Hør udsendelsen her. Indslaget kommer efter 1 time og 59 minutter.
Tag: Dårligste kommune til bybevaring (Side 2 af 2)
| Antal stemmer | DÅRLIGSTE KOMMUNE TIL BYBEVARING I 2020 |
| 288 | Aarhus 
Hør Kommunens reaktion i DR Radio P1 Morgen her. Læs artikel i Politiken Byrummonitor om afstemningen her.
|
| 180 | Horsens  |
| 76 | København  |
| 75 | Silkeborg  |
| 60 | Odense  |
| 679 stemmer i alt.
|
|
|
|||
Arkitekturoprøret har d. 5/2-2021 modtaget dette brev:
”Til Jep Loft.
Jeg fortryder mere og mere, at jeg for et par år siden var medafsender sammen med dig af en kronik i Politiken.
Nu har du så indstillet Odense til en hånepris for et byggeri, der hverken er bygget eller politisk besluttet!
Det er dybt useriøst.
Sidste år fik Odense Arkitektforeningens pris for vellykket byomdannelse. Vi er den eneste by, som jeg kan komme i tanker om, der har lukket sin mest trafikerede gade for at forskønne byen.
Vi er p.t. i gang med at indføre en bevarende lokalplan for hele Hunderupkvarteret – netop for at bevare! Sidste år indførte vi en bevarende lokalplan for dele af Skibhuskvarteret.
Hvis der er lidt format over dig, trækker du din nominering tilbage og erkender, at det var en fejl, da det pågældende byggeri ved Gerthasminde som nævnt hverken er besluttet eller bygget.
Vi er en af landets bedste byer til bybevaring. Det kan jeg garantere dig. Og vi retter med fuld energi op på de fejl, vores forgængere begik i 1960’erne og 70’erne. Det kunne man belønne os for i stedet for at håne os.
Mvh Anders W Berthelsen
byplanordfører for Soc.dem., Odense.”
Kronikken i Politiken (d. 22/6-2016) er lagt som en fil i Arkitekturoprørets Facebookgruppe.
Anders W Berthelsen har tidligere kritiseret Arkitekturoprøret i forbindelse med denne artikel:
https://www.arkitekturoproeret.dk/2019/11/02/politiken-byrum-29-7-2019/
Arkitekturoprøret har ved flere andre lejligheder udtalt sig om byplanlægningen i Odense, f.x. her:
https://www.arkitekturoproeret.dk/2019/12/09/fyens-9-12-2019/
Anders W Berthelsens brev fortjener naturligvis et svar. Det vil blive udarbejdet snarest.
Jep Loft.
Begrundelse: Der nedrives gamle og bevaringsværdige huse overalt i byen. Ingen anden kommune synes at have en så omfattende nedrivningsaktivitet. Bevaring af kulturarven synes ikke at være en prioritet for kommunalpolitikerne.
De mange protester mod nedrivningerne gør tydeligvis intet indtryk. Borgerinddragelse bruger man åbenbart ikke i Aarhus.
Nedrivningerne medfører et ressourcespild, der gør al tale om bæredygtighed meningsløs.
I efteråret faldt en hel husrække i Nørrebrogade
Jomsborg – Europaplads 6 skal nedrives
Mindegade 10 og 12 skal nedrives
Vesterbrogade 2 er i fare
Det ser ud som om, at kommunen er i gang med at skifte bygningsmassen ud med store betonhuse.
De nye sager kommer i forlængelse af en række ældre nedrivningstilladelser
bl.a. nr 32, 58 og 92 i den ellers velbevarede Frederiksgade,
i den ligeledes velbevarede Jægergårdsgade i nr 1 og 100 B
og i Nørre Allé.
Nørre Allé før og nu.
Der er rigeligt med nybyggeri i Aarhus, så man skulle tro, at den gamle bykerne kunne få lov at være i fred. Dette er fra bymiljøet på Aarhus Ø:
Byen synes at have en ’fortætningspolitik’ som kan begrunde nedrivning af alle mindre huse, når blot de erstattes af større. Her er et eksempel:
Begrundelse: De nye boligblokke ved havnen er charmeforladte, kolde og ødelæggende for det havnemiljø, der ellers er og kunne være skabt. I Horsens er der bygget langs en sydvestvendt (og dermed solfyldt) havnekaj, nord for åens tidligere udløb i havnen. Der var alle chancer for at skabe et havnemiljø til gavn for hele byen, og politikerne burde have stillet særlige krav – navnlig fordi der (forhåbentlig) er planer om at genskabe det engang så fine åløb. Men byggeriet er deprimerende at se på. Det er en opskrift på, hvordan man ikke skaber et bymiljø. En enestående mulighed blev forspildt.
Også Lilli Gyldenkildes Torv er et af de utallige eksempler på trist byggeri uden forståelse for begrebet bymiljø, som for tiden opføres overalt i landet. Der synes ikke at være nogen grænse for, hvor mange gange den samme fejl skal gentages.
Begrundelse:
Efter 100 års ansvarlig praksis med begrænsning på byggehøjden, bygges der nu højhuse overalt (undtagen i den indre by). Byens enestående skyline med de mange tårne bliver ødelagt, og byen mister sit særkende. Højhusbyggeriet fortsætter, og mange nye huse er planlagt. Højhuse passer dårligt til vores breddegrader, hvor solen står lavt på himlen. Husene kaster lange skygger og skaber vind. Men det bekymrer åbenbart ikke kommunen.
Bohrs Tårn i Carlsbergbyen. Njals Tårn på Islands Brygge. Mærsktårnet på Blegdamsvej. Grønlunds Tårn, Carlsbergbyen
Endvidere bygges der hensynsløse og utilpassede infill-huse på trods af, at kommunens arkitekturpolitik siger, at nybyggeri skal tage afsæt i byens egenart. Det synes, som om forvaltningen ikke har forstået politikernes hensigt (som nu er bekræftet med kravet om bevarende lokalplaner for Indre By og Christianshavn). De nye huse ødelægger sammenhængen og harmonien i gaderne.
Kommunen er selv bygherre af dette utilpassede hus i Nansensgade 57:
Den har også planlagt at bygge dette ligeså stedfremmede hus i Thomas Laubs Gade 15:
Andre nyere byggerier peger i samme retning. Toldbodgade 13 ligger i en af byens ældste karréer (hvori også Nyhavn indgår):
Også huset i Stokhusgade 4B savner sammenhæng med omgivelserne.
Carlsbergbyen blev ikke, hvad man havde håbet. Der er alt for mange trivielle huse som Fristrup Hus:
Endelig er det planlagte byggeri i Fiskerihavnen endnu et eksempel på, at København ikke bør kalde sig selv en by med ’kant’.
Seneste kommentarer