Lad os bygge smukt igen

Tag: Bredgade 74 A

Københavns Kommune er nomineret

Københavns Kommune er nomineret til afstemningen om den myndighed, der har skadet bybevaringen mest i 2023.

Begrundelsen er, at kommunen ikke har levet op til sit ansvar for at forvalte vores vigtigste kulturarv: de enestående bymiljøer. Ingen dansk kommune har en større arv at forvalte. Derfor har kommunen også et særligt ansvar. Udviklingen har vist, at den ikke magter sin opgave.

Kommuneplan 2019 bestemte, at der skulle udarbejdes lokalplaner for Indre By og Christianshavn. Men intet er sket. Forvaltningen er været helt uinteresseret i konstruktive forslag fra Indre By Lokaludvalg, hvorefter bymiljøerne kunne beskyttes uden væsentlig arbejdsindsats.  Teknik- og Miljøforvaltningen har 2.500 medarbejdere og et budget på 2,6 mia. kr. Men den har ikke kunnet finde ressourcer til at udarbejde lokalplaner, som mange små kommuner for længst har gjort.

Så længe der ikke er lokalplaner, vil developpere og bygherrer komme med nye idéer til nedrivninger. Forvaltningen skal så i stedet bruge sine ressourcer på en strøm af nedrivningssager for bevaringsværdige bygninger:

   Jagtvej 171 er nedrevet. ATP er bygherre. Så meget for deres grønne bæredygtighedsprofil.

 

    Esplanaden 30 er nedrevet. Hotel Guldsmeden skulle bruge pladsen.

 

    Bredgade 74 A nedrives p.g.a. fejl i forvaltningens sagsbehandling. Dansk Design Muesum står for nedrivningen.

Forvaltningen anbefalede nedrivning af frygt for, at Kommunen ellers kunne blive tvunget til at købe huset. Havde man gjort sig den ulejlighed at spørge ejerne, ville man have fået det svar, at de aldrig ville sælge. Sagen  viste, at hverken forvaltning eller politikere  har forstået systemet med fredede og bevaringsværdige bygninger. Se nærmere her:

Arkitekturoprøret kæmpede forgæves imod nedrivning af hus fra 1777. Politiken Byrummonitor d. 4/5 – 2023. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

 

    Kulbanevej 32 nedrives.

 

         

Paladsteatret skal nedrives.

Den seneste nedrivningssag er Paladsteatret, som skal erstattes af et meget stort kontorhus. Egmont og Nordisk Film fortsætter med at vandalisere København, som om de ikke allerede har gjort skade nok i Pilestræde, Landemærket og Møntergade. Da kommunen iværksatte en afstemning om “Byens Sjæl”, vandt Palads stort. Man omdefinerede så kriterierne til, at bevaringsværdige huse ikke måtte deltage. Logikken er svær at få øje på. Planen om at bevare byens sjæl er nu faldet til jorden.

Forvaltningen er desuden kommet med skiftende og uholdbare begrundelser for at afvise forslag til bybevaring fra Indre By Lokaludvalg. Bl.a har det vist sig, at den ikke selv forstod retsvirkningerne af kommuneplanen i forhold til lokalplaner. I mere end et halvt år har lokaludvalget bedt om er møde med en af de tre direktører i Teknik- og Miljøforvaltningen. Men ingen har ikke kunnet afse tid.

Al snak om bæredygtighed i kommunen klinger hult, for nedrivning er et enormt ressourcespild. Borgmesteren synes at være ude af trit med sin forvaltning: Københavnerborgmester vil forbyde nedrivning: Bevaring bør altid være udgangspunktet (msn.com)

 

    Det nye Sølund. Bygherre er KAB.

Den fine husrække langs Sortedamssøen (med bl.a. “Irmahønen”)  skal nu ødelægges af trivielt kassebyggeri i form af Det nye Sølund. På intet tidspunkt faldt det kommunen ind at lave en lokalplan, der krævede hensyntagen til det eksisterende bymiljø.

 

    “Perlerækken” i Jernbanebyen.

Hvis kommunens lokalplan for Jernbanebyen baseres på det foreliggende vinderprojekt, skabes et nyt trivielt forstadskvarter, hvor et enestående bymiljø kunne været opstået.

 

Arkitekturoprøret kæmpede forgæves imod nedrivning af hus fra 1777. Politiken Byrummonitor d. 4/5 – 2023.

Arkitekturoprøret fik foretræde for Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune d 8/5-2023  i sagen om Designmuseets nedrivning af Bredgade 74A.

Her er vores talepapir fra mødet:

Byhus beliggende i kulturmiljø, Bredgade 74A, Indre By. SAVE-værdi 4.

Bygninger med SAVE-værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.

 

Vi har peget på 8 argumenter vedr. selve sagen, dvs at huset bør bevares:

 

  1. Københavns Indre By er Danmarks (og Nordens) vigtigste kulturarv. Det hører blandt Københavns Kommunes fornemste opgaver at beskytte og bevare dette bymiljø.
  2. Et museum skal bevare kulturarven for eftertiden – ikke ødelægge den.
  3. Det er uacceptabelt, at ejeren bevidst lader en bevaringsværdig bygning forfalde og derefter bruger bygningens tilstand som argument for nedrivning. Dette bør ikke danne præcedens.
  4. Kommuneplanstrategi 2023 fremhæver i kapitlet om byens sjæl og kulturarv, at selv bygninger med lav bevaringsværdi kan have vigtig betydning for lokalmiljøet, og arbejdsprogrammet for Kommuneplan 2024 lægger vægt på bevaring af bygninger.
  5. Allerede i 2017 protesterede vi over for museet imod nedrivningsplanerne. Af korrespondancen fremgår, at museet begrunder nedrivningen med, at huset ikke er fredet. Man har således ikke forstået det to-strengede system med fredede og bevaringsværdige bygninger.
  6. Det var ulykkeligt, at Kommunen ikke forhindrede nedrivningen i Esplanaden 30. Disse to sager understreger behovet for bevarende lokalplaner for Indre By, som foreskrevet i Kommuneplan 2019. Bygninger, registreret med SAVE-værdi 1-3, er fastlagt som bevaringsværdige i kommuneplanen. Det bør for Indre Bys vedkommende ændres til SAVE-værdi 1-6.
  7. Nedrivning er i strid med god klimapolitik.
  8. Tiden er løbet fra brutal fremfærd mod sårbare bymiljøer, og de folkelige protester er stigende.

TMF baserer sin anbefaling om nedrivning på procesrisikoen. Ikke på selve sagen.

Grunden til risikoen skulle være, at forvaltningen ikke fulgte op på den planmæssige forespørgsel af 23. november 2021 om erstatningsboliger før den 23. februar 2023, hvor bygherres rådgiver blev orienteret om, at der var politisk interesse for eventuel bevaring af bygningen.

 

Det er ikke noget overbevisende argument. Her følger vores kommentarer til TMFs anbefaling:

 

  1. Der kommer næppe nogen retssag. Det vil være dårlig PR for museet.

 

  1. Skulle det ske, har Museet en dårlig sag.
    • Bygherre var selv passiv fra 2016 til 2021. Man kunne også have rykket efter 2021.
    • Bygherre peger på husets dårlige stand som hovedargument. Man ejer et bevaringsværdigt hus i et udpeget kulturområde. Man er selv et museum. Den almindelige vedligeholdspligt er forsømt. Ejendommen er vanrøgtet. Det er selvforskyldt forfald. Råd er en naturlig følge. Borebiller kan bekæmpes med dieselbenzin.
    • Sagen fra Vigerslevs Allé er baseret på helt andre præmisser. Ejendommen var ikke vanrøgtet. Der var intet at bebrejde bygherren. Nævnet lagde desuden vægt på, at kommunen senest i juni 2016 fik kendskab til den påtænkte nedrivning af den eksisterende bebyggelse via volumenstudie, og at der på forhåndsdialogmøder i 2019 blev forelagt nyt forslag til butik og boliger med henblik på feedback fra kommunen til projektets realisering. Det har således i forbindelse med projektet hele tiden været forudsat, at den eksisterende bebyggelse blev revet ned. Det er ikke tilfældet i Bredgade. Museet har ikke haft en berettiget forventning om nedrivningstilladelse. Et hus med SAVE-værdi 4 er i kraft af sin arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse et fremtrædende eksempel inden for sin slags. Det er endvidere usandsynligt, at nævnet skulle ønske at fastlægge retningslinjer for sagsbehandlingstider i kommuner.
    • Museet har været passivt i 7 år og ladet huset forfalde. Det kan dårligt påberåbe sig KK’s passivitet.

 

  1. Hvis KK alligevel skulle tabe sagen, bør KK overtage ejendommen og sætte den i stand
    1. Huset har negativ værdi
    2. Ejendommen kan derfor købes til mindre end grundprisen
    3. Den har attraktiv beliggenhed
    4. KK har brug for mødelokaler, bl.a. til IBLU. Miljøpunktet vil kunne betale husleje. Borgerne kunne bruge et borgerhus.

 

  1. Erstatningssummen bliver næppe stor. Museet har ladet ejendommen ligge og forfalde. De har ikke haft travlt. Det er svært for bygherre at dokumentere et tab. Domstolene er tilbageholdende.

 

  1. Vi kender ingen tidligere erstatningssager efter §49. Er der nogensinde pålagt en kommune erstatning? Som altovervejende udgangspunkt er planlægning, herunder nedlæggelse af et § 14-forbud mod nedrivning og efterfølgende udarbejdelse af en bevarende lokalplan, erstatningsfri regulering. Bygherre har en tung bevisbyrde. Tabet vil skyldes den manglende vedligeholdelse af huset. Og erstatning fortabes i det omfang, der foreligger egen skyld.

 

  1. Hvis KK ikke vil beholde ejendommen, kan den sælges – sikkert med fortjeneste.

 

  1. Men skulle KK tilbyde at købe ejendommen, vil museet nok undslå sig. De vil næppe sælge.

 

  1. Hvis man alligevel giver nedrivningstilladelse, bør KK som led i en forhandling forlange, at et nyt hus bygges i stil med det gamle. Man bør ikke gentage fejlen fra Esplanaden 30, hvor der nu bygges et tarveligt, modernistisk betonhus midt i Frederiksstaden til skade for bymiljøet i et udpeget kulturområde.

 

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret

Link til artiklen i Byrummonitor

Desværre lyttede TMU ikke til vores argumenter. Udvalgets begrundelse lyder sådan:

>>Sagen om bygningen på adressen Bredgade 74A blev behandlet i Teknik- og Miljøudvalget i mandags. Teknik- og Miljøudvalget godkendte indstillingen fra Teknik- og Miljøforvaltningen om, at bygningen ikke bevares, da der er en betragtelig procesrisiko forbundet med nedlæggelse af et § 14-forbud.

Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten og Alternativet afgav følgende protokolbemærkning: “Partierne mener, det er ærgerligt og under al kritik, at Designmuseet bevidst ikke har vedligeholdt bygningen, men i stedet ladet den forfalde. Vi mener ikke, at manglende vedligehold som udgangspunkt skal betyde, at en bygning skal rives ned. Vi stemmer dog for forvaltningens indstilling med det udgangspunkt, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke har villet rejse en fredningssag, og at der er tvivl om bygningens alder.” <<

Begrundelse vedr. fredningssag viser, at udvalget ikke har forstået systemet med bevaringsværdige bygninger. Det skal jo netop beskytte de huse, der ikke kan fredes. Og hvorfor er det vigtigt at fastslå husets præcise alder? Udvalget får ikke den fornødne vejledning af Teknik- og Miljø Forvaltningen. Og TMF udviser sjældent nogen særlig omsorg for kulturarven. Det eneste glædelige i denne sag er, at TMFs besynderlige argument om procesrisiko ikke indgår i protokolbemærkningen.

Læs også denne artikel.

Byrummonitor d 9/5-2023.

 

© 2024 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑