Arkitekturoprøret

Lad os bygge smukt igen

Side 9 af 37

Høringssvar vedrørende Kulbanevej 32 i København

Du kan nå at indsende høringssvar i denne sag om nedrivning her:

Kulbanevej 32 (kk.dk)

Bygningen har en SAVE-værdi 3.

Fristen er d 19/9.

 

Vi har indsendt følgende:

OPRETTET 31. august 2023

INDSENDT AF Jep Loft

VIRKSOMHED / ORGANISATION Arkitekturoprøret

HØRINGSSVAR

Vi er imod nedrivning. Meningen med at have bevaringsværdige bygninger er, at de skal bevares.  Bygninger med SAVE-værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. Hvis der alligevel gives nedrivningstilladelser, har SAVE-systemet ingen værdi. Det vil være et bevis på, at kommunen ikke magter at leve op til sit ansvar for kulturarven.

Det burde slet ikke være nødvendigt med disse høringssvar i sådanne sager. Kommunen bør automatisk give afslag på ansøgninger om nedrivning.

Arkitekturoprøret kritiserer minister. Berlingske d 25/8 -2023.

Vi har dette indlæg i Berlingske:

“Den 16/8 skrev en lang række TV-, musik- og filmfolk en stor hyldestartikel til kulturminister Jakob Engel-Schmidt her i avisen. Han har genskabt optimismen i deres branche. Gid vi kunne sige det samme. Vi arbejder for kulturarven, d.v.s. bevaring af vores bygninger og bymiljøer. På vores område står det slemt til, og kulturministeren har bestemt ikke imponeret os med sin indsats.

Vores ældre bymiljøer er vores vigtigste kulturarv. Men hvor lovgivningen på udmærket vis har beskyttet naturmiljøerne, hersker jungleloven på bymiljøområdet. Efter nedlæggelsen af amterne har vi fået et tostrenget system, hvorefter staten skal tage vare på de fredede ejendomme, og kommunerne skal beskytte de bevaringsværdige. Dette system har spillet fallit.

Bygningsfredningsloven fungerer ikke. Man kan ikke frede hele områder, og det er der brug for. Et enkelt fredet hus, der har en nabo af glas og stål, kan virke som en anakronisme. Det er harmoniske helheder, der skaber et godt bymiljø. Man kan desværre heller ikke længere frede det ydre af et hus uden også at frede det indre, fordi systemet med A- og B-fredninger blev ophævet i 1979. En fredning vanskeliggør derfor, at huset kan bruges til nutidige formål. Derfor forfalder mange fredede huse og ender med at blive revet ned. Slots- og Kulturarvsstyrelsen har modsat sig, at bygninger kunne moderniseres. Nogle bliver ombygget på trods af fredningen, hvorefter Bygningsfredningsloven desværre åbner for, at de bliver ”affredet” og overgår til kun at være bevaringsværdige.

De bevaringsværdige bygninger står under kommunal beskyttelse, men mange kommuner magter ikke den opgave. Værst har det været i Aarhus, hvor der er blevet nedrevet 60 bygninger med SAVE-bevaringsværdi 1-4 i perioden 2016-2022. I København nedrives løbende huse med bevaringsværdi 4; det seneste eksempel er et bindingsværkshus fra 1777, tilhørende Designmuseet. Teknik- og Miljøudvalget gav nedrivningstilladelse med en protokolbemærkning om, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke har villet rejse en fredningssag. Dette viser, at udvalget ikke har forstået systemet med bevaringsværdige bygninger. Det skal jo netop beskytte de huse, der ikke kan fredes, og for Designmuseet var det kun en fordel, fordi det gav frihed i brugen af huset.

Kulturministeriet er med mellemrum blevet gjort opmærksom på, at Bygningsfredningsloven ikke fungerer, og at der bør gøres noget for at bevare de ældre bykerner i deres helhed. I Frankrig klarede man det problem i 1962 med en enkelt lov på tre sider. Derfor er de franske byer så velbevarede. Men i Danmark er der intet sket.

Men ikke nok med at Kulturministeren forholder sig passiv. Han går endda i offensiven i sagen om Nyborg Slot, hvor hans egen Slots- og Kulturstyrelse ville tilsidesætte et forbud i Museumsloven og bygge et stort, nyt formidlingscenter på det gamle voldsted. Ikke overraskende blev projektet kendt ulovligt, men nu har kulturministeren lovet at klare problemet med en såkaldt ”anlægslov”. Efter vores mening er der tale om en særlov, der griber ind på den dømmende magts område. Det bør man ikke gøre i en retsstat.

Hvad angår nyt byggeri er vores optimisme også behersket. Kulturministeriet har nedsat et udvalg, som skal give Folketinget input til en ny, national arkitekturpolitik. Over hele Europa ser man nu tegn på opgør med utilpasset byggeri ude af proportion med eksisterende huse og uden sans for stedets ånd og ligeledes med det triste kassebyggeri, som den modernistiske arkitektur har leveret i flere menneskealdre. Men ingen af udvalgtes medlemmer synes at repræsentere de nye tanker.

Vi har bedt om et møde med ministeren, men det havde han ikke tid til. Nu, hvor han har fået skabt ro i TV-, musik- og filmbranchen, kunne han måske begynde at interessere sig for bygningsarven.

 

Claus M. Smidt, Foreningen til gamle Bygningers Bevaring.

Jenny Bendix Becker, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.

Iben Jagd, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Bonnie R. Mürsch, Bygningsbevaringsfonden.

Frederik Siemssen, Kultur & Arv.

Catharina Collet, medl. af Europa Nostra.

Niels-Knud Liebgott, medl. af Europa Nostra.

Peter Holst Eriksen, Bevar Palads.

Jep Loft, Arkitekturoprøret.”

 

Link til artiklen.

Omtale i Politiken Byrummonitor

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bevar pumpestationen på Ingerslevsgade 103

Arkitekturoprøret har indgivet dette høringssvar på  BLIV HOERT :

 

Arkitekturoprøret er imod nedrivning af pumpestationen på Ingerslevsgade 103.

Kommunen har efter lovgivningen ansvaret for, at de bevaringsværdige bygninger faktisk bevares. Huset har SAVE-værdi 3. Bygninger med SAVE-værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. Hvis der løbende alligevel gives nedrivningstilladelser, har SAVE-systemet ingen værdi.

Sidste år gav man nedrivningstilladelese i Esplanaden 30, i år i Bredgade 74A, begge ejendomme med SAVE-værdi 4. Også Slagtergårdene på Enghavevej var bevaringsværdige. Kommunen kan skabe en praksis, hvor ejerne kan forvente at få nedrivningstilladelser. Som husejer har man en pligt til at være en god borger i sin by og vedligeholde sin ejendom. Dette gælder specielt, hvis den er bevaringsværdig. Lader man den forfalde, kommer der automatisk et tidspunkt, hvor det ikke økonomisk kan svare sig at vedligeholde den. Hvis det skal være en gyldig grund til nedrivning, er ingen bevaringsværdige bygninger beskyttet mod nedrivning.

I Kommuneplanstrategi 2023 lægges der vægt på at bevare byens sjæl og kulturarv. Dette er en mulighed for at vise, at kommunen mener noget med de fine ord.

 

Holger Dahl lovpriser Vestersøhus. Vi er uenige. Berlingske d. 26/7 – 2023.

  Det nye Sølund ved Sortedamssøen.

Vi har dette indlæg i Berlingske:

“Holger Dahl udnævnte i en artikel den 18/7 facaden på det kæmpestore Vestersøhus i Vester Søgade til en af Københavns bedste. Det er vi uenige i. Vestersøhus er utvivlsomt stor, modernistisk arkitektur. Og det er sikkert et godt sted at bo. Men Holger Dahl forsømmer ligesom andre, der har lovprist dette hus, at overveje, hvad der ville ske, hvis alle de andre husrækker langs søerne lignede Vestersøhus. Det ville jo være et mareridt af ensformighed. Derimod ville det være fortrinligt, hvis alle husrækkerne ud til de tre søer lignede husrækken med Irmahønen eller husrækkerne på begge sider af Søtorvet. De består af forskellige huse, der sammen indgår i en harmonisk enhed. De giver liv og atmosfære. Det gør Vestersøhus ikke.

Holger Dahl fremhæver en række detaljer i den 300 meter lange facade, som får den til hele tiden at ”folde sig ud”. Og det er vel netop arkitektens tilgang – og én af årsagerne til, at arkitekturen i snart 100 år ikke har skabt gode bymiljøer. Arkitekterne har manglet sans for eller været uinteresserede i den større sammenhæng i bybilledet. De har betragtet hvert enkelt byggeri som et kunstværk, der skal hvile i sig selv. Denne tilgang har gjort stor skade i de ældre bykvarterer, og den har ikke leveret nye bydele, som kan måle sig med de ældre. Derimod har den skabt triste forstadsbebyggelser.

I den modsatte ende af søerne skal snart ”Det nye Sølund” opføres. Planen viser et deprimerende kasse-byggeri uden indpasning i de smukke omgivelser. Ikke alene bliver det et trist og uskønt byggeri. Det vil også slå harmonien i en fin husrække i stykker og dermed tilføre byen negativ værdi.

Men tiden er forhåbentlig ved at løbe fra den modernistiske byggestil. I andre europæiske lande er både myndigheder og bygherrer begyndt at lytte til befolkningernes ønsker. Der opføres nu nye bydele i klassisk, traditionel byggestil. Før eller siden når denne udvikling vel også til Danmark. Det skal helst gå hurtigt, hvis vi skal nå at ændre på byggeriet af Det nye Sølund. Men en artikel som Holger Dahls kan desværre medvirke til at forsinke udviklingen.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.”

 

 

Tidligere vindere af Arkitekturoprørets afstemninger

VINDERE AF ARKITEKTUROPRØRETS TRE ÅRLIGE AFSTEMNINGER

BEDSTE BYGGERI VÆRSTE BYGGERI DÅRLIGSTE KOMMUNE TIL BYBEVARING
2024  

Lille Nyhavn, Skanderborg

Havnekvarteret i Kerteminde

Sundkrogsgade 24, København

Københavns

Kommune – se motiveringen

2023  

 

Rosenkranzgade 24,

Aarhus

Europaplads 6,

Aarhus

Københavns

Kommune – se motiveringen

2022

Perlegade/Jernbanegade
Sønderborg

Kaktustårnene
København

Herlev Kommune – se motiveringen

2021

Jomfrulågen,
Faaborg

Pavillonen,
Torvet i Ringsted

Ringsted Kommune – se motiveringen

2020

Kullinggade 3-5-7,
Svendborg

Lilli Gyldenkildes Torv,
Horsens

Aarhus Kommune – se motiveringen

2019

Østerport II
København

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2025 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑