Tag: Arkitekturhovedstad 2023.

Indre By Lokaludvalg i København har sendt dette brev til Teknik- og Miljøudvalget:

“23. august 2024                                                                                                        J.nr. 2024-0169887

Teknik- og Miljøudvalget

Evaluering af Arkitekturhovedstad 2023.

Indre By Lokaludvalg har drøftet Teknik- og Miljøforvaltningens notat om Opsamling på Arkitekturhovedstad 2023. Et relevant
spørgsmål må være, om byen har fået nok ud af den store indsats. Vores konklusion er, at der utvivlsomt har været stor tilfredshed
blandt arkitekter og i byggebranchen, mens dette næppe gælder i samme grad for byens almindelige borgere.

Den gode mulighed for at komme i dialog med Københavns borgere – som har erfaringer fra livet i byen – blev forpasset og endte som en
fejring af branchen selv. Få københavnere vil i fremtiden sige: Kan du huske dengang vi var Arkitekturhovedstad? Og arrangementet vil
næppe sætte varige aftryk.

Vi har følgende kommentarer til projektets fire hovedformål:

1. Styrke faglig viden og dialog om arkitekturens rolle for at nå bæredygtighedsmålene.

Dette er naturligvis relevant. Bæredygtighed er vigtigt for klimaet, og klimaet er essentielt for vores livsbetingelser. Men arkitekturens
generelle betydning for borgernes trivsel og velvære kunne også have været på dagsordenen. Et godt bymiljø er af afgørende betydning, og
der spiller arkitekturen en direkte rolle, som den desværre ikke har varetaget på et acceptabelt niveau. Det moderne byggeri skaber ikke
gode bymiljøer. I et af bidragene til publikationen ”Come On Copenhagen” hævdes det at ”Byens rums raison d’être er såvel at
stimulere som manifestere individets autonomi og det kollektive demokrati”. Det lyder for os noget teoretisk. Byens rum skal vel først
og fremmest skabe tryghed og trivsel for byens borgere og besøgende.

2. Styrke borgerinvolvering og dialog om Københavns udvikling.

Borgerdialogen har været ”oven fra og ned”. Arrangementerne har primært haft til formål at formidle og informere borgerne om
arkitekturens fortræffeligheder. Tanken om, at mange i befolkningen er utilfredse med den herskende modernistiske arkitektur, er næppe
faldet arrangørerne ind. Der var brug for, at fagfolkene lyttede til borgernes ønske om mere menneskevenligt byggeri, der skaber gode
bymiljøer. Se f.x. meningsmålingen sidst i denne artikel:

Arkitekturopprøret med pris til årets styggeste og peneste nybygg – NRK Kultur og underholdning

Fagfolkene havde behov for at blive klogere og komme på bølgelængde med de borgere, som skal færdes i de nye bykvarterer.
Det skete ikke. De kommende nye bydele vil som hidtil blive bygget uden reel inddragelse af borgernes ønsker og input via borgerdialog.

3. Brande København som en af verdens bedste byer at leve i og dermed sikre eksponering til kommende turister og besøgende.

I forbindelse med Arkitekturhovedstad 2023 er der blevet holdt festtaler, hvor byggebranchens folk har haft lejlighed til at hylde sig
selv og hinanden. Men at København er blandt verdens bedste byer, skyldes ikke den moderne arkitektur. Tværtimod. Der er talrige
eksempler på, at nyt, utilpasset og hensynsløst byggeri har skadet ældre bymiljøer, og meget få eksempler på at den har søgt at tilpasse
sig de eksisterende forhold og dermed bidraget til sammenhæng og harmoni. Og de nye bykvarterer tiltrækker næppe turister og
besøgende. Man burde have udvist større selverkendelse og benyttet lejligheden til at opnå indsigt i og gøre op med fortidens fejl.

4. Positionering og fejring af Københavns arkitektur både internationalt og lokalt.

Som følge af betragtningerne ovenfor finder vi, at præmissen er forkert. Der er ikke ret meget at fejre. Man kan fremhæve de ældre
bydele for deres skønhed og gode bymiljø, men Arkitekturhovedstad 2023 skulle vel handle om vor tids arkitektur? Kræfterne burde i
stedet være brugt på at følge med tiden og bringe Københavns ny arkitektur i overensstemmelse med den tendens, der nu ses overalt i
Europa, hvor der bygges nye, attraktive bykvarterer i en til stedet passende traditionel stil.

Vores konklusion er, at arrangørerne af Arkitekturhovedstad 2023 forsømte en enestående lejlighed til at drøfte fremtidens arkitektur og
herunder den modernistiske ideologi. Man burde have engageret sig i en dialog med byens borgere med det formål at forstå deres ønsker til fremtidens byggeri. Derved kunne Arkitekturhovedstad 2023 have sat sig varige spor, f.eks. i en revision af planerne for de kommende byudviklingsprojekter.

Med venlig hilsen
Indre By Lokaludvalg”

Lokaludvalget modtog dette svar fra Teknik- og Miljøforvaltningen:

“Besvarelse vedrørende Arkitekturhovedstad 2023

Kære Indre By Lokaludvalg

Tak for henvendelsen fra den 23. august 2024. Da I har skrevet til Teknik- og Miljøudvalget, svarer jeg på vegne af teknik- og miljøborgmesteren, der er forperson for udvalget.

Det betyder også, at jeres henvendelse og dette svar vil blive delt med udvalgets medlemmer, der kan reagere af egen drift.
Jeg besvarer jeres henvendelse og kommentarer, da det vedrører mit ansvarsområde i forvaltningen.
Forvaltningen har den 11. marts 2024 sendt en orientering om opsamling på Arkitekturhovedstad til Teknik- og Miljøudvalget. Den samme
opsamling er den 27. maj 2024 sendt til to medlemmer af Indre By Lokaludvalg Jep Loft og Michael Thorup, samt udvalgets sekretær Christian Christensen.
I opsamlingen fremgår, at Arkitekturhovedstad havde 547 unikke events. Alle events var borgerrettede og åbne for alle københavnere.
Langt størstedelen af alle events var arrangerede af kulturinstitutioner. Der var kun ganske få arrangementer, der havde byggebranchen som
afsender. Mange events har været lokalt forankret i regi af kommunens kulturhuse og områdefornyelser. Ca. en tredjedel af alle events handlede om Københavns historie, historiske arkitektur, fredning eller bevaring.

Forvaltningens vurdering er, at balancen mellem temaerne bæredygtighed, borgerinddragelse, positionering og branding blev imødekommet.

Venlig hilsen

Karsten Biering Nielsen
Vicedirektør

Klima og Byudvikling
Teknik- og Miljøforvaltningen”

Link til artiklen i Byrummonitor