Tag: blox
I forlængelse af afstemningen om den værste bygning i 2021 skrev vi følgende til Realdania:
“Hr. Lars Krarup, Realdania.
Vedr. Pavillonen i Ringsted og Realdanias projektpolitik i almindelighed.
Kære Hr. Krarup.
Arkitekturoprøret har i en afstemning kåret den nye Pavillon i Ringsted som det værste byggeri i 2021. Uanset hvad De måtte mene om Arkitekturoprøret, går vi ud fra, at De hellere havde været denne kåring foruden. Det bør betænkes, at det er almindelige borgere (heraf sandsynligvis mange fra Ringsted), der med et overvældende flertal har truffet valget. Ingen i vores ledelse har blandet sig i hverken nomineringer eller afstemning. Afstemningsresultatet har vakt betydelig opmærksomhed i pressen – ikke bare den lokale, men også den landsdækkende.
Stemmetallene kan ses her:
Som vi tidligere har givet udtryk for, føler vi, at Realdania bør tilstræbe alene at støtte projekter, der af et bredt flertal opfattes som gavnlige; det kan ikke være ønskværdigt at gennemføre projekter, der deler befolkningen og gør mange mennesker fortvivlede. Pavillonen kommer i forlængelse af projekter som BLOX og Nyborg Slot. Alle tre er udtryk for en holdning blandt arkitekter, der går ud på, at man ikke skal bekymre sig om lægfolks kritik. Arkitekten bag BLOX udtalte endda et ønske om at provokere.
Realdanias formue er skabt af almindelige låntagere. Derfor bør man vise ydmyghed og respekt for almindelige menneskers følelser. Det kan ikke være rigtigt, at man optræder hensynsløst på sårbare, historiske steder.
Der er efter vor mening brug for en holdningsændring i Realdania.
Med venlig hilsen
Jep Loft, formand
Arkitekturoprøret.”
Vi har modtaget dette svar:
|
|
|||
“Kære Jep.
Realdanias bestyrelsesformand Lars Krarup har bedt mig sende dig et uddybende svar vedr. din henvendelse omkring pavillonen på Ringsted Torv, hvor du fortæller om afgørelsen på jeres afstemning og deler din holdning til Realdanias arbejde med nyere arkitektur mere generelt.
Arkitektur har stor betydning for hverdagen og for vores byer og vores livskvalitet, og det er derfor helt naturligt, at nybyggeri vækker debat. Det er jeres afstemning i Arkitekturoprøret jo også et klart udtryk for. Vi hilser dialogen og engagementet velkommen, selvom vi selvfølgelig er ærgerlige over den aktuelle afgørelse på jeres afstemning.
For Realdania er det vigtigste, at torv og pavillon i Ringsted bidrager til et levende bymiljø for beboere og besøgende. Vi synes derfor, det er mest rimeligt at bedømme projektet på Ringsted Torv, når det for alvor er taget i brug som bygning og byrum, og vi har set, hvordan torvelivet udvikler sig over tid. Mange aktører har været involveret i processen undervejs, og som jeg forstår det, er der gjort meget for at imødekomme lokale ønsker og behov.
Der vil altid være flere holdninger til arkitektur og ikke mindst nybyggeri. Ligesom der også altid vil være flere holdninger til projekter, som Realdania vælger at støtte. Også når det gælder udseende. Realdanias holdning er, at arkitektur er andet og mere end det øjet ser – det handler også om at skabe nye muligheder for byliv og gode rammer for fællesskab. Vi håber derfor, at pavillonen i Ringsted vil bidrage til begge dele. Det vil også være til gavn for kulturlivet og aktiviteter i og omkring Sct. Bendts kirke.
Jeg takker dig for din store interesse i Realdanias arbejde.
Med venlig hilsen
Nina Kovsted Helk
Filantropidirektør (CPO)”
Debat: Der er en Berlinmur imellem dem, der bygger, og dem, der bruger bygningerne
Det sker jævnligt, at fagfolk kritiserer Arkitekturoprøret i Byrummonitors spalter. Men når befolkningen råber op, og undersøgelser viser, at folk foretrækker ældre arkitektur, burde byggeriets folk tage kritikken til efterretning, skriver selvudnævnt arkitekturoprører Kristian Kristiansen i dette debatindlæg.
DEBAT29. SEP. 2020 KL. 04.00
KRISTIAN KRISTIANSEN
Tidligere lektor, DTU, og blogger om byggeri på Realdaniakritik.dk
Med jævne mellemrum er der folk fra byggeriets verden, der forholder sig kritisk til Arkitekturoprøret. Som da Anne Katrine Harders var ude med riven her på Byrummonitor 24. august.
Jeg følger med fornøjelse med på Arkitekturoprørets facebookside. Navnlig nyder jeg deres fotodokumentation, fordi den får det til at stå helt klart, at der ingen grænser er for, hvor grimt og hvor hensynsløst over for omgivelserne det er muligt at bygge i dag. Og hvor meget godt byggeri, der blev lavet før i tiden.
Arkitekturoprøret er en folkelig modstand mod moderne byggeri. Som en norsk undersøgelse beskrevet i Byrummonitor viser, foretrækker en række adspurgte nordmænd ældre byggeri og byområder frem for nye.
DEBATSERIE
Er der behov for et oprør?
En højtråbende fløj er opstået i debatten om vores byrum: kritikere – eller ligefrem modstandere – af moderne arkitektur.
Imens antyder enkelte forskningsprojekter, at folk trives bedre i ældre arkitektur.
Har Arkitekturoprøret en pointe? Bør vi tage et opgør med den modernistiske arkitektur? Eller ligger problemet et helt andet sted?
I en ny debatserie – ’Er der behov for et oprør?’ – har vi bedt en række fagfolk give deres bud på, hvad der er galt, og hvordan det kan løses.
Arkitekturoprøret burde snarere end at møde sarkasme og kritik fra dem, der bygger, give anledning til dybe overvejelser i byggeriets verden. Hvordan kan det være, at mere end 100 år gamle bygninger opleves som bedre end de nutidige?
Arkitekten er snarere indkøber end designer
Arkitekturoprøret retter skytset mod arkitekterne, men hvor meget indflydelse har arkitekter i dag på resultatet af byggeprocessen?
Meget byggeri er i dag samlesæt, hvor der indkøbes betonelementer, færdige trapper, færdige elevatorer, vinduer, facadebeklædning og så videre. Arkitekten er ofte snarere indkøber end designer.
Samtidig udbydes meget nutidigt byggeri som totalentrepriser, hvor det er entreprenøren, der har det største og sidste ord.
Læg dertil, at meget byggeri er styret af developere, som kan have gode intentioner, men skal sælge en masse kvadratmeter for derefter at trække sig ud.
Eller måske er problemet, at arkitekter lægger for stor vægt på at skabe ’værker’? Bygninger, som skal være ’arkitektur’, støjer ofte meget.
I sommer besøgte jeg Vadehavscentret i Ribe. Det er en virkelig flot bygning. Så flot, at man overhovedet ikke lægger mærke til omgivelserne og ikke kan finde indgangen.
Hvordan kan Blox være i skala?
Kriterierne for, hvad det er godt, og hvad der er dårligt i arkitekturen, synes uklare. I mange arkitekturanmeldelser er der en klar overvægt af æstetiske hensyn. Et højhus kan blive bedømt fantastisk alene på grund af dets omrids og linjer. Eller det kan dømmes som grimt, uden at det er til finde ud af hvorfor.
Arkitekturoprøret elsker at hade Blox, og for mig – og vist de fleste københavnere – er det oplagt, at der er tale om en bygning, der fylder for meget og ikke falder godt ind i forhold sine omgivelser.
Alligevel er der arkitekter, der forsvarer Blox og argumenterer for, at bygningen er i skala. Hvis Blox er i skala, hvad kan så overhovedet være ude af skala?
Gøres der i arkitekturen i dag brug af viden om, hvordan bygningerne og deres indretning påvirker os mennesker? Der findes stort set ingen forskning i, hvordan de færdige byggerier fungerer. De såkaldte POE (Post Occupancy Evaluations), hvor bygninger evalueres af brugerne, laves stort set ikke i Danmark.
Ingen i byggeriets verden opsamler erfaringer med bygninger i brug. Ingen forsøger at produktudvikle ud fra erfaringer. Der er en Berlinmur imellem dem, der bygger, og dem, der bruger bygningerne.
I nedenstående artikel er der desværre sket en redaktionel fejl hos Information. Ordene “Der går sågar rygter om, at Erhvervsministeriet har stillet krav til blandt andet DAC om, at de skulle flytte ind i BLOX som betingelse for at modtage tilskud fra ministeriet” lød i det indsendte indlæg: “Erhvervsministeriet har efter sigende stillet krav til bl.a. Dansk Design Center om, at de skulle flytte ind i BLOX som betingelse for at modtage tilskud fra ministeriet.“
Ukritisk DR-program
Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret
DR viser for tiden en ny serie: »Arkitektur der deler vandene«. Første afsnit omhandlede to huse, der bevidst tilsigter at provokere. Det ene var BLOX i København. Det var trist at se, hvordan DR behandlede BLOX.
En rimelig måde ville have været også at give ordet til de provokerede. Men det skete ikke. Man taler om ’arkitekturkløften’, som adskiller os almindelige lægfolk fra fagfolk. Fagfolkene har for vane at lovprise sig selv og hinanden for deres strålende arkitektur – uden at bekymre sig om lægfolkenes fortvivlelse, når der bygges hensynsløst i de gamle bydele eller dødkedeligt i de nye. Det var det, der skete i udsendelsen.
Arkitekten Rem Koolhaas blev omtalt som en »stjernearkitekt«, der mener, at København er en kedelig by. Den mangler liv og larm, og det retter BLOX op på. Bygherren og ejeren af BLOX, Realdania, deltog ikke i udsendelsen. De overlod det til en lejer, Dansk Arkitektur Center (DAC), at tale bygningens sag. DAC’s direktør var sat på en uriaspost. Men som samtalen skred frem, gik det op for ham, at han ikke havde noget at frygte. Der blev ikke stillet kritiske spørgsmål. Han slap afsted med at påstå, at huset tager hensyn til kulturarven, at det viser respekt for omgivelserne, at husets grønne farve passer godt til byens grønne spir, og at opdelingen i blokke er en tilpasning til byens proportioner. For almindelige mennesker er det sort tale.
Det kunne have været interessant at høre om økonomien for BLOX. Blev det ikke meget dyrere end budgetteret? Nogle af lejlighederne på de øverste etager står vist tomme. Og de huslejeindtægter, som Realdania får ind fra DAC, har de for en stor dels vedkommende selv betalt i støtte til DAC. Der går sågar rygter om, at Erhvervsministeriet har stillet krav til blandt andet DAC om, at de skulle flytte ind i BLOX som betingelse for at modtage tilskud fra ministeriet.
BLOX er almindeligt kendt som et æstetisk misfoster og en funktionel fiasko. Men udsendelsen gav et helt andet indtryk. Den sluttede af med at påstå, at BLOX har åbnet for en vigtig debat. Den debat kom der bare ikke noget af i udsendelsen.
Arkitekturoprøret: København har Danmarks værste nybyggeri
København har det værste nybyggeri.
Det fastslår foreningen Arkitekturoprøret i hvert fald i en ny afstemning.
Foreningen, der er registreret i både Danmark, Norge og Sverige, og som kæmper imod at nybyggerier bliver ‘firkantede kasser’, har nemlig kåret konturhuset Østerport II i København som det værste danske nybyggeri indenfor de seneste fem år.
Afstemningen har fundet sted på foreningens Facebook-side, hvor de over 4.000 medlemmer har kunnet nominere og stemme på, hvilket nybyggeri der skulle løbe med den lidet flatterende titel som Danmarks værste.
Årsagen til at Danmarks værste nybyggeri skal findes, skyldes ifølge formand for Arkitekturoprøret i Danmark, Jep Loft, at borgerne ofte bliver overhørt, når nye bygninger skal opføres.
»I 50-70 år har debatten om byggeri været domineret af aktørerne. Samtidigt river almindelige mennesker sig i håret over noget af det nye byggeri, og nu skal de almindelige mennesker komme til orde,« siger Jep Loft i et interview med Århus Stiftstidende.
Østerport tager som nævnt førstepladsen, og også på listens andenplads finder vi et københavnsk nybyggeri.
Bygningen Blox, der er beliggende mellem Langebro og Det Kongelige Bibliotek i København, indtager nemlig pladsen foran Papirtårnet i Silkeborg, der altså må ‘nøjes’ med en tredjeplads.
Tilbage i april 2019 fortalte Jep Loft i et interview med B.T., at Blox ville tage sig bedre ud et andet sted end imellem Langebro og Det Kongelige Bibliotek i København.
»Hvis den lå i Aarhus containerhavn, ville den være fin. For den ligner containere. Men den ligger 75 meter fra et bryghus, som Christian d. 4. byggede og ikke langt fra Christiansborg Slot. Bygningen passer ikke ind,« sagde Jep Loft dengang.
I det hele taget er København indehaver af mange af listens værste nybyggerier.
Hele seks af de 14 pladser på listen indtages af bygninger beliggende i hovedstaden.
Arkitekturoprørets liste over Danmarks værste nybyggerier
1. Østerport II, København.
2. BLOX, København.
3. Papirtårnet, Silkeborg.
4. Bohrs Tårn, Carlsbergbyen, København.
5. Cab Inn, Arni Magnussonsgade, København.
6. Ceres, Aarhus.
7. Niels Bohr-bygningen, København.
8. Højhus, Havneparken, Kolding.
9. Tivolihjørnet, København.
10. TBT Tower, Odense.
11. Eternitten, Aalborg.
12. Nytorv, Middelfart.
13. Trianglen, Vejle.
14. Frederiksbjerg Skole, Aarhus.
Kilde: Arkitekturoprøret Danmark.FOLD UD
Derudover er der nybyggerier med på listen fra blandt andet byerne Aarhus, Aalborg, Vejle og Middelfart.
Prisen for Danmarks værste nybyggeri overrækkes 10. marts i Stockholm, hvor også den svenske udgave af prisen vil blive uddelt.
I forbindelse med prisuddelingen vil folkene bag Østerport II blive inviteret med til Stockholm for at modtage prisen, skriver Arkitekturoprøret på Facebook.
Det drejer sig om direktør Lars Kragh fra tegnestuen KHR Architecture og CEO Tonny Nielsen fra Fokus Asset Management A/S, der er bygherre på Østerport II.
Kære Nina Kovsted Helk og Peter Cederfeld. 27/11-2019
Tak for vores behagelige møde d 20/11. Jeg var glad for, at I tog jer tid til at høre på mig og opfordrede til fortsat dialog. Nu har jeg meldt mig ind i Realdania.
Jeg var naturligvis skuffet over, at der ikke kom noget konkret ud af mødet, og jeg forstår stadig ikke, hvorfor I var så afvisende over for vores forslag om at støtte arbejde med bevarende lokalplaner i Københavns middelalderby.
I siger, at I ikke vil ind i noget politisk. Jeg kan ikke se, at der er noget særligt politisk i at støtte bevaring af kulturarven. Der er da mere politik i at medvirke til at affrede anlægget ved Nyborg Slot og nedrive to huse, før godkendelse af byggeprojektet forelå. Og I vil ikke henvende jer til Københavns Kommune. Hvis viljen var til stede, kunne man sikkert få kommunen til at henvende sig til jer. Jeg opfattede det, som om I mangler viljen, og det er ærgerligt. Jeg kan ikke tænke på nogen måde, hvorpå man kan opnå at beskytte så megen kulturarv for så få penge. Er I virkelig sikre på, at I uden videre vil afvise vores forslag? Vil I ikke overveje det igen?
Arkitekturoprøret beklager de kontroversielle byggerier BLOX og Nyborg Slot. Hvad sådanne projekter angår, synes vi, at I bør ændre jeres politik (og helst benytte jer af os til at gøre det). Vi er ikke modstandere af nybyggeri. Men vi ønsker at passe bedre på de gamle bymiljøer, og vi ønsker bedre nye bymiljøer end dem, der er skabt de sidste 100 år.
Vi hører ofte udsagnet om, at ingen ønsker at blive uvenner med Realdania, fordi I har så mange penge. Ingen ønsker at afskære sig fra at modtage støtte fra jer. Og vi er ikke i tvivl om, at I med byggeri som BLOX skaber en meget større og mere udbredt frustration end den, I selv direkte bliver konfronteret med. I får uforholdsmæssigt mange fjender p.g.a. sådanne projekter, sammenlignet med antallet af venner, I får for alt jeres øvrige meget påskønnelsesværdige arbejde. Det kan da ikke være i jeres interesse?
Hvis Realdania vil experimentere med avanceret nybyggeri, bør det ske på steder, hvor man ikke ødelægger noget værdifuldt bestående. Det kunne være i Ørestaden, som virkelig har brug for et løft. Det bør ikke ske i sårbare middelalderbykerner. I jeres branche er der ikke plads til store fejltagelser.
Arkitekturoprøret er exponent for den kløft i befolkningen, som moderne byggeri har skabt gennem de seneste 100 år. Berlingske bringer i dag et indlæg om den:
På den ene side af kløften står arkitektstanden og den herskende klasse. På den anden side står vi lægfolk, almindelige mennesker som kun sjældent er kommet til orde (før nu). Vi er overbeviste om, at vi repræsenterer et flertal i befolkningen. Utilpasset nybyggeri har ødelagt værdifulde bymiljøer overalt i landet. Det kan ikke bortforklares med fine ord som ’dialog’, ’fortælling’, ’reference’ o.s.v. Og selv om 90 % af bygningsmassen er af nyere dato, er det så godt som aldrig lykkedes at skabe nye bymiljøer med liv og atmosfære. Gode huse at bo i giver nok livskvalitet for nogle få, nemlig beboerne. Men et godt bymiljø giver livskvalitet for mange flere, nemlig også alle andre i byen. Et godt bymiljø har også et socialt aspekt. Det reducerer risikoen for kriminalitet. De sidste 100 års nybyggeri har fejlet i katastrofal grad. Dårlig byplanlægning har endog skabt ghettoer. Fagfolkene har ikke magtet deres opgave. Realdania bør i højere grad medvirke til at gøre op med tidligere tiders åbenlyse fejl.
Derfor synes vi, at Realdania bør have en tættere kontakt til de mange på den anden side af kløften. Det er dér, debatten foregår nu. Det lille barn i Kejserens Nye Klæder kan være en nødvendig stemme i debatten. Realdanias historiske rødder og økonomiske fundament tilsiger, at I bør udbygge den kontakt. Jeres formue er skabt af almindelige låntagere.
Det forekommer os, at I har for mange rådgivere fra den fine side af kløften og for lidt kontakt til os på den anden side. Kunne I ikke i højere grad høre vores argumenter, før I engagerer jer i kontroversielle projekter som BLOX og Nyborg Slot? Vi ville også have advaret jer mod den fjerde side af Oluf Bagers Plads i Odense. Byggeriet i Carl Nielsen-kvarteret burde være tilpasset. Hvad angår idéer til bedre nye bykvarterer, kan vi blandt andet pege på min artikel i det nye nummer 9 af Byggeri: http://www.e-pages.dk/odsgard/777/
Arkitekturoprøret er det eneste betydelige forum for lægfolkenes sag, og derfor foreslår vi, at I formaliserer kontakten til os.
Med venlig hilsen
For Arkitekturoprøret
Jep Loft, formand
| Nina Kovsted Helk | ons. 27. nov. 11.30 (for 2 dage siden) | ||
| til Peter, mig |
Tak for din mail, vedhæftede brev og for mødet.
Jeg sætter pris på at du har taget dig tid til at udarbejde en opsamling fra mødet men jeg er, måske ikke så overraskende, ikke helt enig i din udlægning heraf.
Vedr. vores drøftelse af dit ønske for Realdanias rolle i udarbejdelse af bevarende lokalplaner for Københavns middelalderby er jeg ikke enig i din udlægning af hvad vi sagde – og ikke sagde. Men når det er sagt så er konklusionen den samme, nemlig at det er Københavns kommune du/I skal henvende jer til.
Jeg er heller ikke enige med dig i din tolkning og forståelse af det du kalder ”vores politik” men sætter – som du ved – pris på dialogen og respekterer naturligvis at andre har en anden holdning end os.
Endelig deler jeg ikke dit billede af at vi alene har rådgivere fra det du kalder den ”fine side af kløften” men anerkender at det er det billede du/i har, og det vil jeg bestemt tage til efterretning.
Jeg vil gerne igen takke for dit tilbud om din/jeres rådgivning, det vil vi tage med i vores overvejelser fremadrettet.
Med venlig hilsen
Nina Kovsted Helk
Filantropidirektør (CPO)
Seneste kommentarer