Europaplads 6, Aarhus
Aarhus Stiftstidende skriver om vores afstemning.
Lad os bygge smukt igen
Europaplads 6, Aarhus
Aarhus Stiftstidende skriver om vores afstemning.
“Unity” i Aarhus “Perlerækken” i Jernbanebyen
Vi har dette indlæg i Politiken:
“Kære arkitekturredaktør Karsten Ifversen.
Tak for din store artikel om højhuse i Aarhus d 7/2, der blev bragt her i avisen samme dag som en hel side om den forfejlede højhuspolitik i Aarhus.
I Arkitekturoprøret kæmpede vi med vores beskedne midler en energisk kamp mod bystyrets ”fortætningspolitik”, som førte til nedrivning af ca. 50 bevaringsværdige huse. Kommunen blev kåret som den ringeste til bybevaring i vores afstemning i 2020, og vi skrev avisartikler om partiernes holdninger op til kommunalvalget i 2021. Nedrivningstilhængerne tabte valget stort (og den nye rådmand var venlig nok til at give os vores del af æren for bystyrets holdningsændring).
Men hvor var du, da ulykkerne skete? Hvorfor fik vi ingen støtte dengang? Nu kan du medvirke til at afværge en endnu større ulykke, som truer København: det planlagte forstadsbyggeri i Jernbanebyen på Vesterbro. Vi har ikke brug for endnu en trist forstad, baseret på en uorganisk tegnebords-byplan. Ørestaden blev en fiasko af internationalt format, Carlsbergbyen er en stor skuffelse, havnebyggerierne kunne være blevet langt bedre, Grønttorvet er også trist forstad. Men Jernbanebyen risikerer at gå over i historien som århundredets største fejltagelse. Vi skal have en rigtig, klassisk by.
Du kom for sent i Aarhus. Kom med ind i kampen nu, mens det stadig kan nås.
Med venlig hilsen
Jep Loft”
HUSK AT STEMME: Afstemningerne er i gang. Stem nu. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)
Arkitekturoprøret taler om højhusbyggeri i Udsendelsen “Ring til Radio4” den 8/2 – 2024 45 minutter og 15 sekunder inde i udsendelsen.
“Perlekæden” i Jernbanebyen.
Vi har et indlæg i Aarhus Stiftstidende.
Læs også her: Arkitekturoprøret har indgivet supplerende høringssvar om Jernbanebyen – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)
Vi har et indlæg i Sjællandske Nyheder.
Aarhus er nomineret til afstemningen om dårligste kommune til bybevaring i 2021.
Motivering:
Aarhus blev en klar vinder af denne afstemning sidste år. Det synes imidlertid ikke at have påvirket kommunens såkaldte ”fortætningspolitik”, der går ud på at nedrive ældre (ofte bevaringsværdige) huse og erstatte dem med trivielt moderne byggeri til skade for bymiljøet.
Se politikernes svar på Arkitekturoprørets spørgsmål her.
I 2021 nedrev man den fine ejendom ”Jomsborg” på Europa Plads 6:
Og de bevaringsværdige, gamle huse i Mindegade 10 og 12:
Samt huse i Knudrisgade:
Så vidt vi ved, er Vesterbrogade 2 også i fare for nedrivning:
Aarhus Kommunes hensynsløse adfærd illustrerer, at det tostrengede system med Staten som beskytter af de fredede ejendomme og kommunerne som beskytter af de bevaringsværdige, har spillet fallit. Det har ikke fungeret at betro kommunerne varetagelsen af kulturarven. En lovændring er påkrævet.
Alle disse nedrivninger sker, imens kommunen profilerer sig som klimabevidst. Læs nærmere her. Hertil kommer det omfattende højhusbyggeri, herunder byggeriet af det 139 meter og 39 etager høje kontorhus på Mindet 6. Højhusbyggeri er ikke klimabevidst. Man kan bygge lige så tæt i karréer, og det koster betydeligt færre ressourcer pr. kvadratmeter. Det giver færre vind- og skyggegener, og det skaber bedre byrum i gadeplanet. Højhuset ”Prismet”, der forstyrrer Den Gamle By, skal muligvis forhøjes. Man skulle synes, at det gør skade nok, som det er. Læs om højhusbyggeriet i Aarhus her.
|
|||
Vi har dette indlæg i Politiken Byrum Monitor i dag:
Arkitekturoprøret arbejder for bedre bymiljøer. Hvis de 10 dogmer for Bedre Byskik kan gavne den sag, hilser vi dem og Byrum Monitors kommende konference velkommen. Men vi frygter, at dogmerne vil aflede opmærksomheden fra det egentlige problem: at der i 100 år er bygget forstæder, men ikke skabt rigtige byer. I så fald vil de gøre mere skade end gavn.
At diskutere arkitektur er en akademisk-teoretisk øvelse, som sjældent vil føre til en konklusion. Enhver kan have sin arkitektursmag, ligesom enhver kan have sin kunstsmag. Dogmerne for byskik ser også noget teoretiske og ukonkrete ud i vores øjne. Derimod er der sjældent nogen grund til at diskutere, hvor de gode bymiljøer findes: man kan bare se på, hvor folk søger hen. Svaneke er ikke Udkantsdanmark (selv om byen ligger så langt i udkanten, som det overhovedet er muligt); der er bymiljø, atmosfære og tryghed, og huspriserne er høje. Hvis vi havde flere rigtige byer og færre forstadsbebyggelser, ville presset mod de gode (ældre) bymiljøer være mindre, prisforskellene ville udjævnes, og det ville ikke være nødvendigt at bygge tusindvis af nye boliger i København og Aarhus, samtidigt med at huse står tomme andre steder i landet.
Dogme nr. 6 påstår, at ”høj bykvalitet skabes af kommuner, bygherrer og rådgivere, der arbejder sammen om at realisere visioner og planer – og lader dygtige fagfolk sikre kvaliteten i planlægning og projektudvikling for byggeri, bynatur og aktiviteter.” Vi ved ikke præcis, hvad ”bykvalitet” betyder, men gode bymiljøer har ingen af de nævnte aktører kunnet skabe. De mange nye byområder er en perlerække af forspildte muligheder, ofte i attraktive områder nær vand, hvor fantastiske bymiljøer kunne være skabt. Og det er fortvivlende at se planerne for f.x. Jernbanebyen, Lynetteholmen og Kokkedal Stationsby; de bliver nye forstæder med præg af soveby, mere af det samme som vi har set i 100 år, bare nu pyntet op med grønt.
I årevis har byggebranchens folk lovprist sig selv og hinanden uden at bekymre sig om den udbredte folkelige frustration over byggeriet. Dogme 6 og flere af de andre dogmer følger med deres præg af festtale den tradition.
Måske kan man afprøve dogmerne på byen Aarhus. De fleste vil forhåbentlig være enige i, at noget er gået galt i den by. De mange hensynsløse nedrivninger af bevaringsværdige huse og det brutale nybyggeri bekræfter, at det tostrengede system med staten som beskytter af de fredede huse og kommunerne som beskytter af de bevaringsværdige har spillet fallit. Men spørger man bystyret i Aarhus, gætter vi på, at det er enigt flertallet af de 10 dogmer. Og i så fald er det vel et bevis på, at dogmerne ikke flytter ret meget.
Dogmerne fører ikke til noget brugbart, så længe byggebranchen ikke erkender sit svigt. Der skal gøres op med fortidens fejl. Der skal tænkes nyt. Byplaner skal ikke lægges efter en lineal, og de skal ikke baseres på teori og filosofi, men på erfaring. Det, der fungerer bedst, er sjældent planlagt ved et skrivebord; det er opstået organisk. Derfor må man lære af det. Vi skal passe bedre på de ældre bydele. Og det moderne byggeri savner et mere menneskeligt udtryk. Derfor skal vi genopfinde en mere klassisk byggestil uden angst for floskler om pastiche, nostalgi og romantik. Vi skal bygge for mennesker, ikke for teoretikere. Arkitekturoprøret har her i Byrum Monitor (d. 2/9-2019) opstillet 6 forslag til at opnå bedre bymiljøer. De afstedkom en debat med Arkitektforeningens direktør, og der var enighed om det meste.
Vi frygter, at dogmerne sigter for højt og for bredt og derfor rammer ved siden af skiven. Der er ikke brug for festtaler. Der er brug for selvransagelse i byggebranchen.
© 2024 Arkitekturoprøret
Tema af Anders Noren — Op ↑
Seneste kommentarer