Lad os bygge smukt igen

Tag: bybevaring

Nu kan man nominere kandidater til årets tre afstemninger.

  Kåret som bedste byggeri i 2021: Jomfrulågen i Faaborg.

 

Vi åbner nu for nomineringer til vores årlige afstemninger. Man kan stemme om:

  • Værste byggeri i 2022
  • Bedste byggeri i 2022
  • Dårligste kommune til bybevaring i 2022.

Alle har adgang til at nominere kandidater og senere til at stemme. Det kan ske på Facebook:

https://www.facebook.com/Arkitekturoproret

eller ved at man sender en mail til:

arkitekturoproeret@gmail.com

Nomineringer bør være ledsaget af privatejede billeder og evt. en motivering med en nærmere beskrivelse eller begrundelse.

Der kan nomineres kandidater frem til den 31. januar 2023. Derefter starter afstemningerne. De forventes afsluttet den 1. marts 2023.

Lignende afstemninger finder samtidigt sted i Sverige. Den norske afstemning er allerede afholdt.

Aarhus kåret som dårligste kommune til bybevaring

Antal stemmer DÅRLIGSTE KOMMUNE TIL BYBEVARING I 2020
288 Aarhus

 

Hør Kommunens reaktion i DR Radio P1 Morgen her. 

Læs artikel i Politiken Byrummonitor om afstemningen her.

 

180 Horsens                                       
76 København                               
75 Silkeborg                                   
60 Odense                                       
679 stemmer i alt.

 

Aarhus er nomineret til afstemningen om årets dårligste kommune til bybevaring.

Begrundelse: Der nedrives gamle og bevaringsværdige huse overalt i byen.  Ingen anden kommune synes at have en så  omfattende nedrivningsaktivitet.  Bevaring af kulturarven synes ikke at være en prioritet for kommunalpolitikerne.

De mange protester mod nedrivningerne gør tydeligvis intet indtryk. Borgerinddragelse  bruger man åbenbart ikke i Aarhus.

Nedrivningerne  medfører et ressourcespild, der  gør al tale om bæredygtighed meningsløs.

I efteråret faldt en hel husrække i Nørrebrogade

 

 

Jomsborg – Europaplads 6 skal nedrives

 

Efter stor strid om et lille, gammelt hus: Nu bliver det revet ned

Mindegade 10 og 12 skal nedrives

 

 

Vesterbrogade 2 er i fare

Det ser ud som om, at kommunen er  i gang med at skifte bygningsmassen ud med store betonhuse.

De nye sager kommer i forlængelse af en række ældre nedrivningstilladelser

   

bl.a. nr 32, 58 og 92 i den ellers velbevarede Frederiksgade,

 

     

i den ligeledes velbevarede Jægergårdsgade i nr 1 og 100 B

 

og i Nørre Allé.

   

Nørre Allé før                                                                     og nu.

 

Der er rigeligt med nybyggeri i Aarhus, så man skulle tro, at den gamle bykerne kunne få lov at være i fred. Dette er fra bymiljøet på Aarhus Ø:

Byen synes at have en ’fortætningspolitik’ som kan begrunde nedrivning af alle mindre huse, når blot de erstattes af større. Her er et eksempel:

https://politikenbyrum.dk/Nyheder/art8060076/Casa-vil-nedrive-10-villaer-for-at-bygge-233-lejligheder-i-Aarhus?utm_campaign=byrum&utm_content=11-01-2021&utm_medium=newsletter&utm_source=byrum

 

 

Odense er nomineret til afstemningen om årets dårligste kommune til bybevaring.

Begrundelse:

Sideløbende med, at Odense Kommune i 2020 har formuleret visioner om bybevaring i en ny, arkitekturstrategi, arbejder forvaltningen på at amputere en bevarende lokalplan for kvarteret Gerthasminde, der netop skulle sikre dette område af Odense, der i sit arkitektoniske udtryk er af allervigtigste nationale betydning.

Gerthasminde-kvarteret i Odense er et kulturhistorisk miljø i absolut særklasse, opført i årene omkring første verdenskrig. Intet sted i Danmark findes så stor og tæt en koncentration af huse tegnet af Anton Rosen, og intetsteds har stjernearkitekten haft så frie rammer til at realisere datidens drøm om den ideale bybebyggelse. Gerthasminde er på alle måder unikt. Derfor vedtog Odense Kommune i 1991 en restriktiv bevarende lokalplan, der indkapslede hele den karré, hvor kvarteret ligger.

Indenfor dette område på en grund, hvor der siden 1960’erne har ligget lave garager, og hvorfra der hidtil har været uhindret indkig til og udsyn fra kvarteret, ønsker Odense Kommune nu at tillade to firkantede boligblokke i ti meters højde. Til det formål har kommunen behændigt klippet den relevante matrikel ud af lokalplanen, så bygherren kan hjælpes i mål.

Kommunen tilsidesætter hermed de hidtidige bevaringshensyn. Manøvren vil amputere formålet med lokalplanen, og der vil pludselig kunne bygges på et område, som ellers i 1991-planen “på længere sigt” var tiltænkt som “grønt friareal […] for at gøre området kønnere”.

Den perle, Gerthasminde-kvarteret er, burde være en kilde til stolthed i Odense Kommune, og noget kommunen gjorde alt for at værne om og synliggøre.

© 2024 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑