Arkitekturoprøret

Lad os bygge smukt igen

Side 22 af 36

Aldrig har vi bygget så meget – og så lidt af blivende værdi. Berlingske d. 6/5-2021.

Arkitekturoprøret har i dag dette indlæg i Berlingske:

 

“Da København var brændt i 1795 og englænderne i 1807 havde sønderbombet det meste af den resterende del af byen, stod man med en stor genopbygningsopgave. Den kom heldigvis på et godt tidspunkt. Aldrig er der bygget så meget af blivende værdi. Det klassicistiske København er det bedste og flotteste bymiljø, vi har at fremvise. Det er enkelt og elegant. Det er i international topklasse. Og meget af det er endda bygget på et tidspunkt, hvor landet var ludfattigt, og staten var gået bankerot.

Det var også Danmarks held, at vi ikke havde så mange penge efter Anden Verdenskrig. Derfor undgik vi de store ødelæggelser, som man oplevede i Sverige, hvor næsten alle byer fik ødelagt deres torve på grund af moderne byggeri. Men da vi var kommet til kræfter igen, begyndte ødelæggelserne i de danske byer også.

Nu har vi penge som aldrig før, og vi misbruger dem. Hvor er det bare uheldigt, at alle de mange muligheder for at bygge nye bykvarterer skulle opstå i disse årtier, hvor byggebranchen stadig håndterer opgaverne så fortvivlende ringe. Er der mon nogensinde i Danmarkshistorien blevet bygget så meget? Og så kedeligt? Tænk, hvad der kunne være skabt. På havneområder, på tidligere industriområder og i helt nye byområder. Det ligner alt sammen forstadsbyggeri. Det er uden sjæl, liv og atmosfære. Uden rigtigt bymiljø som det, man finder i de ældre bykvarterer. Det bebyggede areal er ca. så stort som Fyn, men de gode bymiljøer udgør kun 10-15% deraf. Hvorfor skal det nye være kedeligere end det gamle? Den naturlov har jeg aldrig forstået.

Den nyeste mode er, at alt skal være grønt. Facader og tage pyntes op med grønt, der plantes i gaderne, og der jubles over den udviste klimabevidsthed. Dens effekt i den store sammenhæng er sikkert beskeden, og resultatet er tvivlsomt. En by skal være en by, og natur skal være natur. Der skal ikke bygges huse i skovene, og der skal ikke plantes skove i byerne. Det er godt med vejtræer og grønne områder, f.x. parker og grønne gårdrum; men man skal ikke rode det hele sammen i en pærevælling.

Jeg ville ønske, at vi kunne udskyde alle kommende byggeprojekter i 5-10 år. Til den tid er der forhåbentligt sket et brud med modernismens forældede værdinormer. Jeg er ikke i tvivl om, at der er nye tider på vej. Jeg tror på, at fremtidens arkitekter vil opfinde en ny, mere klassisk og menneskevenlig byggestil; at bygherrer vil forstå, at en god beliggenhed i form af et godt bymiljø er penge værd; og at byplanlæggere vil indse, at en by ikke skal ligne noget, der er planlagt ved et skrivebord.

Men de, der bestemmer, hænger stadig fast i fortiden. Et aktuelt eksempel er det netop udpegede vinderprojekt for den kommende Jernbaneby på Vesterbro i København. Det er en grøntpyntet soveby. En forstad midt i byen. Lige så kedelig som alt det andet. Bare på en grøn måde. En mulighed som Jernbanebyen kommer ikke igen. Men vi forspilder den, fordi nye og bedre folk endnu ikke har overtaget magten i byggebranchen.”

 

Jep Loft

Link til artiklen.

Hvor bor Arkitekturoprørets medlemmer?

 

Her er en oversigt:

Relevante byer Medlemmer
Copenhagen 2322
Aarhus 626
Horsens 232
Odense 178
Frederiksberg 174
Aalborg 112
Kongens Lyngby 90
Gentofte 88
Silkeborg 87
Esbjerg 82
Stockholm 80
Oslo 70
Køge 69
Helsingør 63
Roskilde 56
Randers 49
Frederikssund 48
Svendborg 44
Kolding 44
Malmø 42
Hillerød 41
Holbæk 41
Virum 38
Gladsaxe 37
Højbjerg 37
Fredericia 32
Ringsted 32
Nakskov 31
Ballerup 30
Risskov 29
Middelfart 28
Frederiksberg 27
Hvidovre 27
Viborg 27
Dragør 26
Næstved 25
Sønderborg 25
Nyborg 25
Herning 24
Gøteborg 24
Rødovre 23
Hørsholm 23
Espergærde 21
Ry 21
Ringkøbing 21
Slagelse 21
Lemvig 21
Skive 21
Kalundborg 20
Aabenraa 20
Sorø 20
Hedensted 20
Vejle 20
Lejre 19
Thisted 19
Lund 19
Hjørring 19
Faaborg 19
Farum 19
Frederikshavn 19
Taastrup 18
Gilleleje 17
Allerød 17
Birkerød 17
Glostrup 17
Charlottenlund 17
Albertslund 16
Kerteminde 16
Nykjobing 16
Ebeltoft 15
Assens 15
Søllerød 15
Kastrup 14
Bergen, Norway 14
Tårnby 14
Helsinki, 14
Fredensborg 14
Nykøbing Sjælland 14
Mariager 14
Varde 14
Skanderborg 13
Holstebro 13
Lystrup 13
Haderslev 13
Holte 13
Vordingborg 13
Vedbæk 13
Nørresundby 12
Ribe 12
Bjerringbro 12
Herlev 12
Rørvig 12
Haslev 12
Frederiksværk 12
Sakskøbing 11
Thórshavn, 11
Rønne 11
Brøndby 11
Karlslunde 10

Om arkitektonisk Nysprog. Kommentar til indlæg i Politiken Byrummonitor d. 26/4-2021.

 

Kommentar til indlæg i Politiken Byrummonitor d. 26/4-2021:

Der er opstået et arkitektonisk Nysprog. Ganske som i Nysproget i George Orwell’s roman, ”1984”, kan man i det arkitektoniske Nysprog sige præcis det modsatte af det åbenlyse. I bogen gives eksempler som ”Krig er fred” og ”Frihed er slaveri”. Blandt arkitekter har man sagt: ”Nationalbanken er fornemt tilpasset omgivelserne” eller ”BLOX tager hensyn til kulturarven”. Københavns Kommune skrev sidste år: ”I forvaltningens optik er det helt muligt at bygge nyt i et historisk område, uden at kopiere en historisk byggestil – og samtidig respektere historien og områdets egenart.” Det skete samtidigt med, at kommunen var bygherre på det helt fejlplacerede hus i Nansensgade 57.

En udbredt måde at afskære den brede befolkning fra at komme til orde, er brugen af meningsløse begreber, som får den ulærde til at føle sig usikker. Et slående eksempel herpå var debatten om tivoliseringen af Nyborg Slot. Der var fuld spilleplade i bullshit-bingo. Vi fik at vide, at det brutale nybyggeri lige op ad det gamle slot gik i ”dialog”, havde en ”fortælling”, havde ”referencer” og var et ”nedslag” og en ”satsning”. Og eftersom det også var et ”formidlingsprojekt”, så var der jo ingen grund til kritik. Det måtte da enhver kunne forstå. At projektet ødelagde det sårbare miljø på slotsområdet, måtte komme i anden række.

Jep Loft.

Arkitekturoprøret tilbageviser beskyldning for ‘orkestrering’ af høringssvar. Jyllandsposten d. 28/4-2021.

I Aarhus Kommunes høringsportal har en borger skrevet:  ” Desuden er mange af disse negative høringssvar nøje orkestreret i Facebook-​gruppen “Arkitekturoprøret – lad os bygge smukt igen” og gruppen Arkitekturoprøret.”  Vi tilbageviser denne påstand i Jyllandposten:

 

I en artikel med overskriften “Omstridt højhus på Aarhus Havn møder stor folkelig modstand” om  højhuset Mindet 6 på havnen i Aarhus oplyses det, at  237 har afgivet deres høringssvar, og mange er utilfredse med bygningens højde på 150 meter.  Det hedder bl.a.:

“I foreningen Arkitekturoprøret har man udtalt været imod højhuset på havnen.

»Skyskrabere kaster lange skygger, de skaber blæst, og gaderummet bliver et dårligt bymiljø. Det er også skylinen, som bliver ødelagt. Selv om du er inde i midtbyen, kan du hele tiden se det. Prismet lige ved Den Gamle By er et eksempel på, at et højhus forstyrrer. Og det her bliver jo tre gange så højt,« siger formand i foreningen Jep Loft.

Foreningen har på dens Facebook-side opfodret til, at dens følgere giver deres mening til kende i et opslag, hvor foreningen selv skriver: »Rædslerne vil ingen ende tage.« Jep Loft afviser dog pure at have orkestreret den folkelige modstand, som et af de positive høringssvar ellers beskriver.

»Højhuset, de vil bygge, det er vi mod. Det har vi ikke lagt skjul på, og det kan da være, at vi også har inspireret nogle til at gå ind og gøre indsigelse. Det kan sagtens tænkes. Men hvem der gør det, og hvad de skriver, har vi ingen viden om,« siger formanden.”

Link til artiklen

 

DER BØR IKKE EKSPERIMENTERES MED AXELTORV I NAKSKOV. Folketidende 24/4-2021.

 

Arkitekturoprøret havde dette læserbrev i Lollands Folketidende d 24/4-2021:

“Kære borgmester Holger Schou Rasmussen og byrådet i Lolland Kommune.

I Arkitekturoprøret følger vi nøje udviklingen i Nakskov. Det skyldes, at vi ser Nakskov som en kommende ”vinderby” i konkurrencen om at tiltrække ressourcestærke skatteborgere og virksomheder. Vores tidsalder har givet borgerne større frihed til at bosætte sig der, hvor der er et godt, trygt, livligt og atmosfærefyldt bymiljø. De byer, der har ødelagt deres bykerner med hensynsløst nybyggeri, kommer til at betale prisen i form af ghettoer, kriminalitet og dårligere trivsel for borgerne. På Lolland skiller Nakskov og Nysted sig ud som eksempler på byer, der har passet godt på deres kulturarv og derfor har et forspring fremfor andre. De kan tjene som forbillede for andre byer, og derfor bruger vi bl.a. jeres eksempel i vores argumentation for bedre bymiljø.

Det glæder os meget, hvis Havnebygningen, Toldboden, husene i Havnegade og mange facader i byen nu bliver sat i stand som en del af programmet Nakskov 2030. Vi har forstået at rigtig mange huse i bymidten står overfor renovering. Det er en fremsynet beslutning, som byens borgere utvivlsomt vil huske.

Når vi skriver til Dem nu, er det p.g.a. planerne for Axeltorv. De ved bedre end jeg, hvor meget torvet betyder for byen. Det er ét af de få torve i Danmark, der ikke er belastet af en forstyrrende bankbygning fra 1960’erne eller 1970’erne. Men planerne for torvet forekommer os fremmede for stedet og byen; det ligner akademisk byplanlægning, der ikke har nogen rod i Nakskov, men som bare ønsker at være smart og moderne. Det tror vi ikke, at det bliver. Tidsånden er ved at skifte. Vi tror, at tiden hurtigt vil løbe fra den slags skrivebordsbyplanlægning, og at man er bedre tjent med at stå fast ved det, der er karakteristisk for byen og bevare torvet, som det er. Selvfølgelig med en fin, men også billigere, belægning af brosten og chaussésten, som historisk hører til byens centrale torv.

Med venlig hilsen

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.”

 

 

MAIL FRA KØBENHAVNS STADSARKITEKT OM BROSTENENE I GERNERSGADE.

Arkitekturoprøret har rejst sagen om de fjernede brosten i Gernersgade og modtaget nedenstående svar fra stadsarkitekten:

ons. 21. apr. kl. 10.43

Kære Jep

Tak for sidst og tak for din mail om denne sag. Jeg er enig i at dette lyder som en meget dårlig bevarelse af de smukke kulturmiljøer omkring Nyboder. Jeg prøver at grave lidt i sagen og finde hvad der er op og ned. Det kan være at der er en teknisk forklaring jeg ikke lige kan gennemskue.

Til almen orientering gør TMF ofte det i andre sager at materialer mellemdeponeres på Selinevej hvor vi har et stort materialedepot. Det er fx sket ifm ombygningen på Carlsberg, hvor de gamle brosten efterfølgende skal tilbage på vejen op mod elefantporten. Måske er det dette som er i gang? Jeg undersøger og vender tilbage.
Med venlig hilsen
Camilla van Deurs
Stadsarkitekt
Byens Udvikling
_______________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑