Sundkrogsgade 24, København
Lad os bygge smukt igen
Begrundelse:
Efter 100 års ansvarlig praksis med begrænsning på byggehøjden, bygges der nu højhuse overalt (undtagen i den indre by). Byens enestående skyline med de mange tårne bliver ødelagt, og byen mister sit særkende. Højhusbyggeriet fortsætter, og mange nye huse er planlagt. Højhuse passer dårligt til vores breddegrader, hvor solen står lavt på himlen. Husene kaster lange skygger og skaber vind. Men det bekymrer åbenbart ikke kommunen.
Bohrs Tårn i Carlsbergbyen. Njals Tårn på Islands Brygge. Mærsktårnet på Blegdamsvej. Grønlunds Tårn, Carlsbergbyen
Endvidere bygges der hensynsløse og utilpassede infill-huse på trods af, at kommunens arkitekturpolitik siger, at nybyggeri skal tage afsæt i byens egenart. Det synes, som om forvaltningen ikke har forstået politikernes hensigt (som nu er bekræftet med kravet om bevarende lokalplaner for Indre By og Christianshavn). De nye huse ødelægger sammenhængen og harmonien i gaderne.
Kommunen er selv bygherre af dette utilpassede hus i Nansensgade 57:
Den har også planlagt at bygge dette ligeså stedfremmede hus i Thomas Laubs Gade 15:
Andre nyere byggerier peger i samme retning. Toldbodgade 13 ligger i en af byens ældste karréer (hvori også Nyhavn indgår):
Også huset i Stokhusgade 4B savner sammenhæng med omgivelserne.
Carlsbergbyen blev ikke, hvad man havde håbet. Der er alt for mange trivielle huse som Fristrup Hus:
Endelig er det planlagte byggeri i Fiskerihavnen endnu et eksempel på, at København ikke bør kalde sig selv en by med ’kant’.
København har det værste nybyggeri.
Det fastslår foreningen Arkitekturoprøret i hvert fald i en ny afstemning.
Foreningen, der er registreret i både Danmark, Norge og Sverige, og som kæmper imod at nybyggerier bliver ‘firkantede kasser’, har nemlig kåret konturhuset Østerport II i København som det værste danske nybyggeri indenfor de seneste fem år.
Afstemningen har fundet sted på foreningens Facebook-side, hvor de over 4.000 medlemmer har kunnet nominere og stemme på, hvilket nybyggeri der skulle løbe med den lidet flatterende titel som Danmarks værste.
Årsagen til at Danmarks værste nybyggeri skal findes, skyldes ifølge formand for Arkitekturoprøret i Danmark, Jep Loft, at borgerne ofte bliver overhørt, når nye bygninger skal opføres.
»I 50-70 år har debatten om byggeri været domineret af aktørerne. Samtidigt river almindelige mennesker sig i håret over noget af det nye byggeri, og nu skal de almindelige mennesker komme til orde,« siger Jep Loft i et interview med Århus Stiftstidende.
Østerport tager som nævnt førstepladsen, og også på listens andenplads finder vi et københavnsk nybyggeri.
Bygningen Blox, der er beliggende mellem Langebro og Det Kongelige Bibliotek i København, indtager nemlig pladsen foran Papirtårnet i Silkeborg, der altså må ‘nøjes’ med en tredjeplads.
Tilbage i april 2019 fortalte Jep Loft i et interview med B.T., at Blox ville tage sig bedre ud et andet sted end imellem Langebro og Det Kongelige Bibliotek i København.
»Hvis den lå i Aarhus containerhavn, ville den være fin. For den ligner containere. Men den ligger 75 meter fra et bryghus, som Christian d. 4. byggede og ikke langt fra Christiansborg Slot. Bygningen passer ikke ind,« sagde Jep Loft dengang.
I det hele taget er København indehaver af mange af listens værste nybyggerier.
Hele seks af de 14 pladser på listen indtages af bygninger beliggende i hovedstaden.
1. Østerport II, København.
2. BLOX, København.
3. Papirtårnet, Silkeborg.
4. Bohrs Tårn, Carlsbergbyen, København.
5. Cab Inn, Arni Magnussonsgade, København.
6. Ceres, Aarhus.
7. Niels Bohr-bygningen, København.
8. Højhus, Havneparken, Kolding.
9. Tivolihjørnet, København.
10. TBT Tower, Odense.
11. Eternitten, Aalborg.
12. Nytorv, Middelfart.
13. Trianglen, Vejle.
14. Frederiksbjerg Skole, Aarhus.
Kilde: Arkitekturoprøret Danmark.FOLD UD
Derudover er der nybyggerier med på listen fra blandt andet byerne Aarhus, Aalborg, Vejle og Middelfart.
Prisen for Danmarks værste nybyggeri overrækkes 10. marts i Stockholm, hvor også den svenske udgave af prisen vil blive uddelt.
I forbindelse med prisuddelingen vil folkene bag Østerport II blive inviteret med til Stockholm for at modtage prisen, skriver Arkitekturoprøret på Facebook.
Det drejer sig om direktør Lars Kragh fra tegnestuen KHR Architecture og CEO Tonny Nielsen fra Fokus Asset Management A/S, der er bygherre på Østerport II.
»Hvorfor skaber man steder i byen, hvor ingen vil opholde sig?«
AF CHRISTIAN M. OLSEN
cmo@minby.dk
»Hvis ikke vi stopper op og tænker os om, risikerer vi at ende med en by, som ingen gider at opholde sig i.«
Jep Loft kerer sig om København som den levende by, den er, hvor den er bedst. Med bymiljø og pladser, hvor mennesker mødes og gerne vil være. Han sidder i Indre By Lokaludvalg, og så er han formand for Arkitekturoprøret – en forening, der har kastet sig ind i kampen for at bevare de historiske bykerner og for at få nybyggeri til at passe bedre ind i de eksisterende omgivelser. »Hvis du har en masse fine huse omkring en plads, kan ét nyt byggeri ødelægge det for alle de andre,« siger Jep Loft og nævner både Kultorvet og Gammeltorv som eksempler.
»Skønheden består af fraværet af det grimme,« siger han.
Stikker snuden frem
Foreningen er en dansk gren af et oprindeligt svensk initiativ, og med godt 3.700 medlemmer mærker Jep Loft en større og større opbakning.
Men det er også sin sag at stikke snuden frem og råbe op om noget, de fleste har en mening om.
»Derfor vil vi helst ikke tale om arkitektur. Vi vil i stedet tale om bymiljø. Et godt bymiljø skaber velvære og tryghed,« siger Jep Loft, der selv er jurist og i denne sammenhæng ’lægmand’, som han udtrykker det.
»Der er en kløft mellem magtfolkene, altså arkitekter, bygherrer, politikere og forvaltningsfolk på den ene side og så lægfolk på den anden side, som ikke har nogen magt, ikke har nogen håndtag at trække i,« siger Jep Loft.
»Derfor er det nødvendigt, at vi samler os og råber op, hvor det er nødvendigt,« siger han.
Bevarende lokalplan
Sammen med Indre By Lokaludvalg kæmper han for en bevarende lokalplan for Middelalderbyen, der gør, at der ikke bare kan bygges hvad som helst, hvor som helst, men at arkitekterne skal tage hensyn til de omkringliggende bygninger.
»Flere steder i byen har man ’fyldt op’ i smukke karreer med nogle kasser, der slet ikke passer ind i miljøet. Hvorfor skaber man steder i byen, hvor ingen vil opholde sig?«
Men skal der ikke være plads til ny arkitektur?
»Jo, det skal der, men skal den nødvendigvis være i områder, hvor den kommer til at ødelægge det samlede bymiljø?« spørger Jep Loft.
Debat på Kayak Bar
Søndag 2. februar arrangerer han og Arkitekturoprøret en debateftermiddag på Kayak Bar, hvor netop bymiljø og nybyggeri er på dagsordenen.
Med udgangspunkt i Arkitekturoprørets holdninger er der lagt op til en debat med blandt andet Hovedstadens Forskønnelse og arkitekturjournalister i panelet. Derefter er der lagt op til debat med deltagerne.
»Jeg håber, at vi kan få en god og sund debat, hvor der er plads til at sige sin mening uden at få at vide, at ’det har du ikke forstand på, for du er ikke arkitekt’. Vi vil gerne sætte fokus på, hvad der gør folk glade, og hvad der gør dem trygge,« siger han og håber, at foreningen kan påvirke politikere og beslutningstagere.
»Der var en gang, at man rettede Skjern Å ud. Det erkendte man, var en fejl, og nu skal den genskabes som den var. På samme måde håber jeg, at man vil indse, hvordan bymiljøet mange steder er blevet ødelagt og vil forsøge at genskabe det,« siger Jep Loft.
Jep Loft kæmper i foreningen Arkitek-turoprøret og i Indre By Lokaludvalg for et bedre bymiljø. Snart arrangerer foreningen debatmøde på Kayak Bar og håber på, at mange vil blande sig i den hede debat.
»Hvorfor skaber man steder i
byen, hvor ingen vil opholde sig?«
ARKITEKTUROPRØRET LÆGGER OP TIL DEBAT OM GODT BYMILJØ
Debat om bymiljø og nybyggeri
◗
Debatten finder sted søndag 2. februar kl. 14 på Kayak Bar, Børskaj 12, København K (ved Børsen)
◗
Jep Loft fra Arkitekturoprøret vil indlede debatten. Derefter er der en paneldebat med deltagelse af bl.a. Claus M. Smidt fra Gamle Bygningers Bevaring, Jakob Lange fra Foreningen Hovedstadens Forskønnelse, arkitekturjournalist Holger Dahl fra Berlingske, arkitekturredaktør Karsten Ifversen fra Politiken og Jep Loft.
◗
Der sluttes af med en åben debat, hvor alle kan deltage.
Der er ikke tale om en arkitekturdebat, men om en debat
om attraktive bymiljøer.
◗
Der er gratis adgang.
»Et godt bymiljø skaber velvære og tryghed,« siger Jep Loft, der er formand for Arkitekturoprøret.
Hvis du har en masse fine huse omkring en plads, kan ét nyt byggeri ødelægge det for alle de andre.
◗
Deltag i debatten på facebook: Hvor er byens bedste bymiljø? facebook.com/cityavisen
DIN MENING!
Borgmesteren TMF <borgmesteren@tmf.kk.dk>
14. nov. kl. 09.46
Kære Jep Loft
Jeg vil igen takke for din henvendelse og det artikeluddrag du gav mig under mødet i Indre By Lokaludvalg. Jeg er helt enig i, at Københavns indre by er noget ganske særligt som vi skal passe på.
Teknik- og Miljøudvalget drøftede i december 2018 spørgsmålet om bevarende lokalplaner.
Som jeg også fortalte på mødet i Indre by Lokaludvalg, er der en bred forståelse i det nuværende udvalg, om værdien i bevarelse af historiske bymiljøer. Nogle steder kan lokalplansarbejde være den rigtige løsning til at undgå, at vores lokale værdier forsvinder. Hvis vi skal dække hele byen med lokalplaner, der hvor vi ikke ønsker at bygge mere, vil det kræve mange flere ansatte i lokalplanafdelingen, hvis der også skal være lokalplaner for de steder i byen, hvor vi ønsker at bygge. Jeg tror dog, at flere partier efterhånden overvejer, hvordan vi kan sætte flere ressourcer af til flere lokalplaner – også i den ældre del af byen, hvor vi ønsker at passe på byen, som den ser ud nu.
Det håber jeg meget, at du også vil være med til at opfordre flere partier til at gå ind i, da det vil kræve midler til budgetforhandlingerne.
Med venlig hilsen
Ninna Hedeager Olsen
Teknik- og Miljøborgmester
_______________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Københavns Rådhus, 1.sal vær.36
1599 København V
© 2025 Arkitekturoprøret
Tema af Anders Noren — Op ↑
Seneste kommentarer