Arkitekturoprøret

Lad os bygge smukt igen

Tag: Højhuse

Hvor var du, da ulykkerne i Aarhus skete? Politiken d. 15/2 – 2024.

15. februar 2024 / / 0 kommentarer

   

“Unity” i Aarhus                                                                  “Perlerækken” i Jernbanebyen

Vi har dette indlæg i Politiken:

“Kære arkitekturredaktør Karsten Ifversen.

Tak for din store artikel om højhuse i Aarhus d 7/2, der blev bragt her i avisen samme dag som en hel side om den forfejlede højhuspolitik i Aarhus.

I Arkitekturoprøret kæmpede vi med vores beskedne midler en energisk kamp mod bystyrets ”fortætningspolitik”, som førte til nedrivning af ca. 50 bevaringsværdige huse. Kommunen blev kåret som den ringeste til bybevaring i vores afstemning i 2020, og vi skrev avisartikler om partiernes holdninger op til kommunalvalget i 2021. Nedrivningstilhængerne tabte valget stort (og den nye rådmand var venlig nok til at give os vores del af æren for bystyrets holdningsændring).

Men hvor var du, da ulykkerne skete? Hvorfor fik vi ingen støtte dengang? Nu kan du medvirke til at afværge en endnu større ulykke, som truer København: det planlagte forstadsbyggeri i Jernbanebyen på Vesterbro. Vi har ikke brug for endnu en trist forstad, baseret på en uorganisk tegnebords-byplan. Ørestaden blev en fiasko af internationalt format, Carlsbergbyen er en stor skuffelse, havnebyggerierne kunne være blevet langt bedre, Grønttorvet er også trist forstad. Men Jernbanebyen risikerer at gå over i historien som århundredets største fejltagelse. Vi skal have en rigtig, klassisk by.

Du kom for sent i Aarhus. Kom med ind i kampen nu, mens det stadig kan nås.

Med venlig hilsen

Jep Loft”

HUSK AT STEMME: Afstemningerne er i gang. Stem nu. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

 

Sig nej til forstadsbyggeri i Jernbanebyen. Magasinet KBH d. 20/8 – 2021.

20. august 2021 / / 2 kommentarer

Vi har dette indlæg i Magasinet KBH:

 

Jernbanebyen er en chance, der aldrig kommer igen: en helt ny bydel ca. 1.000 meter fra Hovedbanegården.

Men hvis ikke der kommer en masse protester, bliver Jernbanebyen en forstadsbebyggelse — ligesom alt andet nybyggeri fra de seneste 50-70 år.

Vi ønsker vi en rigtig by, ikke mere forstadsbebyggelse. Det giver bedre bymiljø og mere tryghed, og det vil vække opmærksomhed også uden for Danmarks grænser, fordi det er nytænkning.

Den foreliggende plan fra arkitekterne COBE er forstadsbyggeri. Hvis vi ikke tager afstand fra den nu, kommer den til at ligge til grund for projektet, og så er løbet kørt. Byplanen er fastlagt.

Hvis vi ønsker en rigtig by, må den baseres på karréer med mindre parceller. Det er alle de ældre bykvarterer.

Der skal være torve, gader, stræder og helst også kanaler. Det skaber et godt bymiljø, og derfor er de ældre bykvarterer så eftertragtede. Højhuse, punkthuse og boligblokke skal fravælges. Og metroarealet skal overdækkes og anvendes.

Høj- og punkthuse er uegnede

Planen fra COBE indeholder både højhuse og punkthuse.

Højhuse er uegnede til vores breddegrader. Det blæser for meget, og solen står for lavt.

De giver intet bymiljø på jorden, og folk kommer ikke let ned på gaden og ud i byrummet, når de bor højt oppe.

De medfører et øde og forblæst byrum og de kaster lange skygger.

De er energikrævende at bygge, hvilket skader klimaet. Og man kan opnå den samme udnyttelsesgrad af arealet med karrébebyggelse.

I 100 år var der enighed om at undgå dem i Københavns Kommune. Det var først efter valget i 2005, at man fandt på at bryde med den politik, der havde givet byen dens homogene og rolige præg.

Sig nej til højhuse og punkthuse. Sig nej til mere forstadsbebyggelse. Og gør det nu, før det er for sent.

Høringssvar skal indsendes senest den 30. august her: Høring om Godsbaneterrænet.

Link til artiklen

Arkitekturoprøret svarer på kritik vedr. byskik. Politiken Byrummonitor d. 19/8 – 2021.

19. august 2021 / / 0 kommentarer

 

Vi har dette indlæg i Politiken Byrummonitor:

Vi takker for Mette Lis Andersens og Jes Møllers svar på vores indlæg om Bedre Byskik og for deres invitationen til en debat, som vi naturligvis med glæde accepterer. Vi vil dog gerne rette nogle misforståelser.

De skriver: ”Vi køber ikke den grundlæggende præmis om, at det er forstæderne, der står i vejen for at skabe byer af højere kvalitet, og at havde vi blot flere ’rigtige byer’, ville presset på nybyggeri i de store byer ikke være så stort.” For os handler det ikke om forstæder versus bykerner, men om at nyt byggeri ligner forstadsbyggeri. Jernbanebyen ligger midt i København, men den kommer også til at ligne en forstad.

De skriver videre: ”Vi er heller ikke enige i, at arkitektur ikke kan diskuteres og blot er et spørgsmål om smag og behag.” Det påstår vi heller ikke. Man kan sagtens diskutere arkitektur, ligesom man kan diskutere kunst. Men alle har deres mening, og man kan ikke konkludere, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Derimod er der mindre uenighed om, hvilke bymiljøer, der er gode, og hvilke der ikke er.

De skriver også: ”At henvise til tidligere tider byskabelse, som for eksempel Svaneke på Bornholm, giver os ikke svaret på fremtidens byer. At boligpriserne i Svaneke er høje (i forhold til niveauet på Bornholm) beviser jo i sig selv ingenting om folks præferencer. I Nordhavn i København og på Århus Ø er priserne jo væsentligt højere, og der sælges og udlejes med stor succes.” Svaneke er nævnt som eksempel på, at bymiljø betyder noget. Vi siger ikke, at den er fremtidens by. At priserne i Nordhavn i København og på Århus Ø er høje, beviser netop vores pointe: folk vil gerne bo tæt på de gode bymiljøer. Priserne er høje på grund af beliggenheden – ikke på grund af fremragende byggeri.

Vores 6 forslag fra 2019 var ikke ment til at skulle stå alene; de skulle medvirke til at få en bedre debat i gang. Og det gjorde de – bl.a. takket være Byrum Monitor. Vi indsendte et mere konkret forslag til Jernbanebyens idékonkurrence, bl.a. med følgende punkter:

  1. Den skal være en by i byen – ikke et forstadskvarter
  2. Alle de gode bygninger skal bevares
  3. Byen skal være et trygt og hyggeligt sted med liv og atmosfære
  4. Byplanen skal have et organisk præg og ikke fremstå som planlagt efter en lineal
  5. Der skal være husrækker og karréer
  6. Parcellerne skal i facaderne fremstå som små
  7. Der skal ikke være højhuse, punkthuse eller boligblokke
  8. Der skal ikke være huse af glas eller stål
  9. Der skal ikke være store huse (bortset fra dem, der bevares)
  10. Der skal være mange samlingspunkter, fx torve og en kanalkaj
  11. Der skal være bymæssige gaderum og grønne gårdrum
  12. Det skal være let at komme ud af husene (en dør i hver parcel)
  13. Døre og vinduer skal være opretstående huller i mur
  14. Husene skal signalere, at de ligger i København – gerne i en klassisk stil (inspireret af Jernbanebyens gule huse, Københavns indre by eller brokvartererne)
  15. Husene skal være forskellige (og gerne i forskellige farver), men indgå i en harmonisk helhed

Ingen af dem synes at være trængt igennem til vinderprojektet. Det giver os et indtryk af, at debatten er kommet langt, men ikke så langt, at den har påvirket byggebranchen.

Link til artiklen

Link til det første indlæg om bedre byskik

Sådan kan vi imødegå boligmanglen. Berlingske d. 9/6 – 2021.

9. juni 2021 / / 1 kommentar

Vi har dagens brev i Berlingske i dag.

 

SÅDAN KAN VI IMØDEGÅ BOLIGMANGLEN I KØBENHAVN

 

Der skrives meget om boligmanglen i hovedstaden. Behovet angives til over 130.000 nye boliger i 2040. Det er svært at se, hvordan der kan skaffes plads til dem i Københavns Kommune. En ’fortætningspolitik’ som den, man har i Aarhus, kan ikke anbefales. Den har ført til hundredvis af nedrivninger af bevaringsværdige huse og trist nybyggeri (herunder højhusbyggeri), som ødelægger bymiljøet.

Eksperter udtaler sig om boligstørrelser og om fordelingen mellem ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og udlejningsboliger. Man forudser et prishop af gigantiske dimensioner. Men ingen synes at have spekuleret over årsagen til, at presset primært retter sig mod det centrale København. Hvis man i stedet kunne rette presset mod omegnskommuner, hvor der er bedre plads, og hvor priserne er lavere, ville det vel kunne løse en del af problemet.

Og grunden til, at Indre by, Christianshavn, Frederiksberg og brokvartererne er så attraktive, er jo let at få øje på: det er dér, at de gode og trygge bymiljøer findes. Forstadskvarterer og sovebyer har ikke i samme grad liv, atmosfære og tryghed. Der skal sikkert flere forskellige initiativer til at løse problemet med boligmangel. Men ét kunne være, at man holder op med at bygge så kedeligt og i stedet begynder at bygge rigtige byer igen. Det kunne man finde ud af for 100 år siden, og det kan man vel lære igen. Der behøves ingen fremtidsforskning.

Ikke flere punkthuse, boligblokke og højhuse, ikke mere glas og stål, ikke flere skrivebordsbyplaner lagt efter en lineal, men i stedet gader, stræder og torve med karréer bestående af mange mindre, forskellige huse i en mere klassisk byggestil, der tilsammen skaber en helhed. Det er jo det, man finder i den centrale del af byen.

Københavns Kommune kunne starte med selv at vise vejen: i stedet for det planlagte, trivielle forstadskvarter i Jernbanebyen kunne man bygge en rigtig by dér. Det ville vække opsigt. Sandsynligvis over hele verden, for det ville virkelig være nytænkning. Men hvis bare man får øjnene op for det i omegnskommunerne, er meget opnået.

Tænk, hvis der var lige så spændende et bymiljø i Glostrup som på Vesterbro.

 

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.

 

 

 

Link til artiklen.

 

Herning Folkeblad d. 24/7-2020. Indsigelse mod lokalplanen for Herning+

24. juli 2020 / / 0 kommentarer

Herning Folkeblad bringer i dag Arkitekturoprørets indsigelse med lokalplanen for Herning+.

Læs indlægget her.

Herning kan gøre op med 100 års fejltagelser: Indsigelse mod lokalplanen for Herning+

24. juli 2020, 13.28

Jep Loft er formand for Foreningen Arkitekturoprøret med medlemmer i blandt andet Herning. Foto: Privatfoto

Af Jep Loft
formand for Foreningen Arkitekturoprøret

BYFORNYELSE Foreningen Arkitekturoprøret repræsenterer medlemmer overalt i landet herunder i Herning. Vi vil gerne gøre indsigelse mod ovennævnte lokalplan, fordi den synes baseret på en traditionel arkitektonisk tankegang, der vil føre til et nyt bykvarter med tydeligt forstadspræg. Det er ikke, hvad Herning har brug for.

Lokalplanen understøtter således ikke kommuneplanens vision om at skabe et mangfoldigt og attraktivt bymiljø for alle målgrupper – det vil sige også for dem, der besøger bydelen uden at bo eller arbejde der.

Et godt og trygt bymiljø er måske den vigtigste konkurrenceparameter, når det drejer sig om at tiltrække nye skatteborgere (og turister).

Det er prisværdigt, at lokalplanen vil bevare eksisterende bygninger af værdi. Men det påtænkte nybyggeri ligner, hvad man ser overalt i landet. Det vil utvivlsomt blive til gode boliger med mere, som vil tjene deres formål for dem, der anvender de nye huse. Men visualiseringen af helhedsplanen og af det centrale torv (udarbejdet af Arkitektfirmaet Effekt) viser tydeligt, at der ikke skabes et attraktivt bymiljø med atmosfære, som man finder det i ældre bykerner. Den nye bydel vil blive som de mange nye bykvarterer, man ser overalt i landet. Klimavenligt byggeri i høj kvalitet med en masse grønt, men forholdsvis store, firkantede, ensformige klodser, uden byliv og diversitet. København kan fremvise utallige lignende eksempler. Det ser moderne ud, men det er kedeligt, og der er intet bymiljø. Det samme gælder mange forstæder til de større byer – mens de ældre bykvarterer fra før Første Verdenskrig summer af liv og er langt de mest eftertragtede. Dér er bymiljø, og husene har højere beliggenhedsværdi.

Læs også
Herning set fra oven: Sådan bliver udsigten fra nyt højhus
+Abonnement

Herning er en ung by, der ikke har en gammel middelalderbykerne. Selv om den nye bydel ikke skal være et nyt bycentrum, bør man udnytte denne enestående mulighed for at supplere Hernings centrum med det, som savnes i dag: Den særlige charme, man finder i ældre byer. Der bør ikke bygges firkantede klodser (ikke punkthuse, ikke »townhuse« og slet ikke højhuse). Det, der skaber tryghed og liv, er mange, mindre, huse i karréer med gader og små gyder, der ikke er lagt efter en lineal. De krogede gader i gamle byer giver læ for vinden. Husene skal være forskellige – i hvert fald på facaderne, og hvert hus skal have en dør, så folk kommer ud i gaderne. Et højhus skaber vind, skygge og dertil tomhed, fordi det er for svært at komme ud på gaden. Det giver utryghed.

Man bør ikke være så bange for ikke at være moderne. Tiden er løbet fra forstæderne på Københavns vestegn – det, som skulle være det mest avancerede byggeri. Huse i en mere klassisk stil vil bevare deres værdi langt bedre (ganske som møbler). Og det vil være nytænkning. I de seneste 100 år er der ikke bygget en ny bydel med et egentligt bymiljø. Herning kan blive den første by, der gør op med 100 års fejltagelser og går nye veje.

De etablerede tegnestuer kan næppe løse denne opgave. De er fastlåst i vanetænkning. Der skal nye folk til. Går man videre efter de planer, der er lagt, forspildes en mulighed, der aldrig kommer igen.

© 2024 Arkitekturoprøret

Tema af Anders Noren — Op ↑