Tag: Carsten Maegaard
Debat: Vi arkitekter har også et medansvar for, at den moderne arkitektur har udviklet sig til kassebyggerier
Hvis punkthuse bliver ved med at dominere vores nye bydele, og byggerier som Axel Towers i København danner præcedens i den eksisterende by, kan vi hurtigt få ødelagt vores byer, skriver arkitekt Carsten Maegaard i dette afsnit i debatserien om moderne arkitektur.
DEBAT5. OKT. 2020 KL. 04.00
CARSTEN MAEGAARD
Arkitekt m.a.a.
Det er helt rigtigt, som Søren Nielsen skrev i sit debatindlæg i Byrummonitor 21. september, at byggeriet lægges i en spændetrøje af boligpolitik, lovgivning/bygningsreglement, grundpriser, finansieringsregler og udbudsregler, som indsnævrer arkitekternes plads til at bygge smukt.
Vi har imidlertid som arkitekter også et ansvar for, at nutidens byggeri er så ringe i æstetisk henseende, som det er tilfældet. Det vil jeg prøve at vise med nogle eksempler i dette debatindlæg.
DEBATSERIE
Er der behov for et oprør?
En højtråbende fløj er opstået i debatten om vores byrum: kritikere – eller ligefrem modstandere – af moderne arkitektur.
Imens antyder enkelte forskningsprojekter, at folk trives bedre i ældre arkitektur.
Har Arkitekturoprøret en pointe? Bør vi tage et opgør med den modernistiske arkitektur? Eller ligger problemet et helt andet sted?
I en ny debatserie – ’Er der behov for et oprør?’ – har vi bedt en række fagfolk give deres bud på, hvad der er galt, og hvordan det kan løses.
Ny by bør ikke bestå af punkthuse
Der bygges vanvittigt meget for tiden.
Erfaringen viser, at ny by på bar mark ikke bør være punkthuse eller blokke, men bør bygges i traditionel karréform med maksimalt fem etager plus-minus én, med gader og gårdrum i harmoniske forhold, kælderparkering eller parkeringshuse og forholdsvis korte facadelængder, så der opstår en afveksling, når man går hen ad gaden.
Derfor ser de fleste bygninger ud, som om de er uafsluttede, eller at taget er blæst af i sidste storm
Alligevel bliver der alt for tit bygget punkthuse, hvor vinden kører rundt, og der ikke er et semi-privat opholdsrum som i en karré. Og alt for tit bliver nyt karrébyggeri opført med alt for snævre gårdrum, som giver for meget skygge, for mange cykelskure, ganglinjer og for lidt græs (for eksempel Københavns Nordhavn og Sydhavn, Ceres Byen i Aarhus eller Kanalbyen i Fredericia).
Har arkitekterne ikke noget medansvar her?
Nedbrudte karreer ødelægger den bestående by
Det ærgrer mig, at man ved Axeltorv i København har nedbrudt karréstrukturen og erstattet den med fem tårne (punkthuse), der bryder den traditionelle bystruktur både horisontalt og vertikalt. Nogle af bygningerne rager op i 10 til 12 etager og bryder Københavns indre byprofil eftertrykkeligt.
Hvis byggerier som Axel Towers i København (de fem runde tårne) danner præcedens i den bestående by, kan vi hurtigt ødelægge de bydele, vi holder mest af, skriver Carsten Maegaard.
Når yngste advokatfuldmægtig på anden sal i det runde Axel Towers sidder på sit kontor med udsigt direkte ind i en seks etagers gavl fem meter væk, glæder hun sig nok ekstra til at rykke om til hierarkiets solside.
Hvis sådanne byggerier danner præcedens, kan vi hurtigt få ødelagt de bydele, vi holder mest af.
Modernismen skaber uafsluttede bygninger
Som følge af det nu 100-årige bygningsparadigme, funktionalisme, modernisme, minimalisme, eller hvad man nu vil kalde den firkantede kassearkitektur, der stadig helt dominerer det byggede miljø verden over, sker der ikke nogen arkitektonisk udvikling, før det brydes.
Ja, hvor er alle de detaljer, der gør huse og boliger interessante?
Den samme grundkonstruktion af vægge og etageadskillelser i beton beklædt med forskellige materialer som klimaskærm går igen overalt.
Bygningerne er bare ikke kubiske, for taget har hældning til at aflede regnvand. Det skjules af en gesims, der får bygningen til at se ud, som om der er fladt tag. Det er altså snyd, når vi tror, at der er flade tage på moderne bygninger.
Samtidig afsluttes den lodrette mur af en metalafdækning, som kun lige er bukket rundt om den øverste kant. Derfor ser de fleste bygninger ud, som om de er uafsluttede, eller at taget er blæst af i sidste storm. Der mangler en harmonisk afslutning, som klart viser, at her slutter bygningen. Det kan sagtens gøres smukt, men tidens økonomi og arkitekturparadigme vil det ikke.
Har arkitekterne ikke noget medansvar her?
’Bygget af mursten’ – på et råhus af beton
Men vi lever jo i teglstenens Danmark, så her til lands skiller vi os sandelig ud fra resten af verden, ved at en masse etagebyggerier er ’bygget af mursten’ – uden på råhuset af beton, som regel i dystre, mørke farver.
Havde facaderne så bare været holdt i glade farver, som det kan ses i for eksempel Tübingen i Tyskland eller i Nuuk i Grønland.
Ja, hvor er alle de detaljer, der gør huse og boliger interessante?
Hvor er karnappen, som giver beboerne mulighed for et kig hen ad gaden? Hvor er det flotte indgangsparti, der adskiller min hoveddør fra de andres? Hvor er bygningsdetaljen, der lader øjet finde afveksling? Hvor er det flotte, stejle sadeltag, som giver bygningen tyngde og tagboligerne spændende rum? Hvor er det harmoniske gaderum, som giver mig lyst til at være der? Hvor er den indbydende by?
Har arkitekterne ikke noget medansvar her?
Et samfundsanliggende
Hvis jeg har uret, så meld jer på banen, arkitektkolleger, deltag i samfundsdebatten og gør det på en forståelig måde, så alle kan være med. Lad være med at pakke jeres beskrivelser ind i eufemismer (forskønnende sprog) og lad være med at vise renderinger (computeranimationer), der skønmaler og forvrider det færdige byggeri.
Hvis jeg har uret, så meld jer på banen, arkitektkolleger, deltag i samfundsdebatten og gør det på en forståelig måde, så alle kan være med
Derfor også en tak til foreningen Arkitekturoprøret, som i dén grad har rejst en nødvendig debat. Skønt der fremkommer mange pudsige udsagn, giver den stemme til almindelige borgeres berettigede frustration over det, som Søren Nielsen skriver:
»At vi er holdt op med at investere i de almindelige bygningers arkitektoniske kvalitet.«
Nationalbanken skal renoveres til næste år, og medarbejderne flyttes. Så hvorfor ikke tænke ud af boksen og bruge den smukke, men lidt utilpassede og lukkede bygning til blandt andet kulturformål, foreslår arkitekt Carsten Maegaard i dette debatindlæg.
POLITIKEN BYRUM. DEBAT15. NOV. 2019 KL. 04.00
Af CARSTEN MAEGAARD
Nationalbanken skal fra 2020 renoveres for et trecifret millionbeløb. Af Nationalbankens hjemmeside fremgår det, at bygningen i Havnegade i København er tegnet af arkitekten Arne Jacobsen og opført i årene 1965-78.
Kulturarvsstyrelsen, nu Kulturstyrelsen, besluttede i 2009 at frede bygningen på grund af dens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.
Renoveringen vil ske under hensyn til disse værdier. Der er tale om en omfattende renovering, som eksperter har vurderet er nødvendig, og som skal tage hensyn til, at bygningen er fredet. Der skal blandt andet udskiftes marmor- og glasfacader.Læs også: Marmorekspert: Blindt fokus på æstetik har skabt massive problemer
Nationalbanken har i forbindelse med renoveringen indgået aftale med ATP Ejendomme om leje af domicilbygningen Pier47, der ligger på Langelinie Allé 47, på Østerbro i København. Størstedelen af Nationalbankens medarbejdere flytter til den adresse i maj/juni 2020, og det vil dermed være Nationalbankens domicil i en periode på fire til fem år, mens renoveringen af hovedsædet i Havnegade står på.
Den tilknappede facade skal åbnes
Nationalbanken kan altså fint flyttes ind i en eksisterende kontorejendom i fem år. Der er med andre ord tale om en almindelig kontorvirksomhed, der kan ligge hvor som helst.
Under Folkemødet på Bornholm for nogle år siden arrangerede Arkitektforeningen en paneldebat om ’utilpasset arkitektur’. I panelet var tre kendte arkitekter og en lægmand, og den livlige debat blev styret af en veloplagt Adrian Hughes.
Her kom Nationalbanken også op til diskussion. Der viste sig at være stor enighed om, at det er en smuk og flot bygning – der bare ligger det forkerte sted.
Den gode nyhed er, at renoveringen først starter i 2020, så det er ikke for sent at ændre brugen af Arne Jacobsens hus
Hvis vi nu tænker ud af boksen og forestiller os, at bygningen i stedet for nationalbankkontorer kunne bruges til kultur, iværksættervirksomheder, butikker og andre folkelige formål, vil den kunne tilføre København en enestående ny attraktion.
Det kræver selvfølgelig nogle ændringer i stueplanet, som vil åbne den tilknappede facade lidt mere ud mod Højbro Plads og omliggende gader. Det kan vor tids dygtige arkitekter med garanti gøre på en elegant måde i pagt med Arne Jacobsens ånd.
Den gode nyhed er, at renoveringen først starter i 2020, så det er ikke for sent at ændre brugen af Arne Jacobsens hus.
Han ville såmænd blive henrykt, hvis bygningsbrugen kunne blive mere udadvendt.
Seneste kommentarer