Se hvem, der vandt:
Side 14 af 36
Vi har indgivet dette på Københavns Kommunes “Bliv Hørt”-portal
“Arkitekturoprøret ønsker at værne om kulturarven og bymiljøet. Derfor er vi imod nedrivning eller brutal ombygning af Palads.
Egmont/Nordisk Film taler om, at der år for år sælges færre biografbilletter, og bruger det som begrundelse for ønsket om nedrivning. Hvis planen realiseres, bliver det et stort kontorhus med biografer i kælderen. Det er sandsynligvis kontorhuset, der skal tjene pengene hjem til Egmont. Det har man erfaring med fra Pilestræde og Landemærket, som Egmont ødelagde i 1970’erne for at bygge kontorhuse til udlejning. At et nyt hus skulle føre til salg af flere biografbilletter, er jo langt fra sikkert. Hvis billetsalget på Det Kgl. Teater svigter, river man næppe huset ned af den grund. Det virker, som om svigtende billetsalg bare er en dårlig undskyldning.
Egmont/Nordisk Film har forsømt at gøre noget ved bygningen i mange år. Engang var den åben med udeservering mod Axeltorv. Det skabte et godt bymiljø på torvet, som kunne tiltrække publikum. Det bør man skabe igen. Det kan meget vel være dårlig ledelse, der har ført til det nedadgående billetsalg. Hvad har man gjort for at vende kurven? Ikke meget, der er synligt for offentligheden. Nye biografer vil alligevel være teknologisk forældede om 20 år. Teknisk forældelse er ikke et argument for at rive bygningen ned.
Nye biografsale kan bygges under jorden på Axeltorv. Egmont/Nordisk Film påstår, at Københavns Kommune forlanger et mageskifte, så kommunen får noget af Palads-grunden til gengæld for jord under torvet. Det lyder ikke troværdigt. I så fald ville den del af bygningen jo skulle nedrives, og så var der intet vundet. At kommunen skulle stille sig i vejen for den løsning ville være helt urimeligt.
Ej heller lyder det troværdigt, at kommunen skulle forlange en for høj pris for jorden under Axeltorv. Hvis konsekvensen bliver, at Egmont/Nordisk Film i stedet river bygningen ned, tjener kommunen jo ingenting. Kommunen har udtalt, at man er nødt til at kræve markedspris for jorden. Hvordan skulle man kunne fastlægge en markedspris? Det eneste relevante sammenligningsgrundlag er jorden under Dantes Plads. Den solgte kommunen for 2 mio kr.
Hvis Egmont/Nordisk Film ønsker større sale, kunne en alternativ løsning være at vælge at satse enten på ungdommen eller på det mere modne publikum og så reducere antallet af sale fra 12 til 6.
Københavns Kommune har en klimapolitik. Det strider mod den at nedrive bygninger i stedet for at renovere dem. Indre By har et fint bymiljø. De ældre huse skal ikke nedrives. Hvis man er utilfreds med sit hus, kan man sælge det og bygge et nyt et andet sted.
Denne sag er endnu et bevis på, at det haster med bevarende lokalplaner for Indre By, som det er vedtaget i Kommuneplanen. De ville spare kommunen for meget arbejde. Man kunne hurtigt afvise ansøgninger som denne. De ressourcer, der bruges på denne sag, kunne bruges til at lave lokalplanerne.”
Man kan indsende høringssvar indtil d 22/6 her.
Eksempel på formatet af en database:
| Allerød | Dæmpegaard | Skovridergård | truet | |
| Bregnerød | Bregnerød Byvej 2 | Kro | truet | |
| Gladsaxe | Bagsværd Hovedgade 192 | Patriciervilla | 4 | nedrevet |
| Korsør | Købmandsgård | truet | ||
| Kjellerup | Apotek | §14-forbud | ||
| København | Axeltorv | Palads – Biograf | truet | |
| København | Esplanaden 30 | Pakhus | 4 | nedrevet |
| København | Jagtvej 227 | Bibliotek | truet | |
| København | Jagtvej 169 B | Kontorer | nedrevet | |
| Maribo | Købmandsgård | truet | ||
| Nakskov | Havnegade 3 | Beboelse | nedrevet | |
| Nakskov | Havnegade 5 | Beboelse | nedrevet | |
| Nakskov | Havnegade 7 | Beboelse | nedrevet | |
| Nyborg | “Strandskovgård” | Proprietærgård | 2 | truet |
| Nysted | Østergade 1 | Brugsforening | 3 | truet |
| Nysted | Aalholm Hestehave | Pavillon | truet | |
| Næstved | Susåvej 3 | Villa | nedrevet | |
| Ringsted | Sveitzer Pavillionen | truet | ||
| Ringsted | Knudslund | Proprietærgård | nedrevet | |
| Tommerup | Kamgården | Firlænget gård | truet | |
| Aarhus | Knudrisgade | Beboelse | nedrevet | |
| Aarhus | Mindegade 10 | Beboelse | nedrevet | |
| Aarhus | Mindegade 12 | Beboelse | nedrevet | |
| Aarhus | Europaplads 6 | Beboelse | nedrevet | |
| Aarhus | Grønnegade 39 | Beboelse | nedrevet | |
| Aarhus | Vesterbrogade 2 | Beboelse | truet |
Det nye Sølund bliver forsinket. Gid det aldrig bliver bygget. Det er trivielt, modernistisk byggeri i tidens deprimerende ånd, uden forståelse for bymiljøet i den enestående Søfront. Bortset fra et par fejlplacerede huse tæt på Åboulevarden er Søfronten et af de smukkeste eksempler på brokvarterernes fine videreudvikling af den danske byggetradition. Brokvartererne i landets store byer blev de sidste bykvarterer, der blev bygget, før modernismen efter Første Verdenskrig vendte alting på hovedet og under påvirkning af arkitekten Le Corbusier indførte det triste forstadsbyggeri som den altdominerende norm.
Søfronten binder Nørrebro og Østerbro sammen. Nørrebro var et arbejderkvarter, og husene var billigt byggeri. Alligevel er det Indre Nørrebro et af byens bedste bymiljøer. Det er et bevis på, at godt byggeri ikke bare handler om penge. Forvandlingen af kvarteret omkring Ryesgade og Ravnsborggade fra et slumkvarter til noget, der kunne ligge i Paris, er en af de lykkelige ting, som de senere års byudvikling har ført med sig.
Alle har vist indset, at saneringen af Den sorte Firkant på Nørrebro var en stor fejl. Uanset hvor miserable boligerne var, skabte de et attraktivt bymiljø. Man burde have istandsat dem, som man senere gjorde på Vesterbro. Nu er Den sorte Firkant noget af det mest triste, der findes i det indre København. Der er ikke brug for mere modernistisk byggeri på Nørrebro.
At få lov at bygge Det nye Sølund burde være en drømmeopgave for enhver arkitekt. At sætte sig ind i stedets fine ånd, indpasse sig efter den og videreudvikle den. At få lov at genskabe en ubrudt sammenhæng mellem Nørrebro og Østerbro. At forbinde det levende gademiljø på den ene side med den vidunderlige søpromenade på den anden side. At skabe sammenhæng.
Men nej. Vi får en forstadsbebyggelse midt inde i det sårbare område. Forstadsbebyggelse som alt det nye langs havnen. Forstadsbebyggelse som den planlagte Jernbaneby. Hvornår begynder man at undervise de arkitektstuderende i at forstå betydningen af sammenhænge og harmoni? Hvornår begynder arkitektstanden at forstå betydningen af begrebet bymiljø? Hvorfor kan de ikke forstå, hvad så godt som alle almindelige mennesker for længst har forstået? 90% af det bebyggede areal er forstadsbyggeri. Kan vi ikke få lov at beholde de få rigtige bykvarterer uden også at forstyrre dem med triviel bebyggelse?
Det gamle Sølund var en rædsel. Det nye bliver ikke meget bedre. Ikke alene forsømmer det muligheden til at blive en del af noget fantastisk. Det nye Sølund vil trampe ind i Søfronten som en elefant i en glasbutik.
Vi har dette indlæg i Folketidende:
Kære Byråd i Lolland Kommune.
Efter at have beskæftiget mig med bybevaring og byudvikling i en menneskealder er der én ting, som jeg ikke længere er i tvivl om: jeres rådgivere i disse sager har for ringe kontakt til den brede befolkning.
Fagfolkene – arkitekter og byplanlæggere – har alt for længe bevæget sig i deres egen verden, hvor de har bekræftet sig selv og hinanden i deres egne fortræffeligheder. De har ikke været specielt interesserede i at lytte til lægfolk. Og de kaster sig gerne ud i nye projekter – ofte uden at bekymre sig ret meget om det, de ødelægger.
Jeg er sikker på, at det kom som en stor overraskelse for byrådet i Ringsted, at den nye pavillon på byens torv i Arkitekturoprørets afstemning blev kåret som det værste byggeri i Danmark i 2021. Borgmesteren kom i landsdækkende presse i et omfang, som han næppe havde oplevet før. Oven i måtte Ringsted – af flere andre årsager – se sig kåret til landets dårligste kommune til bybevaring. Bystyret savnede fornemmelse for borgernes omsorg for deres by.
Nu vil I radikalt ændre på det fine torv i Nakskov. I gør det vel i den bedste mening. Men har I byens borgere med jer? Gør I ikke mere skade end gavn? I Arkitekturoprøret er vi fortvivlede over nedrivningerne i Havnegade. Vi håber, at der vil blive bygget nye huse, der er mage til de gamle, så det ikke går med Nakskovs enestående havnefront, som det gik i Sønderborg, hvor man rev ned og byggede trivielle, moderne boliger uden forståelse for havnefrontens særlige kvalitet.
Kære byrådsmedlemmer. Pas på torvet i Nakskov. Lyt til dem, der virkelig bekymrer sig om bymiljøet i byen. Tvivlen bør komme torvet til gode.
Jep Loft
Arkitekturoprøret
Indlægget kom også i ugeavisen uge 22 2022:
Læs også her tidligere indlæg om sagen.
Vi har dette læserbrev i Villabyerne:
GENTOFTERENDEN HAR FORTJENT ET NYT NAVN
Det er glædeligt at se, hvordan Gentofterenden er blevet ændret fra en kedelig kanal til et rigtigt vandløb. Har den ikke fortjent et nyt navn? Måske Gentoftebækken? Er der nogen, der har et bedre forslag?
Naturfolkene ved, hvordan man genskaber naturmiljøer. Gid det snart måtte blive bymiljøernes tur til at få genoprettet de skader, man har påført dem i form af utilpasset, moderne byggeri.
Jep Loft
Formand for Arkitekturoprøret.
Vi har en artikel om gode og dårlige bymiljøer (bl.a. Carlsbergbyen og Jernbanebyen) i Politiken Byrummonitor:
Tak til alle, der efterkom vores opfordring til at gøre indsigelse mod COBEs plan for Jernbanebyen.
I kan se en oversigt over indsigelserne her.
Arkitekturoprøret har kritiseret planen for at skabe et forstadskvarter i stedet for et bykvarter.
Billedet til højre forestiller en række parkeringshuse ud mod Vasbygade, som COBE kalder “Perlekæden”. Vi foreslår i stedet en jordvold langs Vasbygade, som vil være et grønt område mod nord. Det kan bruges som kælkebakke om vinteren, og der kan være en gangsti på toppen af volden. Mod syd (ud mod gaden) kan man grave et parkeringsanlæg ned i volden.
Arkitekturoprøret fik foretræde for Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg på mødet d. 4/4-2022. På mødet viste vi et lille uddrag af vores foredrag om bymiljø.
Af referatet fra mødet fremgår bl.a. følgende:
Alternativet stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF37):
”Husene skal være forskellige (og gerne i forskellige farver), men indgå i en harmonisk helhed med henblik på at skabe en levende og imødekommende arkitektur”
Ændringsforslaget blev vedtaget med 3 stemmer mod 2. 5 undlod at stemme. For stemte: Ø og Å. Imod stemte: C. Undlod at stemme: A, B, F og V.
Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF38)
“ dog således, at mulighederne for åbent vand, bl.a. springvand, undersøges.”
Ændringsforslaget blev vedtaget med 10 stemmer mod 0. Ingen undlod at stemme. For stemte: A, B, C, F, V, Ø og Å.
Det samlede udvalg afgav følgende protokolbemærkning:
”Udviklingen af Godsbaneterænnet er en sjælden stor mulighed for at udvikle et sammenhængende område på én gang for København og for københavnerne. Partierne ønsker derfor at Lokalplanen sendes i en udvidet høringsproces med tematiserede borgerhøringer i nye og klassiske formater. Høringsprocessen inddrages som en del af afviklingen af Arkitekturåret 2023 og initiativet søges finansieret i budget 2023.”
Arkitekturoprøret siger tak til de politikere, der har lyttet til os.
Seneste kommentarer