Side 16 af 37
Vi har dette læserbrev i Villabyerne:
GENTOFTERENDEN HAR FORTJENT ET NYT NAVN
Det er glædeligt at se, hvordan Gentofterenden er blevet ændret fra en kedelig kanal til et rigtigt vandløb. Har den ikke fortjent et nyt navn? Måske Gentoftebækken? Er der nogen, der har et bedre forslag?
Naturfolkene ved, hvordan man genskaber naturmiljøer. Gid det snart måtte blive bymiljøernes tur til at få genoprettet de skader, man har påført dem i form af utilpasset, moderne byggeri.
Jep Loft
Formand for Arkitekturoprøret.
Vi har en artikel om gode og dårlige bymiljøer (bl.a. Carlsbergbyen og Jernbanebyen) i Politiken Byrummonitor:
Tak til alle, der efterkom vores opfordring til at gøre indsigelse mod COBEs plan for Jernbanebyen.
I kan se en oversigt over indsigelserne her.
Arkitekturoprøret har kritiseret planen for at skabe et forstadskvarter i stedet for et bykvarter.
Billedet til højre forestiller en række parkeringshuse ud mod Vasbygade, som COBE kalder “Perlekæden”. Vi foreslår i stedet en jordvold langs Vasbygade, som vil være et grønt område mod nord. Det kan bruges som kælkebakke om vinteren, og der kan være en gangsti på toppen af volden. Mod syd (ud mod gaden) kan man grave et parkeringsanlæg ned i volden.
Arkitekturoprøret fik foretræde for Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg på mødet d. 4/4-2022. På mødet viste vi et lille uddrag af vores foredrag om bymiljø.
Af referatet fra mødet fremgår bl.a. følgende:
Alternativet stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF37):
”Husene skal være forskellige (og gerne i forskellige farver), men indgå i en harmonisk helhed med henblik på at skabe en levende og imødekommende arkitektur”
Ændringsforslaget blev vedtaget med 3 stemmer mod 2. 5 undlod at stemme. For stemte: Ø og Å. Imod stemte: C. Undlod at stemme: A, B, F og V.
Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt (ÆF38)
“ dog således, at mulighederne for åbent vand, bl.a. springvand, undersøges.”
Ændringsforslaget blev vedtaget med 10 stemmer mod 0. Ingen undlod at stemme. For stemte: A, B, C, F, V, Ø og Å.
Det samlede udvalg afgav følgende protokolbemærkning:
”Udviklingen af Godsbaneterænnet er en sjælden stor mulighed for at udvikle et sammenhængende område på én gang for København og for københavnerne. Partierne ønsker derfor at Lokalplanen sendes i en udvidet høringsproces med tematiserede borgerhøringer i nye og klassiske formater. Høringsprocessen inddrages som en del af afviklingen af Arkitekturåret 2023 og initiativet søges finansieret i budget 2023.”
Arkitekturoprøret siger tak til de politikere, der har lyttet til os.
Kommunerne har ikke magtet at varetage opgaven med bygningsbevaring. Staten bør overtage ansvaret.
Byrummet har ikke brug for mere ego-byggeri. Der skal være fokus på det samlede billede
Arkitekter i dag blæser på omgivelserne og menneskerne i dem. Arkitekterne bygger i kontraster fremfor i sammenhænge – og en af grundene er frygten for at blive udskammet af kollegaerne.
Det skal der gøres op med, skriver formand for Arkitekturoprøret Jep Loft.
.
Hvis jeg var rektor på arkitektskolen, ville jeg ikke alene arbejde for at ændre uddannelsens indhold; jeg ville også prøve at ændre de studerendes holdninger.
Mit udgangspunkt ville være, at byggebranchen har løst sin opgave fortvivlende ringe i de seneste mange årtier. Jeg ville opfordre til et opgør med modernismen, som nu har brugt 100 år på at bevise, at den ikke kan skabe gode bymiljøer.
Arkitekter bør lære at vise omgivelserne respekt og hensyn, at se på helheder og at tænke i byrum og bymiljø. Skønheden i en by ligger i et harmonisk samspil mellem de forskellige bygninger – ikke i enkeltstående, egoistiske byggerier, som tilstræber at skabe kontrast til omgivelserne. Men det store flertal af nye huse i ældre bykvarterer har netop blæst på omgivelserne og slået sammenhængen i stykker.
De observationer er jo ikke banebrydende. Hundredvis af vor tids arkitekter må have tænkt det samme, og adskillige har skrevet artikler om det. Men når der ikke er sket nogen afgørende forbedring, skyldes det sandsynligvis en frygt for udskamning blandt fagfæller.
I arkitektkredse har det ikke betydet så meget, at almindelige mennesker er fortvivlede over nedrivninger og ødelæggelser af bymiljøer. De er jo ikke fagfolk. Når bare arkitektkollegaerne ikke peger fingre og råber ’pastiche’. Poul Henningsen hånede byggeri i en klassisk stil, og hans ånd spøger sikkert stadig.
Denne nedladende holdning til lægfolks mening ville jeg arbejde på at få ændret. Arkitekter bør være mere lydhøre over for kritik og ikke som nu isolere sig fra den brede befolkning. Det er trods alt den, der skal leve med husene til hverdag.
Også tendensen til hån og mobning af anderledestænkende kollegaer ville jeg kæmpe imod. Jeg ville fraråde at bruge ordet ’pastiche’ som skældsord – det bør omvendt være en styrke at kunne skabe noget, der passer ind i byrummet.
Generelt ville jeg opfordre de studerende til at udvise mere ydmyghed – både i deres byggeri og i deres omgangsform.
Jep Loft er formand for Arkiteturoprøret
Slagelse har vanrøgtet sin kulturarv. I vores byvurderinger får byen kun 1 stjerne. Se her.
Nu fortsætter Slagelse Kommune med at ødelægge kulturarven i Korsør, en by som ellers har passet langt bedre på sig selv end Slagelse, idet den får 4 stjerner – se her.
I Byrummonitor kan man nu læse om nedrivning af Korsørs ældste købmandsgård. Link til artiklen.
I forlængelse af afstemningen om den værste bygning i 2021 skrev vi følgende til Realdania:
“Hr. Lars Krarup, Realdania.
Vedr. Pavillonen i Ringsted og Realdanias projektpolitik i almindelighed.
Kære Hr. Krarup.
Arkitekturoprøret har i en afstemning kåret den nye Pavillon i Ringsted som det værste byggeri i 2021. Uanset hvad De måtte mene om Arkitekturoprøret, går vi ud fra, at De hellere havde været denne kåring foruden. Det bør betænkes, at det er almindelige borgere (heraf sandsynligvis mange fra Ringsted), der med et overvældende flertal har truffet valget. Ingen i vores ledelse har blandet sig i hverken nomineringer eller afstemning. Afstemningsresultatet har vakt betydelig opmærksomhed i pressen – ikke bare den lokale, men også den landsdækkende.
Stemmetallene kan ses her:
Som vi tidligere har givet udtryk for, føler vi, at Realdania bør tilstræbe alene at støtte projekter, der af et bredt flertal opfattes som gavnlige; det kan ikke være ønskværdigt at gennemføre projekter, der deler befolkningen og gør mange mennesker fortvivlede. Pavillonen kommer i forlængelse af projekter som BLOX og Nyborg Slot. Alle tre er udtryk for en holdning blandt arkitekter, der går ud på, at man ikke skal bekymre sig om lægfolks kritik. Arkitekten bag BLOX udtalte endda et ønske om at provokere.
Realdanias formue er skabt af almindelige låntagere. Derfor bør man vise ydmyghed og respekt for almindelige menneskers følelser. Det kan ikke være rigtigt, at man optræder hensynsløst på sårbare, historiske steder.
Der er efter vor mening brug for en holdningsændring i Realdania.
Med venlig hilsen
Jep Loft, formand
Arkitekturoprøret.”
Vi har modtaget dette svar:
|
|
|||
“Kære Jep.
Realdanias bestyrelsesformand Lars Krarup har bedt mig sende dig et uddybende svar vedr. din henvendelse omkring pavillonen på Ringsted Torv, hvor du fortæller om afgørelsen på jeres afstemning og deler din holdning til Realdanias arbejde med nyere arkitektur mere generelt.
Arkitektur har stor betydning for hverdagen og for vores byer og vores livskvalitet, og det er derfor helt naturligt, at nybyggeri vækker debat. Det er jeres afstemning i Arkitekturoprøret jo også et klart udtryk for. Vi hilser dialogen og engagementet velkommen, selvom vi selvfølgelig er ærgerlige over den aktuelle afgørelse på jeres afstemning.
For Realdania er det vigtigste, at torv og pavillon i Ringsted bidrager til et levende bymiljø for beboere og besøgende. Vi synes derfor, det er mest rimeligt at bedømme projektet på Ringsted Torv, når det for alvor er taget i brug som bygning og byrum, og vi har set, hvordan torvelivet udvikler sig over tid. Mange aktører har været involveret i processen undervejs, og som jeg forstår det, er der gjort meget for at imødekomme lokale ønsker og behov.
Der vil altid være flere holdninger til arkitektur og ikke mindst nybyggeri. Ligesom der også altid vil være flere holdninger til projekter, som Realdania vælger at støtte. Også når det gælder udseende. Realdanias holdning er, at arkitektur er andet og mere end det øjet ser – det handler også om at skabe nye muligheder for byliv og gode rammer for fællesskab. Vi håber derfor, at pavillonen i Ringsted vil bidrage til begge dele. Det vil også være til gavn for kulturlivet og aktiviteter i og omkring Sct. Bendts kirke.
Jeg takker dig for din store interesse i Realdanias arbejde.
Med venlig hilsen
Nina Kovsted Helk
Filantropidirektør (CPO)”
Seneste kommentarer