Lad os bygge smukt igen

Tag: aarhus (Side 3 af 3)

Aarhus Stiftstidende d. 3/3-2020. Arkitekturkritikere har kåret landets værste nybyg.

Arkitekturkritikere har kåret landets værste nybyg: To Aarhus-byggerier med på listen

Nybyggeriet på den gamle Ceres grund er med liste over dårligt nybyggeri. Arkivfoto: Axel SchüttEn gruppe arkitekturrevsere har kåret det værste nybyggeri de seneste fem år i Danmark. Det går blandt andet ud over Aarhus.

03 mar. 2020 kl. 21:30Tobias Heede Niebuhr tobn@stiften.dk

AARHUS: Der er en kløft mellem bygherre, forvaltning og arkitekter på den ene side og almindelige borgere på den anden, lyder det fra bevægelsen Arkitekturoprøret, der netop har kåret de 14 værste nybyggerier de seneste fem år i Danmark.

Afstemningen skal ikke ses som fingerpegning, men som et opråb fra den almindelige borger, forklarer formand for oprøret, Jep Loft.ANNONCE

Det blve Østerport II, der „vandt‟ prisen som det værste nybyggeri. Foto: Celina Dahl/Scanpix

– I 50-70 år har debatten om byggeri været domineret af aktørerne. Samtidigt river almindelige mennesker sig i håret over noget af det nye byggeri, og nu skal de almindelige mennesker komme til orde, siger Jep Loft, som mener, at det er relevant for bygherrerne at blive klogere på, hvad almindelige folk vil have.

Og det er tilsyneladende ikke Østerport II ved Østerport St. i København. I hvert fald er den omstridte bygning den klare vinder af Arkitekturoprørets afstemning, der også tæller de to Aarhus-byggerier Ceres Byen og Frederiksbjerg Skole.LÆS OGSÅVinderen er fundet: Her er det mest vellykkede nybyggeri i A…

Overraskende skole

At Ceresbyen, og især den del af byggeriet, der tæller en bevaret mur ud mod Viborgvej, er med på listen på en 6. plads er måske ikke den største overraskelse.

I hvert fald var den særlige bevaringsløsning også en klar førsteplads, da Stiftens brugere kårede de mindst vellykkede bygninger i byen.

Overraskelsen kommer i stedet på listens sidste plads, nummer 14, hvor Frederiksbjerg Skole figurerer.Blox mellem Langebro og Det Kongelige Bibliotek i København, tager 2. pladsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Værre ting i Aarhus

Den Henning Larsen-tegnede skole er ellers bredt anerkendt, og har blandt andet vundet en MasterPrize for godt byggeri, ligesom den vandt „Årets Bygning‟ hos Magasinet Byggeri.

Skolen kom også ind på en tredjeplads, da Stiftens læsere sidste år kårede de mest vellykkede nybyggerier i byen.

Men den er tilsyneladende ikke faldet i god jord hos medlemmerne af Arkitekturoprøret.

– Men man skal ikke lægge så meget i det. Den fik ikke mange stemmer, men vi har taget alle nominerede med, selvom det er så få, der har stemt på den. Jeg kan også selv finde ting i Aarhus, der er værre, lyder det fra Jep Loft, der blandt andet begræder den kommende nedrivning af bygningen på Vesterbro Torv, der i dag rummer værtshuset Hjorten. Det er især den høje bygning op ad den bevarede mur i Ceresbyen, der har fået kritik. Arkivfoto: Jens Thaysen

Listen

  1. Østerport II, København
  2. BLOX, København
  3. Papirtårnet, Silkeborg
  4. Bohrs Tårn, Carlsbergbyen, København
  5. Cab Inn, Arni Magnussonsgade, København
  6. Ceres, Aarhus
  7. Niels Bohr-bygningen, København
  8. Højhus, Havneparken, Kolding
  9. Tivolihjørnet, København
  10. TBT Tower, Odense
  11. Eternitten, Aalborg
  12. Nytorv, Middelfart
  13. Trianglen, Vejle
  14. Frederiksbjerg Skole, Aarhus

Jep Loft var i september i Aarhus, hvor han udpegede 10 problematiske bygninger, der er ødelæggende for bymiljøet i Aarhus. Foto: Flemming Krogh

En knytnæve i ansigtet på Midtbyen i Aarhus. Aarhus Stiftstidende 5/8-2019.

AARHUS: „Denne bygning ligger som en knytnæve i ansigtet på den gamle Midtby i Aarhus‟.

Sådan lyder kritikken fra formand for Arkitekturoprøret, Jep Loft, der på Politiken Byrum for nyligt udpegede de ti bygninger, som har været mest ødelæggende for de danske bymiljøer. Og her havde han Magasin i Aarhus på en tiendeplads.

Årsagen til placeringen skyldes manglende hensynstagen til historien, lyder forklaringen. – Magasin er en mastodont, som på ingen måde passer ind i de idylske omgivelser ved åen og Lille Torv. Der ligger massevis af små huse fra den gamle middelalderby rundt omkring. Magasin er bygget i en modernistisk bystil, der på ingen måder harmonerer med de omkringliggende omgivelser, uddyber Jep Loft til Stiften. Den nuværende Magasin-bygning på Immervad er tegnet af Aage C. Nielsen og Poul Andersen og slog dørene op for kunder i 1971.

 
Fiskergade 2 bryder også med det oprindelige bymiljø, mener Jep Loft. Foto: Google Street View.
To aktører skal tage ansvar

Jep Loft arbejder som jurist, men i hans virke som formand for Arkitekturoprøret prøver han at sætte en diskussion om bymiljøer i de danske byer på dagsordenen. Foreningen startede som en reaktion mod de visuelle forringelser af byerne, og der findes lignende bevægelser i Sverige, Norge, Finland og Estland.

Foreningen lægger vægt på, at de nødvendigvis ikke er utilfredse med de arkitektoniske udformninger af bygningerne, men at der ikke bliver taget nok hensyn til bymiljøet, når der bliver bygget nyt.

Magasin var den eneste århusianske bygning på Jep Lofts top-ti-liste, men han mener dog, at der er andre kritisable bygninger, som ikke tager hånd om den gamle sjæl. Fiskergade 2 og bygninger langs Frederiksgade og Jægergårdsgade nævnes blandt andet, og han mener, at det har konsekvenser.

– Store bygninger passer ikke ind i en middelalderby. De dræber livet i gaderne, og der kan blive mennesketomt, siger han.

Ifølge Jep Loft er der to parter, som skal tage ansvar, hvis problemet med dårligt bymiljø skal kommes til livs.

– Kommunerne bør udarbejde bevarende lokalplaner, hvor man ikke må ændre på facaderne i de gamle middelalderbyer. Og så skal der ske en holdningsændring blandt arkitekter, så det bliver legitimt, at alt nybyggeri ikke nødvendigvis behøver at se nyt og moderne ud. Arkitekter tænker tit i tidens ånd og ikke på stedets ånd, slutter Jep Loft.

https://stiften.dk/aarhus/-Som-en-knytnaeve-i-ansigtet-paa-Midtbyen-Arkitektur-revser-saetter-Magasin-paa-uheldig-liste/artikel/593004
Nyere indlæg »

© 2025 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑