Arkitekturoprøret

Lad os bygge smukt igen

Side 24 af 37

Arkitekturoprøret tilbageviser beskyldning for ‘orkestrering’ af høringssvar. Jyllandsposten d. 28/4-2021.

I Aarhus Kommunes høringsportal har en borger skrevet:  ” Desuden er mange af disse negative høringssvar nøje orkestreret i Facebook-​gruppen “Arkitekturoprøret – lad os bygge smukt igen” og gruppen Arkitekturoprøret.”  Vi tilbageviser denne påstand i Jyllandposten:

 

I en artikel med overskriften “Omstridt højhus på Aarhus Havn møder stor folkelig modstand” om  højhuset Mindet 6 på havnen i Aarhus oplyses det, at  237 har afgivet deres høringssvar, og mange er utilfredse med bygningens højde på 150 meter.  Det hedder bl.a.:

“I foreningen Arkitekturoprøret har man udtalt været imod højhuset på havnen.

»Skyskrabere kaster lange skygger, de skaber blæst, og gaderummet bliver et dårligt bymiljø. Det er også skylinen, som bliver ødelagt. Selv om du er inde i midtbyen, kan du hele tiden se det. Prismet lige ved Den Gamle By er et eksempel på, at et højhus forstyrrer. Og det her bliver jo tre gange så højt,« siger formand i foreningen Jep Loft.

Foreningen har på dens Facebook-side opfodret til, at dens følgere giver deres mening til kende i et opslag, hvor foreningen selv skriver: »Rædslerne vil ingen ende tage.« Jep Loft afviser dog pure at have orkestreret den folkelige modstand, som et af de positive høringssvar ellers beskriver.

»Højhuset, de vil bygge, det er vi mod. Det har vi ikke lagt skjul på, og det kan da være, at vi også har inspireret nogle til at gå ind og gøre indsigelse. Det kan sagtens tænkes. Men hvem der gør det, og hvad de skriver, har vi ingen viden om,« siger formanden.”

Link til artiklen

 

DER BØR IKKE EKSPERIMENTERES MED AXELTORV I NAKSKOV. Folketidende 24/4-2021.

 

Arkitekturoprøret havde dette læserbrev i Lollands Folketidende d 24/4-2021:

“Kære borgmester Holger Schou Rasmussen og byrådet i Lolland Kommune.

I Arkitekturoprøret følger vi nøje udviklingen i Nakskov. Det skyldes, at vi ser Nakskov som en kommende ”vinderby” i konkurrencen om at tiltrække ressourcestærke skatteborgere og virksomheder. Vores tidsalder har givet borgerne større frihed til at bosætte sig der, hvor der er et godt, trygt, livligt og atmosfærefyldt bymiljø. De byer, der har ødelagt deres bykerner med hensynsløst nybyggeri, kommer til at betale prisen i form af ghettoer, kriminalitet og dårligere trivsel for borgerne. På Lolland skiller Nakskov og Nysted sig ud som eksempler på byer, der har passet godt på deres kulturarv og derfor har et forspring fremfor andre. De kan tjene som forbillede for andre byer, og derfor bruger vi bl.a. jeres eksempel i vores argumentation for bedre bymiljø.

Det glæder os meget, hvis Havnebygningen, Toldboden, husene i Havnegade og mange facader i byen nu bliver sat i stand som en del af programmet Nakskov 2030. Vi har forstået at rigtig mange huse i bymidten står overfor renovering. Det er en fremsynet beslutning, som byens borgere utvivlsomt vil huske.

Når vi skriver til Dem nu, er det p.g.a. planerne for Axeltorv. De ved bedre end jeg, hvor meget torvet betyder for byen. Det er ét af de få torve i Danmark, der ikke er belastet af en forstyrrende bankbygning fra 1960’erne eller 1970’erne. Men planerne for torvet forekommer os fremmede for stedet og byen; det ligner akademisk byplanlægning, der ikke har nogen rod i Nakskov, men som bare ønsker at være smart og moderne. Det tror vi ikke, at det bliver. Tidsånden er ved at skifte. Vi tror, at tiden hurtigt vil løbe fra den slags skrivebordsbyplanlægning, og at man er bedre tjent med at stå fast ved det, der er karakteristisk for byen og bevare torvet, som det er. Selvfølgelig med en fin, men også billigere, belægning af brosten og chaussésten, som historisk hører til byens centrale torv.

Med venlig hilsen

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.”

 

 

MAIL FRA KØBENHAVNS STADSARKITEKT OM BROSTENENE I GERNERSGADE.

Arkitekturoprøret har rejst sagen om de fjernede brosten i Gernersgade og modtaget nedenstående svar fra stadsarkitekten:

ons. 21. apr. kl. 10.43

Kære Jep

Tak for sidst og tak for din mail om denne sag. Jeg er enig i at dette lyder som en meget dårlig bevarelse af de smukke kulturmiljøer omkring Nyboder. Jeg prøver at grave lidt i sagen og finde hvad der er op og ned. Det kan være at der er en teknisk forklaring jeg ikke lige kan gennemskue.

Til almen orientering gør TMF ofte det i andre sager at materialer mellemdeponeres på Selinevej hvor vi har et stort materialedepot. Det er fx sket ifm ombygningen på Carlsberg, hvor de gamle brosten efterfølgende skal tilbage på vejen op mod elefantporten. Måske er det dette som er i gang? Jeg undersøger og vender tilbage.
Med venlig hilsen
Camilla van Deurs
Stadsarkitekt
Byens Udvikling
_______________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Bygningspræmiering 2020. Podcast.

 

Københavns Kommune inviterede Arkitekturoprøret til en debat med Københavns stadsarkitekt Camilla van Deurs og Københavns Kultur- og Fritidsborgmester Franciska Rosenkilde i forbindelse med årets bygningspræmiering, modereret af journalist og forfatter Pernille Stensgaard.

De bruger bygningspræmieringen til at tale om, hvad der kendetegner det gode byggeri og videre, hvad der kendetegner den gode by – hvilke kvaliteter lægges der vægt på i begge tilfælde? Lykkes vi med begge dele? Hvad kan vi gøre bedre?

Der er kommet en podcast på 48 minutter ud af det, som kan lyttes til fra alle disse steder:

Aflytningsside:

https://bagomkbh.podbean.com/e/ekstra-arets-bygningspr%c3%a6miering-stem-pa-din-favorit/

Lydfil direkte:

https://mcdn.podbean.com/mf/web/6n5ne7/StemPaaDinFavorit.mp3

Bag om København kan også aflyttes på

Apple Podcast

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/bag-om-k%C3%B8benhavn/id1073562520?l=da

Spotify

https://open.spotify.com/show/3vyzsO9GgLubE5HmEBQc6S

Deezer

https://www.deezer.com/da/show/1764532

Podbean

https://bagomkbh.podbean.com

Samt Podimo og de andre podcast apps.

Her kan man tjekke, hvor mange, der allerede har lyttet med: https://bagomkbh.podbean.com.

Brev til Indenrigs- og Boligministeren. Jyllandsposten d. 4/4-2021.

 

Jyllandsposten skrev d. 4/4 om Arkitekturoprøret under overskriften ‘Vi bygger menneskefjendske byer, som ingen gider bo i’. Avisen nævnte, at vi sammen med foreningen ‘Historiske Huse’ har henvendt os til Indenrigs- og Boligministeren, fordi kommunerne ikke har magtet opgaven som forvaltere af kulturarven. Her er ordlyden af vores brev:

“Indenrigs- og Boligminister Kaare Dybvad Bek

Bygningskulturens Hus, den 19. marts 2021

Anmodning om møde med ministeren,

Formand Jep Loft, Arkitekturoprøret og undertegnede Birthe Iuel, direktør Historiske Huse, skal hermed venligst anmode ministeren om møde snarest muligt.

Der ønskes drøftet den alt for ringe beskyttelse af de bevaringsværdige bygninger og bygningsmiljøer samt den utilstrækkelige koordinering mellem Bygningsfredningsloven og Planloven.

Samtidig ønskes drøftet, hvordan kommunerne kan gives incitamenter til udarbejdelse af arkitekturpolitik, hvor kommunerne tilskyndes at istandsætte og genbruge historiske bygninger og ved nybyggeri i historiske bymiljøer tilpasse dette til de pågældende områders skala og stedsspecifikke udtryk.

Med venlig hilsen

på vegne af Jep Loft

Birthe Iuel”

 

Ministeren har endnu ikke svaret.

Læs også her.

Læs artiklen i Jyllandsposten her.

FRI OS FRA MENINGSLØSE KOMMUNALE ARKITEKTURPOLITIKKER. Weekend Avisen 31/3-2021.

 

Weekend Avisen bringer i denne uge en forkortet version af dette indlæg:

FRI OS FRA MENINGSLØSE KOMMUNALE ARKITEKTURPOLITIKKER

Der er snart kommunalvalg, og det er ved at gå op for en del kommunalpolitikere, at deres vælgere er utilfredse med det byggeri, der skyder op overalt. Borgerne er fortvivlede over nedrivninger i fine, ældre bymiljøer og efterfølgende ødelæggende, stedfremmedt nybyggeri. Og de er deprimerede over de mange nye, triste murstensghettoer, der kunne være blevet til attraktive bykvarterer. Arkitekturoprørets Facebookgruppe får hundredvis af nye medlemmer hver uge.

I Aarhus har rådmanden for teknik reageret på, at hans kommune i Arkitekturoprørets afstemning netop er blevet kåret som landets dårligste til bybevaring. Han peger på, at ansættelsen af en ny stadsarkitekt markerer et ønske om at styrke stadsarkitektembedets opgave i forhold til at forme den langsigtede udvikling af byens arkitektoniske udtryk frem for udviklingen af enkeltprojekter.

Det lyder fint, men erfaringen har vist, at det kommer der med stor sandsynlighed ikke ret meget ud af. Arkitekturpolitikker er tit noget akademisk-teoretisk snak med en masse fine ord, som ikke giver nogen konkret mening. Dertil kommer, at arkitekturpolitikker ofte bevidst ikke udmøntes i handling. København har en erklæret politik, hvorefter man vil bevare stedernes egenart; men kommunen har netop bygget et nyt hus i Nansensgade, som gør det stik modsatte. Den nye stadsarkitekt i Aarhus har allerede udtalt, at bæredygtighed har topprioritet; men kommunen nedriver løbende det ene bevaringsværdige hus efter det andet for at bygge nyt og større – et stort miljømæssigt ressourcespild, som lader hånt om klimasagen. Rådmanden siger ikke noget om, at den praksis skal ophøre.

Debatter om arkitektur fører lige så lidt med sig som debatter om moderne kunst. Fagfolkene har sikkert glæde af dem som intellektuelle øvelser, men for os andre har de beskeden værdi. Og de har i de seneste 100 år ikke ført til nogen brugbare resultater.

Derfor er der mere brug for en bymiljøpolitik. Ligesom der findes en naturmiljøpolitik. Vælgerne vil gerne have gode og trygge bymiljøer. Og det får de ikke, hvis byggeriet skal leve op til de gældende, menneskefjendske værdinormer for god arkitektur. I 100 år modernismen været dominerende, og det er den desværre stadig (men forhåbentlig ikke ret meget længere). Fagfolkene har for længst mistet forbindelsen til den brede befolkning. De har i årevis glædet sig over deres store arkitektur, men de har ikke skabt ét eneste rigtigt bymiljø.

Jeg har læst mange bøger om arkitekturhistorie med omtale af de store milepæle i de sidste 100 års arkitektur; men jeg har så godt som aldrig set en omtale af bygningernes tilpasning til de omkringliggende bykvarterer. Hver bygning bliver vurderet som et isoleret kunstværk. Det er en forfejlet tilgang. Det afgørende må være, om en nybygning bidrager til helheden og løfter kvaliteten af bymiljøet. Men hovedreglen for arkitekter synes i mange år at have været, at de ikke skulle indpasse nye huse efter omgivelserne – tværtimod har infill-byggeri og tilbygninger søgt at skabe mest mulig kontrast i både form og skala og dermed bevidst slået helheden og sammenhængen i stykker. Desuden lovpriser bøger om dansk arkitektur altid huse som Hornbækhus og Vestersøhus i København; men der er aldrig nogen, der bemærker, at hvis hele byen bestod af den slags kæmpestore byggerier, ville det være et mareridt; det ville være, som hvis der kun fandtes plantager og ingen naturskove. Og det er først i det seneste årti, at arkitekturhistorikerne (hårdt presset) har indrømmet, at Nationalbanken i København er fejlplaceret og derfor har gjort stor skade på bymiljøet.

Det er besynderligt, at arkitekturkritikken over hele verden i 100 år har manglet den afgørende dimension: at man bør indpasse et hus i en større helhed. Hvordan har det kunnet ske, at vi nu i 100 år har ødelagt ældre bymiljøer uden at kunne skabe nye? Hvorfor har ingen har kunnet gøre noget for at få det standset? Hvorfor har man ikke interesseret sig mere for helheder? Hvordan har den akademiske verden kunnet svigte så markant?  Hvad er der foregået på arkitektskolerne? Og hvorfor kan man ikke frede en helhed? Hvorfor kan man ikke frede facader alene?

Fra 1933 til langt inde i 1970’erne har arkitektstanden følt sig bundet af Le Corbusiers bastante Athen-charter. Og jeg er ikke bekendt med, at den nogen side på afgørende vis har brudt med det. Selvfølgelig kan alle se nu, at man ikke bør opdele byer i kvarterer med hver deres funktion. Men det arrogante påbud: “The practice of using styles of the past on aesthetic pretexts for new structures erected in historic areas has harmful consequences.  Neither the continuation of such practices nor the introduction of such initiatives will be tolerated in any form” påvirker sandsynligvis arkitekters tankesæt den dag i dag. Hvornår får de modet til at gøre sig fri? Det er da absurd at ville forbyde nye initiativer.

Men lad akademikere og fagfolk diskutere arkitektur. I kommunerne er der brug for at diskutere, hvordan vi bevarer og får nye gode bymiljøer. Her har fagfolkene i forvaltningerne ikke været til megen nytte. De har som deres fagfæller i byggebranchen været uden tilstrækkelig sans for sammenhæng, samlingspunkter, harmoni, atmosfære, liv, mangfoldighed, diversitet – alt det, der gør en by til en rigtig by. Resultaterne kan man se overalt. Men der er jo ikke så meget at diskutere. Alle kan se, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør: Det er de ældre bykvarterer, der har de mest attraktive bymiljøer.

Så kære kommunalpolitikere: Spar pengene til at udarbejde arkitekturpolitik. Lav en bymiljøpolitik i stedet for. Til det formål må I bede arkitekterne genopfinde en mere menneskevenlig, klassisk og traditionel byggestil og byplanlægning. Og lav bevarende lokalplaner for de ældre kvarterer. Det er ikke nostalgi. Det er nytænkning efter 100 års dødvande.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.

Brev fra rådmand Bünyamin Simsek i Aarhus.

 

Da resultatet af afstemningen om landets dårligste kommune til bybevaring forelå, sendte vi dette brev til kommunen:

 

Hr. Bünyamin Simsek, Rådmand, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune                                                                                          28/2-2021

Hr. Viggo Jonasen, formand for teknikudvalget.

Vedr. kåring af Aarhus Kommune som landets dårligste kommune til bybevaring

Kære Bünyamin Simsek og Viggo Jonasen.

Vi beklager at måtte meddele Dem, at Aarhus Kommune ved Arkitekturoprørets netop afsluttede afstemning er blevet kåret som landets dårligste kommune til bybevaring i 2020. Afstemningen har fundet sted på Facebook i hele februar måned, og Aarhus har ført klart fra den første dag. I denne periode har vores Facebookgruppe set en usædvanlig stor tilgang af medlemmer fra Aarhus. De andre kandidater var Horsens, København, Silkeborg og Odense.

Uanset hvad De måtte mene om Arkitekturoprøret, formoder vi, at De hellere var denne kåring foruden. Nominering og kåring er foretaget af almindelige borgere, ikke af Arkitekturoprørets ledelse. Årsagen til kåringen skal utvivlsomt søges i de mange nedrivninger og det ødelæggende nybyggeri, som i årevis er set overalt i byen. I 2020 synes det at være gået helt galt med nedrivningerne i Nørrebrogade og beslutningerne om nedrivninger på Europaplads og i Mindegade. Vi håber, at De som politiker vil værdsætte denne mulighed for at lytte til almindelige borgere fremfor fagfolk. Det er vores opfattelse, at fagfolk i byggebranchen ofte lever i deres egen verden og savner forståelse for lægfolks mening.

Aarhus skiller sig markant ud fra andre danske kommuner. Kommunens ’fortætningspolitik’ kan begrunde nedrivning af alle mindre huse, når blot de erstattes af noget større. Denne brug-og-smid-væk-politik er ikke bæredygtig. Den modarbejder klimasagen. Vi vedhæfter motiveringen til nomineringen af Aarhus Kommune.

Nybyggeri har i årevis været ødelæggende for de ældre bykvarterer. Værdinormerne for god arkitektur har nu i 100 år været dikteret af modernismen. Det har ikke først noget godt med sig. Uerstattelige bymiljøer er blevet ødelagt af utilpasset, moderne byggeri, og der er ikke skabt nye bydele med samme miljø og atmosfære, som de ældre kvarterer har. Tiden er moden til et opgør med modernismen. Intet varer evigt. Der er brug for mere menneskevenligt og hensynsfuldt byggeri, der tager hensyn til omgivelserne og bidrager til bymiljøet ved at indgå i den større sammenhæng. Aarhus burde gå foran og anspore arkitekter på byens arkitektskole til nytænkning. Der bør bygges mere hensynsfuldt og menneskevenligt. En mere klassisk byggestil bør genopfindes.

Vores ønske om nytænkning deles vist nok af et bredt flertal i befolkningen. Også blandt arkitekter er der stigende tilslutning til vores holdning. Men de store bygherrer og tegnestuer hænger stadig fast i en byggeform, som tiden er ved at løbe fra, og forvaltningen i Aarhus Kommune har gjort det samme.

Vi vil derfor gerne indbyde Dem til en dialog, i hvilken vi påtager os rollen som talerør for lægfolk – de almindelige mennesker, der er fortvivlede over nedrivninger og det triste nybyggeri, som man ser overalt i landet. Der er ingen fremtid i at rive gode bymiljøer ned. Lad os venligst høre, om De er interesseret i en dialog.

Med venlig hilsen

Jep Loft, Formand for Arkitekturoprøret.

www.arkitekturoproeret.dk
https://www.facebook.com/Arkitekturoproret

 

Rådmand Bünyamin Simsek har sendt os dette svar:

10. marts 2021

Kære Jep Loft

Tak for henvendelsen i anledning af jeres kåring.
Aarhus er en by i hastig forandring, og vi er velsignede af en virkelig stor in-teresse for at blive en del af vores kommune.
Udviklingen af vores by, nybyggeri, arkitekturen og kvaliteten af nybyggeri-erne bliver også mødt med stor interesse. Det er Arkitekturoprørets kåring jo også et udtryk for.
Der kan være mange holdninger til forskellig arkitektur, så det kan være svært at lave objektive sammenligninger. Men der er ingen tvivl om, at der findes eksempler på byggerier i Aarhus, hvor vi ikke er lykkedes med at skabe tilstrækkelig høj kvalitet.

Vi har et stort fokus på området. Vi har, som du sikkert er bekendt med, an-sat en ny stadsarkitekt. Ansættelsen af Anne Mette Boye markerer et ønske om at styrke stadsarkitektembedets opgave i forhold til at forme den langsigtede udvikling af byens arkitektoniske udtryk frem for udviklingen af enkelt-projekter.

Anne Mette Boye får blandt andet til opgave at danne et mere klart billede af, hvad det er for en by, vi gerne vil skabe, og hun skal hjælpe byens mange interessenter og borgere til at samarbejde om, hvordan vi bygger Aarhus endnu bedre.
Som en af sine første opgaver er hun gået i gang med at udforme en ny arki-tekturpolitik, som blandt andet skal danne grundlag for, hvordan vi stiller hø-jere krav til bygherrerne.

Jeg synes dog også, at jeres kåring skaber et for dystert billede af udviklin-gen i Aarhus. Der findes mange områder i Aarhus, hvor vi ikke har revet ned, men har bevaret og værnet om de eksisterende bygninger. Vi har med nybyggerierne også skabt mulighed for, at de mange, der ønsker at blive en del af vores by, har mulighed for at finde en bolig, der passer til deres økonomi. Vi har også erstattet ældre, ofte utidssvarende boliger med nye, mo-derne og langt mere klimavenlige boliger. Og så har vi fjernet gamle bygninger, der havde udtjent deres rolle, fordi nye bygninger kunne bidrage med andet og mere. Ikke fordi nyt er bedre, men fordi gammelt ikke altid er det.

Det er også vigtigt for mig at understrege, at det, at en ejendom har en bestemt bevaringsværdi, ikke er ensbetydende med, at bygningen er fredet. En gennemgang af de ejendomme, der er revet ned i årene 2008-2020 viser, at der er tale om fire ejendomme, kategoriseret med bevaringsværdi et eller to,

Der er altså ikke tale om, at der er revet et meget stort antal ejendomme med høj bevaringsværdi ned. I samme periode er der opført ca. 23.000 nye boliger, som bl.a. sikrer boliggarantien for studerende for første gang i 2019.

Jeg er interesseret i at være i dialog med så mange interesserenter som muligt, når det handler om udviklingen af vores by. Jeg vil derfor benytte mig af anledningen til at henlede jeres opmærksomhed på, at vi er i gang med at udvikle en midtbyvision. Debatten er allerede i gang på flere af vores sociale medier, og den 16. marts holder vi en digital konference, som jeg vil opfordre jer til at deltage i. Jeg vil også opfordre jer til at deltage i forarbejdet til vores arkitekturpolitik. I vil kunne komme med gode indspil til stadsarkitekten.

Tak for jeres arbejde og holden os i ørerne!

Med venlig hilsen
Bünyamin Simsek
Rådmand

 

Se også denne artikel i Jyllandsposten.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2025 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑