Arkitekturoprøret har i dag dette indlæg i Berlingske:

“Da København var brændt i 1795 og englænderne i 1807 havde sønderbombet det meste af den resterende del af byen, stod man med en stor genopbygningsopgave. Den kom heldigvis på et godt tidspunkt. Aldrig er der bygget så meget af blivende værdi. Det klassicistiske København er det bedste og flotteste bymiljø, vi har at fremvise. Det er enkelt og elegant. Det er i international topklasse. Og meget af det er endda bygget på et tidspunkt, hvor landet var ludfattigt, og staten var gået bankerot.

Det var også Danmarks held, at vi ikke havde så mange penge efter Anden Verdenskrig. Derfor undgik vi de store ødelæggelser, som man oplevede i Sverige, hvor næsten alle byer fik ødelagt deres torve på grund af moderne byggeri. Men da vi var kommet til kræfter igen, begyndte ødelæggelserne i de danske byer også.

Nu har vi penge som aldrig før, og vi misbruger dem. Hvor er det bare uheldigt, at alle de mange muligheder for at bygge nye bykvarterer skulle opstå i disse årtier, hvor byggebranchen stadig håndterer opgaverne så fortvivlende ringe. Er der mon nogensinde i Danmarkshistorien blevet bygget så meget? Og så kedeligt? Tænk, hvad der kunne være skabt. På havneområder, på tidligere industriområder og i helt nye byområder. Det ligner alt sammen forstadsbyggeri. Det er uden sjæl, liv og atmosfære. Uden rigtigt bymiljø som det, man finder i de ældre bykvarterer. Det bebyggede areal er ca. så stort som Fyn, men de gode bymiljøer udgør kun 10-15% deraf. Hvorfor skal det nye være kedeligere end det gamle? Den naturlov har jeg aldrig forstået.

Den nyeste mode er, at alt skal være grønt. Facader og tage pyntes op med grønt, der plantes i gaderne, og der jubles over den udviste klimabevidsthed. Dens effekt i den store sammenhæng er sikkert beskeden, og resultatet er tvivlsomt. En by skal være en by, og natur skal være natur. Der skal ikke bygges huse i skovene, og der skal ikke plantes skove i byerne. Det er godt med vejtræer og grønne områder, f.x. parker og grønne gårdrum; men man skal ikke rode det hele sammen i en pærevælling.

Jeg ville ønske, at vi kunne udskyde alle kommende byggeprojekter i 5-10 år. Til den tid er der forhåbentligt sket et brud med modernismens forældede værdinormer. Jeg er ikke i tvivl om, at der er nye tider på vej. Jeg tror på, at fremtidens arkitekter vil opfinde en ny, mere klassisk og menneskevenlig byggestil; at bygherrer vil forstå, at en god beliggenhed i form af et godt bymiljø er penge værd; og at byplanlæggere vil indse, at en by ikke skal ligne noget, der er planlagt ved et skrivebord.

Men de, der bestemmer, hænger stadig fast i fortiden. Et aktuelt eksempel er det netop udpegede vinderprojekt for den kommende Jernbaneby på Vesterbro i København. Det er en grøntpyntet soveby. En forstad midt i byen. Lige så kedelig som alt det andet. Bare på en grøn måde. En mulighed som Jernbanebyen kommer ikke igen. Men vi forspilder den, fordi nye og bedre folk endnu ikke har overtaget magten i byggebranchen.”

Jep Loft

Link til artiklen.