Side 21 af 36
Vi har dette indlæg i Politiken Byrum Monitor i dag:
Arkitekturoprøret arbejder for bedre bymiljøer. Hvis de 10 dogmer for Bedre Byskik kan gavne den sag, hilser vi dem og Byrum Monitors kommende konference velkommen. Men vi frygter, at dogmerne vil aflede opmærksomheden fra det egentlige problem: at der i 100 år er bygget forstæder, men ikke skabt rigtige byer. I så fald vil de gøre mere skade end gavn.
At diskutere arkitektur er en akademisk-teoretisk øvelse, som sjældent vil føre til en konklusion. Enhver kan have sin arkitektursmag, ligesom enhver kan have sin kunstsmag. Dogmerne for byskik ser også noget teoretiske og ukonkrete ud i vores øjne. Derimod er der sjældent nogen grund til at diskutere, hvor de gode bymiljøer findes: man kan bare se på, hvor folk søger hen. Svaneke er ikke Udkantsdanmark (selv om byen ligger så langt i udkanten, som det overhovedet er muligt); der er bymiljø, atmosfære og tryghed, og huspriserne er høje. Hvis vi havde flere rigtige byer og færre forstadsbebyggelser, ville presset mod de gode (ældre) bymiljøer være mindre, prisforskellene ville udjævnes, og det ville ikke være nødvendigt at bygge tusindvis af nye boliger i København og Aarhus, samtidigt med at huse står tomme andre steder i landet.
Dogme nr. 6 påstår, at ”høj bykvalitet skabes af kommuner, bygherrer og rådgivere, der arbejder sammen om at realisere visioner og planer – og lader dygtige fagfolk sikre kvaliteten i planlægning og projektudvikling for byggeri, bynatur og aktiviteter.” Vi ved ikke præcis, hvad ”bykvalitet” betyder, men gode bymiljøer har ingen af de nævnte aktører kunnet skabe. De mange nye byområder er en perlerække af forspildte muligheder, ofte i attraktive områder nær vand, hvor fantastiske bymiljøer kunne være skabt. Og det er fortvivlende at se planerne for f.x. Jernbanebyen, Lynetteholmen og Kokkedal Stationsby; de bliver nye forstæder med præg af soveby, mere af det samme som vi har set i 100 år, bare nu pyntet op med grønt.
I årevis har byggebranchens folk lovprist sig selv og hinanden uden at bekymre sig om den udbredte folkelige frustration over byggeriet. Dogme 6 og flere af de andre dogmer følger med deres præg af festtale den tradition.
Måske kan man afprøve dogmerne på byen Aarhus. De fleste vil forhåbentlig være enige i, at noget er gået galt i den by. De mange hensynsløse nedrivninger af bevaringsværdige huse og det brutale nybyggeri bekræfter, at det tostrengede system med staten som beskytter af de fredede huse og kommunerne som beskytter af de bevaringsværdige har spillet fallit. Men spørger man bystyret i Aarhus, gætter vi på, at det er enigt flertallet af de 10 dogmer. Og i så fald er det vel et bevis på, at dogmerne ikke flytter ret meget.
Dogmerne fører ikke til noget brugbart, så længe byggebranchen ikke erkender sit svigt. Der skal gøres op med fortidens fejl. Der skal tænkes nyt. Byplaner skal ikke lægges efter en lineal, og de skal ikke baseres på teori og filosofi, men på erfaring. Det, der fungerer bedst, er sjældent planlagt ved et skrivebord; det er opstået organisk. Derfor må man lære af det. Vi skal passe bedre på de ældre bydele. Og det moderne byggeri savner et mere menneskeligt udtryk. Derfor skal vi genopfinde en mere klassisk byggestil uden angst for floskler om pastiche, nostalgi og romantik. Vi skal bygge for mennesker, ikke for teoretikere. Arkitekturoprøret har her i Byrum Monitor (d. 2/9-2019) opstillet 6 forslag til at opnå bedre bymiljøer. De afstedkom en debat med Arkitektforeningens direktør, og der var enighed om det meste.
Vi frygter, at dogmerne sigter for højt og for bredt og derfor rammer ved siden af skiven. Der er ikke brug for festtaler. Der er brug for selvransagelse i byggebranchen.
Vi har dette indlæg i Berlingske:
DITLEV TAMMS ANGREB PÅ OFFENTLIGT NÆVN ER TRIST LÆSNING
Ditlev Tamms angreb på Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse i sagen om Nyborg Slot i Berlingske d. 23/7 var trist læsning. Han beskriver projektet som ”en art genskabelse af Nyborg Slot som et middelalderligt fæstningsanlæg”. For os i Arkitekturoprøret var der tydeligvis tale om et voldsomt indgreb, som ville omdanne slotsområdet til en slags moderne Tivoli. Men at Ditlev Tamm (og de fynske borgmestre og museumsfolk) var begejstrede for projektet, er vel sagen uvedkommende. Det afgørende må være spørgsmålet om projektets lovlighed i forhold til Museumsloven og Bygningsfredningsloven. Det synes imidlertid ikke at interessere Ditlev Tamm synderligt. I stedet for at tale om substansen i sagen, nedgør han klagenævnet og dem, der rejste klagen.
Nævnet kaldes amatøragtigt, fordi det består at en juridisk professor, to landsdommere og fire politisk valgte medlemmer. Rigsretten består ligeledes af juridiske dommere og politisk valgte medlemmer. Den er måske også amatøragtig? Det antydes, at det var de fire ”tilfældigt udpegede nævnsmedlemmer”, der tilsidesatte afgørelsen. Det var det ikke. At afgørelsen var snæver (fire stemmer mod tre) skyldes sandsynligvis, at projektet var kommet meget langt, før det gik op for offentligheden, hvor ødelæggende byggeriet ville blive. Havde nævnet kunnet behandle klagen, før projektet var gået i gang, ville afgørelsen næppe være blevet så snæver. Afgørelsen vidner om mod og integritet hos nævnets flertal.
At Ditlev Tamm koncentrerer så megen opmærksomhed om klagerne, er svært at forstå. Foreningen til Gamle Bygningers Bevarelse var klageberettiget, og det må vel være tilstrækkeligt. Europa Nostra er på ingen måde ”næsten samme klager”, som han påstår, og denne forening var ligeledes klageberettiget. Om de andre klagere var det, er vel af underordnet betydning. Det er vel ikke antallet af klagere, der skal afgøre en sags udfald. Det påstås, at en klager har ”fyldt nævnet med urigtige oplysninger om byggeriet”, men det nævnes ikke, hvilke oplysninger, der er tale om.
Hvad Ditlev Tamm ikke omtaler er, at Slots- & Kulturstyrelsen både var bygherre og den myndighed, der dispenserede fra forbudsbestemmelsen i Museumsloven. Det var en uheldig konstruktion, at styrelsen havde flere kasketter på. Hvis den vil agere bygherre, bør den holde sig inden for reglerne og ikke selv dispensere fra dem. Det særlige Bygningssyn fik ikke lejlighed til at tage stilling til projektets lovlighed i relation til Bygningsfredningsloven (måske fordi nævnets formand selv var arkitekten bag projektet?) Og Nyborg Kommune skyndte sig at nedrive de to bevaringsværdige huse – længe inden Styrelsens tilladelse til projektet forelå.
Ditlev Tamm har ret i, at der er tale om en skrækhistorie. Men det er styrelsen og kommunen, der har optrådt på en måde, man ikke troede mulig i Danmark. Klagenævnet skylder vi tak.
Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret.
Læs vores kronik i Jyllandsposten.
Kampen mod ødelæggelse af vores byer har stået på i mange år. Da man ville rive Stærekassen ned, stiftede formanden for Hovedstadens Forskønnelse, Bonnie Mürsch, en forening med navnet ’Stærekassens Venner’. Efter hårdt arbejde lykkedes det hende at få teaterbygningen fredet i 1995. Kort efter var den gal igen. Københavns Kommune ville anlægge en parkeringskælder under Kgs. Nytorv med tre ramper og elevatortårne på torvet. Nu stiftede Bonnie Mürsch og jeg en forening ved navn ’Kgs. Nytorvs Venner’ og gik i gang med at indsamle indsigelser mod lokalplanen. Vi fik næsten 2000, hvilket aldrig var set før. Overborgmesteren opgav planen. Men endnu engang havde vi glædet os for tidligt. Der gik ikke længe, før Det Kgl. Teater ønskede at indkapsle den gamle teaterbygning og Harsdorffs Palæ i en stor glasbygning, som hurtigt fik navnet ’Teaterfuglen’. Desuden skulle flere huse i Tordenskjoldsgade nedrives, og gaden skulle overdækkes så den blev til en slags Tivoli. Igen måtte ’Kgs. Nytorvs Venner’ i gang, og det lykkedes at indsamle 4000 indsigelser. I alt kom der 5000. Men det gjorde intet indtryk, hverken på teatret eller på regeringen. Vendepunktet kom søndag d 28/9-1997, da journalisten Hans Drachmann i Politiken kunne offentliggøre et brev fra teatrets formand, Niels-Jørgen Kaiser, til statsminister Poul Nyrup. Heri omtaltes vi som en samling højtråbende tossehoveder. Fra den dag var Teaterfuglen en tabersag. Artiklen og brevet ligger som en fil i vores Facebookgruppe.
Jep Loft.
Indre By Lokaludvalg, består af 22 personer, der repræsenterer foreninger i København og alle de politiske partier i Borgerrepræsentationen. Udvalget har efter enstemmig beslutning sendt dette brev :
Indre By Lokaludvalg 30. juni 2021
J.nr. 2021-0153882
Økonomiudvalget
Teknik- og Miljøudvalget
Lokaludvalget for Indre By ønsker at udtrykke beklagelse over tilladelsen til at nedrive det lille, gamle, bevaringsværdige hus som følge af Hotel Guldsmedens udvidelse i gården med indgang igennem porten til Esplanaden 30.
Lokaludvalget finder nedrivningstilladelsen stridende mod beslutningen om at udarbejde bevarende lokalplaner for Indre By. Vi håber, at der ikke i fremtiden vil komme lignende tilladelser, nu hvor den nye kommuneplan er vedtaget.
Generelt mener vi, at hvis hotelgæster gerne vil bo moderne, kan de vælge et stort nyt hotel. Dem er der mange af. Hvis de vælger at bo i Indre By, er det vel fordi, de gerne vil bo i et sjovt hus med atmosfære. Man kan ikke få begge dele. Med nedrivningen medvirker hotellet til at ødelægge sit eget eksistensgrundlag: det fine bymiljø. Man burde i stedet have ombygget det fine, lille hus.
Med venlig hilsen
Bent Lohmann
Kopi sendt til Hotel Guldsmeden
Indre By Lokaludvalg er en uafhængig lokal forsamling, der er oprette af Københavns Kommune.
Lokaludvalget fungerer som bindeled mellem københavnerne i bydelen og politikerne på Københavns Rådhus.
Vi har dagens brev i Berlingske i dag.
SÅDAN KAN VI IMØDEGÅ BOLIGMANGLEN I KØBENHAVN
Der skrives meget om boligmanglen i hovedstaden. Behovet angives til over 130.000 nye boliger i 2040. Det er svært at se, hvordan der kan skaffes plads til dem i Københavns Kommune. En ’fortætningspolitik’ som den, man har i Aarhus, kan ikke anbefales. Den har ført til hundredvis af nedrivninger af bevaringsværdige huse og trist nybyggeri (herunder højhusbyggeri), som ødelægger bymiljøet.
Eksperter udtaler sig om boligstørrelser og om fordelingen mellem ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og udlejningsboliger. Man forudser et prishop af gigantiske dimensioner. Men ingen synes at have spekuleret over årsagen til, at presset primært retter sig mod det centrale København. Hvis man i stedet kunne rette presset mod omegnskommuner, hvor der er bedre plads, og hvor priserne er lavere, ville det vel kunne løse en del af problemet.
Og grunden til, at Indre by, Christianshavn, Frederiksberg og brokvartererne er så attraktive, er jo let at få øje på: det er dér, at de gode og trygge bymiljøer findes. Forstadskvarterer og sovebyer har ikke i samme grad liv, atmosfære og tryghed. Der skal sikkert flere forskellige initiativer til at løse problemet med boligmangel. Men ét kunne være, at man holder op med at bygge så kedeligt og i stedet begynder at bygge rigtige byer igen. Det kunne man finde ud af for 100 år siden, og det kan man vel lære igen. Der behøves ingen fremtidsforskning.
Ikke flere punkthuse, boligblokke og højhuse, ikke mere glas og stål, ikke flere skrivebordsbyplaner lagt efter en lineal, men i stedet gader, stræder og torve med karréer bestående af mange mindre, forskellige huse i en mere klassisk byggestil, der tilsammen skaber en helhed. Det er jo det, man finder i den centrale del af byen.
Københavns Kommune kunne starte med selv at vise vejen: i stedet for det planlagte, trivielle forstadskvarter i Jernbanebyen kunne man bygge en rigtig by dér. Det ville vække opsigt. Sandsynligvis over hele verden, for det ville virkelig være nytænkning. Men hvis bare man får øjnene op for det i omegnskommunerne, er meget opnået.
Tænk, hvis der var lige så spændende et bymiljø i Glostrup som på Vesterbro.
Jep Loft
Formand for Arkitekturoprøret.
Fra: “borgmesteren@tmf.kk.dk” <borgmesteren@tmf.kk.dk>
Dato: onsdag den 2. juni 2021 kl. 08.31
Til: Lean Milo <lm@leanmilo.dk>
Emne: Svar på opfølgende henvendelse om renovering af Gernersgade (2021-0147402)
Dato: onsdag den 2. juni 2021 kl. 08.31
Til: Lean Milo <lm@leanmilo.dk>
Emne: Svar på opfølgende henvendelse om renovering af Gernersgade (2021-0147402)
Kære Lean Milo
Tak for din opfølgende henvendelse. Igen har du skrevet til hele Teknik- og Miljøudvalget og jeg svarer derfor som formand for udvalget. Det betyder også, at din henvendelse og dette svar vil blive sendt til de øvrige medlemmer af udvalget, der kan reagere af egen drift.
På vegne af udvalget vil jeg gerne sige tak for orienteringen. Jeg kan oplyse om, at hele udvalget i går blev orienteret om, hvad der skal til, hvis brostenen skal reetableres. Jeg vil for god ordens skyld gerne gentage processen her.
Først skal der stilles medlemsforslag af et TMU medlem om at brostenen skal reetableres, dernæst skal forslaget behandles i udvalget, og hvis der findes flertal, kan sagen gå sin videre gang. Det indbefatter dog, at der blandt de partier, der indgår budgetaftalen for 2022, opnås enighed om, at der skal afsættes midler til reetablering af brostenene.
Med venlig hilsen
Ninna Hedeager Olsen
Teknik- og Miljøborgmester
_______________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
SVAR FRA LEAN MILO:
Kære Ninna Hedeager Olsen,
Tak for svar på min mail. Det lyder til at vi er havnet I en gang bureaukrati, og håber vi kan arbejde mere smidigt i denne sag.
Vi er blevet oplyst fra brolægningsfirma at det vil koste kr. 400-600.000,- at reetablere gaden med de brosten man har fjernet. Vi afventer i skrivende stund skriftlig tilbud på opgaven.
Vil der være plads i det eksisterende budget, og vilje hos formanden, til at vi finder disse penge?
Min vurdering er, at TMU med en beslutning om at fortsætte renoveringsprojektet og beholde de eksisterende brosten som vil komme frem under det lag asfalt der fjernes i 2. Del af Gernersgade, at man kan spare tilsvarende beløb. Spar på asfalten, og behold eksisterende belægning = flere resourcer til andre formål.
Tak for den konstruktive dialog, og selvom vi muligvis er havnet I en “bureaukratisk tidsrøver proces”, syntes jeg både du og din forvaltning har taget vores henvendelser seriøst.
Ser frem til at høre fra dig på ovenstående forslag.
NB! De involverede beboere i området er cc. Den mail.
Med Venlig Hilsen
Lean Milo
Medlem af indre by lokaludvalg
Borgerne i Gernersgade og Krusemyntegade sender et budskab til kommunalpolitikerne: Bymiljø betyder noget.
søn. 30. maj kl. 14.58
Kære Ninna Hedeager Olsen & TMU medlemmer,
Der var stor opbakning fra gadens & kvarterets beboere i fredags, og det blev besluttet, at vi fastholder blokering af gaden men at vi naturligvis lader arbejderne få deres maskiner ud mandag morgen som aftalt med TMF. Jeg vil opfordre TMU´s medlemmer om mandag, at beslutte der IKKE udlægges et lag midlertidig asfalt, men at vores brosten kommer tilbage snarest mulig. Gaden vil i mellemtiden blive brugt af kvarterets beboere til fællesspisning og gadearrangementer.
Sagen opsummeret:
TMF har besluttet at fjerne en perfekt udlagt belægning af brosten – se vedhæftede foto – hvilket er helt uforståeligt idet:
- Det strider imod TMF/TMU´s eget renoveringsprospektet hvori der står beskrevet, at gader & bygninger skal tale sammen. Bygningerne i Gernersgade er enten fredet eller bevaringsværdig kategori 3.
- Det strider imod kommunens eget slogan om at “Genbrug er guld”.
- Det strider politisk imod miljøhensyn, idet brosten sikre nedsivning af regnvandet.
- Det strider imod sund fornuft, miljøhensyn & økonomisk hensyn, at udlægge midlertidig asfalt, fremfor hurtigt at arrangere brolæggere til at udbedre “skaderne”.
- Der er fremlagt et budget fra TMF til TMU på kr. 9 mio. Hvilket vi bestrider. Se billedet – belægningen er den samme som vi har flere steder i kvarteret. Den er holdbar til den eksisterende trafik, lå flottere end i mange andre af vores gader i kvarteret og ville højst koste en mindre genopretning på enkelte strækninger.
TMF har fra begyndelsen argumenteret med, at man renoverede 1:1 hvorfor man mente, at det ville være naturligt at erstatte et tyndt lag asfalt, på vores brosten, med et kæmpe lag asfalt UDEN vores brosten. Det er på INGEN måde en 1:1 renovering, og efter vi har argumenteret imod dette og man anerkender at det ikke er 1:1, er vi blevet mødt med følgende årsagsforklaringer til hvorfor man erstatter med ren asfalt:
* Ved boreprøver i 2017 har man konstateret at belægningen ikke kan holde til de trafikale forhold. Det holder ganske enkelt (heller) ikke.
Belægningen der kom frem da det tynde asfalt var fjernet, er lagt på samme tid som belægningen i den parallel gade, Krusemyntegade, hvor man ingen problemer har med kørsel i gaden.
* Brostenene skaber støj fra bilerne, og man mener at beboerne i området ikke ønsker dette.
Beboerne i området ønsker brosten fremfor asfalt, af flere årsager. INGEN har givet udtryk for at det er støjende, og vi kan fra andre steder i kvarteret konstatere at brostenene sikrer, at farten sænkes, børnefamilierne kan høre når der kommer en bil hvis børnene leger i gaden, og brostene taler sammen med de fredet & bevaringsværdige ejendomme som Nyboder kvarteret er domineret af.
* Det vil koste ekstra at udlægge brosten.
Ingen kan forstå hvordan TMF er kommet frem til et tillægsbudget på kr. 9 mio. for at udlægge brostenene, som lå der forvejen (se foto). Vi ser en besparelse på miljø & økonomi ved at lade de eksisterende brosten blive liggende. Se billederne der viser at der flere steder i kvarteret er udlagt asfalt ovenpå brosten, og at man derfor må kunne forvente at fjerne asfalten og “genbruge” den oprindelige belægning.
* TMF informerer os om, at politikerne ikke har ønsket at bevillige ekstra budget for at udlægge brosten.
TMF har, såvidt vi er informeret, fremlagt et budget på kr. 9 mio. for at udlægge brostenene, hvilket ingen beboere kan se er realistisk. Det er sandsynligt, at politikerne (TMU´s medlemmer), har taget en beslutning på det forkerte grundlag. Om man ansatte 10 brolæggere pr. Kr. 50.000,- pr mand i en måned + materialer, til at renovere den eksisterende belægning, har vi svært ved at komme over én million.
Dette uden at modregne besparelsen for bortkørsel af brosten, udlægning af asfalt mm.
Konklusion:
Det tyder på, at TMU´s medlemmer har taget en beslutning på et forkert grundlag bestående af fejlberegninger og forkerte oplysninger om underlaget, samt at TMF ikke efterlever eget renoveringsprospekt og TMU´s øvrige retningslinjer.
Vi ønsker:
Vi håber på TMU´s medlemmer derfor vil bede TMF genoprette fejlen, og sikre at brostenene kommer tilbage hurtigst mulig samt at den resterende del af renoveringsplanen i vores kvarter ændres til at man KUN fjerner asfalten og lader de eksisterende brosten blive.
Sagen dækkes af diverse medier, og vi vil naturligvis fortsat sikre at de bliver opdateret på hvilke beslutninger der tages i sagen, samt søge yderligere dækning. Seneste dækning i sagen:
Denne mail er delt med (cc) TMU´s medlemmer, formand for lokal udvalget, Bent Lohmann, Formand for arkitekturoprøret, Jep Loft, samt naboer i kvarterets foreninger som holder deres medlemmer orienteret i sagen.
NB! Der er vedlagt et par stemningsbilleder fra vores kvarter-komsammen i fredags og forventer at gentage disse, i kommende uge. I skal alle være meget velkomne.
Med Venlig Hilsen
Lean Milo
Medlem af Lokal Udvalget Indre By
Seneste kommentarer