Lad os bygge smukt igen

Kategori: Ikke-kategoriseret (Side 2 af 37)

Tidligere stadsarkitekt er uenig med Arkitekturoprøret. KøbenhavnLIV d. 30/12 – 2024.

    Forslag til byggeri over for Tivolis hovedindgang.

Den tidligere stadsarkitekt i København, Jan Christiansen, er uenig med det flertal, som kårede Kaktustårnene til årets værste byggeri i 2022. Det bør ikke overraske nogen.

Jan Christiansen var en varm fortaler for BLOX, og han gik (sammen med borgmestrene Ritt Bjerregaard og Klaus Bondam) ind for højhusbyggeri overalt i København.  Efter en studierejse til USA  mente de, at skyskrabere var løsningen på byens problemer, hvilket udløste mange interessante forslag fra arkitekter, bl.a. det ovenfor viste.

På Strøget gik han ind for et hotelbyggeri, der skulle ligne en Le Klint -lampeskærm.  I Tivoli skulle bl.a. H. C. Andersen-slottet nedrives og erstattes med en 100 meter høj skyskraber.

Kun finanskrisen i 2007 reddede byen fra de værste ulykker.

Link til artiklen.

 

Arkitekturoprøret – Status for 2024

 

    Det nedrevne hus i Bredgade 74A, København.

Hermed en oversigt over de væsentligste blandt vores aktiviteter i 2024.

Kampen for at undgå tivolisering af Nyborg Slot må desværre anses for tabt. Til den lange række af bemærkelsesværdige fejl i Kulturministeriets håndtering af sagen føjedes til sidst en særlov, som under den falske varebetegnelse ”anlægslov” annullerede klagenævnets afgørelse og dermed forbrød sig mod princippet om magtadskillelse i Grundlovens §3. Vi må nøjes med at glæde os over, at man ikke har bygget formidlingscentre på Forum Romanum og Akropolis.

I Hjørring gennemførte man det trivielle forstadsbyggeri på Mammutpladsen. Muligheden for at skabe liv er forspildt.

I Viborg indstillede forvaltningen, at man gav en nedrivningstilladelse på Elmevej 10 kombineret med krav om en efterfølgende bearbejdning af nyt byggeri på grunden med hjemmel i Byggelovens § 6D. Vi er ikke bekendt med tidligere lignende sager og har derfor rettet henvendelse til Københavns Kommune for at opfordre til, at man erindrer Byggelovens § 6D fremover. For os at se er det en fejl, at denne bestemmelse ikke blev anvendt i forbindelse med nedrivningstilladelsen på Bredgade 74A.

Det triste forstadsbyggeri i den planlagte Flodby i Randers er vist nok forsinket. Måske er der stadig håb om, at nogen kommer på bedre tanker.

Fra København er der mest dårligt nyt.  Kommunen har udarbejdet den nye kommuneplan. Den tidligere plan fra 2019 foreskrev, at der skulle udarbejdes lokalplaner for Indre By og Christianshavn, men intet skete, og ordlyden er udeladt i den nye plan. Kommunen magter ikke opgaven at beskytte vores vigtigste kulturarv. Teknik- og Miljøforvaltningen har forholdt sig passiv. Den råder over 3.500 ansatte og kunne naturligvis have fundet ressourcer til at gøre noget ved sagen, men forvaltningen synes stivnet i bureaukrati.

Lokalplanen for Jernbanebyen på Vesterbro i København viser endnu et trist forstadskvarter med højhuse og punkthuse, samt 2 gange 1 km lange støjvægge midt ned gennem området. Man kan dårligt forestille sig en ringere plan. Heldigvis har det ledende ejendomsselskab nu trukket sig fra projektet. Forhåbentlig bliver man klogere, inden det genoptages.

KAB opfører trist, modernistisk kassebyggeri, tegnet af C.F.Møller, i den flotte husrække ud til Sortedamssøen i København.

Vi vil kontakte JEUDAN for at undgå, at der bygges modernistisk på Kommunehospitalet i den modsatte ende af Søerne.

Paladsteatret står til nedrivning, og Dantes Plads skal huse en parkeringskælder, som vil medføre biltrafik på cykelruten i Vestervoldgade.

 

Vi i 2024 har haft 30 indlæg i pressen.  De kan ses her på hjemmesiden.

Derudover har vi har blandt andet beskæftiget os med nedenstående aktiviteter:

Kommune Sag
Hele landet Afstemning om værste byggeri 2023. Vinder: Europaplads 6, Aarhus
Hele landet Afstemning om bedste byggeri 2023. Vinder: Rosenkranzgade 24, Aarhus
Hele landet Afstemning om dårligste myndighed
til bybevaring i 2023. Vinder: Københavns Kommune
Aarhus Foredrag
Silkeborg Foredrag
Hellerup Foredrag
København Medlemsmøde
Malmø Prisoverrækkelse, Arkitekturoprøret
Aarhus Foredrag, FOF
København Kulturministeriets ekspertgruppe – arkitekturpolitik
København Møde med Pension Danmark om boligbyggeri
København Møde med AP Pension om boligbyggeri
København Møde med DSB Ejendomme om Jernbanebyen
København Møde med Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning om Jernbanebyen
København Brev til Jakob Næsager og Nikolaj Bøgh om Palads
København Brev til Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg om nyt byggeri i traditionel stil
København Møde med overborgmester Sophie Hæstorp Andersen
København Brev til Helle Bonnesen og Morten Melchiors om Palads
København Brev til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
København Brev til Dansk Byplanlaboratorium
København Møde med  Thylandergruppen om Bremerholm 33
København Brev til C.F.Møller om Det nye Sølund
København Brev til Praksis Arkitekter om Bredgade 74
Aabenraa Brev til Naturstyrelsen om Jørgensgård Skovvej
København Brev til Teknik- og Miljøudvalg om Arkitekturhovedstad 2023
Nyborg Indsigelse vedr Nyborg Slot
København Indsigelse vedr Jernbanebyen
København Borgermøde om Bremerholm
Valby Kamp imod nedrivning af villa i forfatterkvarteret
København Møde med NREP om Esplanaden 30
Viborg og København Forespørgsel til TMF om byggelovens §6D
København Afstemning i Indre By Lokaludvalg om moderne byggeri
København Kritik af Arkitekturhovedstad 2023
Christiania Kontakt til kulturforeningen om det kommende byggeri
København Henvendelse til Ida Auken
Hele landet Forsøg på samarbejde med DN
København Anmodning om møde med Lars Weiss – afslået
København Anmodning om møde med Pernille Rosenkrantz-Theil
København Brev til KAB om Det nye Sølund
København Brev til JEUDAN om Kommunehospitalet
København Brev til  Egmont om Palads

Havnebyggeriet er gået for hurtigt. KøbenhavnLIV d 17/10 – 2024.

 

Link til artiklen

Kritik af monotont københavnerbyggeri: Vi kommer til at lide under det de næste 100 år

Det ene nye boligområde efter det andet dukker op i København, men de ligner allesammen hinanden – og det sker på bekostning af byens sjæl,
lyder kritikken fra en af byens skarpe arkitektur-kritikere.

17 okt. 2024 kl. 08:16
René Mølskov rene@kobenhavnliv.dk

De fleste har en holdning til, hvordan byen skal se ud. Men sjældent den samme holdning. København vokser med tusindvis af nye københavnere og – trods
Formanden for arkitekturoprøret, Jep Loft, mener at man ødelægger København ved ensformigt moderne byggeri.

udfordringer med at få bygget nok nye boliger – bliver der bygget – og planlagt meget nyt.

Men alt det, der bliver bygget, er det forkerte. Så kort og kontant lyder kritikken fra Arkitekturoprørets formand Jep Loft. Han mener, at københavnske bygherrer, arkitekter og politikere bør ændre retning. Det har han sådan set ment i flere år, men med de forestående nybyggerområder som eksempelvis Jernbanebyen, mener han, at det er særligt aktuelt.
– I årevis har man bygget de samme kassebyggerier overalt. Man har de sidste 20 år smadret København med ensformige kasser langs 42 kilometer kyst. Nu fortsætter
det ufortrødent, mens de klapper hinanden på skuldrene. Uden at én almindelig København bliver ødelagt af ensformigt moderne byggeri, mener formand for Arkitekturoprøret.

Han henviser til de mange udviklingsområder fra Nordhavn til Sydhavn, hvor der er bygget ud til havnekysten, og hvor det – i hans optik – er alt for ens og ‘kønsløst’
byggeri. Han er en del af den folkebevægelse, der kalder sig ‘Arkitekturoprøret’ og eksisterer i 34 lande. De de�nerer sig selv som et opgør med det de kalder den
‘upopulære moderne arkitektur’ og de kæmper for at indføre en byggestil i mere klassisk byggestil.

Vred over planer i Jernbanebyen

Arkitekturoprøret sendte en række forslag og input ind til det indledende arbejde med Jernbanebyen. Men det blev aldrig en del af projektet. Det ærgrer stadig Jep
Loft.
– Det er et kæmpe byområde midt i byen. Det ligger kun 700 meter fra hovedbanegården, lige op ad Vesterbro. En fantastisk beliggenhed. Men hvad kommer der så? Kedelige kasser spredt ud over det hele. Og højhuse, siger han og fortsætter:
– Om 10 år vil ingen jo bygge sådan og det er en kæmpe forspildt mulighed. Det er beslutninger, som vi kommer til at lide under de næste 50-100 år. Den rigtige ulykke
Kritik er der masser af. Men hvad med roserne? Hvor er eksemplerne på arkitektur i verdensklasse, som er lykkedes? Hvor har man – ifølge arkitekturoprøret –
lykkedes med det gode eksempel?
– Ulykken er jo, at der ikke er nogen gode eksempler. De stjal den bedste beliggenhed og gav intet tilbage, siger han og tænker sig videre om. Han kommer dog frem til, at Ny Østergade 30, som Praksis Arkitekter tegnede er i en klassisk stil, som faktisk passer godt ind i miljøet.
– På de 42 kilometer kystlinje, viser man på Sluseholmen trods alt, at kasserne ikke behøvede være ensfarvede.

        

Indsend dit høringssvar her.

Vi har skrevet følgende:

Området er det sidste store uudviklede område i det centrale København, og i forslaget står der, at bydelen skal være et eksempel på, hvad der gør København til én af de mest moderne og attraktive hovedstæder i Europa. Men der lægges op til deprimerende trist forstadsbyggeri. Billederne på side 16, 17 og 18 i lokalplanforslaget er skræmmende eksempler på forfejlet byplanlægning med punkthuse og højhuse (som tiden er løbet fra; billederne kunne være fra 1980). København forspilder en enestående mulighed for at skabe et rigtigt, nyt bykvarter på størrelse med hele Middelalderbyen, tæt på Hovedbanegården og Vesterbro, og hvis planen realiseres, vil vi fortryde det de næste 100 år (som vi gør med Ørestad). Lokalplanen bør kræve byggeri i karréer som i det øvrige Vesterbro.

Ikke nok med at det planlagte byggeri er det sædvanlige, atmosfæreforladte kassebyggeri; det store område skal skæres op i tre lange strimler, adskilt af to høje støjskærme, som bliver omtrent lige så lange som hele Istedgade fra Hovedbanegården til Enghave Plads. Den midterste strimmel er metroområdet, CMC. En tredje ”mur”, en kombination af støjskærme og parkeringshuse skal anlægges som områdets sydvæg langs Vasbygade.

Området er offentlig ejendom, og bygherren NREP har offentlige ejere. Vi har alle et medejerskab. Der er ingen private investorer at tage hensyn til. Alligevel er det et elitært projekt, som ikke harmonerer med befolkningsflertallets ønsker. Se her:

Befolkningsflertallet foretrækker klassisk frem for modernistisk byggeri. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

Arkitekturoprøret deltog i idékonkurrencen om Jernbanebyen. Vi opstillede 15 forslag til at undgå forstadspræg og 7 konkrete forslag til at skabe særlige byrum.

Arkitekturoprørets idéer til Jernbanebyen – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

Til trods for at borgmester Line Barfod skriver: ”Vi har som noget nyt spurgt unge københavnere til deres ideer og forslag, og det betyder meget, at disse kan aflæses i lokalplanen”, er ingen af de 22 forslag afspejlet i den foreliggende lokalplan. Det vindende arkitektfirma havde (så vidt vi måtte forstå) ikke gjort sig den ulejlighed at læse vores forslag. Idékonkurrencen fungerede ikke.

Planen lægger op til forstadsbyggeri, som skaber parallelsamfund. De bedst stillede vil foretrække bymiljøet på det gamle Vesterbro, mens de mindre privilegerede må affinde sig med at bo i de nye, kedelige punkthuse. Men også selve Jernbanebyen vil efter planen komme til at bestå af to adskilte parallelsamfund: A-holdet kommer til at bo nord for CMC, hvor de gode bygninger fra det gamle DSB-område bevares. B-holdet bliver henvist til den sydlige strimmel af punkt- og højhuse mellem to støjskærme og parkeringshuse. Det er opskriften på en ghetto.

CMC-området bør (evt. på et senere tidspunkt) kunne overdækkes, så man undgår støjvægge og binder hele området sammen. Det drejer sig om 87.000 kvadratmeter, svarende til 12 fodboldbaner, som efter planen ikke skal bruges til noget som helst. At overdække området til en grøn bakke vil koste 1,5 mia kr. Det vil frigøre andre områder, som kan bebygges, samtidig med at værdien af alle ejendomme i hele Jernbanebyen forøges. Der skal ikke gå mange år, før den investering er tjent hjem.

Hertil kommer den bedre trivsel for beboerne (og mindre kriminalitet), som ikke kan gøres op i penge. I Tårnby kan man være lykkelige for, at motorvejen blev overdækket. I Gentofte er næsten 40% af borgerne plaget af støj fra motorvejen. Der er støjvægge, men det er ikke nok. Vejen kunne let være holdt under jorden og overdækket, men man tænkte kortsigtet. Den beskedne meromkostning ville være tjent hjem mange gange i de forløbne 50 år. Ingen ville vel gentage den fejl i dag. Hvorfor gøre det i Jernbanebyen?

Det bedste ville være at bygge huse hen over CMC, så man udnytter de værdifulde byggegrunde og får en sammenhængende by med en spændende høj i midten. Kommunen leder efter nye byggegrunde, og her er én, som hverken vil gøre skade på natur eller bymiljø, men som tvært imod vil gavne begge dele. Grundene på bakken bliver nok dyrere end de andre grunde, men som i eksemplet med motorvejen i Gentofte vil investeringen ad åre blive tjent hjem. Hvis investorernes horisont er for kort, bør kommunen finansiere overdækningen og sælge byggerettighederne med en hjemfaldspligt, som den har gjort i andre byudviklingsprojekter. Kommunen kan tænke langsigtet.

Rom er bygget på syv høje. På én af dem findes Den spanske Trappe. Vi foreslår Den danske Trappe på sydsiden af højen i Jernbanebyen. For foden af trappen kan der være en lille plads, hvor to kanaler mødes. Kanalerne findes allerede, men de stopper ved Vasbygade. Københavns Indre By er hårdt presset af turisme. Der er brug for at skabe nye, attraktive byrum, som kan aflaste presset mod Indre By.

Den fantasiløse række af parkeringshuse og støjvægge mod Vasbygade bør også undgås. I stedet bør der laves en beplantet jordvold, som er grønt område mod nord, mens der graves parkeringskælder ned i volden fra syd.

Lokalplanforslaget bør afvises og sendes tilbage til forvaltningen med et ønske om en ny plan, der skaber flere gode byrum.

 

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2025 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑