Arkitekturoprøret

Lad os bygge smukt igen

Tag: Den danske Trappe

Arkitekturoprøret har indgivet supplerende høringssvar om Jernbanebyen

30. juni 2022 / / 3 kommentarer

Vi har indsendt dette til Københavns Kommunes “Bliv-Hørt”-portal:

‘Arkitekturoprøret har tidligere i et høringssvar beklaget, at COBEs foreliggende plan beskriver et forstadskvarter, som ikke har det bymiljø, man kan og bør skabe på denne enestående grund. I idékonkurrencen fremsatte vi en række konkrete forslag, af hvilke ingen har fundet plads i planen. Væsentligt er det, at man vender tilbage til en byggestil, der er i overensstemmelse med dansk bygmestertradition, og at man forlader den rodløse, modernistiske byudviklingsform, som nu i 100 år har skabt identitetsløse boligkvarterer.

Vi kender ikke til nogen anden europæisk hovedstad, hvor en så stor og så centralt beliggende byggegrund er blevet tilgængelig. At bygge endnu et forstadskvarter her vil være at forspilde en chance, som aldrig kommer igen. Historiens dom vil være hård, hvis COBEs plan realiseres.

Særligt vil vi påpege følgende:

Det ville være spild af et værdifuldt areal og ødelæggende for sammenhængen i Jernbanebyen, hvis man ikke bygger hen over metroanlægget. Der er hårdt brug for de boliger, der kan bygges dér. Bakken vil skabe et enestående bymiljø, og den foreslåede trappe vil blive et samlingspunkt ligesom forbilledet, Den spanske Trappe i Rom.

Vi har foreslået en jordvold langs Vasbygade, som kan være både støjvold og grønt område med kælkebakker mod nord. I stedet for COBEs trøstesløse ”Perlekæde” af parkeringshuse kan man grave parkeringsanlæg ned i volden på sydsiden mod Vasbygade. Københavns volde var engang det vigtigste rekreative område for byens borgere, og en spadseresti på toppen af volden vil være et stort aktiv. For børn er et grønt område på en bakke et spændende sted at lege.

Der bør være kanaler i Jernbanebyen som i så mange andre bydele. Hvis det er for dyrt at lave broer ved Vasbygade, kan man nøjes med vandrør under gaden, så der kommer cirkulation fra de to eksisterende kanaler øst og syd for bydelen. Måske bliver der råd til broer på et senere tidspunkt. Hvis det sker, vil kanalrundfarterne utvivlsomt lægge vejen forbi Jernbanebyen, og måske kunne vandbusser også betjene bydelen.

De mange nye kvarterer (f.x. Teglholmen, Sluseholmen og andre nye bydele) bør gøres så attraktive, at de kan bære deres del af turismen og nattelivet. Ungdommen i de nye kvarterer vil altid søge mod de gode bymiljøer (navnlig i Indre By og på Nørrebro), når de skal en tur i byen. De nye bydele har ikke bidraget til at løse problemet, men kun gjort det større.  Det er nødvendigt, at der ændres på dette forhold, så de nye bydele også får attraktive bymiljøer og dermed selv kan bære en del af det pres, som de skaber. Indre By har for længst nået sit mætningspunkt, hvad natteliv angår.’

 

 

 

Arkitekturoprørets idéer til Jernbanebyen

11. november 2020 / / 4 kommentarer

Idékatalog indsendt af Arkitekturoprørets arbejdsgruppe.

 

Jernbanebyen skal bryde med mange års fejlagtig praksis i byggebranchen.

 

Siden Første Verdenskrig er man holdt op med at bygge egentlige byer. I stedet er der bygget forstadskvarterer, villakvarterer, industrikvarterer m.m. Det omfattende byggeri efter Anden Verdenskrig har på afgørende punkter fejlet. Der er ikke skabt gode bymiljøer med værdi for andre end dem, der bruger husene. Ørestaden og byggerierne på havnene i hele Danmark (og særligt i København) er nedslående beviser herpå. De gode bymiljøer findes i de gamle bykerner og i de nyere kvarterer, der blev bygget før Første Verdenskrig, herunder brokvartererne, inklusive kvarteret omkring Sønder Boulevard nord for Jernbanebyen.

 

Der er for os ikke længere nogen tvivl om, at byggebranchen og den almindelige befolkning har stået langt fra hinanden. Der er i samfundet en udbredt fortvivlelse over det kedelige nybyggeri og de skadelige nedrivninger, der er sket i de ældre bykerner. (Se her).  Men lægfolkene er ikke blevet hørt. Fagfolk har ment sig hævet over kritik. Byggebranchen synes at have mistet forbindelsen til befolkningens flertal. Dette er ved at forandre sig nu. Der lyttes til vores kritik, og mange arkitekter erklærer sig enige i den. Men endnu har det ikke sat sig spor i byggeriet. Lad Jernbanefolkene lægge det første spor.

 

Arkitekter er uddannede til at bygge store huse, eller ’særlige’ huse – enten til særlige formål eller til særlige bygherrer. De har ikke lært at bygge almindelige, mindre huse, der indgår i en større, harmonisk sammenhæng og derved skaber liv, tryghed og atmosfære. Boligbyggeriet har været tegnet for bygherrerne, ikke for beboerne. Det har kunnet fortsætte i flere menneskealdre, fordi de boligsøgende ikke har et frit forbrugsvalg. Man må tage det, der findes på det sted, hvor man gerne vil bo.

 

Et lignende misforhold mellem kvaliteten af det udbudte og det, som køberne ønsker, ville ikke kunne opstå i f.x. bilbranchen eller møbelbranchen. Her vil markedskræfterne gøre sig gældende, og derfor er biler og møbler med klassisk design i høj kurs. Hvis BLOX eller Østerport II havde været biler, var de aldrig blevet produceret; ingen fabrikant ville bruge milliarder på at provokere og genere sine kunder (og BLOX er da også blevet en gigantisk økonomisk fiasko). Boligbyggeriet har været moderne blot for at være moderne, og dermed er det ikke blevet menneskevenligt. Ofte er tiden hurtigt løbet fra det. Det er ikke de ældre kvarterer, men derimod den nyere betonblokke, der er blevet gammeldags. Vi ser nu relativt nye boligblokke blive revet ned. Måske har der været en angst blandt arkitekter for ikke at være moderne. Konsekvensen har været dårligere trivsel og ringere livskvalitet for millioner af mennesker. De ghetto-fremmende byplaner har ydermere avlet kriminalitet.

 

Med rette eller med urette føler Arkitekturoprøret sig på bedre bølgelængde med de kommende brugere af Jernbanebyen end fagfolkene i byggebranchen. Vi er ikke i tvivl om, at vores forslag vil give husene en højere beliggenhedsværdi (og dermed en større værdi for bygherren) end traditionelt, moderne byggeri i en byplan, der er lagt efter en lineal. Vi ønsker med Jernbanebyen at gøre op den fejlslagne byggepraksis. Her er en enestående chance for at skabe et egentligt bykvarter midt inde i byen. En sådan kommer ikke igen. Derfor må fejltagelserne, som man ser i næsten alle nye bykvarterer (for eksempel på Teglholmen lige syd for Jernbanebyen), ikke gentages.

 

Vi lægger hovedvægten på bymiljøet – ikke på arkitekturen. Store huse som Hornbækhus og Vestersøhus berømmes som fin arkitektur. Men for bymiljøet er den slags byggeri dræbende. Det skaber ingen byrum. Det samme gælder punkthuse som Blidahpark. Og hvis byplanen lægges efter en lineal, kan der heller ikke skabes en egentlig by med atmosfære. Selv attraktive områder som Kartoffelrækkerne og Brumleby er områder for de få udvalgte. Det er ikke bykvarterer for os alle.

 

Vi forventer, at Jernbanebyen med dens fine bymiljøer ved kanalen og på de små torve vil tiltrække beboere fra Teglholmen og andre omkringliggende kvarterer og dermed give noget – ikke bare til dens egne beboere, brugere og besøgende turister, men til hele nabolaget. Dette kan i nogen (om end mindre) grad også siges om Sluseholmen, men derudover har det desværre været hovedreglen, at nybyggeri tager fra omgivelserne uden at give noget tilbage. Det gælder ikke kun i København; det ses i udbredt grad på havneområder overalt i landet.

 

 

Grundidéer for Jernbanebyen:

 

  1. Den skal være en by i byen – ikke et forstadskvarter
  2. Alle de gode bygninger skal bevares
  3. Byen skal være et trygt og hyggeligt sted med liv og atmosfære
  4. Byplanen skal have et organisk præg og ikke fremstå som planlagt efter en lineal
  5. Der skal være husrækker og karréer
  6. Parcellerne skal fremstå som små (selv om der bag forskellige facader kan være ét stort hus).
  7. Der skal ikke være højhuse, punkthuse eller boligblokke
  8. Der skal ikke være huse af glas eller stål (men gerne af beton, hvis det males og fremstår som et pudset hus)
  9. Der skal ikke være store huse (bortset fra dem, der bevares)
  10. Der skal være mange samlingspunkter, fx torve og en kanalkaj
  11. Der skal være bymæssige gaderum og grønne gårdrum
  12. Det skal være let at komme ud af husene (en dør i hver parcel)
  13. Døre og vinduer skal være opretstående huller i mur
  14. Husene skal signalere, at de ligger i København – gerne i en klassisk stil (inspireret af Jernbanebyens gule huse, Københavns indre by eller brokvartererne)
  15. Husene skal være forskellige (og gerne i forskellige farver), men indgå i en harmonisk helhed

 

 

Specifikke idéer til byplanen:

  1. En grøn jordvold langs Vasbygade danner sammen med den existerende banevold en vold omkring byen, der skærmer for støj, fungerer som et grønt område og skaber tryghed. På volden kan der anlægges en sti, ligesom der var på byens gamle volde.
  2. Metro-anlægget overdækkes, og der bygges hen over de opståede bakker.
  3. I det sydøstlige hjørne forlænges to kanaler til at mødes. Der opstår en havnebrygge med sol.
  4. Der anlægges en trappe på bakkeskråningen – ”Den danske Trappe”.
  5. Der bygges lange husrækker, bestående af mange, mindre, forskellige huse langs jordvoldene for at skabe vægge, der giver hyggelige og trygge byrum
  6. Parkering kunne bl.a. ske uden for jordvolden langs Vasbygade. Man kunne grave en parkeringskælder ned i jordvolden.
  7. Der skabes bl.a. torve ved kanalen, ved den fine ’accissebod’ ved gangtunnelen under banen i det nordvestlige hjørne og ved tårnet i den nordlige del af byen.

© 2024 Arkitekturoprøret

Tema af Anders Noren — Op ↑