Kommunerne har ikke magtet at varetage opgaven med bygningsbevaring. Staten bør overtage ansvaret.
Lad os bygge smukt igen
Kommunerne har ikke magtet at varetage opgaven med bygningsbevaring. Staten bør overtage ansvaret.
Mit udgangspunkt ville være, at byggebranchen har løst sin opgave fortvivlende ringe i de seneste mange årtier. Jeg ville opfordre til et opgør med modernismen, som nu har brugt 100 år på at bevise, at den ikke kan skabe gode bymiljøer.
Arkitekter bør lære at vise omgivelserne respekt og hensyn, at se på helheder og at tænke i byrum og bymiljø. Skønheden i en by ligger i et harmonisk samspil mellem de forskellige bygninger – ikke i enkeltstående, egoistiske byggerier, som tilstræber at skabe kontrast til omgivelserne. Men det store flertal af nye huse i ældre bykvarterer har netop blæst på omgivelserne og slået sammenhængen i stykker.
De observationer er jo ikke banebrydende. Hundredvis af vor tids arkitekter må have tænkt det samme, og adskillige har skrevet artikler om det. Men når der ikke er sket nogen afgørende forbedring, skyldes det sandsynligvis en frygt for udskamning blandt fagfæller.
I arkitektkredse har det ikke betydet så meget, at almindelige mennesker er fortvivlede over nedrivninger og ødelæggelser af bymiljøer. De er jo ikke fagfolk. Når bare arkitektkollegaerne ikke peger fingre og råber ’pastiche’. Poul Henningsen hånede byggeri i en klassisk stil, og hans ånd spøger sikkert stadig.
Denne nedladende holdning til lægfolks mening ville jeg arbejde på at få ændret. Arkitekter bør være mere lydhøre over for kritik og ikke som nu isolere sig fra den brede befolkning. Det er trods alt den, der skal leve med husene til hverdag.
Også tendensen til hån og mobning af anderledestænkende kollegaer ville jeg kæmpe imod. Jeg ville fraråde at bruge ordet ’pastiche’ som skældsord – det bør omvendt være en styrke at kunne skabe noget, der passer ind i byrummet.
Generelt ville jeg opfordre de studerende til at udvise mere ydmyghed – både i deres byggeri og i deres omgangsform.
Jep Loft er formand for Arkiteturoprøret
Slagelse har vanrøgtet sin kulturarv. I vores byvurderinger får byen kun 1 stjerne. Se her.
Nu fortsætter Slagelse Kommune med at ødelægge kulturarven i Korsør, en by som ellers har passet langt bedre på sig selv end Slagelse, idet den får 4 stjerner – se her.
I Byrummonitor kan man nu læse om nedrivning af Korsørs ældste købmandsgård. Link til artiklen.
Vi har en artikel i Kommunen.dk.
I forlængelse af afstemningen om den værste bygning i 2021 skrev vi følgende til Realdania:
“Hr. Lars Krarup, Realdania.
Vedr. Pavillonen i Ringsted og Realdanias projektpolitik i almindelighed.
Kære Hr. Krarup.
Arkitekturoprøret har i en afstemning kåret den nye Pavillon i Ringsted som det værste byggeri i 2021. Uanset hvad De måtte mene om Arkitekturoprøret, går vi ud fra, at De hellere havde været denne kåring foruden. Det bør betænkes, at det er almindelige borgere (heraf sandsynligvis mange fra Ringsted), der med et overvældende flertal har truffet valget. Ingen i vores ledelse har blandet sig i hverken nomineringer eller afstemning. Afstemningsresultatet har vakt betydelig opmærksomhed i pressen – ikke bare den lokale, men også den landsdækkende.
Stemmetallene kan ses her:
Som vi tidligere har givet udtryk for, føler vi, at Realdania bør tilstræbe alene at støtte projekter, der af et bredt flertal opfattes som gavnlige; det kan ikke være ønskværdigt at gennemføre projekter, der deler befolkningen og gør mange mennesker fortvivlede. Pavillonen kommer i forlængelse af projekter som BLOX og Nyborg Slot. Alle tre er udtryk for en holdning blandt arkitekter, der går ud på, at man ikke skal bekymre sig om lægfolks kritik. Arkitekten bag BLOX udtalte endda et ønske om at provokere.
Realdanias formue er skabt af almindelige låntagere. Derfor bør man vise ydmyghed og respekt for almindelige menneskers følelser. Det kan ikke være rigtigt, at man optræder hensynsløst på sårbare, historiske steder.
Der er efter vor mening brug for en holdningsændring i Realdania.
Med venlig hilsen
Jep Loft, formand
Arkitekturoprøret.”
Vi har modtaget dette svar:
|
“Kære Jep.
Realdanias bestyrelsesformand Lars Krarup har bedt mig sende dig et uddybende svar vedr. din henvendelse omkring pavillonen på Ringsted Torv, hvor du fortæller om afgørelsen på jeres afstemning og deler din holdning til Realdanias arbejde med nyere arkitektur mere generelt.
Arkitektur har stor betydning for hverdagen og for vores byer og vores livskvalitet, og det er derfor helt naturligt, at nybyggeri vækker debat. Det er jeres afstemning i Arkitekturoprøret jo også et klart udtryk for. Vi hilser dialogen og engagementet velkommen, selvom vi selvfølgelig er ærgerlige over den aktuelle afgørelse på jeres afstemning.
For Realdania er det vigtigste, at torv og pavillon i Ringsted bidrager til et levende bymiljø for beboere og besøgende. Vi synes derfor, det er mest rimeligt at bedømme projektet på Ringsted Torv, når det for alvor er taget i brug som bygning og byrum, og vi har set, hvordan torvelivet udvikler sig over tid. Mange aktører har været involveret i processen undervejs, og som jeg forstår det, er der gjort meget for at imødekomme lokale ønsker og behov.
Der vil altid være flere holdninger til arkitektur og ikke mindst nybyggeri. Ligesom der også altid vil være flere holdninger til projekter, som Realdania vælger at støtte. Også når det gælder udseende. Realdanias holdning er, at arkitektur er andet og mere end det øjet ser – det handler også om at skabe nye muligheder for byliv og gode rammer for fællesskab. Vi håber derfor, at pavillonen i Ringsted vil bidrage til begge dele. Det vil også være til gavn for kulturlivet og aktiviteter i og omkring Sct. Bendts kirke.
Jeg takker dig for din store interesse i Realdanias arbejde.
Med venlig hilsen
Nina Kovsted Helk
Filantropidirektør (CPO)”
Vi har denne artikel i Berlingske:
FARVEL TIL HOLGER DAHL
Holger Dahl har sagt farvel til Arkitekturoprøret. Han er navnlig utilfreds med vores kåring af det almennyttige boligbyggeri på Jomfrulågen i Faaborg som det bedste i 2021. I en artikel i Berlingske d. 5/3 får husene det af arkitekter så ofte benyttede prædikat ”pastiche” med på vejen. Efter Holger Dahls mening kopierer de bare den mest generiske købstadsarkitektur, og det er banal og fuldstændig ligegyldig arkitektur. Det kan han ikke være med til.
Det er der desværre ikke mange arkitekter, der har kunnet gennem de seneste 100 år. Det har været normen, at alle nye huse skulle finde nye veje (for at undgå at blive udskammet som pastiche). Og det har medført uoprettelige skader på vores (få) fine, ældre bymiljøer. Og hvad har byggebranchen selv skabt i alle de nye bydele? Kedelige forstadskvarterer med boligblokke, punkthuse og højhuse, uden det bymiljø, der findes i de ældre bydele. I øvrigt er de nye huse ofte påfaldende ens i en monoton, kasseformet byggestil. Men pastiche er de åbenbart ikke.
Men nej, Holger Dahl: byggeriet i Faaborg er ikke banalt. Det er modig nytænkning. Det er et opgør med 100 års modernistisk ensretning. Det går nye veje: det prøver at indpasse sig efter omgivelserne. Det giver noget tilbage til det byområde, hvori det er opført, og derved skaber det en mere værdifuld helhed. Det øger værdien af bymiljøet i stedet for at forringe den. (Det samme gjaldt sidste års vinder, husene i Kullinggade i Svendborg, som Holger Dahl også kaldte pastiche). Arkitekten har turdet gå op imod den lære, som generation efter generation af arkitekter er blevet indpodet på deres studier. Normalt er det umuligt at se på et nyt hus, om det ligger i Danmark, Peru eller Kina. Her er huse, der tør være vores danske byggestil bekendt.
Hertil kommer så, at det åbenbart er den byggestil, almindelige mennesker værdsætter mest. Kåringen er et resultat af en afstemning, hvor alle har kunnet nominere kandidater, og alle har haft stemmeret. Det betyder måske ikke ret meget i arkitektkredse, hvad ikke-uddannede mener. Men vi håber, at bygherrer, developere, politikere og planlæggere vil lytte til den brede befolknings ønsker.
Arkitekturoprøret er ikke en salon af smagsdommere. Derfor giver det ikke mening, når Holger Dahl beder vores forening om at sætte sig ind i mellemregningerne og forstå de teoretiske overvejelser bag den pavillon i Ringsted, som blev kåret til det værste byggeri i 2021. Vi er et talerør for almindelige mennesker, og de har ret til at give deres mening til kende uden at skulle modtage belæring først. Det har de gjort ved fredsommelige afstemninger. Jeg kender ikke til de hysteriske Facebook-krigere, som Holger Dahl omtaler. Skulle der være nogle få, så fred være med det. Der er trods alt ca. 10.000 medlemmer i vores Facebookgruppe (og flere hundred tusind i de andre nordiske lande), og der er ingen, der bestemmer, hvad de skal mene. Holger Dahl burde hellere værdsætte, at vi har bidraget til bymiljødebatten med mere end 100 avisartikler gennem de seneste 2-3 år. De kan læses på vores hjemmeside.
Jeg er optimist. Jeg håber på et farvel til den modernistiske arkitektur og et goddag til Holger Dahl, når han engang kommer på andre tanker.
Jep Loft
Formand for Arkitekturoprøret
Herunder følger nogle artikler om vores afstemninger.
Viborg Folkeblad:
Valget til lokaludvalget er netop overstået. De politiske partier i Borgerrepræsentationen udpeger hver ét medlem. Derudover får 15 foreninger en plads i udvalget.
Link til udvalgets hjemmeside.
Her er resultatet af valget:
Antal stemmer :
19 Jep Loft, Arkitekturoprøret
18 Bent Lohmann, Nansensgade
18 Lean Milo, Krusemyntehusene af 18.12.1918
16 Kjeld A. Larsen, Rådet for Bæredygtig
16 Sally Mountfield, Nørre Kvarters Beboerforening
15 Marietta Bonnet, Miljøpunkt Indre By & Christianshavn
14 Michael Thorup, Gammelholm Beboerforening
13 Lars Wallenberg, Skt. Pauls Plads Karréens Gårdlaug
13 Maja Jensen, KBH-Commerce & Culture
13 Niels Kongshaug, Grønne Facader
12 Anton Skovle, A/B Hjørnehuset
12 Diana Hierbæk, E/F Vestersøhus
11 Lise Brink Andersen, Grønnegade Kvarters Beboerforening
11 Mads Aarup, SSBF – Strædernes og Strøgets Beboerforening
10 Hans-Henrik T. Ohlsen, Københavns Delebiler
Ikke valgt:
9 Henriette Marienlund Husejerforeningen ved Øster Farimagsgade
9 Henrik W. Jensen, Turistførerforeningen
9 Nicolai Neergaard, Grundejerforeningen De Grå Stokke
8 Anastasia Valentin Rasmussen, Talaka
5 Kim Kirkegaard, Trafikforeningen Webersgade
4 Simon Kovacs, E/F Skindergade 32
4 Steen Brastrup Clasen, Øster Farimagsgades
© 2024 Arkitekturoprøret
Tema af Anders Noren — Op ↑
Seneste kommentarer