Fra Jep Loft <arkitekturoproeret@gmail.com> | 19. mar. 2020 16.25 | ||
Kære Camilla Løntoft Nybye.
Hvordan forholder ICOMOS Danmark til de nye anbefalinger fra ICOMOS?
Vi har noteret os, at der er kommet protester fra flere sider. Er anbefalingerne endeligt vedtagne?
Mvh
Jep Loft
fre. 20. mar. 08.29 | |||
Fra Camilla Løntoft Nybye |
Kære Jep Loft.
Det har siden ICOMOS blev oprettet i 1965 været organisationens mantra, at man ikke skal historieforvride og at nødvendige nye indgreb skal udføres, så man uforfalsket skal kunne overlevere kulturarven til fremtidige generationer.
Denne holdning støtter ICOMOS Danmark naturligvis.
Jeg har sympati for din sag om at sætte debat om god og kvalitetsfyldt arkitektur på dagsordenen.
Metoden at opnå det på, vil vi nok næppe blive enige om. Dit eksempel med campanilen på Markuspladsen i Venedig som værende ICOMOS’ metode, finder jeg ikke seriøs.
Et arkitektonisk, velindpasset og håndværksmæssigt kvalitetsfyldt byggeri, som ikke er pastichefyldt replika, vil vi til alle tider gå ind for.
Med venlig hilsen / Best regards
Camilla Løntoft Nybye
Formand, ICOMOS Danmark / President, ICOMOS Denmark
Fra Jep Loft <arkitekturoproeret@gmail.com> | 20. mar. 2020 10.55 | ||
Kære Camilla Nybye
Tak for dit svar. Jeg vil gerne være sikker på, at jeg forstår jer. Hvis nu fx det midterste tårn på Kalundborg kirke igen skulle styrte sammen, ville I så støtte en genopbygning præcis som tårnet var, eller skulle det genopbygges i en mere moderne stil?
Mvh
Jep Loft
Fra Camilla Løntoft Nybye | søn. 22. mar. 14.25 | ||
Kære Jep.
En grundig analyse af bygning og sted vil altid lægge til grund for en beslutning.
I disse år støtter ICOMOS også op om genopbygninger, når der er tale om et sted forbundet med en national identitet. Det drøftes især i forbindelse med krigshærgede zoner eller steder udsat for naturkatastrofer.
Men Burra chartret fra 2013 forholder sig også til det i artikel 20:
Med venlig hilsen / Best regards
Camilla Løntoft Nybye
Formand, ICOMOS Danmark / President, ICOMOS Denmark
Fra Jep Loft <arkitekturoproeret@gmail.com> | tir. 24. mar. 09.25 | ||
Kære Camilla.
På mit spørgsmål om en genopbygning af midtertårnet på Kalundborg Kirke, hvis det skulle styrte sammen igen, svarer du:
” En grundig analyse af bygning og sted vil altid ligge til grund for en beslutning.
I disse år støtter ICOMOS også op om genopbygninger, når der er tale om et sted forbundet med en national identitet. Det drøftes især i forbindelse med krigshærgede zoner eller steder udsat for naturkatastrofer”.
Jeg kan ikke se behovet for en grundig analyse, og jeg gyser ved tanken om, hvad den måtte kunne resultere i. Jeg ville – som de fleste andre – blot ønske tårnet genopført som det var, selv om Kalundborg hverken ligger i en krigszone eller måtte have været ramt af en naturkatastrofe.
Det ser imponerende ud, at “the 11,000 members of ICOMOS include architects, town planners, demographers, archaeologists, geographers, historians, conservators, anthropologists, scientists, engineers and heritage administrators”. Men i og med at ICOMOS påtager sig at lave retningslinjer for restaurationsarbejder (endda på vegne af EU), savner jeg en folkelig legitimitet. I repræsenterer fagfolk, som for mig synes at leve i deres egen verden.
Det gælder for byggebranchen i almindelighed (dvs for arkitekter, bygherrer, planlæggere og forvaltere), at den i årtier har isoleret fra lægfolkene og ladet hånt om den frustration, som utilpasset nybyggeri i gamle bydele og kedeligt forstadsbyggeri har fremkaldt. Branchen har ikke gjort det godt nok – uanset at den selv har udvist stor tilfredshed med sine resultater. For ICOMOS bør det i særdeleshed gælde, at man bør være i overensstemmelse med den brede befolknings ønsker. Der er ingen rimelighed i, at fagfolks akademiske overvejelser skal føre til resultater, der er i åbenbar modstrid med almindelige menneskers ønsker. I ejer ikke fortidsminderne; det gør folket.
Som formand for Arkitekturoprøret er jeg blevet bestyrket i min tro på, at vores opfattelse deles af et (stort) befolkningsflertal. Og jeg er ikke i tvivl: I er ude af trit med befolkningen. I burde være mere lydhøre over for lægfolk (og mere ydmyge). Det er en debat, som I burde tage. Og jeg stiller gerne op, hvis I inviterer mig.
Med venlig hilsen
Jep
Fra Camilla Løntoft Nybye | 10.24 | |||
Kære Jep.
Vi skal have dig i tankerne, hvis lejligheden byder sig. Lige pt har vi ingen arrangementer på beddingen.
Med venlig hilsen / Best regards
Camilla Løntoft Nybye
Formand, ICOMOS Danmark / President, ICOMOS Denmark
Seneste kommentarer