Tag: københavns kommune

Vi har modtaget dette:

„Kære Jep Loft

Tak for din mail om resultatet af jeres årlige afstemning. Det er selvfølgelig nedslående, men omvendt er det heller ikke overraskende for mig, at der er en særlig opmærksomhed på nedrivningssager og byudvikling i København som landets hovedstad og mest folkerige kommune. De økonomiske og lovgivningsmæssige rammer for bevaring er imidlertid ikke unikke for København, og som du garanteret er opmærksom på, er der hvert år sager på tværs af landet om nedrivning af bevaringsværdige bygninger.

Den simple årsag er desværre, at kommunerne under den nuværende lovgivning ikke på egen hånd kan sikre bygningsarven uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug, der vil gå ud over vores evne til at levere den nødvendige service til borgerne. Vi kan for eksempel ikke pålægge grundejere at vedligeholde deres bevaringsværdige ejendomme, og i nogle tilfælde kan kommunen blive pålagt at overtage en bygning mod erstatning, hvis man nægter at give en nedrivningstilladelse. Det vil derfor altid være et samarbejde mellem grundejere, brugere og myndigheder at passe på vores bygningsarv – og det vil jeg fortsat gøre en indsats for at understøtte. Derfor har en samlet Borgerrepræsentation også vedtaget Kommuneplan 2024, der indeholder flere nye tiltag på bevaringsområdet, herunder udpegning af ni nye kulturmiljøer og en række bevaringsværdige bygninger fundet i Byens Sjæl-kampagnen. Disse tiltag skal nu følges op i de konkrete projekter rundt omkring i byen, hvor jeg også oplever en stigende interesse for bevaring blandt grundejere og ejendomsudviklere.

Der vil dog også være tilfælde, hvor en total bevaring af det eksisterende står i vejen for den rette helhedsløsning for udnyttelsen af en grund eller for et område. Jeg ser København som en by i udvikling, hvor vi skal sikre boliger, arbejdspladser og offentlig service til en voksende befolkning. Derfor er det vigtigt for mig, at vi giver plads til en fortsat byudvikling i balance mellem bevaring af kulturarv og opførelse af nybyggeri, der afspejler sin samtid. Om det betyder, at der bliver opført mere arkitektur inspireret af klassisk byggeskik, afhænger af det enkelte projekt, der udformes i dialog mellem bygherre og myndighed. Jeg har set flere eksempler på nye, moderne bygninger, der er godt indpasset i historiske omgivelser, og det tror jeg kun, vi vil komme til at se mere af.

Med venlig hilsen

Lars Weiss (A)
Overborgmester
_________________________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Økonomiforvaltningen
Københavns Rådhus

Vi havde forinden sendt dette brev:

„Kære Lars Weiss og Line Barfod.

Vi beklager at meddele, at Arkitekturoprørets årlige afstemning om den myndighed, der har skadet bybevaringen mest, for andet år i træk år har udpeget Københavns Kommune. Afstemningsresultatet kan ses her:

ENDELIGE RESULTATER AF AFSTEMNINGERNE I 2025. – Arkitekturoprøret

Alle har kunnet nominere kandidater, og alle har kunnet stemme. Der var 3 kandidater, og København fik flere stemmer end de 2 andre til sammen. Nomineringen af Københavns Kommune var begrundet i denne motivering:

Københavns Kommune er nomineret til afstemningen om den myndighed, der har skadet bybevaringen mest i 2024. – Arkitekturoprøret

Vi håber, at De vil værdsætte denne mulighed for at høre, hvad almindelige borgere mener om bybevaring.

Afstemningen er en af de få muligheder for almindelige mennesker for at komme til orde. Det er vel et faktum, at de, der bestemmer på byggeriets område, i årevis har været ganske uinteresserede i at høre folks mening. Vi kan med sikkerhed fastslå, at der er stor afstand mellem beslutningstagerne og de mennesker, der skal bo og færdes i byen. Se f.x. her:

Befolkningsflertallet foretrækker klassisk frem for modernistisk byggeri. – Arkitekturoprøret

I andre lande er der nu kommet adskillige eksempler på nye boligkvarterer i traditionel byggestil:

Nye bykvarterer i traditionel eller klassisk stil. – Arkitekturoprøret

Da Aarhus Kommune i 2020 blev kåret som dårligst til bybevaring, tog bystyret kritikken til efterretning. Den såkaldte ”fortætningspolitik” (som gik ud på at nedrive bevaringsværdige ejendomme og bygge nyt) blev opgivet. Det er vores håb, at Københavns Kommune også vil lytte til kritikken.

Med venlig hilsen

Jep Loft‟