativt se på klassisk gadebeplantning og grønne udtryk i baggårde med kig fra gaderne gennem porte. Erfaringerne viser at grønne områder i Nakskov er meget ringe besøgt, først og fremmest fordi langt størstedelen af nakskovitterne har deres egne haver og benytter disse. Områder som Indrefjorden og Svingelen bliver primært brugt til at cykle/gå en tur eller benytte legepladserne. En egentlig kultur med frokost på græsset eller læse en bog på tæppet findes ikke og kan ikke fremavles – til dette har naskovitterne deres private haver.

Endnu en gang vil vi takke for jeres fokus på Nakskov. Vi er overbevist om at byen med den rette benyttelse af midlerne, kan blive det nye mekka for både turister via den nye Femern-forbindelse der gerne vil opleve en ægte dansk middelalderby, handlende der gerne rejser langt for at opleve den charmerende atmostfære i Lollands største handelsby, og ressourcestærke tilflyttere der leder efter et refugium hvor der samtidig er adgang til gode restauranter og dagligdags fornødenheder. Som følge af dette vil byen naturligvis også være det nye mekka for investorer – men vi er nødt til at stille krav de mennesker, der gerne vil tjene penge på vores by.

Mvh. Flemming Willum Petersen
Formand, Nakskov Bygningsbevaringsforening

***

Svar fra A.P. Møller fonden:

Kære Flemming Willum Petersen,

Tak for din email. Jeg er glad for en henvendelse fra Nakskov Bygningsbevaringsforening så tidligt i projektet. Den rummer nogle kloge og fine overvejelser, som har værdi for det store projekt, vi står foran. Indtil videre er projektet ikke konkretiseret, og den organisation – projektsekretariatet – der skal drive processerne, er ikke bemandet endnu. Som du måske ved, er stillingen som projektdirektør slået op. Og det betyder, at planerne for bymidten først for alvor begynder at blive udviklet efter sommer, når sekretariatet er etableret. Jeg tror, at når de foreløbige idéer bliver rullet ud, vil du have sympati for dem.

Jeg vil sikre, at denne email indgår i projektsekretariatets basismateriale, så Nakskov Bygningsbevaringsforenings stemme er blandt dem, der bliver hørt allerede tidligt.

Igen – tak for din henvendelse.

Med venlig hilsen

Niels Friis

AP Møller Fonden

Esplanaden 50

1098 København K

***

Brev fra Arkitekturoprøret til Teknisk Udvalg, Lolland Kommune af 13/4-2020.

Vedr: bevarelse af Havnegade 3-7 i Nakskov.

Tillykke med projektet Nakskov 2030.

Arkitekturoprøret ser det som sin opgave at kæmpe for bevarelsen ­­­af de få gode bymiljøer, vi har tilbage i Danmark. Af vores 76 middelalderkøbstæder har et flertal lidt en hård medfart som følge af hensynsløst nybyggeri. I Region Sjælland er der kun tre byer, som kan anses for velbevarede: Køge, Nysted og Nakskov.

Disse byer har attraktive bymiljøer, som ikke blot vil tiltrække handel og turisme; de vil også tiltrække gode skatteborgere, som ønsker livskvalitet og tryghed. Det findes ikke i byer som Slagelse og Næstved, hvor bykernen er ødelagt. Takket være internettet er det muligt at bo hvor som helst og stadig passe et arbejde. Fremtiden tilhører de byer, som ikke er blevet ødelagt af hensynsløse byggeprojekter, der skulle skabe udvikling, men som tiden nu er løbet fra.

Vi skal derfor opfordre jer til at udnytte den enestående chance til at værne om jeres vigtigste kulturarv: Nakskovs middelalderby. Den har tre særlige kendetegn:

  • Det fine torv, som ikke er forstyrret af grimt nybyggeri – det er de fleste torve i Danmark desværre;
  • Stræderne, der forbinder bymidten og havnen; og
  • Havnefronten i Havnegade.

I Danmark er der under ti byer, som har en smuk havnefront. Hvis man nedriver Havnegade 3-7, og der kommer moderne arkitektur i stedet, slås harmonien og sammenhængen i stykker, og byen mister mere, end den får med de nye huse. Enten bør de gamle huse sættes i stand, eller også bør der bygges nye i samme stil som de gamle (evt med tilbygning på bagsiden). Det vigtigste er, at facaderne mod havnen bevares. Husrækken i Havnegade udgør en helhed, hvor alle huse spiller efter samme regler.

Som mangeårig forkæmper for bymiljøsagen og nuværende formand for Arkitekturoprøret er jeg ikke i tvivl om, at der er stor folkelig opbakning til at værne om bymiljøerne. På borgermødet i Nakskov d. 6/11-2019 var der da også et stort flertal for bevaring af facaderne på husene i Havnegade. Byggebranchen har i årevis været uinteresseret i, hvad lægfolk mener. Den har levet i sin egen lukkede verden. Men det har ændret sig. Også kommunalpolitikere er begyndt at se på bymiljøsagen med samme øjne, som man i årevis har set på naturmiljøsagen – bl.a. i København, hvor der nu skal laves bevarende lokalplaner for Middelalderbyen. Vi opfordrer jer til at udarbejde en bevarende lokalplan for Nakskovs bymidte. Vores erfaring er, at uden en lokalplan er det ofte for sent at forhindre utilpasset nybyggeri, når en grundejer først har forelagt et projekt.

Det er vigtigt at sikre den folkelige forankring i Nakskov 2030. Vi har desværre set eksempler på, at fonde med politikernes velsignelse har handlet hen over hovedet på befolkningen. Realdanias BLOX-projekt vakte massive protester. De blev fejet til side. BLOX fremstår i dag som en æstetisk, funktionel og økonomisk fiasko.

Lad Nakskov blive et eksempel til efterfølgelse for andre byer: værn om kulturarven.

Med venlig hilsen

Jep Loft, Formand for Arkitekturoprøret

Indlæg i Politiken Byrum d. 27/4-2020. Ansvaret ligger også hos byplanlæggerne.

Indlægget i Politiken Byrum om byplanlæggernes ansvar kan læses her

Jep Loft: Vi skælder ud på arkitekter, men ansvaret ligger også hos byplanlæggerne

Ingen ville drømme om at plante lange, lige rækker af grantræer, men i byerne har det været opskriften de seneste 70 år, skriver formand for Arkitekturoprøret Jep Loft i dette debatindlæg. Byplanlæggerne i kommunernes forvaltninger har forsømt deres rådgivning af politikerne.

DEBAT
 Hos Arkitekturoprøret ønsker vi at komme i dialog med byggebranchen. Vi er bedrøvede over de mange eksempler på hensynsløst og utilpasset nybyggeri i ældre bykvarterer og ikke mindst over de kedelige og charmeforladte forstæder og nye bydele, som er bygget i de seneste mange årtier.

Vi synes ikke, at byggebranchens aktører har løst deres opgave godt nok. Det forekommer os, at de har levet i deres egen lukkede verden, og interessen for at lytte til lægfolks frustration har i alt for mange år været beskeden.

Det har været en ulykke for bymiljøsagen. I kontrast til den står naturmiljøsagen, hvor der hurtigt blev lyttet til almindelige menneskers mening.

Bygherrerne burde ellers være de første til at lytte til kundernes ønsker. Det tjener man penge på i andre brancher

Arkitekter peger på bygherrerne

Der er dog tegn på opblødning fra forskellige parter. Pressen har vist stor lydhørhed over for vores synspunkter, politikere (blandt andet i København) er begyndt at røre på sig, og mange arkitekter har ligeledes erklæret sig enige i størstedelen af Arkitekturoprørets kritik.

Adskillige har peget på bygherrerne som dem, der har haft ansvaret. De burde ellers være de første til at lytte til kundernes ønsker. Det tjener man penge på i andre brancher, og folk foretrækker byggeri i en menneskelig skala frem for store, firkantede, ensformige blokke.

Svært for arkitekter at rette op på byplanlæggerens fejl

Men udover at diskutere arkitekters og bygherrers ansvar bør man se nærmere på byplanlæggernes rolle.

Hvis planen for et nyt bykvarter er kedelig, er det svært at rette op på skaden og skabe gode byrum med liv og atmosfære. Og de fleste byplaner har i de sidste 70 år været opskrifter på kedelige forstæder, ikke hyggelige byer. Der har været for meget skrivebord og lineal og for lidt organisk by i byplanerne.

Der har været for meget skrivebord og lineal og for lidt organisk by i byplanerne

Der kommer ikke gode byrum ud af at placere store, firkantede blokke i et netværk af lige gader, der går på kryds og tværs. Der skal være torve, havne, kanaler eller andre samlingspunkter, og der skal være flere mindre huse i karreer i stedet for få store boligblokke, punkthuse eller højhuse.

Husene skal skabe attraktive vægge i byrummene, og gadenettet skal danne en rigtig, mangfoldig by. Der skal være mere diversitet, og det skabes via større gader og mindre stræder. Det gør folk trygge. Det tiltrækker byliv.

Gør som naturmiljøfolkene

Intet af det har byplanerne for Ørestad i København, Aarhus Ø, de mange nybyggerier på landets havne, Køge Nord, Kokkedal stationsområde, Lynetteholm, eller alle de andre nye byområder. Vi fortsætter med at begå de fejl, der har ført til ghettodannelser.

Naturmiljøfolkene har for længst forstået det. Nu skal der plantes nye skove, men ingen ville drømme om at plante lange, lige rækker af grantræer.

Kommunalpolitikerne har uindskrænket magt i byggesager, men de har desværre ofte begrænset opmærksomhed rettet mod at bevare og videreudvikle kulturarven. Forvaltningerne har et ansvar for at rådgive og påvirke politikerne i byggesager, og det er ikke blevet godt nok varetaget.

Gode bymiljøer er penge værd. Der burde ikke være nogen modstridende interesser. Men alligevel har byudviklingen ofte forringet og forarmet bymiljøerne.

Vil byplanlæggerne være med til at gøre tingene anderledes fremover?

Korrespondance med Camilla Løntoft Nybye Formand, ICOMOS Danmark

  Fra Jep Loft <arkitekturoproeret@gmail.com>           19. mar. 2020 16.25

Kære Camilla Løntoft Nybye.

Hvordan forholder ICOMOS Danmark til de nye anbefalinger fra ICOMOS? 

Vi har noteret os, at der er kommet protester fra flere sider. Er anbefalingerne endeligt vedtagne?

Mvh

Jep Loft

                            fre. 20. mar. 08.29
Fra Camilla Løntoft Nybye  

Kære Jep Loft.

Det har siden ICOMOS blev oprettet i 1965 været organisationens mantra, at man ikke skal historieforvride og at nødvendige nye indgreb skal udføres, så man uforfalsket skal kunne overlevere kulturarven til fremtidige generationer.

Denne holdning støtter ICOMOS Danmark naturligvis.

Jeg har sympati for din sag om at sætte debat om god og kvalitetsfyldt arkitektur på dagsordenen.

Metoden at opnå det på, vil vi nok næppe blive enige om. Dit eksempel med campanilen på Markuspladsen i Venedig som værende ICOMOS’ metode, finder jeg ikke seriøs.

Et arkitektonisk, velindpasset og håndværksmæssigt kvalitetsfyldt byggeri, som ikke er pastichefyldt replika, vil vi til alle tider gå ind for.

Med venlig hilsen / Best regards

Camilla Løntoft Nybye

Formand, ICOMOS Danmark / President, ICOMOS Denmark

www.icomos.dk

    Fra Jep Loft <arkitekturoproeret@gmail.com>       20. mar. 2020 10.55
 

Kære Camilla Nybye

Tak for dit svar. Jeg vil gerne være sikker på, at jeg forstår jer. Hvis nu fx det midterste tårn på Kalundborg kirke igen skulle styrte sammen, ville I så støtte en genopbygning præcis som tårnet var, eller skulle det genopbygges i en mere moderne stil?

Mvh

Jep Loft

    Fra Camilla Løntoft Nybye       søn. 22. mar. 14.25

Kære Jep.

En grundig analyse af bygning og sted vil altid lægge til grund for en beslutning.

I disse år støtter ICOMOS også op om genopbygninger, når der er tale om et sted forbundet med en national identitet. Det drøftes især i forbindelse med krigshærgede zoner eller steder udsat for naturkatastrofer.

Men Burra chartret fra 2013 forholder sig også til det i artikel 20:   

https://australia.icomos.org/wp-content/uploads/The-Burra-Charter-2013-Adopted-31.10.2013.pdf

Med venlig hilsen / Best regards

Camilla Løntoft Nybye

Formand, ICOMOS Danmark / President, ICOMOS Denmark

www.icomos.dk

Fra Jep Loft <arkitekturoproeret@gmail.com> tir. 24. mar. 09.25

Kære Camilla.

På mit spørgsmål om en genopbygning af midtertårnet på Kalundborg Kirke, hvis det skulle styrte sammen igen, svarer du:

 ” En grundig analyse af bygning og sted vil altid ligge til grund for en beslutning.

I disse år støtter ICOMOS også op om genopbygninger, når der er tale om et sted forbundet med en national identitet. Det drøftes især i forbindelse med krigshærgede zoner eller steder udsat for naturkatastrofer”.

Jeg kan ikke se behovet for en grundig analyse, og jeg gyser ved tanken om, hvad den måtte kunne resultere i. Jeg ville – som de fleste andre – blot ønske tårnet genopført som det var, selv om Kalundborg hverken ligger i en krigszone eller måtte have været ramt af en naturkatastrofe.

Det ser imponerende ud, at “the 11,000 members of ICOMOS include architects, town planners, demographers, archaeologists, geographers, historians, conservators, anthropologists, scientists, engineers and heritage administrators”. Men i og med at ICOMOS påtager sig at lave retningslinjer for restaurationsarbejder (endda på vegne af EU), savner jeg en folkelig legitimitet. I repræsenterer fagfolk, som for mig synes at leve i deres egen verden.

Det gælder for byggebranchen i almindelighed (dvs for arkitekter, bygherrer, planlæggere og forvaltere), at den i årtier har isoleret fra lægfolkene og ladet hånt om den frustration, som utilpasset nybyggeri i gamle bydele og kedeligt forstadsbyggeri har fremkaldt. Branchen har ikke gjort det godt nok – uanset at den selv har udvist stor tilfredshed med sine resultater. For ICOMOS bør det i særdeleshed gælde, at man bør være i overensstemmelse med den brede befolknings ønsker. Der er ingen rimelighed i, at fagfolks akademiske overvejelser skal føre til resultater, der er i åbenbar modstrid med almindelige menneskers ønsker. I ejer ikke fortidsminderne; det gør folket.

Som formand for Arkitekturoprøret er jeg blevet bestyrket i min tro på, at vores opfattelse deles af et (stort) befolkningsflertal. Og jeg er ikke i tvivl: I er ude af trit med befolkningen. I burde være mere lydhøre over for lægfolk (og mere ydmyge). Det er en debat, som I burde tage. Og jeg stiller gerne op, hvis I inviterer mig.  

Med venlig hilsen

Jep

Fra Camilla Løntoft Nybye 10.24  

Kære Jep.

Vi skal have dig i tankerne, hvis lejligheden byder sig. Lige pt har vi ingen arrangementer på beddingen.

Med venlig hilsen / Best regards

Camilla Løntoft Nybye

Formand, ICOMOS Danmark / President, ICOMOS Denmark

www.icomos.dk

Læserbrev i Frederiksborg Amts Avis d. 3/4-2020. Fantasiløs plan for Kokkedal Stationsby.

 

PLANEN FOR KOKKEDAL STATION 

Hvor er byplanen for stationsområdet i Kokkedal dog fantasiløs. Den ligner noget fra 1960’erne. Her er chancen for at skabe et bymiljø med liv og atmosfære, et bycentrum, der kan være et samlingspunkt for området. Det gør man ikke med store, kasseformede blokke. De er menneskefjendske. Det bliver et mennesketomt og utrygt område.

Der bør skabes et hyggeligt torv og små gader som i en rigtig by. Mange små huse med vinduer, døre og tage som i de gamle bykerner fra før arkitektur-teoretikerne fik magten.

Se på, hvor turister kommer. Hvor der er små caféer og butikker. Det er dér, hvor mennesker kan lide at komme. Det er dér, hvor der er et godt bymiljø. Det skaber tryghed.

Planen for Kokkedal Station er prototypen på en kedelig forstad. Har byplanlæggerne intet lært af de sidste 70 års fiaskoer?

Med venlig hilsen

Jep Loft, formand

Arkitekturoprøret

www.arkitekturoproeret.dk

Læserbrev i Politiken – 21/3-2020. Strandgade 39 i Horsens.

Politikens Bagside viste d. 16/3 en stor tegning af Strandgade 39 i Horsens. Bygningen blev betegnet som et kedeligt byhus. Det er jeg helt uenig i. Det er et fint hus med sjæl, og det er tydeligvis er tegnet til at skulle indgå i en sammenhæng med andre lignende huse. Derved er der skabt et attraktivt byrum med menneskelige dimensioner. Mange aktører i byggebranchen – bygherrer, arkitekter, planlæggere, forvaltningspersoner og lokalpolitikere – deler sikkert opfattelsen af, at sådan et hus er kedeligt. Derfor ser vi hver måned nye nedrivninger, hvor fine, ældre huse fjernes til fordel for moderne byggeri, der hensynsløst slår de gamle bymiljøer i stykker. Vi lægfolk er fortvivlede.

Jep Loft

Lokalplaner for Indre By og Christianshavn. Berlingske d 11/3-2020.

Læs artiklen her.

Måske er dette begyndelsen til noget stort«

Onsdag d. 11. marts 2020, kl. 21.30

Københavns Borgerrepræsentation har – med forsinkelse – vedtaget Kommuneplan 2019, som fastlægger rammerne for byens udvikling i de kommende fire år. Et alternativt flertal uden om Socialdemokratiet stemte for et ændringsforslag med følgende ordlyd: »Der sættes gang i arbejdet med at byen bliver dækket med lokalplaner, startende med middelalderbyen og Christianshavn«. Initiativtager til forslaget var Enhedslisten, og de fik støtte af Alternativet, SF, de Konservative og Dansk Folkeparti. Meningen er – så vidt vi har forstået – at lokalplanerne skal have en bevarende karakter således, at der ikke længere kan opføres utilpasset nybyggeri i de gamle bydele. Forslaget imødekommer et enstemmigt ønske fra Indre By Lokaludvalg, som under høringen til kommuneplanstrategi havde stillet et lignende forslag.

Måske er dette begyndelsen til noget stort. Vores bymiljøer er vores vigtigste kulturarv, men i modsætning til naturmiljøerne er de ikke beskyttet mod ødelæggelser. Hver måned hører vi om nedrivninger i bykernerne rundt omkring i landet. Men al erfaring viser, at det, der skulle føre til udvikling og fremskridt, har forarmet og forringet bymiljøerne. Kommunerne har uindskrænket magt. Der er ingen klageinstanser. Hvis København lykkes med at beskytte sine fine bymiljøer, vil andre kommuner forhåbentlig følge efter.

Fredningsloven er utilstrækkelig. Den kan ikke det, den burde kunne, nemlig at frede hele områder og at frede facader alene. Til gengæld kan den det, den ikke burde kunne, nemlig at ophæve fredninger, og det er den blevet brugt flittigt til. Bevarende lokalplaner kan være vejen frem. De burde være påbudt ved lov for alle middelalderbykernerne. Tak til Københavns Borgerrepræsentation for at vise vejen. Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret.

Brev til miljøministeren om bevarende lokalplaner fra 2008.

 Æstetisk Raad

 www.min-by.dk

 raad@min-by.dk

Miljøminister Troels Lund Poulsen                                  København d. 27/2-2008.

Miljøministeriet

Højbro Plads 4

1200 København K.

Vedr. bevarende lokalplaner for middelalderkøbstædernes bykerner.

Kære Troels Lund Poulsen

Vi henvender os til Dem med det formål at få ændret Planloven, således at det pålægges alle kommuner med middelalderkøbstæder at udarbejde bevarende lokalplaner for de gamle bykerner i deres helhed. Det drejer sig om ca. 75 gamle købstæder. Det er vores sikre overbevisning, at der i den brede befolkning – ganske som der er et ønske om at bevare naturmiljøerne – også er et ønske om at bevare vore bymiljøer.

Som lovgivningen er nu, er bymiljøerne ikke beskyttede i nær samme grad, som vort naturmiljø er. Der er mindst ni grunde til at forbedre lovgivningen for beskyttelse af bymiljøet:

  1. Fredninger kan ikke sikre bymiljøet.

Fredningsinstrumentet er utilstrækkeligt. Det gælder om at bevare sammenhængende bymiljøer, og derfor bør mange anonyme huse, der ikke lever op til fredningskravene, også beskyttes mod nedrivning. Konsekvenserne af en lokalplan behøver på den anden side ikke at være så strenge som dem, der følger af fredninger. Det drejer sig primært om at bevare eller genoprette bygningernes ydre (navnlig facaderne til gadesiden), ikke nødvendigvis deres indre. Gaden skal beskyttes som miljø, som rum. Bebyggelsesmønster, gadeforløb, gadens bredde, grundstørrelserne, husenes højder og rytmen i facaderne skal beskyttes.

  • Risiko ved skiftende bystyre.

Sandsynligheden for, at miljøet i vore gamle bykerner kan bevares for mange kommende generationer, er lille med de nugældende regler, hvor bymiljøets bevarelse udelukkende er afhængig af det til enhver tid siddende bystyre. Bystyret skifter jo med mellemrum, og hvis blot der i én valgperiode er et flertal, der ikke bekymrer sig så meget om kulturarven, kan det gå galt. Beviser for den nuværende lovgivnings utilstrækkelighed leveres af den måde, hvorpå byer som Odense, Roskilde, Næstved og Slagelse har forvaltet (og formøblet) deres store, kulturelle arv. København har i mange år værnet om sine byggelinier, men nye borgmestre har nu udtalt, at intet er helligt. Det har sandsynligheden imod sig, at vi på lang sigt kan bevare andet end udvalgte (spredtliggende), fredede bygninger, hvis vi ikke får en lovændring. På hjemmesiden www.min-by.dk findes en registrant over bymiljøernes helbredstilstand; 40% af de gamle købstæder har lidt betydelig overlast. I modsætning til Skov- og Naturstyrelsens fortrinlige kommuneatlas er vægten her lagt på at registrere indgreb i bymiljøerne.

  • Stor Arkitektur medfører ikke nødvendigvis et godt bymiljø.

I forbindelse med nybyggeri i de gamle bykerner argumenteres der ofte ud fra en arkitektonisk synsvinkel. Denne sag drejer det sig imidlertid ikke om arkitektur, men om bymiljø, og disse to begreber følges ikke nødvendigvis ad. Arkitektonisk ubetydelige huse kan have stor værdi for bymiljøet, og omvendt er stor arkitektur er ikke nogen garant for et godt miljø. Lokalplanerne skal imidlertid ikke udelukke, at der kan indtænkes arkitektur af vor egen tid.

  • Byråd bør sikres mod lokal pression.

Mange borgmestre og byrådsmedlemmer har sikkert i tidens løb været genstand for et pres fra kapitalstærke (lokale) bygherrer, som under henvisning til hensynet til fremskridtet har ønsket at nedrive gamle huse og dermed ødelægge fine bymiljøer. En lov, der påbyder bevarende lokalplaner, kan fritage politikerne fra dette pres og sikre, at det ikke blot bliver de stærke kræfter, der vinder. Tværtimod kan lokalplanerne sikre,  at offentligheden får en chance for at ytre sig. Dette savnede man i den nylige sag om byggeri ved Holmens Kirke.

  • Danske bymiljøer bør beskyttes som det sker i andre europæiske lande.

Danmark er bagefter udviklingen i andre europæiske lande. Italien, Frankrig, Grækenland og Tyskland har for længst indset, at der skal passes på de gamle bykerner i deres helhed. Selv i de mindste bjerglandsbyer er der strenge regler for om- og nybyggeri. I Danmark har vi ikke en (by-) kulturarv, der mængdemæssigt blot tilnærmelsesvis kommer på niveau med den central- og sydeuropæiske. Så meget desto mere må vi passe på det lidt, vi endnu har. Vore gamle byer har en egenart, som de nye bykvarterer ikke har. (Disse kan så have andre kvaliteter). Takket være vor tradition for at bygge i sten har vi bevaret de oprindelige gadenet i langt højere grad, end man har i Norge og Sverige, hvor træ var mere udbredt som byggemateriale, og bybrande derfor hyppigere forekommende. Disse vore nabolande har da også færre interessante bymiljøer, end vi har. Flere danske kommuner har imidlertid lavet bevarende lokalplaner. Ribe vedtog så tidligt som i 1963 en bevaringsdeklaration for hele bykernen.

  • Det er ikke for sent at redde de danske bymiljøer.

Selv om der siden 1960 er sket voldsom skade på de danske bymiljøer, er det ikke for sent at tage kampen op. Mange huse er forsvundet og hensynløst byggeri er skudt op; men netop fordi gadenettet de fleste steder er bevaret, vil der kunne genskabes bymiljøer, hvis man fremover begynder at bygge eller ombygge mere hensynsfuldt og lade hensynet til stedets ånd gå forud for hensynet til den mere eller mindre tilfældige tidsånd.  Vi siger ikke, at det tidligere nedrevne skal genopbygges, blot at nybyggeri bør tilpasses stedet.

  • Ødelagte bymiljøer regenerer ikke af sig selv.

Naturmiljøer har lykkeligvis en iboende evne til at regenerere sig selv; en drænet eng og et udrettet vandløb vil ofte kunne genfinde den oprindelige form, hvis man fjerner de overgreb, de har været udsat for, og flora og fauna vil genindtage det tabte terræn. Bymiljøerne kommer desværre ikke tilbage af sig selv. Er de først ødelagt, er det dyrt og måske umuligt at genskabe dem.

  • Et godt bymiljø giver trivsel og tryghed.

Ligesom der er en sammenhæng mellem naturmiljø og klima, er der en sammenhæng mellem bymiljø og det ’byklima’, som borgerne lever i. Der er en sammenhæng mellem bymiljøet på den ene side og beboernes sociale og helbredsmæssige problemer og risikoen for at blive udsat for kriminalitet på den anden. De gamle byer har hyggelige torve, som fungerer som samlingspunkter, der påvirker beboernes sociale adfærd i positiv retning, mens boligblokke ofte har et rodløst præg. Et godt bymiljø giver raske og glade borgere, der trives og er trygge.

Enkeltstående højhuse i forbindelse med en homogen lav bebyggelse skygger for solen og giver turbulent vind i gadeniveau og dermed et udendørsmiljø, som kompromitterer muligheden for et aktivt liv i rummet mellem husene.

  • De bevarende Lokalplaner skal kun omfatte et lille areal.

Der er tale om et meget lille areal, der skal beskyttes, langt mindre end de fredede naturarealer. Vi har registreret 74 bymiljøer i Jylland og på øerne, hvortil kommer København med 13 bykvarterer; i gennemsnit er de på ca en kvart kvadratkilometer hver, dvs det samlede areal er på ca 20 kvadratkilometer eller under en halv promille af landets areal. Bevarende lokalplaner vil således ikke stå i vejen for byernes udvikling – snarere tværtimod. De gamle bykerner er et værdifuldt supplement til nye bykvarterer.

Vi håber, at De vil overveje vort forslag, og vi ville være meget taknemmelige, hvis vi på Deres næste modtagelse den 29.2 kl 16.30 kan få lejlighed til at redegøre yderligere for vores observationer fra mange års kamp for bymiljøerne, herunder navnlig baggrunden for vor formodning om en bred folkelig opbakning til forslaget.

Med venlig hilsen

For Europa Nostra

Catharina Collet

For Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring

Claus M. Smidt

For Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse

Hans Peter Hagens

For Foreningen imod Fejlplacerede Højhuse

Knud Josefsen

For Bygningskultur Kalundborg  (bestyrelsesmedlem i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur)

Ejvind Bitsch

For Haderslev Bygningsbevaringsforening

Helge C. Jacobsen

For FBL i Hjørring-området

Ib Larsen

For bevaringsforeningen for Langeland og Strynø

Michael Martin Jensen 

For Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Mariager

Palle Engberg

For Bygnings- og Landskabskultur, Møn

Rigmor Nielsen

For Bevaringsforeningen i Næstved

Ole Kjærulff

For Ringkøbing Bevaringsforening

Søren Damgaard Jensen

For Sorø Bevaringsforening

Jan  Preisler

For Nakskov Bygningsbevaringsforening

Henning Bech Johansen

For Æstetisk Råd

Bonnie Mürsch    Jep Loft

Lokalplaner for Københavns Middelalderby og Christianshavn.

I forbindelse med vedtagelsen af Københavns kommuneplan 2019 er et ændringsforslag om (bevarende??) lokalplaner for Middelalderbyen og Christianshavn blevet vedtaget. Man skal ikke glæde sig for tidligt. Men dette kunne være det første skridt i retning af den største indsats for bevaring af kulturarven i Danmarkshistorien. Jeg har kæmpet for det i mere end 20 år.

*/ÆF235 fra Enhedslisten /*

Ændringsforslaget blev vedtaget med 29 stemmer imod 23. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø, Å, F, C og O.

Imod stemte: A, B, V og I.

Randers Amtsavis – d. 3/3-2020. Landets værste nybyg.

Læs artiklen her

Arkitekturkritikere har kåret landets værste nybyg: To Aarhus-byggerier med på listen

 
1/5
Nybyggeriet på den gamle Ceres grund er med liste over dårligt nybyggeri. Arkivfoto: Axel Schütt
En gruppe arkitekturrevsere har kåret det værste nybyggeri de seneste fem år i Danmark. Det går blandt andet ud over Aarhus.
 
 

Afstemningen skal ikke ses som fingerpegning, men som et opråb fra den almindelige borger, forklarer formand for oprøret, Jep Loft.

 
Det blev Østerport II, der “vandt” prisen som det værste nybyggeri. Foto: Celina Dahl/Scanpix

– I 50-70 år har debatten om byggeri været domineret af aktørerne. Samtidigt river almindelige mennesker sig i håret over noget af det nye byggeri, og nu skal de almindelige mennesker komme til orde, siger Jep Loft, som mener, at det er relevant for bygherrerne at blive klogere på, hvad almindelige folk vil have.

Og det er tilsyneladende ikke Østerport II ved Østerport St. i København. I hvert fald er den omstridte bygning den klare vinder af Arkitekturoprørets afstemning, der også tæller de to Aarhus-byggerier Ceres Byen og Frederiksbjerg Skole.

Overraskende skole

At Ceresbyen, og især den del af byggeriet, der tæller en bevaret mur ud mod Viborgvej, er med på listen på en 6. plads er måske ikke den største overraskelse.

I hvert fald var den særlige bevaringsløsning også en klar førsteplads, da Stiftens brugere kårede de mindst vellykkede bygninger i byen.

Overraskelsen kommer i stedet på listens sidste plads, nummer 14, hvor Frederiksbjerg Skole figurerer.

 
Blox mellem Langebro og Det Kongelige Bibliotek i København, tager 2. pladsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
 

Den Henning Larsen-tegnede skole er ellers bredt anerkendt, og har blandt andet vundet en MasterPrize for godt byggeri, ligesom den vandt “Årets Bygning” hos Magasinet Byggeri.

Skolen kom også ind på en tredjeplads, da Stiftens læsere sidste år kårede de mest vellykkede nybyggerier i byen.

Men den er tilsyneladende ikke faldet i god jord hos medlemmerne af Arkitekturoprøret.

– Men man skal ikke lægge så meget i det. Den fik ikke mange stemmer, men vi har taget alle nominerede med, selvom det er så få, der har stemt på den. Jeg kan også selv finde ting i Aarhus, der er værre, lyder det fra Jep Loft, der blandt andet begræder den kommende nedrivning af bygningen på Vesterbro Torv, der i dag rummer værtshuset Hjorten.

 
Det er især den høje bygning op ad den bevarede mur i Ceresbyen, der har fået kritik. Arkivfoto: Jens Thaysen
Listen
  1. Østerport II, København
  2. BLOX, København
  3. Papirtårnet, Silkeborg
  4. Bohrs Tårn, Carlsbergbyen, København
  5. Cab Inn, Arni Magnussonsgade, København
  6. Ceres, Aarhus
  7. Niels Bohr-bygningen, København
  8. Højhus, Havneparken, Kolding
  9. Tivolihjørnet, København
  10. TBT Tower, Odense
  11. Eternitten, Aalborg
  12. Nytorv, Middelfart
  13. Trianglen, Vejle
  14. Frederiksbjerg Skole, Aarhus
 
 
Jep Loft var i september i Aarhus, hvor han udpegede 10 problematiske bygninger, der er ødelæggende for bymiljøet i Aarhus. Foto: Flemming Krogh
« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2025 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑