Kassebyggeri i Gladsaxe
Læs også her:
Tag: Ekspertgruppe
UDFORDRINGSBILLEDE FOR EN KOMMENDE NATIONAL ARKITEKTURPOLITIK
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har nedsat en ekspertgruppe, som skal give Folketinget input til en ny national arkitekturpolitik. Den har for nylig udsendt et dokument på 32 sider med titlen ”Udfordringsbillede for en Kommende National Arkitekturpolitik”.
Den gældende arkitekturpolitik er fra 2014. Nu efter ti år er dokumentet ’Arkitekturpolitik 2014’ næsten tragikomisk læsning. Det udtrykker arkitektstandens grænseløse jubel over egen fortræffelighed og fremstår som et uvidenskabeligt festskrift. Alvoren synes ikke at være gået op for datidens eksperter. De så ingen problemer. Det triste, kasseformede boligbyggeri omtales ikke. Havde man dengang gjort et bedre stykke arbejde, havde vi måske ikke forspildt en lang række enestående muligheder for at skabe gode bymiljøer, f.x. på havnene. Men desværre er vi fortsat vi med at bygge atmosfæreløse forstadskvarterer, hvis arkitektur giver ringe trivsel og medvirker til parallelsamfund.
Særligt besynderligt forekommer et afsnit om ”Offentligt byggeri af høj kvalitet”. I betragtning af skandalerne i sygehusbyggeriet virker dokumentet fra 2014 naivt. Det berører ikke den observation, som blandt andre Ingeniørforeningen havde påpeget, nemlig at man ikke burde bygge så mange sygehuse samtidigt, men i stedet bygge ét ad gangen og lære af fejlene til gavn for de senere. Til sygehusskandalerne føjer sig bl.a. Københavns Universitets nye Niels Bohr-Bygning og Nationalbanken, samt private højhusbyggerier, der også er blevet byggeskandaler.
Gruppen har – så vidt vi kan se – ingen repræsentanter for vores synspunkter ().
I det nye dokument ”Arkitekturens udfordringsbillede” behandler ekspertgruppen tre ”indsatsområder”. Det første er ”Bæredygtig arkitektur i et helhedsperspektiv”. Her tales om behovet for et paradigmeskifte, der indebærer en radikal ændring fra kun at tænke mennesket i centrum til at se mennesket som en del af helheden. Men var det ikke mere nærliggende at begynde med arkitekturen: at gå fra at tænke det enkelte hus i centrum til at se huset som en del af en helhed, d.v.s. et bymiljø? Og at påpege, at helheden ikke skal være monoton, men hyggelig, levende, organisk, forskelligartet og alligevel harmonisk – som i de ældre bykvarterer?
I en diskussion om arkitektonisk kvalitet baserer gruppen sig på den romerske arkitekt Vitruvius’ tre grundprincipper: holdbarhed, brugbarhed og skønhed. Men da Vitruvius skrev for 2000 år siden, var det om de betydningsfulde bygninger: templer, basilikaer, offentlige bade, den herskende klasses villaer o.s.v. Han bekymrede sig næppe om proletariatets boliger. Mange mennesker i Romerriget var slaver, og fra Pompeji ved vi, hvor kummerligt en almindelig familie boede. Derfor mangler der en fjerde dimension, som Vitruvius næppe har skænket en tanke: bymiljøet i de mindre ressourcestærkes boligkvarterer. Trygge, hyggelige omgivelser, der skaber trivsel for både beboere og andre. Ekspertgruppen (og arkitektstanden generelt) bør indtænke denne fjerde dimension). Det kan aldrig være nok at bygge gode boliger; der skal også skabes gode byrum. Det har vi ikke gjort i de seneste 90 år.
Det andet indsatsområde er ”Aktive bymidter og revitaliserede landsbyer”. Gruppen synes her at overse det basale: Hvis en bykerne ikke er blevet ødelagt af utilpasset, moderne byggeri, vil den have gode forudsætninger for at tiltrække liv. Turister kommer gerne, torvehandel kan blomstre, og tomme butikker kan omdannes til attraktive boliger. Omvendt vil byer, som har skamferet deres bymidte som følge af nedrivninger og nybyggeri, lide ekstra hårdt under udviklingen. Gruppen diskuterer butiksdød, sociale problemer, mangel på grønne områder, dårligt vedligehold m.m., men ikke det, der burde ligge lige for: den moderne arkitekturs ansvar for dårlige bymiljøer.
Det tredje indsatsområde er ”Boliger til fremtiden”. Gruppen peger rigtigt på, at vi bor blandt dem, vi ligner, og mødes mindre på tværs af sociale skel. Men igen forbigår den problemets egentlige årsag: at de velstillede søger mod de gode (og derfor dyre) bymiljøer, mens de dårligere stillede må tage til takke med de mere triste forstadskvarterer. Hvis forstæderne i omegnskommunerne havde haft bedre bymiljøer, ville problemerne være mindre. I andre lande har man indset det, og der ses nu eksempler på helt nye bykvarterer i omegnskommuner, bygget i traditionel stil. Vi tror ikke, at det nødvendigvis gør byggeriet dyrere. Men selv om det skulle være tilfældet, er det investeringen værd; der skabes beliggenhedsværdi, og intet er vigtigere for fast ejendom. Og der skabes trivsel for borgerne, både dem, der skal bo i husene, og for andre. Der skabes værdi for samfundet. Det bør indgå i regnestykket, når de almene boligselskaber skal bygge. Vi køber ikke nødvendigvis den billigste bil, det billigste møbel eller det billigste tøj. Hvorfor skal vi gå efter den billigste løsning, når det drejer sig om det vigtigste forbrugsgode: boligen?
Det er vores opfattelse, at ekspertgruppen overser det væsentligste, sandsynligvis fordi dens sammensætning har været for snæver.
Vi har dette indlæg i Jyllandsposten:
“Der tales for tiden ofte om elitens saloner. Jeg formoder, at der tænkes på fora, hvor mindre grupper i overbevisning om egen fortræffelighed træffer beslutninger uden at interessere sig for den brede befolknings ønsker. I så fald kan jeg bekræfte salonernes eksistens. De findes dér, hvor man bestemmer over byggeriet: i bedømmelsesudvalg, ekspertgrupper, kommunale forvaltninger – og på arkitekternes tegnestuer.
I befolkningen er der en udbredt træthed (eller ligefrem fortvivlelse) over det atmosfæreløse boligbyggeri. Jeg er overbevist om, at denne holdning deles af et solidt flertal. Jeg kan ikke bevise det, men der er heller ingen, der kan bevise det modsatte. Hvis man antager, at mindst halvdelen af befolkningen synes, at forstæderne er kedeligere end de ældre bykerner, kunne man så ikke forvente, at kun halvdelen af nybyggeriet var i den sædvanlige modernistiske byggestil, og at den anden halvdel var i en mere hyggelig og klassisk byggestil? Men sådan forholder det sig jo ikke. I salonerne bestemmer den faglige elite, at det, som mange mennesker helst vil have, er ”pastiche”. Det er ikke fint.
Noget lignende ville aldrig kunne ske med biler, møbler, tøj eller fødevarer. Der bestemmer markedet, og udbyderne må indrette sig efter befolkningens ønsker. Men der er ikke frit forbrugsvalg i boligmarkedet; man må tage det, der findes dér, hvor man gerne vil bo. Derfor kan den herskende klasse slippe af sted med at gøre, som det passer den.
En af de værste ”saloner” er Teknik- og Miljøforvaltningen i Aarhus Kommune. Mon ikke et flertal af byens borgere gerne vil passe på byens fine bymiljø? Det har tilsyneladende ikke bekymret forvaltningen. Kommunen har tilladt nedrivning af 60 bevaringsværdige huse i perioden 2016-2021 med den begrundelse, at husene jo ikke var fredede. I stedet for de hyggelige gamle huse kommer utilpasset modernistisk byggeri.
Saloner er således ikke et specielt københavnsk fænomen.
Jep Loft
Formand for Arkitekturoprøret.”
Den 30/6-2022 skrev vi følgende brev til kulturministeren:
“Kære kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen
Det er med skuffelse og beklagelse, at vi i Arkitekturoprøret noterer os sammensætningen af den ekspertgruppe, der skal sætte retning for en ny national arkitekturpolitik. Der er i høj grad behov for en ny politik, men der synes ikke at være nogen blandt gruppens medlemmer, der kan repræsentere de nye tanker, som har præget de seneste 2-3 års debat om bymiljø.
Vi er helt enige i Deres udsagn om, at man ikke har været god nok til at udnytte potentialet til at forbedre vores liv og vores byer. Få har vel i højere grad end Arkitekturoprøret talt for bedre bymiljøer. På vores blog ligger mere end 200 artikler, TV- og radioklip samt debatindlæg fra pressen i alle dele af landet, og vi har med sikkerhed optrådt i langt flere. Sandsynligvis har vi leveret flere indlæg til den debat end alle ekspertgruppens medlemmer til sammen. Vi er bekymrede over, at de udvalgte eksperter synes at have et medansvar for de utallige fejl, der er blevet begået.
Vi finder ikke længere grund til at betvivle, at vores holdninger deles af et flertal i befolkningen. Derimod er det vores opfattelse, at ”eksperter” almindeligvis holdningsmæssigt befinder sig langt fra den brede befolkning. Når formanden, Lene Tranberg, udtaler, at hun er fascineret af Sergels Torv, Kulturhuset og det nye Klarakvarter i Stockholm, giver hun udtryk for en elitær holdning, som for os og et flertal i Sverige er ganske uforståelig. Når Kent Martinussen optræder i DR TV og lovpriser BLOX, distancerer han sig fra de fleste almindelige mennesker.
(…)
Hvad angår bæredygtig arkitektur, tvivler vi ikke om, at ekspertgruppen vil komme med nye tanker om grønne og klimavenlige byer.
Men når det drejer sig om aktive bymidter, er der intet der tyder på, at den vil facilitere et brud med 100 års fejlagtig modernistisk byggestil og byplanlægning. Det drejer sig ikke primært om arkitektur, men snarere om bymiljø – et område som vi har beskæftiget os mere med end de fleste, og som man os bekendt ikke lærer om på arkitektuddannelserne. Vi henviser til artiklen om Carlsbergbyen nedenfor.
Vi skal derfor opfordre Ministeriet til at inddrage Arkitekturoprøret i arbejdet med aktive bymidter for at sikre nytænkning i ekspertgruppen.
Med venlig hilsen
Jep Loft
Formand for Arkitekturoprøret.
Referencer:
Om Lene Tranbergs arkitektursyn:
https://www.arkitekturoproeret.dk/2020/05/20/magasinet-kbh-d-20-5-2020/
Om Kent Martinussens lovprisning af BLOX i DR TV:
Om Jernbanebyen:
Om Det nye Sølund:
Om Carlsbergbyen:
”
Vi har modtaget dette svar fra ministeren:
“31. august 2022
Kære Jep Loft
Tak for dit brev af den 30. juli 2022, hvor du bl.a. opfordrer til, at Arkitekturoprøret bliver inddraget i arbejdet i ekspertgruppen for en national arkitekturpolitik.
En meget vigtig del af ekspertgruppens arbejde bliver at skabe en bred offentlig debat om arkitekturens rolle i at adressere mange af de udfordringer, vi som samfund står overfor. Det glæder mig, at Arkitekturoprøret er så aktive i debatten om det byggede miljø, og det håber jeg, at I fortsat vil være, når ekspertgruppen går i gang med sit arbejde.
Jeg har opfordret det relevante fagkontor i Kulturministeriet til at tage et møde med jer, så de kan få jeres input med ind i det videre arbejde. Tak for jeres fine indspark ind til videre.
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen”
Arkitekturoprøret ønsker inddragelse i ekspertgruppes arbejde. Politiken Byrummonitor d. 5/7 – 2022.
Vi har skrevet til Kulturministeren og bedt om at blive inddraget i ekspertgruppes arbejde.
Seneste kommentarer