Tag: bygningsfredningsloven
Vi har dette indlæg i Berlingske:
“Den 16/8 skrev en lang række TV-, musik- og filmfolk en stor hyldestartikel til kulturminister Jakob Engel-Schmidt her i avisen. Han har genskabt optimismen i deres branche. Gid vi kunne sige det samme. Vi arbejder for kulturarven, d.v.s. bevaring af vores bygninger og bymiljøer. På vores område står det slemt til, og kulturministeren har bestemt ikke imponeret os med sin indsats.
Vores ældre bymiljøer er vores vigtigste kulturarv. Men hvor lovgivningen på udmærket vis har beskyttet naturmiljøerne, hersker jungleloven på bymiljøområdet. Efter nedlæggelsen af amterne har vi fået et tostrenget system, hvorefter staten skal tage vare på de fredede ejendomme, og kommunerne skal beskytte de bevaringsværdige. Dette system har spillet fallit.
Bygningsfredningsloven fungerer ikke. Man kan ikke frede hele områder, og det er der brug for. Et enkelt fredet hus, der har en nabo af glas og stål, kan virke som en anakronisme. Det er harmoniske helheder, der skaber et godt bymiljø. Man kan desværre heller ikke længere frede det ydre af et hus uden også at frede det indre, fordi systemet med A- og B-fredninger blev ophævet i 1979. En fredning vanskeliggør derfor, at huset kan bruges til nutidige formål. Derfor forfalder mange fredede huse og ender med at blive revet ned. Slots- og Kulturarvsstyrelsen har modsat sig, at bygninger kunne moderniseres. Nogle bliver ombygget på trods af fredningen, hvorefter Bygningsfredningsloven desværre åbner for, at de bliver ”affredet” og overgår til kun at være bevaringsværdige.
De bevaringsværdige bygninger står under kommunal beskyttelse, men mange kommuner magter ikke den opgave. Værst har det været i Aarhus, hvor der er blevet nedrevet 60 bygninger med SAVE-bevaringsværdi 1-4 i perioden 2016-2022. I København nedrives løbende huse med bevaringsværdi 4; det seneste eksempel er et bindingsværkshus fra 1777, tilhørende Designmuseet. Teknik- og Miljøudvalget gav nedrivningstilladelse med en protokolbemærkning om, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke har villet rejse en fredningssag. Dette viser, at udvalget ikke har forstået systemet med bevaringsværdige bygninger. Det skal jo netop beskytte de huse, der ikke kan fredes, og for Designmuseet var det kun en fordel, fordi det gav frihed i brugen af huset.
Kulturministeriet er med mellemrum blevet gjort opmærksom på, at Bygningsfredningsloven ikke fungerer, og at der bør gøres noget for at bevare de ældre bykerner i deres helhed. I Frankrig klarede man det problem i 1962 med en enkelt lov på tre sider. Derfor er de franske byer så velbevarede. Men i Danmark er der intet sket.
Men ikke nok med at Kulturministeren forholder sig passiv. Han går endda i offensiven i sagen om Nyborg Slot, hvor hans egen Slots- og Kulturstyrelse ville tilsidesætte et forbud i Museumsloven og bygge et stort, nyt formidlingscenter på det gamle voldsted. Ikke overraskende blev projektet kendt ulovligt, men nu har kulturministeren lovet at klare problemet med en såkaldt ”anlægslov”. Efter vores mening er der tale om en særlov, der griber ind på den dømmende magts område. Det bør man ikke gøre i en retsstat.
Hvad angår nyt byggeri er vores optimisme også behersket. Kulturministeriet har nedsat et udvalg, som skal give Folketinget input til en ny, national arkitekturpolitik. Over hele Europa ser man nu tegn på opgør med utilpasset byggeri ude af proportion med eksisterende huse og uden sans for stedets ånd og ligeledes med det triste kassebyggeri, som den modernistiske arkitektur har leveret i flere menneskealdre. Men ingen af udvalgtes medlemmer synes at repræsentere de nye tanker.
Vi har bedt om et møde med ministeren, men det havde han ikke tid til. Nu, hvor han har fået skabt ro i TV-, musik- og filmbranchen, kunne han måske begynde at interessere sig for bygningsarven.
Claus M. Smidt, Foreningen til gamle Bygningers Bevaring.
Jenny Bendix Becker, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.
Iben Jagd, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.
Bonnie R. Mürsch, Bygningsbevaringsfonden.
Frederik Siemssen, Kultur & Arv.
Catharina Collet, medl. af Europa Nostra.
Niels-Knud Liebgott, medl. af Europa Nostra.
Peter Holst Eriksen, Bevar Palads.
Jep Loft, Arkitekturoprøret.”
Omtale i Politiken Byrummonitor
Den 1/12 fik Claus M. Smidt (formand for Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring), landskabsarkitekt Jens Hendeliowitz (medlem af Det særlige Bygningssyn) og Jep Loft fra Arkitekturoprøret foretræde for Folketingets Kulturudvalg.
Udvalget har nu stillet spørgsmål om kommentar til vores henvendelse til kulturministeren. Vi vil modtage en kopi at svaret, når det modtages.
Udvalget har sendt vores brev til ministeriet. Brevet havde følgende ordlyd:
Til Folketingets Kulturudvalg
I anledning af, at Kulturministeren ønsker at ændre museumsloven, så der kommer en bedre balance mellem beskyttelse og formidling af vores fortidsminder, skal vi hermed anmode om foretræde for Kulturudvalget.
Som svar på en anmodning af 21/5-2021 fik formanden for Foreningen til gamle Bygningers Bevaring, Claus M. Smidt, og jeg et løfte om et møde med Kulturministeren. Vi ønskede dengang at gøre opmærksom på behovet for en revision af bygningsfredningsloven, så hele byområder kan fredes, og så B-fredninger genindføres. Dette ønske deles så vidt os bekendt af alle med interesse for bygningsfredning, inclusive medlemmerne af Det Særlige Bygningssyn.
Da arbejdsgruppen vedrørende ændring af museumsloven blev nedsat, skrev vi igen til ministeren. Vi påpegede, at arbejdsgruppen ikke repræsenterede vore synspunkter, og vi anmodede derfor om at få sæde i arbejdsgruppen. Vi modtog aldrig svar på dette ønske.
Vi har siden rykket adskillige gange og har senest fået det svar, at den nye minister ikke har tid til at se os.
Vi konstaterer, at arbejdsgruppen om museumsloven foreslår, at der i forbindelse med dispensation til ændringer, som tilgodeser formidling af og tilgængelighed til fortidsminder, i ekstraordinære tilfælde kan ske en mere lempelig administration. Det er skræmmende, fordi ønsket om ”formidling” synes at skulle kunne berettige indgreb, der ellers er forbudt. Det er en ladeport, der åbnes. Men desværre var det ikke overraskende. Som nævnt fandt vi sammensætningen af arbejdsgruppen ubalanceret; med den sammensætning, var resultatet vel givet på forhånd.
Se f.x. denne artikel:
https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/08/16/farvel-til-h-c-andersens-hus-pov-d-16-8-2021/
Sagsgangen i forbindelse med Nyborg Slot var ikke noget kønt syn, og en lovændring hen over hovedet på dem, der fik medhold i klagen, vil være at føje spot til skade. En eventuel ny regel bør ikke åbne for stedfremmed byggeri som det, det er foreslået på Nyborg Slot.
Vi håber, at Kulturudvalget vil høre på os.
Med venlig hilsen
Claus M. Smidt, formand for Foreningen til gamle Bygningers Bevaring
Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret.
Seneste kommentarer