Tag: Dårligste kommune til bybevaring

Ringsted er nomineret til afstemningen om dårligste kommune til bybevaring i 2021.

Motivering:

I Ringsted Kommune har skiftende byråd gennem snart mange år vægtet private investorer/spekulanters hurtige profit højere end borgerne og byens identitet og langsigtede attraktivitet. På trods af, at bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer bliver udpeget i kommuneplanen, så er der ikke udarbejdet én eneste lokalplan med bevaringssigte i over 20 år. Samtidig er der heller ikke en eneste ejer, der har fået afslag på nedrivning af deres bevaringsværdige hus, hvis de søgte om det i samme periode. Af eksempler kan nævnes nedenstående:

Ringsted Dampmølle bygget i 1922. God, solid og meget markant bygning. Registreret som både bevaringsværdig bygning, bevaringsværdigt kulturmiljø samt regionalt industriminde. Tilladelse til nedrivning til fordel for nybyggede almene boliger.

”Ægpakkeriet” i en pigstensbelagt baggård i bymidten. Oprindeligt en god og solid bygning i en meget hyggelig baggård, hvor man kunne mærke historien og atmosfæren. Ejeren (stort ejendomsselskab) ville rive ned til fordel for nybyggeri i flere etager. På mystisk vis blev der observeret et oversavet spær i hovedbygningen. Kort efter styrtede taget sammen (se billedet) og ejeren søgte om nedrivningstilladelse og fik den af byrådet. Projektet er efterfølgende umiddelbart gået i stå, men det bevaringsværdige kulturmiljø (således vedtaget i byrådets egen kommuneplan) er tabt for altid.

Tidligere præstegård og børnehjem. Ejet af Ringsted Kommune selv, men solgt til en lokal spekulant, der officielt efterfølgende fik nedrivningstilladelse på grund af kommunens dårlige vedligeholdelse. Spekulanten skyndede på kommunen for en ny lokalplan, der gav mulighed for ca. 30 nye boliger. Efter flere års stilstand solgte spekulanten grunden videre med kæmpe fortjeneste (fordi der nu var en lokalplan med mulighed for nedrivning af børnehjem og med plads til 30 boliger centralt i byen). På grunden står nu en i bedste fald tvivlsom boligmaskine af billige materialer og industripudsede facader, der ødelægger den ellers smukke gade.

Den smukke proprietærgård Knudslund var desværre i vejen for byens nye industriområde. Gården er bygget i 1918 og tegnet af nogle af Bedre Byggeskiks mest fremmelige arkitekter; Ivar Bentsen og Marius Pedersen. Gården med tilhørende jord blev købt af transportfirmaet DSV, der stadig ejer den, i 00’erne. Helt op til salget stod gården beboet og upåklageligt vedligeholdt. Den nye ejer fjernede derpå alle vinduer og døre, så vind og vejr kunne ødelægge bygningen. Så er det meget lettere at få nedrivningstilladelse senere. Gennemført gode og dyre kvalitetsmaterialer, der langsomt rådner op. Dette kunne være undgået med bevaringsbestemmelser. Nedrivningstilladelsen blev givet uden nogen protester af Ringsted Byråd.

Til ovenstående eksempler kommer også en længere række ældre by- og landhuse, flere stråtækte bindingsværksejendomme, der har afgørende betydning for miljøet i byerne og det åbne land. Alle disse er der (og bliver stadig) givet nedrivningstilladelse til, hvis ejerne ansøger om det. Det mest ødelæggende er dog de manglende bevaringsbestemmelser rundt omkring i hele kommunen, der gør, at skiftende ejere blot kan ødelægge bevaringsværdige ejendomme langsomt (eller hurtigt) ved fx udskiftning af vinduer og tag til ringere og grimmere produkter, pudsning af smukt detaljeret murværk eller uheldige tilbygninger. Alt dette kan gøres, så længe de ikke direkte river bygningen ned, fordi der så godt som ingen bevaringsbestemmelser findes i kommunens lokalplaner.

I lyset af ovenstående, finder vi det mere end rimeligt, at Ringsted Kommune er selvskrevet som en af de dårligste kommuner i landet til bevaring af smukke by- og landmiljøer.

Bygningskultur Ringsted.