Side 23 af 37
Vi har dagens brev i Berlingske i dag.
SÅDAN KAN VI IMØDEGÅ BOLIGMANGLEN I KØBENHAVN
Der skrives meget om boligmanglen i hovedstaden. Behovet angives til over 130.000 nye boliger i 2040. Det er svært at se, hvordan der kan skaffes plads til dem i Københavns Kommune. En ’fortætningspolitik’ som den, man har i Aarhus, kan ikke anbefales. Den har ført til hundredvis af nedrivninger af bevaringsværdige huse og trist nybyggeri (herunder højhusbyggeri), som ødelægger bymiljøet.
Eksperter udtaler sig om boligstørrelser og om fordelingen mellem ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og udlejningsboliger. Man forudser et prishop af gigantiske dimensioner. Men ingen synes at have spekuleret over årsagen til, at presset primært retter sig mod det centrale København. Hvis man i stedet kunne rette presset mod omegnskommuner, hvor der er bedre plads, og hvor priserne er lavere, ville det vel kunne løse en del af problemet.
Og grunden til, at Indre by, Christianshavn, Frederiksberg og brokvartererne er så attraktive, er jo let at få øje på: det er dér, at de gode og trygge bymiljøer findes. Forstadskvarterer og sovebyer har ikke i samme grad liv, atmosfære og tryghed. Der skal sikkert flere forskellige initiativer til at løse problemet med boligmangel. Men ét kunne være, at man holder op med at bygge så kedeligt og i stedet begynder at bygge rigtige byer igen. Det kunne man finde ud af for 100 år siden, og det kan man vel lære igen. Der behøves ingen fremtidsforskning.
Ikke flere punkthuse, boligblokke og højhuse, ikke mere glas og stål, ikke flere skrivebordsbyplaner lagt efter en lineal, men i stedet gader, stræder og torve med karréer bestående af mange mindre, forskellige huse i en mere klassisk byggestil, der tilsammen skaber en helhed. Det er jo det, man finder i den centrale del af byen.
Københavns Kommune kunne starte med selv at vise vejen: i stedet for det planlagte, trivielle forstadskvarter i Jernbanebyen kunne man bygge en rigtig by dér. Det ville vække opsigt. Sandsynligvis over hele verden, for det ville virkelig være nytænkning. Men hvis bare man får øjnene op for det i omegnskommunerne, er meget opnået.
Tænk, hvis der var lige så spændende et bymiljø i Glostrup som på Vesterbro.
Jep Loft
Formand for Arkitekturoprøret.

Dato: onsdag den 2. juni 2021 kl. 08.31
Til: Lean Milo <lm@leanmilo.dk>
Emne: Svar på opfølgende henvendelse om renovering af Gernersgade (2021-0147402)
Tak for din opfølgende henvendelse. Igen har du skrevet til hele Teknik- og Miljøudvalget og jeg svarer derfor som formand for udvalget. Det betyder også, at din henvendelse og dette svar vil blive sendt til de øvrige medlemmer af udvalget, der kan reagere af egen drift.
På vegne af udvalget vil jeg gerne sige tak for orienteringen. Jeg kan oplyse om, at hele udvalget i går blev orienteret om, hvad der skal til, hvis brostenen skal reetableres. Jeg vil for god ordens skyld gerne gentage processen her.
Først skal der stilles medlemsforslag af et TMU medlem om at brostenen skal reetableres, dernæst skal forslaget behandles i udvalget, og hvis der findes flertal, kan sagen gå sin videre gang. Det indbefatter dog, at der blandt de partier, der indgår budgetaftalen for 2022, opnås enighed om, at der skal afsættes midler til reetablering af brostenene.
Med venlig hilsen
Ninna Hedeager Olsen
Teknik- og Miljøborgmester
_______________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
SVAR FRA LEAN MILO:
- Det strider imod TMF/TMU´s eget renoveringsprospektet hvori der står beskrevet, at gader & bygninger skal tale sammen. Bygningerne i Gernersgade er enten fredet eller bevaringsværdig kategori 3.
- Det strider imod kommunens eget slogan om at “Genbrug er guld”.
- Det strider politisk imod miljøhensyn, idet brosten sikre nedsivning af regnvandet.
- Det strider imod sund fornuft, miljøhensyn & økonomisk hensyn, at udlægge midlertidig asfalt, fremfor hurtigt at arrangere brolæggere til at udbedre “skaderne”.
- Der er fremlagt et budget fra TMF til TMU på kr. 9 mio. Hvilket vi bestrider. Se billedet – belægningen er den samme som vi har flere steder i kvarteret. Den er holdbar til den eksisterende trafik, lå flottere end i mange andre af vores gader i kvarteret og ville højst koste en mindre genopretning på enkelte strækninger.
Arkitekturoprøret har i dag dette indlæg i Berlingske:
“Da København var brændt i 1795 og englænderne i 1807 havde sønderbombet det meste af den resterende del af byen, stod man med en stor genopbygningsopgave. Den kom heldigvis på et godt tidspunkt. Aldrig er der bygget så meget af blivende værdi. Det klassicistiske København er det bedste og flotteste bymiljø, vi har at fremvise. Det er enkelt og elegant. Det er i international topklasse. Og meget af det er endda bygget på et tidspunkt, hvor landet var ludfattigt, og staten var gået bankerot.
Det var også Danmarks held, at vi ikke havde så mange penge efter Anden Verdenskrig. Derfor undgik vi de store ødelæggelser, som man oplevede i Sverige, hvor næsten alle byer fik ødelagt deres torve på grund af moderne byggeri. Men da vi var kommet til kræfter igen, begyndte ødelæggelserne i de danske byer også.
Nu har vi penge som aldrig før, og vi misbruger dem. Hvor er det bare uheldigt, at alle de mange muligheder for at bygge nye bykvarterer skulle opstå i disse årtier, hvor byggebranchen stadig håndterer opgaverne så fortvivlende ringe. Er der mon nogensinde i Danmarkshistorien blevet bygget så meget? Og så kedeligt? Tænk, hvad der kunne være skabt. På havneområder, på tidligere industriområder og i helt nye byområder. Det ligner alt sammen forstadsbyggeri. Det er uden sjæl, liv og atmosfære. Uden rigtigt bymiljø som det, man finder i de ældre bykvarterer. Det bebyggede areal er ca. så stort som Fyn, men de gode bymiljøer udgør kun 10-15% deraf. Hvorfor skal det nye være kedeligere end det gamle? Den naturlov har jeg aldrig forstået.
Den nyeste mode er, at alt skal være grønt. Facader og tage pyntes op med grønt, der plantes i gaderne, og der jubles over den udviste klimabevidsthed. Dens effekt i den store sammenhæng er sikkert beskeden, og resultatet er tvivlsomt. En by skal være en by, og natur skal være natur. Der skal ikke bygges huse i skovene, og der skal ikke plantes skove i byerne. Det er godt med vejtræer og grønne områder, f.x. parker og grønne gårdrum; men man skal ikke rode det hele sammen i en pærevælling.
Jeg ville ønske, at vi kunne udskyde alle kommende byggeprojekter i 5-10 år. Til den tid er der forhåbentligt sket et brud med modernismens forældede værdinormer. Jeg er ikke i tvivl om, at der er nye tider på vej. Jeg tror på, at fremtidens arkitekter vil opfinde en ny, mere klassisk og menneskevenlig byggestil; at bygherrer vil forstå, at en god beliggenhed i form af et godt bymiljø er penge værd; og at byplanlæggere vil indse, at en by ikke skal ligne noget, der er planlagt ved et skrivebord.
Men de, der bestemmer, hænger stadig fast i fortiden. Et aktuelt eksempel er det netop udpegede vinderprojekt for den kommende Jernbaneby på Vesterbro i København. Det er en grøntpyntet soveby. En forstad midt i byen. Lige så kedelig som alt det andet. Bare på en grøn måde. En mulighed som Jernbanebyen kommer ikke igen. Men vi forspilder den, fordi nye og bedre folk endnu ikke har overtaget magten i byggebranchen.”
Jep Loft
Her er en oversigt:
Relevante byer | Medlemmer |
Copenhagen | 2322 |
Aarhus | 626 |
Horsens | 232 |
Odense | 178 |
Frederiksberg | 174 |
Aalborg | 112 |
Kongens Lyngby | 90 |
Gentofte | 88 |
Silkeborg | 87 |
Esbjerg | 82 |
Stockholm | 80 |
Oslo | 70 |
Køge | 69 |
Helsingør | 63 |
Roskilde | 56 |
Randers | 49 |
Frederikssund | 48 |
Svendborg | 44 |
Kolding | 44 |
Malmø | 42 |
Hillerød | 41 |
Holbæk | 41 |
Virum | 38 |
Gladsaxe | 37 |
Højbjerg | 37 |
Fredericia | 32 |
Ringsted | 32 |
Nakskov | 31 |
Ballerup | 30 |
Risskov | 29 |
Middelfart | 28 |
Frederiksberg | 27 |
Hvidovre | 27 |
Viborg | 27 |
Dragør | 26 |
Næstved | 25 |
Sønderborg | 25 |
Nyborg | 25 |
Herning | 24 |
Gøteborg | 24 |
Rødovre | 23 |
Hørsholm | 23 |
Espergærde | 21 |
Ry | 21 |
Ringkøbing | 21 |
Slagelse | 21 |
Lemvig | 21 |
Skive | 21 |
Kalundborg | 20 |
Aabenraa | 20 |
Sorø | 20 |
Hedensted | 20 |
Vejle | 20 |
Lejre | 19 |
Thisted | 19 |
Lund | 19 |
Hjørring | 19 |
Faaborg | 19 |
Farum | 19 |
Frederikshavn | 19 |
Taastrup | 18 |
Gilleleje | 17 |
Allerød | 17 |
Birkerød | 17 |
Glostrup | 17 |
Charlottenlund | 17 |
Albertslund | 16 |
Kerteminde | 16 |
Nykjobing | 16 |
Ebeltoft | 15 |
Assens | 15 |
Søllerød | 15 |
Kastrup | 14 |
Bergen, Norway | 14 |
Tårnby | 14 |
Helsinki, | 14 |
Fredensborg | 14 |
Nykøbing Sjælland | 14 |
Mariager | 14 |
Varde | 14 |
Skanderborg | 13 |
Holstebro | 13 |
Lystrup | 13 |
Haderslev | 13 |
Holte | 13 |
Vordingborg | 13 |
Vedbæk | 13 |
Nørresundby | 12 |
Ribe | 12 |
Bjerringbro | 12 |
Herlev | 12 |
Rørvig | 12 |
Haslev | 12 |
Frederiksværk | 12 |
Sakskøbing | 11 |
Thórshavn, | 11 |
Rønne | 11 |
Brøndby | 11 |
Karlslunde | 10 |
Kommentar til indlæg i Politiken Byrummonitor d. 26/4-2021:
Der er opstået et arkitektonisk Nysprog. Ganske som i Nysproget i George Orwell’s roman, ”1984”, kan man i det arkitektoniske Nysprog sige præcis det modsatte af det åbenlyse. I bogen gives eksempler som ”Krig er fred” og ”Frihed er slaveri”. Blandt arkitekter har man sagt: ”Nationalbanken er fornemt tilpasset omgivelserne” eller ”BLOX tager hensyn til kulturarven”. Københavns Kommune skrev sidste år: ”I forvaltningens optik er det helt muligt at bygge nyt i et historisk område, uden at kopiere en historisk byggestil – og samtidig respektere historien og områdets egenart.” Det skete samtidigt med, at kommunen var bygherre på det helt fejlplacerede hus i Nansensgade 57.
En udbredt måde at afskære den brede befolkning fra at komme til orde, er brugen af meningsløse begreber, som får den ulærde til at føle sig usikker. Et slående eksempel herpå var debatten om tivoliseringen af Nyborg Slot. Der var fuld spilleplade i bullshit-bingo. Vi fik at vide, at det brutale nybyggeri lige op ad det gamle slot gik i ”dialog”, havde en ”fortælling”, havde ”referencer” og var et ”nedslag” og en ”satsning”. Og eftersom det også var et ”formidlingsprojekt”, så var der jo ingen grund til kritik. Det måtte da enhver kunne forstå. At projektet ødelagde det sårbare miljø på slotsområdet, måtte komme i anden række.
Jep Loft.
Seneste kommentarer