Lad os bygge smukt igen

Tag: jep loft (Side 1 af 3)

Årsagen til de høje boligpriser i København. Weekendavisen den 28/6 – 2024.

 

    COBEs triste forslag til Jernbanebyen

Arkitekturoprøret har dette indlæg i Weekendavisen:

„Tegnebordsprojekter.

Weekendavisen behandler i en stor artikel den 21/6 under overskriften ”Den uopnåelige by” problemet med de høje boligpriser i København. Der spørges, hvis skyld det er, hvorefter der redegøres for teorier om, at skurkene kan være boligspekulanter eller bagstræberiske borgere, som modsætter sig nybyggeri. Begge teorier afvises, og i stedet citeres en boligforsker, der peger på, at boligmarkedet er dysfunktionelt, fordi der er begrænset plads i de attraktive byer, og fordi folk ikke flytter så ofte, som de burde.

I Arkitekturoprøret har vi en anden forklaring: Boligpriserne er høje i Københavns Kommune, fordi de bedste bymiljøer findes der. Kommunens areal udgør ca. 20% af Storkøbenhavns areal. Hvis omegnskommunerne havde haft lige så hyggelige bykvarterer som f.eks Indre By eller brokvartererne, ville der ikke være noget særligt pres på boligmarkedet i København. Men det har de ikke. Det meste af omegnen har præg af forstadsbebyggelse. Der er uden tvivl fremragende boliger, men den ”moderne” eller ”modernistiske” byggestil, som har været dominerende de seneste 90 år, skaber ikke hyggelige og trygge byrum. Det vigtigste ved fast ejendom er som bekendt beliggenheden, og forstæderne er derfor som hovedregel mindre attraktive i sammenligning København.

Vi så gerne, at boligforskerne fandt svaret på den store gåde: Hvorfor bliver bygherrerne ved at bygge noget andet end det, som folk foretrækker? En meningsmåling foretaget af den norske statsradio NRK i november 2023 viser, at 87% foretrækker traditionelt byggeri frem for moderne. Ikke færre end 84.000 personer havde svaret.  Og vi kender til mange andre meningsmålinger, der alle peger i den retning. Det samme gør de afstemninger, som Arkitekturoprøret afholder i mange lande hvert år.

Bygherrerne ved jo godt, at de ville skabe større værdi for sig selv og bedre trivsel for beboerne, hvis de skabte god beliggenhedsværdi. Alligevel har de bygget det ene kedelige bykvarter efter det andet. Når udbyderne konsekvent tilbyder noget andet, end efterspørgslen tilsiger, kan man med rette kalde markedet for dysfunktionelt. Det ville aldrig kunne lade sig gøre i f.eks. bil-, møbel- eller tøjbranchen. Dér ville man gå fallit, hvis man ignorerede forbrugernes ønsker. Men i byggeriet har det kunnet lade sig gøre, fordi der har været mangel på boliger. I byer som Aarhus, Odense og Randers er der nu bygget så meget, at der er overskud af ledige boliger. Markedet kan begynde at fungere. Nye byområder kan ende som slum eller parallelsamfund.

Mønstret med attraktive bymidter og kedelige forstæder ses overalt i Europa. Men i udlandet er man begyndt at indse, hvor forfejlet forstadsbyggeriet har været. I alle lande omkring os ser man nu eksempler på helt nye bykvarterer i omegnskommuner, bygget i traditionel stil. Hvornår mon vi ser det første i Danmark? Intet tyder på, at det vil ske i en overskuelig fremtid. Alle de byudviklingsprojekter, som vi kender til, er deprimerende triste: Den kommende Mammutplads i Hjørring, havnebyggeriet i Sæby, Flodbyen i Randers, det planlagte nybyggeri på Torneværksvej i Rønne, en karré i det centrale Silkeborg, og nyt byggeri i Herlev. I København er der bygget trivielle huse langs hele havnen, på Grønttorvet, i Carlsbergbyen og flere andre steder. At prisen på en lejlighed på Marmormolen er høj, skyldes ikke det monotone byggeri, men beliggenheden ved vandet, tæt på det gamle Østerbro. De kommende byggerier på den nye ø ved Teglholmen, på Levantkajen og på Enghave Brygge Syd er alle idéforladte og uden liv. Værst af alt er Jernbanebyen, hvor en enestående mulighed for at skabe en rigtig by forspildes: De gamle huse, der overlever, er fine, men planen for det nye byggeri vil resultere i en endnu større fiasko end Ørestaden. Det vil vi fortryde de næste 100 år.

Hvorfor er Danmark så langt bag efter udlandet, når det drejer sig om byplaner og byggeri, der skaber rigtige, ”organiske” byer i stedet for atmosfæreløse tegnebordsprojekter? Kunne boligforskerne ikke undersøge det? Kan det skyldes, at indoktrineringen af modernistisk ideologi og den deraf følgende ensretning af arkitektstuderende på de danske skoler har været mere effektiv end i udlandet? Det triste forstadsbyggeri har skabt parallelsamfund, og sammenhængskraften i vores velfærdssamfund er kommet under pres. Arkitekturoprøret har længe søgt kontakt til skolerne i København og Aarhus, men de vil ikke tale med os. Vi sætter vores lid til de nye arkitektuddannelser i Aalborg og Kalundborg. Derfra kan fornyelsen måske komme.

Jep Loft, Formand for Arkitekturoprøret‟

 

 

 

 

 

Arkitekturoprøret kritiserer minister. Berlingske d 25/8 -2023.

Vi har dette indlæg i Berlingske:

„Den 16/8 skrev en lang række TV-, musik- og filmfolk en stor hyldestartikel til kulturminister Jakob Engel-Schmidt her i avisen. Han har genskabt optimismen i deres branche. Gid vi kunne sige det samme. Vi arbejder for kulturarven, d.v.s. bevaring af vores bygninger og bymiljøer. På vores område står det slemt til, og kulturministeren har bestemt ikke imponeret os med sin indsats.

Vores ældre bymiljøer er vores vigtigste kulturarv. Men hvor lovgivningen på udmærket vis har beskyttet naturmiljøerne, hersker jungleloven på bymiljøområdet. Efter nedlæggelsen af amterne har vi fået et tostrenget system, hvorefter staten skal tage vare på de fredede ejendomme, og kommunerne skal beskytte de bevaringsværdige. Dette system har spillet fallit.

Bygningsfredningsloven fungerer ikke. Man kan ikke frede hele områder, og det er der brug for. Et enkelt fredet hus, der har en nabo af glas og stål, kan virke som en anakronisme. Det er harmoniske helheder, der skaber et godt bymiljø. Man kan desværre heller ikke længere frede det ydre af et hus uden også at frede det indre, fordi systemet med A- og B-fredninger blev ophævet i 1979. En fredning vanskeliggør derfor, at huset kan bruges til nutidige formål. Derfor forfalder mange fredede huse og ender med at blive revet ned. Slots- og Kulturarvsstyrelsen har modsat sig, at bygninger kunne moderniseres. Nogle bliver ombygget på trods af fredningen, hvorefter Bygningsfredningsloven desværre åbner for, at de bliver ”affredet” og overgår til kun at være bevaringsværdige.

De bevaringsværdige bygninger står under kommunal beskyttelse, men mange kommuner magter ikke den opgave. Værst har det været i Aarhus, hvor der er blevet nedrevet 60 bygninger med SAVE-bevaringsværdi 1-4 i perioden 2016-2022. I København nedrives løbende huse med bevaringsværdi 4; det seneste eksempel er et bindingsværkshus fra 1777, tilhørende Designmuseet. Teknik- og Miljøudvalget gav nedrivningstilladelse med en protokolbemærkning om, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke har villet rejse en fredningssag. Dette viser, at udvalget ikke har forstået systemet med bevaringsværdige bygninger. Det skal jo netop beskytte de huse, der ikke kan fredes, og for Designmuseet var det kun en fordel, fordi det gav frihed i brugen af huset.

Kulturministeriet er med mellemrum blevet gjort opmærksom på, at Bygningsfredningsloven ikke fungerer, og at der bør gøres noget for at bevare de ældre bykerner i deres helhed. I Frankrig klarede man det problem i 1962 med en enkelt lov på tre sider. Derfor er de franske byer så velbevarede. Men i Danmark er der intet sket.

Men ikke nok med at Kulturministeren forholder sig passiv. Han går endda i offensiven i sagen om Nyborg Slot, hvor hans egen Slots- og Kulturstyrelse ville tilsidesætte et forbud i Museumsloven og bygge et stort, nyt formidlingscenter på det gamle voldsted. Ikke overraskende blev projektet kendt ulovligt, men nu har kulturministeren lovet at klare problemet med en såkaldt ”anlægslov”. Efter vores mening er der tale om en særlov, der griber ind på den dømmende magts område. Det bør man ikke gøre i en retsstat.

Hvad angår nyt byggeri er vores optimisme også behersket. Kulturministeriet har nedsat et udvalg, som skal give Folketinget input til en ny, national arkitekturpolitik. Over hele Europa ser man nu tegn på opgør med utilpasset byggeri ude af proportion med eksisterende huse og uden sans for stedets ånd og ligeledes med det triste kassebyggeri, som den modernistiske arkitektur har leveret i flere menneskealdre. Men ingen af udvalgtes medlemmer synes at repræsentere de nye tanker.

Vi har bedt om et møde med ministeren, men det havde han ikke tid til. Nu, hvor han har fået skabt ro i TV-, musik- og filmbranchen, kunne han måske begynde at interessere sig for bygningsarven.

 

Claus M. Smidt, Foreningen til gamle Bygningers Bevaring.

Jenny Bendix Becker, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.

Iben Jagd, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Bonnie R. Mürsch, Bygningsbevaringsfonden.

Frederik Siemssen, Kultur & Arv.

Catharina Collet, medl. af Europa Nostra.

Niels-Knud Liebgott, medl. af Europa Nostra.

Peter Holst Eriksen, Bevar Palads.

Jep Loft, Arkitekturoprøret.‟

 

Link til artiklen.

Omtale i Politiken Byrummonitor

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Arkitekturoprøret får plads i Københavns Kommunes Lokaludvalg for Indre By

Valget til lokaludvalget er netop overstået.  De politiske partier i Borgerrepræsentationen udpeger hver ét medlem.  Derudover får 15 foreninger en plads i udvalget.

Link til udvalgets hjemmeside.

Her er resultatet af valget:

Antal stemmer :
19 Jep Loft, Arkitekturoprøret
18 Bent Lohmann, Nansensgade
18 Lean Milo, Krusemyntehusene af 18.12.1918
16 Kjeld A. Larsen, Rådet for Bæredygtig
16 Sally Mountfield, Nørre Kvarters Beboerforening
15 Marietta Bonnet, Miljøpunkt Indre By & Christianshavn
14 Michael Thorup, Gammelholm Beboerforening
13 Lars Wallenberg, Skt. Pauls Plads Karréens Gårdlaug
13 Maja Jensen, KBH-Commerce & Culture
13 Niels Kongshaug, Grønne Facader
12 Anton Skovle, A/B Hjørnehuset
12 Diana Hierbæk, E/F Vestersøhus
11 Lise Brink Andersen, Grønnegade Kvarters Beboerforening
11 Mads Aarup, SSBF – Strædernes og Strøgets Beboerforening
10 Hans-Henrik T. Ohlsen, Københavns Delebiler

Ikke valgt:
9 Henriette Marienlund Husejerforeningen ved Øster Farimagsgade
9 Henrik W. Jensen, Turistførerforeningen
9 Nicolai Neergaard, Grundejerforeningen De Grå Stokke
8 Anastasia Valentin Rasmussen, Talaka
5 Kim Kirkegaard, Trafikforeningen Webersgade
4 Simon Kovacs, E/F Skindergade 32
4 Steen Brastrup Clasen, Øster Farimagsgades

Holger Dahl og Jep Loft debatterer. Byens Bedste – Berlingskes Kulturguide. Podcast d. 9/12 – 2021.

Byens Bedste – Berlingskes Kulturguide – handler i denne uge om Arkitekturoprøret.

Hør podcasten her

Ny arkitektur i København kan altid sætte skub i en god debat om. Og i den debat går Arkitekturoprøret gerne forrest.

Arkitekturoprøret er en bevægelse, der efter eget udsagn »kæmper imod de mange trusler mod vores gamle bykerner«.

De er trætte af firkantede kasser og kedelige huse, som de mener kendetegner de fleste nye bygninger i Danmark. Og at byggebranchens arrogance er ødelæggende for god arkitektur for folket.

Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret, gæster Byens Bedste, i selskab med Berlingskes arkitekturredaktør, Holger Dahl. Han mener ikke at der eksisterer en folkelig modstand mod en »dum, indspist elite, som sidder i et elfenbenstårn, og vil stoppe alt det her grimme hø ned i halsen på de stakkels almindelige mennesker«.

Vært: Aminata Amanda Corr

Produceret af: Josefine Maria Hansen

Læs anmeldelser, kommentarer og kulturnyheder, og stem på dine favoritter til Byens Bedste på berlingske.dk/aok.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dansk Folkeparti: Bygningsarven er dårligt beskyttet af planloven. Altinget d. 28/9 – 2021


Link til artiklen

De samme synspunkter gjorde direktøren for Historiske Huse, Birthe Iuel, og jeg (Jep Loft) gældende på et møde med indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek d. 10/5-2021. Ministeren var meget lyttende og imødekommende, og han var godt inde i sagerne.

Lad os håbe, at Planloven bliver ændret, så den opfylder sit formål jfr. dens §1 stk 2: ”at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber”. Landskaberne gøres der meget for, men bebyggelser og bymiljøer gøres der meget lidt for. Det er kommunerne, der skal passe på de bevaringsværdige ejendomme, og det er der mange af dem, der ikke formår. Et lovkrav om bevarende lokalplaner for de ældre bydele er stærkt tiltrængt. Også fredningsloven bør ændres, så områdefredning og facadefredning muliggøres.

Læs her om lokalplaner i København

 

« Ældre indlæg

© 2025 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑