Arkitekturoprøret

Lad os bygge smukt igen

Tag: jernbanebyen (Side 1 af 3)

16. oktober 2024 / / 0 kommentarer

        

Indsend dit høringssvar her.

Vi har skrevet følgende:

Området er det sidste store uudviklede område i det centrale København, og i forslaget står der, at bydelen skal være et eksempel på, hvad der gør København til én af de mest moderne og attraktive hovedstæder i Europa. Men der lægges op til deprimerende trist forstadsbyggeri. Billederne på side 16, 17 og 18 i lokalplanforslaget er skræmmende eksempler på forfejlet byplanlægning med punkthuse og højhuse (som tiden er løbet fra; billederne kunne være fra 1980). København forspilder en enestående mulighed for at skabe et rigtigt, nyt bykvarter på størrelse med hele Middelalderbyen, tæt på Hovedbanegården og Vesterbro, og hvis planen realiseres, vil vi fortryde det de næste 100 år (som vi gør med Ørestad). Lokalplanen bør kræve byggeri i karréer som i det øvrige Vesterbro.

Ikke nok med at det planlagte byggeri er det sædvanlige, atmosfæreforladte kassebyggeri; det store område skal skæres op i tre lange strimler, adskilt af to høje støjskærme, som bliver omtrent lige så lange som hele Istedgade fra Hovedbanegården til Enghave Plads. Den midterste strimmel er metroområdet, CMC. En tredje ”mur”, en kombination af støjskærme og parkeringshuse skal anlægges som områdets sydvæg langs Vasbygade.

Området er offentlig ejendom, og bygherren NREP har offentlige ejere. Vi har alle et medejerskab. Der er ingen private investorer at tage hensyn til. Alligevel er det et elitært projekt, som ikke harmonerer med befolkningsflertallets ønsker. Se her:

Befolkningsflertallet foretrækker klassisk frem for modernistisk byggeri. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

Arkitekturoprøret deltog i idékonkurrencen om Jernbanebyen. Vi opstillede 15 forslag til at undgå forstadspræg og 7 konkrete forslag til at skabe særlige byrum.

Arkitekturoprørets idéer til Jernbanebyen – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

Til trods for at borgmester Line Barfod skriver: ”Vi har som noget nyt spurgt unge københavnere til deres ideer og forslag, og det betyder meget, at disse kan aflæses i lokalplanen”, er ingen af de 22 forslag afspejlet i den foreliggende lokalplan. Det vindende arkitektfirma havde (så vidt vi måtte forstå) ikke gjort sig den ulejlighed at læse vores forslag. Idékonkurrencen fungerede ikke.

Planen lægger op til forstadsbyggeri, som skaber parallelsamfund. De bedst stillede vil foretrække bymiljøet på det gamle Vesterbro, mens de mindre privilegerede må affinde sig med at bo i de nye, kedelige punkthuse. Men også selve Jernbanebyen vil efter planen komme til at bestå af to adskilte parallelsamfund: A-holdet kommer til at bo nord for CMC, hvor de gode bygninger fra det gamle DSB-område bevares. B-holdet bliver henvist til den sydlige strimmel af punkt- og højhuse mellem to støjskærme og parkeringshuse. Det er opskriften på en ghetto.

CMC-området bør (evt. på et senere tidspunkt) kunne overdækkes, så man undgår støjvægge og binder hele området sammen. Det drejer sig om 87.000 kvadratmeter, svarende til 12 fodboldbaner, som efter planen ikke skal bruges til noget som helst. At overdække området til en grøn bakke vil koste 1,5 mia kr. Det vil frigøre andre områder, som kan bebygges, samtidig med at værdien af alle ejendomme i hele Jernbanebyen forøges. Der skal ikke gå mange år, før den investering er tjent hjem.

Hertil kommer den bedre trivsel for beboerne (og mindre kriminalitet), som ikke kan gøres op i penge. I Tårnby kan man være lykkelige for, at motorvejen blev overdækket. I Gentofte er næsten 40% af borgerne plaget af støj fra motorvejen. Der er støjvægge, men det er ikke nok. Vejen kunne let være holdt under jorden og overdækket, men man tænkte kortsigtet. Den beskedne meromkostning ville være tjent hjem mange gange i de forløbne 50 år. Ingen ville vel gentage den fejl i dag. Hvorfor gøre det i Jernbanebyen?

Det bedste ville være at bygge huse hen over CMC, så man udnytter de værdifulde byggegrunde og får en sammenhængende by med en spændende høj i midten. Kommunen leder efter nye byggegrunde, og her er én, som hverken vil gøre skade på natur eller bymiljø, men som tvært imod vil gavne begge dele. Grundene på bakken bliver nok dyrere end de andre grunde, men som i eksemplet med motorvejen i Gentofte vil investeringen ad åre blive tjent hjem. Hvis investorernes horisont er for kort, bør kommunen finansiere overdækningen og sælge byggerettighederne med en hjemfaldspligt, som den har gjort i andre byudviklingsprojekter. Kommunen kan tænke langsigtet.

Rom er bygget på syv høje. På én af dem findes Den spanske Trappe. Vi foreslår Den danske Trappe på sydsiden af højen i Jernbanebyen. For foden af trappen kan der være en lille plads, hvor to kanaler mødes. Kanalerne findes allerede, men de stopper ved Vasbygade. Københavns Indre By er hårdt presset af turisme. Der er brug for at skabe nye, attraktive byrum, som kan aflaste presset mod Indre By.

Den fantasiløse række af parkeringshuse og støjvægge mod Vasbygade bør også undgås. I stedet bør der laves en beplantet jordvold, som er grønt område mod nord, mens der graves parkeringskælder ned i volden fra syd.

Lokalplanforslaget bør afvises og sendes tilbage til forvaltningen med et ønske om en ny plan, der skaber flere gode byrum.

 

Støtte til Arkitekturoprørets kamp mod planen for Jernbanebyen. Politiken d. 11/9 – 2024.

11. september 2024 / / 0 kommentarer

Jernbanebyen med støjvæg.

 

Professor Martin Zerlang skriver bl.a.:

“…Eller, for at tage et sidste helt aktuelt eksempel, Jernbanebyen, det store, halvt hemmelige område ude på Vesterbro, som ifølge de offentliggjorte planer tegner til at blive et trivielt forstadskvarter, hvor høje karreer, opført på de sidste rester af vild by-natur vil kaste slagskygger over den lille enklave af tæt-lave gulkalkede huse bygget til DSB-personale i 1909. Også her lurer den forsinkede fortrydelse.  Som Jep Loft fra Arkitekturoprøret skrev i Altinget: »Hvis byggeriet gennemføres efter den plan, vil man fortryde det de næste 100 år. Kommunens teknik- og miljøudvalg har ansvaret for at undgå, at århundredets største chance for at skabe et fantastisk bymiljø forspildes«. Sidste år var København var vært for ’arkitekturåret’. Et genkommende tema i den anledning var ønsket om at sætte farten i byggeriet ned, at skrue forbruget ned, at trække vejret (mens vi endnu har det), at bygge videre på det, vi har, i stedet for at stable kasser på kasser. Politikere, developere og arkitekter bør huske, at af og til er det klogeste, man kan gøre, at lade være. ”

Artiklen i Altinget.

Se vores supplerende høringssvar.

Se vores forslag her.

SKRIV DIT EGET HØRINGSSVAR HER INDEN D 1/11 – 2024.

 

Årsagen til de høje boligpriser i København. Weekendavisen den 28/6 – 2024.

3. juli 2024 / / 0 kommentarer

 

    COBEs triste forslag til Jernbanebyen

Arkitekturoprøret har dette indlæg i Weekendavisen:

“Tegnebordsprojekter.

Weekendavisen behandler i en stor artikel den 21/6 under overskriften ”Den uopnåelige by” problemet med de høje boligpriser i København. Der spørges, hvis skyld det er, hvorefter der redegøres for teorier om, at skurkene kan være boligspekulanter eller bagstræberiske borgere, som modsætter sig nybyggeri. Begge teorier afvises, og i stedet citeres en boligforsker, der peger på, at boligmarkedet er dysfunktionelt, fordi der er begrænset plads i de attraktive byer, og fordi folk ikke flytter så ofte, som de burde.

I Arkitekturoprøret har vi en anden forklaring: Boligpriserne er høje i Københavns Kommune, fordi de bedste bymiljøer findes der. Kommunens areal udgør ca. 20% af Storkøbenhavns areal. Hvis omegnskommunerne havde haft lige så hyggelige bykvarterer som f.eks Indre By eller brokvartererne, ville der ikke være noget særligt pres på boligmarkedet i København. Men det har de ikke. Det meste af omegnen har præg af forstadsbebyggelse. Der er uden tvivl fremragende boliger, men den ”moderne” eller ”modernistiske” byggestil, som har været dominerende de seneste 90 år, skaber ikke hyggelige og trygge byrum. Det vigtigste ved fast ejendom er som bekendt beliggenheden, og forstæderne er derfor som hovedregel mindre attraktive i sammenligning København.

Vi så gerne, at boligforskerne fandt svaret på den store gåde: Hvorfor bliver bygherrerne ved at bygge noget andet end det, som folk foretrækker? En meningsmåling foretaget af den norske statsradio NRK i november 2023 viser, at 87% foretrækker traditionelt byggeri frem for moderne. Ikke færre end 84.000 personer havde svaret.  Og vi kender til mange andre meningsmålinger, der alle peger i den retning. Det samme gør de afstemninger, som Arkitekturoprøret afholder i mange lande hvert år.

Bygherrerne ved jo godt, at de ville skabe større værdi for sig selv og bedre trivsel for beboerne, hvis de skabte god beliggenhedsværdi. Alligevel har de bygget det ene kedelige bykvarter efter det andet. Når udbyderne konsekvent tilbyder noget andet, end efterspørgslen tilsiger, kan man med rette kalde markedet for dysfunktionelt. Det ville aldrig kunne lade sig gøre i f.eks. bil-, møbel- eller tøjbranchen. Dér ville man gå fallit, hvis man ignorerede forbrugernes ønsker. Men i byggeriet har det kunnet lade sig gøre, fordi der har været mangel på boliger. I byer som Aarhus, Odense og Randers er der nu bygget så meget, at der er overskud af ledige boliger. Markedet kan begynde at fungere. Nye byområder kan ende som slum eller parallelsamfund.

Mønstret med attraktive bymidter og kedelige forstæder ses overalt i Europa. Men i udlandet er man begyndt at indse, hvor forfejlet forstadsbyggeriet har været. I alle lande omkring os ser man nu eksempler på helt nye bykvarterer i omegnskommuner, bygget i traditionel stil. Hvornår mon vi ser det første i Danmark? Intet tyder på, at det vil ske i en overskuelig fremtid. Alle de byudviklingsprojekter, som vi kender til, er deprimerende triste: Den kommende Mammutplads i Hjørring, havnebyggeriet i Sæby, Flodbyen i Randers, det planlagte nybyggeri på Torneværksvej i Rønne, en karré i det centrale Silkeborg, og nyt byggeri i Herlev. I København er der bygget trivielle huse langs hele havnen, på Grønttorvet, i Carlsbergbyen og flere andre steder. At prisen på en lejlighed på Marmormolen er høj, skyldes ikke det monotone byggeri, men beliggenheden ved vandet, tæt på det gamle Østerbro. De kommende byggerier på den nye ø ved Teglholmen, på Levantkajen og på Enghave Brygge Syd er alle idéforladte og uden liv. Værst af alt er Jernbanebyen, hvor en enestående mulighed for at skabe en rigtig by forspildes: De gamle huse, der overlever, er fine, men planen for det nye byggeri vil resultere i en endnu større fiasko end Ørestaden. Det vil vi fortryde de næste 100 år.

Hvorfor er Danmark så langt bag efter udlandet, når det drejer sig om byplaner og byggeri, der skaber rigtige, ”organiske” byer i stedet for atmosfæreløse tegnebordsprojekter? Kunne boligforskerne ikke undersøge det? Kan det skyldes, at indoktrineringen af modernistisk ideologi og den deraf følgende ensretning af arkitektstuderende på de danske skoler har været mere effektiv end i udlandet? Det triste forstadsbyggeri har skabt parallelsamfund, og sammenhængskraften i vores velfærdssamfund er kommet under pres. Arkitekturoprøret har længe søgt kontakt til skolerne i København og Aarhus, men de vil ikke tale med os. Vi sætter vores lid til de nye arkitektuddannelser i Aalborg og Kalundborg. Derfra kan fornyelsen måske komme.

Jep Loft, Formand for Arkitekturoprøret”

 

 

 

 

 

Hvor var du, da ulykkerne i Aarhus skete? Politiken d. 15/2 – 2024.

15. februar 2024 / / 0 kommentarer

   

“Unity” i Aarhus                                                                  “Perlerækken” i Jernbanebyen

Vi har dette indlæg i Politiken:

“Kære arkitekturredaktør Karsten Ifversen.

Tak for din store artikel om højhuse i Aarhus d 7/2, der blev bragt her i avisen samme dag som en hel side om den forfejlede højhuspolitik i Aarhus.

I Arkitekturoprøret kæmpede vi med vores beskedne midler en energisk kamp mod bystyrets ”fortætningspolitik”, som førte til nedrivning af ca. 50 bevaringsværdige huse. Kommunen blev kåret som den ringeste til bybevaring i vores afstemning i 2020, og vi skrev avisartikler om partiernes holdninger op til kommunalvalget i 2021. Nedrivningstilhængerne tabte valget stort (og den nye rådmand var venlig nok til at give os vores del af æren for bystyrets holdningsændring).

Men hvor var du, da ulykkerne skete? Hvorfor fik vi ingen støtte dengang? Nu kan du medvirke til at afværge en endnu større ulykke, som truer København: det planlagte forstadsbyggeri i Jernbanebyen på Vesterbro. Vi har ikke brug for endnu en trist forstad, baseret på en uorganisk tegnebords-byplan. Ørestaden blev en fiasko af internationalt format, Carlsbergbyen er en stor skuffelse, havnebyggerierne kunne være blevet langt bedre, Grønttorvet er også trist forstad. Men Jernbanebyen risikerer at gå over i historien som århundredets største fejltagelse. Vi skal have en rigtig, klassisk by.

Du kom for sent i Aarhus. Kom med ind i kampen nu, mens det stadig kan nås.

Med venlig hilsen

Jep Loft”

HUSK AT STEMME: Afstemningerne er i gang. Stem nu. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

 

Københavns Kommune er nomineret

10. januar 2024 / / 14 kommentarer

Københavns Kommune er nomineret til afstemningen om den myndighed, der har skadet bybevaringen mest i 2023.

Begrundelsen er, at kommunen ikke har levet op til sit ansvar for at forvalte vores vigtigste kulturarv: de enestående bymiljøer. Ingen dansk kommune har en større arv at forvalte. Derfor har kommunen også et særligt ansvar. Udviklingen har vist, at den ikke magter sin opgave.

Kommuneplan 2019 bestemte, at der skulle udarbejdes lokalplaner for Indre By og Christianshavn. Men intet er sket. Forvaltningen er været helt uinteresseret i konstruktive forslag fra Indre By Lokaludvalg, hvorefter bymiljøerne kunne beskyttes uden væsentlig arbejdsindsats.  Teknik- og Miljøforvaltningen har 2.500 medarbejdere og et budget på 2,6 mia. kr. Men den har ikke kunnet finde ressourcer til at udarbejde lokalplaner, som mange små kommuner for længst har gjort.

Så længe der ikke er lokalplaner, vil developpere og bygherrer komme med nye idéer til nedrivninger. Forvaltningen skal så i stedet bruge sine ressourcer på en strøm af nedrivningssager for bevaringsværdige bygninger:

   Jagtvej 171 er nedrevet. ATP er bygherre. Så meget for deres grønne bæredygtighedsprofil.

 

    Esplanaden 30 er nedrevet. Hotel Guldsmeden skulle bruge pladsen.

 

    Bredgade 74 A nedrives p.g.a. fejl i forvaltningens sagsbehandling. Dansk Design Muesum står for nedrivningen.

Forvaltningen anbefalede nedrivning af frygt for, at Kommunen ellers kunne blive tvunget til at købe huset. Havde man gjort sig den ulejlighed at spørge ejerne, ville man have fået det svar, at de aldrig ville sælge. Sagen  viste, at hverken forvaltning eller politikere  har forstået systemet med fredede og bevaringsværdige bygninger. Se nærmere her:

Arkitekturoprøret kæmpede forgæves imod nedrivning af hus fra 1777. Politiken Byrummonitor d. 4/5 – 2023. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

 

    Kulbanevej 32 nedrives.

 

         

Paladsteatret skal nedrives.

Den seneste nedrivningssag er Paladsteatret, som skal erstattes af et meget stort kontorhus. Egmont og Nordisk Film fortsætter med at vandalisere København, som om de ikke allerede har gjort skade nok i Pilestræde, Landemærket og Møntergade. Da kommunen iværksatte en afstemning om “Byens Sjæl”, vandt Palads stort. Man omdefinerede så kriterierne til, at bevaringsværdige huse ikke måtte deltage. Logikken er svær at få øje på. Planen om at bevare byens sjæl er nu faldet til jorden.

Forvaltningen er desuden kommet med skiftende og uholdbare begrundelser for at afvise forslag til bybevaring fra Indre By Lokaludvalg. Bl.a har det vist sig, at den ikke selv forstod retsvirkningerne af kommuneplanen i forhold til lokalplaner. I mere end et halvt år har lokaludvalget bedt om er møde med en af de tre direktører i Teknik- og Miljøforvaltningen. Men ingen har ikke kunnet afse tid.

Al snak om bæredygtighed i kommunen klinger hult, for nedrivning er et enormt ressourcespild. Borgmesteren synes at være ude af trit med sin forvaltning: Københavnerborgmester vil forbyde nedrivning: Bevaring bør altid være udgangspunktet (msn.com)

 

    Det nye Sølund. Bygherre er KAB.

Den fine husrække langs Sortedamssøen (med bl.a. “Irmahønen”)  skal nu ødelægges af trivielt kassebyggeri i form af Det nye Sølund. På intet tidspunkt faldt det kommunen ind at lave en lokalplan, der krævede hensyntagen til det eksisterende bymiljø.

 

    “Perlerækken” i Jernbanebyen.

Hvis kommunens lokalplan for Jernbanebyen baseres på det foreliggende vinderprojekt, skabes et nyt trivielt forstadskvarter, hvor et enestående bymiljø kunne været opstået.

 

Arkitekturoprøret appellerer til overborgmesteren. Politiken d. 8/1 – 2024.

8. januar 2024 / / 0 kommentarer

   Hovedgaden i Jernbanebyen på Vesterbro i København

Vi har dette indlæg i Politiken:

“Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen skrev i kronikken d. 30. december om behovet for at skaffe nye boliger i København. Hun fremsætter er række forslag, men glemmer efter vores mening det vigtigste: at vi skal holde op med det triste ”modernistiske” boligbyggeri. Som hun selv skriver, er boligpolitikken fundamentet under vores samfund. Men vi har i årtier bygget firkantede kasser, der ikke skaber gode byrum, og derfor har vi skabt et fundament for parallelsamfund. Når presset for boliger i Indre By og brokvartererne er så stort, skyldes det næppe, at de fleste arbejdspladser findes dér. Der skyldes snarere, at dér er de gode og trygge bymiljøer.

Borgmesteren ønsker (ligesom vi) en blandet by uden ghettoer, og derfor foreslår hun, at Christiansborg skal give kommunerne mulighed for at stille krav om privat og alment byggeri. Vi vil foreslå, at hun begynder med det, hun selv kan gøre noget ved i sin egen kommune: at stille krav om, at nye byudviklingsområder bliver rigtige, livlige bydele i stedet for triste forstadsbebyggelser. Det er vigtigere end alt andet. Der er bygget nyt i Ørestaden, langs hele havnen, på Grønttorvet o.s.v., men intetsteds er der skabt hyggelige, nye bymiljøer. Når København er en levende by, skyldes det ikke de nye bydele. Det næste byudviklingsområde bliver Jernbanebyen. En triviel tegnebords-byplan skal fyldes ud med deprimerende, koldt og menneskefjendsk byggeri som alt det andet.

Kære overborgmester: grib ind før det er for sent! Lav en lokalplan for Jernbanebyen, der forhindrer det. I andre lande har man forstået det. Dér bygges løbende nye bykvarterer i klassisk eller traditionel stil. Og meningsmålinger viser entydigt, at et flertal ønsker det fremfor sædvanligt modernistisk byggeri.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.

Medlem af Lokaludvalget for Indre By.”

 

Læs også her:

Teknik- og Miljøudvalget har krævet ændringer i planen for Jernbanebyen. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

Arkitekturoprøret har indgivet supplerende høringssvar om Jernbanebyen – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

 

Folkestemningen har ikke ødelagt udviklingen i København. Berlingske d. 7/12 – 2022.

7. december 2022 / / 0 kommentarer

Vi har dette indlæg i Berlingske:

“Berlingskes arkitekturskribent, Holger Dahl, har for nylig udgivet en interessant, anmelderrost bog med titlen ’Drømmenes København’. I den udtrykker han sin mening om 19 arkitekturprojekter, der aldrig blev realiseret.

Jeg glæder mig sammen med Holger Dahl over, at Søringen blev stoppet, og at Ritt Bjerregaard ikke fik alle de mange højhuse, som hun ønskede. Og jeg begræder ligesom Holger Dahl den ulykkelige sanering af Adelgade og Borgergade.

Men et gennemgående tema i bogen er beklagelse over de projekter, der ikke blev realiseret, fordi folkestemningen var imod. Holger Dahl skriver: ”Den evigt irriterende, stemmeskabende stemning er suverænt den mest ødelæggende kraft i udviklingen af København. Og politikere, der overdrevent frygter den selvsamme stemning, er en lige så klar nummer to.” I et kapitel om ”Teaterfuglen” på Kgs.Nytorv betegnes modstanderne af projektet som ”rasende og hændervridende”. Og i et afsnit om den københavnske modvilje mod højhuse tales der om en storm af rasende protester, som medførte, at frygtens gummiarm helt automatisk meldte sig blandt de folkevalgte på Rådhuset.

Jeg tilhører selv den irriterende og hændervridende flok, der har kæmpet imod adskillige af de projekter, hvis forlis Holger Dahl beklager. Måske har jeg endda været én af de allermest irriterende. Jeg har været med til at arbejde for bl.a. at afværge en parkeringskælder og Teaterfuglen på Kgs. Nytorv og senere Norman Fosters skyskraber i Tivoli.

Jeg er uenig med Holger Dahl, når han mener, at folkestemningen har ødelagt udviklingen af København. Hvis man vil udvikle byen, bør man skabe nye bykvarterer med et bymiljø, der er lige så attraktivt som de ældre bydeles. Det er ikke lykkedes i de seneste 100 år. Det kan nås endnu i Jernbanebyen på Vesterbro – et centralt beliggende område, der er lige så stort som hele Middelalderbyen. Men den foreliggende plan vil skabe et atmosfæreløst forstadskvarter som de andre, vi har fået, siden modernismen vandt indpas.

Man bør beskytte og bevare den begrænsede del af byen, der fungerer så godt. Man bør Ikke eksperimentere på Kgs. Nytorv eller rive Paladsteatret og Søpavillonen ned – vi får aldrig noget lignende igen. At H.C. Andersen Slottet i Tivoli ifølge Holger Dahl er forlorent og historisk helt ligegyldigt, retfærdiggør heller ikke nedrivning. Det passer jo til det, som han kalder Tivolis ”tegneseriestil”, og det er den, som hundredtusindvis af mennesker værdsætter. Norman Fosters Skyskraber ville kræve nedrivning ikke bare af slottet, men også af Tivoligardens kaserne og det gamle konditori (som nu er trattoria).  Det nordøstlige hjørne af Tivoli ville være blevet modernistisk – måske en drøm for arkitekter, men næppe for den brede befolkning.

De nævnte projekter ville ødelægge noget eksisterende, som mange værdsætter. Det bør der tages hensyn til. Folkestemningen er ikke ligegyldig. I Arkitekturoprøret er vi glade og taknemmelige, når politikerne lytter. Hellere gummiarm end jernnæve.

Jep Loft”

Hør også denne podcast .

Læs dette indlæg.

« Ældre indlæg

© 2024 Arkitekturoprøret

Tema af Anders Noren — Op ↑