Lad os bygge smukt igen

Tag: Jakob Engel-Schmidt

Kulturministeriet er nomineret til afstemningen om den myndighed, der har skadet bybevaringen mest i 2024.

    Kulturministeriet

Motivering:

Kulturministeriet har ikke varetaget Danmarks kulturarv på betryggende vis. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt  retter sin opmærksomhed mod højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge i stedet for at værne om vores byer og bygninger,

 

Bygningsfredningsloven.

Kulturministeriet har ansvaret for lovgivningen om fredning og om bevaringsværdige huse. Det har i årevis været tydeligt, at dette to-strengede system ikke fungerer.

    Fredet hus i Randers

Bygningsfredningsloven tillader ikke, at man freder hele områder, og det er der brug for. Et enkelt fredet hus, der har en nabo af glas og stål, kan virke som en anakronisme. Det er harmoniske helheder, der skaber et godt bymiljø. Man kan desværre heller ikke frede det ydre af et hus uden også at frede det indre, fordi systemet med A- og B-fredninger blev ophævet i 1979. En fredning vanskeliggør derfor, at huset kan bruges til nutidige formål. Derfor forfalder mange fredede huse og ender med at blive revet ned – selv om loven siger, at ejeren eller brugeren af en fredet bygning skal holde den i forsvarlig stand. Ministeriet gør meget lidt for at håndhæve den bestemmelse. I stedet ”affreder” ministeriet huse, når de ikke længere lever op til lovens krav.

    Nedrevet hus i København

De bevaringsværdige bygninger står under kommunal beskyttelse, men mange kommuner magter ikke den opgave. De forstår ikke systemet. Værst har det været i Aarhus, hvor der er blevet nedrevet 60 bygninger med SAVE-bevaringsværdi 1-4 i perioden 2016-2022. Ikke engang Københavns Kommune, der har 2.500 ansatte i Teknik- og Miljøforvaltningen, har forstået systemet. Ligesom i Aarhus har politikerne i København begrundet en nedrivningstilladelse for et bevaringsværdigt hus med, at det ikke var fredet.

Alle betydende foreninger på området rettede en samlet henvendelse til ministeren om dette problem i 2023.

Arkitekturoprøret kritiserer minister. Berlingske d 25/8 -2023. – Arkitekturoprøret

Men der kom intet svar. Nu er der nedsat en ekspertgruppe, der skal se på fredning. Men ingen af foreningerne blev inviteret til at deltage. Vi har kun at håbe, at der bliver lyttet til kritikken.

 

Dette er, hvad dansk byplanlægning kan præstere.

Ny Arkitekturpolitik

Ministeriet har også nedsat en ekspertgruppe, der skal formulere en ny arkitekturpolitik. Igen har ministeriet undladt at invitere kritikere af den siden 2014 gældende arkitekturpolitik. Gruppen har så vidt vides ingen fortalere for de synspunkter, som Arkitekturoprøret står for, og som sandsynligvis deles af et flertal i befolkningen. Det udspil fra gruppen, der foreligger, behandler ikke det væsentligste problem: det triste, modernistiske forstadsbyggeri.

Den ny arkitekturpolitik: Vi frygter en ny fiasko. Politiken Byrummonitor d. 2/8 – 2024. – Arkitekturoprøret

 

    Formidlingscenter

Nyborg Slot

Ministeriets håndtering af byggeriet på Nyborg Slot udviklede sig til en forvaltningsretlig skandale. I stedet for at beskytte dette fortidsminde, har man nedrevet to bevaringsværdige bygninger for at bygge et moderne formidlingscenter på selve anlægget. I årevis arbejdede Slots- og Kulturstyrelsen på et projekt, som var åbenlyst ulovligt. Departementet foretog sig intet. Styrelsen endte med at godkende sit eget ulovlige projekt. Da projektet ikke overraskende blev kendt ulovligt af et klagenævn, fandt departementet på at udforme en særlov, som under den falske varebetegnelse ”anlægslov” annullerede klagenævnets afgørelse og dermed forbrød sig mod princippet om magtadskillelse i Grundlovens §3. Et forfatningsretligt lavpunkt. Da ministeren var i samråd med Kulturudvalget, var han i tvivl om, hvorvidt en lovændring fra 2022 allerede havde lovliggjort projektet. Særloven skulle så bare sikre, at det kunne gennemføres hurtigt, bl.a. ved at afskære klageadgang. Det betyder, at der er åbent for tivolisering af alle fortidsminder. Man kan frygte, at ministeriet ikke har overblik over, hvad det har forvildet sig ud i. Som i så mange andre ministerier og styrelser synes det faglige niveau at være forringet. Vægten lægges vist nu på ”ministerbetjening” og spin.

HVAD KAN VI LÆRE AF SAGEN OM NYBORG SLOT? Kronik i Jyllandsposten d. 27/12 -2020. – Arkitekturoprøret

 

SKANDALEN KENDER INGEN GRÆNSER. Berlingske d. 24/8 – 2024.

Vi har dette indlæg i Berlingske:

“SKANDALEN KENDER INGEN GRÆNSER

Efter det ydmygende nederlag i sagen om byggeri af et nyt ”formidlingscenter” på Nyborg Slot, vil kulturminister Jakob Engel-Schmidt nu manøvrere uden om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, som kendte projektet ulovligt. Det sker med en såkaldt ”anlægslov”, som er i høring med frist i denne uge.

De forvaltningsretlige forhold i sagen om Nyborg Slot var langt under det niveau, som man må forvente hos danske myndigheder. Slots- og Kulturstyrelsen er bygherre i et projekt, som strider mod en forbudsregel i en lov, som styrelsen selv administrerer. Det burde have ført til indgriben fra Kulturministeriets departement. Man der var ingen fortrydelse, da kendelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet forelå. Myndighederne føler sig tydeligvis ikke bundet af loven. Og kulturministeren nægter at acceptere klagenævnets afgørelse.

Derfor ønsker han, at Folketinget skal levere et forfatningsretligt angreb på det basale princip om magtadskillelse i Grundlovens §3. Den lovgivende magt skal bevæge sig ud på et skråplan. Med anlægsloven vil han i en enkelt sag tilsidesætte andre love, herunder museumsloven. Betegnelsen ”anlægslov” tjener til at skjule det virkelige forhold: at der er tale om en særlov eller speciallov, som skal korrigere en afgørelse, truffet af den dømmende magt. Der var jo ikke påtænkt nogen anlægslov, da projektet først blev præsenteret. Behovet for en sådan opstod kun, fordi projektet blev kendt ulovligt.

En anlægslov skal vel normalt omhandle finansieringen af et projekt. Det gør denne lov ikke. Men hvem hæfter, hvis projektet – som så mange andre offentlige byggerier – bliver dyrere end budgetteret? Fondene gør næppe.

Forslaget om en anlægslov kommer på et tidspunkt, hvor befolkningens tillid til myndighederne efter utallige skandaler befinder sig på et historisk lavpunkt. Nu svækkes tilliden yderligere. Er et ”formidlingscenter”, der vil forvandle det historiske borganlæg til et moderne tivoli, virkelig det værd? Byggeriet kunne jo placeres lovligt på en nabogrund uden for voldanlægget.

Folketinget bør ikke med denne særlov gøre ondt værre.

Bonnie R. Mürsch, Bygningsbevaringsfonden af 1975

Catharina Collet, tidl. formand for Europa Nostra Danmark og Europa Nostra Vice President

Niels-Knud Liebgott, medl. Europa Nostra

Peter Holst Eriksen, Bevar Palads

Jep Loft, Formand for Arkitekturoprøret”

 

Læs også her.

 

Arkitekturoprøret kritiserer minister. Berlingske d 25/8 -2023.

Vi har dette indlæg i Berlingske:

“Den 16/8 skrev en lang række TV-, musik- og filmfolk en stor hyldestartikel til kulturminister Jakob Engel-Schmidt her i avisen. Han har genskabt optimismen i deres branche. Gid vi kunne sige det samme. Vi arbejder for kulturarven, d.v.s. bevaring af vores bygninger og bymiljøer. På vores område står det slemt til, og kulturministeren har bestemt ikke imponeret os med sin indsats.

Vores ældre bymiljøer er vores vigtigste kulturarv. Men hvor lovgivningen på udmærket vis har beskyttet naturmiljøerne, hersker jungleloven på bymiljøområdet. Efter nedlæggelsen af amterne har vi fået et tostrenget system, hvorefter staten skal tage vare på de fredede ejendomme, og kommunerne skal beskytte de bevaringsværdige. Dette system har spillet fallit.

Bygningsfredningsloven fungerer ikke. Man kan ikke frede hele områder, og det er der brug for. Et enkelt fredet hus, der har en nabo af glas og stål, kan virke som en anakronisme. Det er harmoniske helheder, der skaber et godt bymiljø. Man kan desværre heller ikke længere frede det ydre af et hus uden også at frede det indre, fordi systemet med A- og B-fredninger blev ophævet i 1979. En fredning vanskeliggør derfor, at huset kan bruges til nutidige formål. Derfor forfalder mange fredede huse og ender med at blive revet ned. Slots- og Kulturarvsstyrelsen har modsat sig, at bygninger kunne moderniseres. Nogle bliver ombygget på trods af fredningen, hvorefter Bygningsfredningsloven desværre åbner for, at de bliver ”affredet” og overgår til kun at være bevaringsværdige.

De bevaringsværdige bygninger står under kommunal beskyttelse, men mange kommuner magter ikke den opgave. Værst har det været i Aarhus, hvor der er blevet nedrevet 60 bygninger med SAVE-bevaringsværdi 1-4 i perioden 2016-2022. I København nedrives løbende huse med bevaringsværdi 4; det seneste eksempel er et bindingsværkshus fra 1777, tilhørende Designmuseet. Teknik- og Miljøudvalget gav nedrivningstilladelse med en protokolbemærkning om, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke har villet rejse en fredningssag. Dette viser, at udvalget ikke har forstået systemet med bevaringsværdige bygninger. Det skal jo netop beskytte de huse, der ikke kan fredes, og for Designmuseet var det kun en fordel, fordi det gav frihed i brugen af huset.

Kulturministeriet er med mellemrum blevet gjort opmærksom på, at Bygningsfredningsloven ikke fungerer, og at der bør gøres noget for at bevare de ældre bykerner i deres helhed. I Frankrig klarede man det problem i 1962 med en enkelt lov på tre sider. Derfor er de franske byer så velbevarede. Men i Danmark er der intet sket.

Men ikke nok med at Kulturministeren forholder sig passiv. Han går endda i offensiven i sagen om Nyborg Slot, hvor hans egen Slots- og Kulturstyrelse ville tilsidesætte et forbud i Museumsloven og bygge et stort, nyt formidlingscenter på det gamle voldsted. Ikke overraskende blev projektet kendt ulovligt, men nu har kulturministeren lovet at klare problemet med en såkaldt ”anlægslov”. Efter vores mening er der tale om en særlov, der griber ind på den dømmende magts område. Det bør man ikke gøre i en retsstat.

Hvad angår nyt byggeri er vores optimisme også behersket. Kulturministeriet har nedsat et udvalg, som skal give Folketinget input til en ny, national arkitekturpolitik. Over hele Europa ser man nu tegn på opgør med utilpasset byggeri ude af proportion med eksisterende huse og uden sans for stedets ånd og ligeledes med det triste kassebyggeri, som den modernistiske arkitektur har leveret i flere menneskealdre. Men ingen af udvalgtes medlemmer synes at repræsentere de nye tanker.

Vi har bedt om et møde med ministeren, men det havde han ikke tid til. Nu, hvor han har fået skabt ro i TV-, musik- og filmbranchen, kunne han måske begynde at interessere sig for bygningsarven.

 

Claus M. Smidt, Foreningen til gamle Bygningers Bevaring.

Jenny Bendix Becker, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.

Iben Jagd, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Bonnie R. Mürsch, Bygningsbevaringsfonden.

Frederik Siemssen, Kultur & Arv.

Catharina Collet, medl. af Europa Nostra.

Niels-Knud Liebgott, medl. af Europa Nostra.

Peter Holst Eriksen, Bevar Palads.

Jep Loft, Arkitekturoprøret.”

 

Link til artiklen.

Omtale i Politiken Byrummonitor

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

© 2025 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑