Arkitekturoprøret

Lad os bygge smukt igen

Side 5 af 36

Hvor var du, da ulykkerne i Aarhus skete? Politiken d. 15/2 – 2024.

   

“Unity” i Aarhus                                                                  “Perlerækken” i Jernbanebyen

Vi har dette indlæg i Politiken:

“Kære arkitekturredaktør Karsten Ifversen.

Tak for din store artikel om højhuse i Aarhus d 7/2, der blev bragt her i avisen samme dag som en hel side om den forfejlede højhuspolitik i Aarhus.

I Arkitekturoprøret kæmpede vi med vores beskedne midler en energisk kamp mod bystyrets ”fortætningspolitik”, som førte til nedrivning af ca. 50 bevaringsværdige huse. Kommunen blev kåret som den ringeste til bybevaring i vores afstemning i 2020, og vi skrev avisartikler om partiernes holdninger op til kommunalvalget i 2021. Nedrivningstilhængerne tabte valget stort (og den nye rådmand var venlig nok til at give os vores del af æren for bystyrets holdningsændring).

Men hvor var du, da ulykkerne skete? Hvorfor fik vi ingen støtte dengang? Nu kan du medvirke til at afværge en endnu større ulykke, som truer København: det planlagte forstadsbyggeri i Jernbanebyen på Vesterbro. Vi har ikke brug for endnu en trist forstad, baseret på en uorganisk tegnebords-byplan. Ørestaden blev en fiasko af internationalt format, Carlsbergbyen er en stor skuffelse, havnebyggerierne kunne være blevet langt bedre, Grønttorvet er også trist forstad. Men Jernbanebyen risikerer at gå over i historien som århundredets største fejltagelse. Vi skal have en rigtig, klassisk by.

Du kom for sent i Aarhus. Kom med ind i kampen nu, mens det stadig kan nås.

Med venlig hilsen

Jep Loft”

HUSK AT STEMME: Afstemningerne er i gang. Stem nu. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

 

Endelige resultater af de tre afstemninger

STATUS PR 29/2-2024
ENDELIGE RESULTATER
    Paladsteatret i København
 

KOMMUNE, DER HAR SKADET BYBEVARING MEST i 2023
Procent
København 46
Viborg og Region Midtjylland 17
Skanderborg 16
Mariagerfjord 15
Guldborgsund 6
I alt 100
Se motiveringen for nomineringen af København her.
    Europaplads 6, Aarhus
 

VÆRSTE BYGGERI i 2023
Procent
Europaplads 6, Aarhus 37
Sundkaj 165, København Ø 30
Nyt tårn i Carlsbergbyen 10
Herlev Bymidte 7
Marmorvej 2, København Ø 6
Kalkbrænderiløbskaj, København Nordhavn 4
Grønttrovet, Valby 3
I alt 100
    Rosenkranzgade 24, Aarhus
BEDSTE BYGGERI i 2023
Procent
Rosenkranzgade 24, Aarhus 65
Lille Nyhavn, Skanderborg 27
Vestergade 66 A-C, Svendborg 8
I alt 100
ANTAL AFGIVNE STEMMER I ALT 4175
Se resultaterne af tidligere års afstemninger her.
Se resultatet af den norske afstemning her.

Afstemningerne er i gang. Stem nu.

Der er tre afstemninger. Vi stemmer om:

  • Årets værste byggeri i 2023 – der er 8 nominerede
  • Årets bedste byggeri i 2023 – der er 3 nominerede
  • Den offentlige myndighed, som har skadet bybevaring mest i 2023 –  der er 5 nominerede

Alle har kunnet nominere kandidater, og alle kan nu stemme.

Man skal sætte ét kryds i hver af de tre kolonner og derefter trykke på  den grønne knap nederst for at indsende stemmerne.

 

STEM HER

 

Se resultaterne af de tidligere års afstemninger her.

Tak til Arkitekturoprøret i Norge, fordi vi må bruge deres system til afstemningerne.

 

Skanderborg Kommune er nomineret

Skanderborg kommunes synderegister, når det gælder hensynet til bygningsbevaringsværdig bebyggelse i Skanderborg midtby, er både langt og omfangsrigt.

Set over langs kunne det se ud, som om byrådet i Skanderborg har det som en skjult dagsorden at fjerne alt, hvad der ligner fortid, for dermed at signalere, at Skanderborg er en by, der er med på noderne – for hver en pris.

Den byplanmæssigt støttede ødelæggelse af byens gamle købstadscharme er påbegyndt for flere år siden, men har indtil for få år siden holdt sig til den nordlige del af byens hovedstrøg, Adelgade, men de miljødræbende forandringer har inden for de sidste år også bredt sig til den sydlige del af Adelgade.

 

    Den nordlige del af Adelgade

På det nordlige strøg er der siden 1970’erne sket en voldsom udskiftning af bevaringsværdige ældre bygninger af gennemgående lavt format til fordel for åndløst byggeri i 3-4 etager med forretningscentret Blom som det værste eksempel.

 

    Den fredede kro

Den eneste fredede ejendom på denne nordlige strækning, den gamle, enetages landevejskro, i en årrække kaldet ”Jylland”, er det lykkedes skiftende ejere – med bifald fra byrådet (sic!) – at få ophævet fredningen af (i 2018), og den efterfølgende kommunale nedrivningstilladelse var en ren formssag. Denne nedrivning trækker andre med sig, så der nu kan bygges et længere og langt højere forhus.

 Også på det nordlige strøg, mellem hovedgaden og søen, er der på det seneste tæt på selve søbrinken opført et bolig- og forretningsbyggeri på op til syv etager, hvis fremmedhed for stedet søges forsvaret med den misvisende historiske betegnelse: ”Lille Nyhavn”! Og så er byggeriet opført udenom gældende regler. I øvrigt kniber det med at udleje både boliger og forretningslokaler.

 

    Tre bevaringsværdige huse blev nedrevet ved det gamle rådhus

 

     De nye huse ved det gamle rådhus

Bystyrets foragt for byens historie er nu slået igennem også i den sydlige ende af byen. Her er tre bevaringsværdige bygninger i 2020 blevet fjernet til fordel for et højst utilpasset boligbyggeri på op til flere etager, som på ingen måde respekterer den historiske bebyggelsesstruktur med forhus og bagbebyggelse, men er udformet, så det omklamrer byens gamle rådhus og politistation fra 1860, fredet i 1979. Dette er nu som en hund i et spil kegler.

    Dr. Hindhedes villa

Her stopper vansiringen af byen ikke. Næste ”fremskridt” er nedrivning af dr. Hindhedes villa på hjørnet af Adelgade og Emilievej. Den lave hjørnebebyggelse fra 1890’erne skal erstattes af et højt boligbyggeri, som er af samme skuffe som det for få år siden forpurrede boligbyggeri af den hollandske arkitekt van Egeraat på Christianhavn-siden i Københavns havn. Men skandaløse Skanderborg kan!

 Står det til byrådet, vil det meste af Adelgade snart ligne Søborg Hovedgade, ja, det vil sige, denne har trods alt nok mere at byde på.

Følgende  ejendomme er nomineret til afstemningen om værste bygning

Følgende 8  ejendomme er foreløbigt nomineret til afstemningen om værste bygning i 2023:

    Nyt tårn i Carlsbergbyen i København

 

    Kalkbrænderiløbskaj, Københavns Nordhavn

 

    Herlev Bymidte

 

    Marmorvej 2, København Ø

 

    Europaplads 6 / Mindet, Aarhus  C

 

    BIGs tegnestue, Sundkaj 165, København Ø

 

    Taastrup Rådhus

 

    Grønttorvet, Valby

 

 

 

Region Midtjylland og Viborg Kommune er nomineret til afstemningen om den offentlige myndighed, der har skadet bybevaringen mest

Region Midtjylland og Viborg Kommune er nomineret til afstemningen om den offentlige myndighed, der har skadet bybevaringen mest i 2023.

Alle under psykiatrien bedre forhold. Viborgenserne ser gerne, at det udtjente psykiatriske sygehus, der ligger i Søndersøparken i Viborg, bliver erstattet af nyt byggeri, men det er urimeligt, at det resulterer i nedrivning af måske ni bevaringsværdige bygninger. Region Midtjylland presser en eftergivende Viborg Kommune, som er den myndighed, der skal give tilladelse til nedrivning og også har til opgave at tage vare på de bevaringsværdige bygninger.

Viborg Kommune har imødekommet Region Midtjyllands ønske om at opføre nyt byggeri til regionspsykiatrien på området mellem Lille Sct. Mikkels Gade og Søndersøparken, og det har krævet et kommuneplantillæg, som Viborg Byråd vedtog allerede den 10. november 2021. Derfor ændres bebyggelsesprocenten for området fra 60% til 150%, mens det maksimale etageantal på 8 og den maksimale bygningshøjde på 32 meter bibeholdes. En miljørapport fastslår, at kommuneplantillægget vil medføre en væsentlig påvirkning af den byarkitektoniske værdi, fordi byggeriet med sin højde og volumen vil bidrage til en væsentlig forandring af det ellers flade, åbne og grønne område. Det vurderes også, at byggeriet vil have visuel påvirkning af de omkringliggende områder, som mister udsyn til Søndersø. Endvidere vil det medføre væsentlig negativ påvirkning for kulturarv og arkæologiske forhold, støj og vibrationer, trafikafvikling og luftkvalitet! Kort sagt: området vil i stor udstrækning blive ødelagt.

 

Tidligere alderdomshjem i Toldbodgade

I 2022 købte Region Midtjylland Viborg Afholdsforenings Alderdomshjem, bevaringsværdigt i klasse 2. Det er en fornem og helstøbt etageejendom i røde sten, opført i 1922 og repræsentant for den historistiske stil med bl.a. kamtakkede gavle og flammerede døre. Såvel den arkitektoniske, som den kulturhistoriske værdi og originalitetsværdien er bedømt til 2. Regionen søgte om tilladelse til at rive alderdomshjemmet, der blev betegnet som mangelfuldt vedligeholdt, ned for i stedet at opføre en specialtandpleje, som hidtil har ligget i Søndersøparken, hvor der nu skal bygges nyt. Et enigt teknisk udvalg i Viborg Kommune sagde nej, men dermed var den hundredårige bygning ikke reddet, for som formanden for udvalget, Torsten Nielsen, sagde: ”Vi har jo ingen mulighed for at gå ind og sige, at man skal istandsætte, heller ikke selvom det er kulturarv.” Regionen samlede nyt skyts og lod Viborg Ingeniørerne lave en rapport om bygningens tilstand, som blev vurderet til at være meget værre end tidligere antaget, ja, bygningen skal efter sigende være i akut nedstyrtningsfare! I en ny ansøgning om tilladelse til nedrivning, afsendt i november 2023, står der: ”Et eventuelt kollaps må forventes at ske pludseligt og uden forvarsel.” Skulle det være tilfældet, burde området øjeblikkeligt være blevet afspærret – det er ikke sket. Nu skal teknisk udvalg snarest se på den nye ansøgning med de alarmerende oplysninger, og det forventes, at regionen får den ønskede nedrivningstilladelse.

Læs denne artikel i Viborg Folkeblad:

 

Lille Sct. Mikkels Gade 18

    Lille Sct. Mikkels Gade 18

Den 25. oktober 2023 skulle teknisk udvalg tage stilling til en ny ansøgning om nedrivning fra Region Midtjylland. Det drejede sig om en villa, bevaringsværdig i klasse 3. Den er opført i 1920 i nyklassicistisk stil med pudsede facader og rødt, valmet tegltag. Bygningen, der har en originalitetsværdi på 1 – den højeste – har fine tidstypiske detaljer: muret gesims, fyldingsdør, småsprossede vinduer og pilastre. Regionen ønskede bygningen nedrevet, fordi den ligger i det område, hvor der skal opføres Ny Psykiatri. Såvel kommunens arkitekturråd som Slots- og Kulturstyrelsen gjorde opmærksom på, at bygningen kunne indpasses i det fremtidige projekt for regionspsykiatrien. Styrelsen henledte opmærksomheden på Bispebjerg Hospital i København, hvor de oprindelige hospitalsbygninger fra 1913 er fredede og samtidig i fuld funktion, brugt til formål som de gamle bygninger er velegnede til. Men teknisk udvalg sagde ja til nedrivning bl.a. med følgende begrundelse fra udvalgsformand Torsten Nielsen: ”Bygningens placering midt i området betyder, at det simpelthen ikke er muligt at tilrettelægge psykiatriprojektet udenom.” Kun ét medlem stemte imod, fordi det ikke er forsøgt at inkludere bygningen, som den bør af bevaringsmæssige og miljømæssige hensyn. Selvfølgelig kan dygtige og kreative arkitekter og ingeniører planlægge Ny Psykiatri, så den bevaringsværdige bygning kunne indpasses i området, hvis det er den opgave, de får!

 

Lille Sct. Mikkels Gade 8-16

Ifølge referat fra møde i teknisk udvalg den 25.10. 2023 har Region Midtjylland tidligere søgt og fået nedrivningstilladelse til fem bevaringsværdige bygninger på Lille Sct. Mikkels Gade, alle med en middel bevaringsværdi på 5. Lille Sct. Mikkels Gade rummer historie. Den er opkaldt efter Sct. Michael, og Sct. Mikkels Kirke lå uden for Sct. Mikkels Port og befæstningslinjen fra 1152, omtrent hvor nr. 18 ligger. Det var i den tidligere middelalderlige, smalle og brostensbelagte gade, at Hærvejen nåede Viborg fra syd. Omkring 1950 blev det besluttet at nedrive mange usunde huse for at skabe plads til en bred og vigtig vej for biltrafikken. Mange borgere protesterede, fordi de mente, at kvarteret var af kulturhistorisk værdi. De fem bevaringsværdige bygninger, der nu bliver jævnet med jorden, har hidtil, trods svækket miljømæssig tilknytning til de nyere bygninger i området, vidnet om, at kvarteret tidligere hørte med til det gamle Viborg.

    Lille Sct. Mikkels Gade 8

Det røde hus længst til højre er nummer 8. Det har navnet CARITAS. Det betyder barmhjertighed, hvad der netop her ikke udvises.

Bygningen er opført i 1875, har fået nye vinduer og tag og har en tilstandsværdi på 4. Bevaringsværdi 5.

    Lille Sct. Mikkels Gade 10

Det røde hus til venstre er nummer 10.

Det er opført i 1875, ombygning 1977. Nyt tag og vinduer. Huset har en tilstandsværdi på 4. Bevaringsværdi 5.

    Lille Sct. Mikkels Gade 12

Huset har navnet NURDUG. Det opført i 1910 og har en originalitetsværdi på 2. Den arkitektoniske vurdering nævner nationalromantiske detaljer. Tilstandsværdi 4. Bevaringsværdi 5.

    Lille Sct. Mikkels Gade 14

 

Huset er opført 1916, har fået nyt tag, ny dør og nye vinduer. Tilstandsværdi 5. Bevaringsværdi 5.

    Lille Sct. Mikkels Gade 16

Huset er opført 1916 og har en originalitetsværdi på 3. Tilstandsværdi 5. Bevaringsværdi 5.

Regionen ejer de fem bevaringsværdige huse. Som det fremgår af billederne kunne de være bedre vedligeholdt.

 

Hack Kampmanns to hospitalsbygninger

Søndersøparken 14 og 16 i fare for nedrivning

Arkitekt og kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann (1856-1920) har præget Viborg med flere markante bygninger. Hans gennembrudsværk er Landsarkivet for Nørrejylland, nu Rigsarkivet opført 1889-1891. Det vakte stor opmærksomhed. Dernæst kom ombygningen af Amtmandsgårdens sidefløj i årene 1895-96, bygninger til Sindssygeanstalten, nu Regionspsykiatrien Midt i Viborg, 1904-1905, Kreditforeningsbygningen, opført 1905-06, Viborg Toldkammer fra 1910, Viborg Postkontor 1918 og endelig Viborg Katedralskole opført efter Kampmanns død i 1920, men efter hans tegninger.

Kampmanns bygninger findes over hele landet og har fået stor anerkendelse. Hans huse er blevet kaldt eminent håndværk og bygningskunst. Han var højt respekteret og blev flittigt brugt. Inden han fyldte 65 år, havde han opført omkring 150 bygninger, blandt de mest kendte er udvidelsen af Glyptoteket i København 1901-06 og Københavns Politigård, der blev færdiggjort efter hans død. I Aarhus er hans arkitektoniske værker bl.a. Toldkammerbygningen 1897, Statsbiblioteket opført 1898-1902, Aarhus Teater 1900 og Marselisborg Slot 1902.

Af forvaltningens bemærkninger til mødet i teknisk udvalg 25.10. 2023 fremgår, at Region Midtjyllands nye projekt Ny Psykiatri kræver en ny lokalplan for området i Søndersøparken i begyndelsen af 2024, og at der i den forbindelse skal ske drøftelser af projektet. Som bilag fik udvalget et oversigtskort over området og regionens skitseplan for Ny Psykiatri. ”Forvaltningen bemærker, at skitseprojektet – modsat tidligere viste skitser – vil medføre nedrivning af to bevaringsværdige bygninger med høj bevaringsværdi (3), der ligger i samme område. Det er 2 karakteristiske bygninger tegnet af arkitekten Hack Kampmann, og de ejes af hhv, Viborg Kommune og Region Midtjylland. Der er endnu ikke søgt om nedrivning af disse bygninger.” Det oplyses også, at arkitekturudvalget/forvaltningen vil gå i dialog med Regionen om muligheden for at bevare de to bygninger, der begge er tegnet af Kampmann som en del af den oprindelige plan for sindssygehospitalet.

Til Viborg Stifts Folkeblad udtalte formanden for teknisk udvalg, Torsten Nielsen, om fjernelse af de to bygninger den 28. oktober 2023: ”Det er vi ikke umiddelbart indstillet på at give tilladelse til. Her er der tale om anderledes markante bygninger, som rigtig mange har et forhold til, så dem vil vi meget gerne bevare, og det vil vi aktivt arbejde for.”

    Søndersøparken 14

Bygningen er opført 1905 og har høj bevaringsværdi: 3. Kulturhistorisk værdi 2, originalitetsværdi 3 og arkitektonisk værdi 4. Bygningen har en grundmuret gavl, en sokkel af granit/kampesten, og ydermuren har en ubehandlet overflade (mursten). Der er sprossede vinduer og små kviste. Udsmykning: vindues-, dør- eller portindfatning.

Som det ses, lagde Kampmann vægt på materialeægthed. Byggematerialerne og hans indgående kendskab til dem var det elementære afsæt for et byggeri. For ham var granit, tømmer og mursten det naturlige valg i det nordiske vejrlig.

    Søndersøparken 16

Også denne bygning er opført i 1905 og har en høj bevaringsværdi: 3. Som bygningen nr. 14 har også denne kulturhistorisk værdi 2, originalitetsværdi 3 og arkitektonisk værdi 4. Bygningen har en grundmuret gavl, en sokkel af granit/kampesten, og ydermuren har en ubehandlet overflade (mursten). Der er sprossede vinduer og små kviste. Udsmykning: vindues-, dør- eller portindfatning.

Kampmann var meget opmærksom på de fysiske rammer, inden han opførte sine bygninger. Det var også tilfældet med opførelsen af sindssygeanstalten i Viborg. Også dens bygninger er præget af hans sikre sans for placering. Han tilstræbte en naturlig, harmonisk sammenhæng med omgivelserne. Bygningerne blev smukt placeret på arealet ned mod søen, og beliggenheden blev fremhævet af haverne ved bygningerne. Haveanlægget var også tegnet af Kampmann.

Som tidligere formand for Historisk Samfund for Viborg-egnen, Ole Degn, skrev i 2015, står Kampmanns bygninger i Viborg stærkt i hans værk, men byen har ikke altid behandlet hans bygninger pietetsfuldt: ”Flere af bygningerne på Sindssygeanstalten eller Sygehus Øst blev revet ned i 1950’erne, og andre er siden kraftigt ombygget, toldboden blev revet ned omkring 1980 og posthuset og dets facade blev ombygget i 2009.”

De to truede bygninger i Søndersøparken indgår i helheden af Kampmanns røde hospitalsbygninger. Det er på tide, at Viborg for alvor viser Kampmanns bygninger og placeringen af dem respekt. De skal bevares. De har stor kulturhistorisk værdi.

Læs mere om det kommende byggeri her.

 

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑