Lad os bygge smukt igen

Tag: motivering

Aarhus er nomineret til afstemningen om årets dårligste kommune til bybevaring.

Begrundelse: Der nedrives gamle og bevaringsværdige huse overalt i byen.  Ingen anden kommune synes at have en så  omfattende nedrivningsaktivitet.  Bevaring af kulturarven synes ikke at være en prioritet for kommunalpolitikerne.

De mange protester mod nedrivningerne gør tydeligvis intet indtryk. Borgerinddragelse  bruger man åbenbart ikke i Aarhus.

Nedrivningerne  medfører et ressourcespild, der  gør al tale om bæredygtighed meningsløs.

   

I efteråret faldt en hel husrække i Nørrebrogade

 

Jomsborg – Europaplads 6 skal nedrives

 

Efter stor strid om et lille, gammelt hus: Nu bliver det revet ned

Mindegade 10 og 12 skal nedrives

 

Vesterbrogade 2 er i fare

Det ser ud som om, at kommunen er  i gang med at skifte bygningsmassen ud med store betonhuse.

De nye sager kommer i forlængelse af en række ældre nedrivningstilladelser

   

bl.a. nr 32, 58 og 92 i den ellers velbevarede Frederiksgade,

 

     

i den ligeledes velbevarede Jægergårdsgade i nr 1 og 100 B

 

og i Nørre Allé.

   

Nørre Allé før                                                                     og nu.

 

Der er rigeligt med nybyggeri i Aarhus, så man skulle tro, at den gamle bykerne kunne få lov at være i fred. Dette er fra bymiljøet på Aarhus Ø:

Byen synes at have en ’fortætningspolitik’ som kan begrunde nedrivning af alle mindre huse, når blot de erstattes af større. Her er et eksempel:

https://politikenbyrum.dk/Nyheder/art8060076/Casa-vil-nedrive-10-villaer-for-at-bygge-233-lejligheder-i-Aarhus?utm_campaign=byrum&utm_content=11-01-2021&utm_medium=newsletter&utm_source=byrum

 

 

Horsens er nomineret til afstemningen om årets dårligste kommune til bybevaring.

 Begrundelse: De nye boligblokke ved havnen er charmeforladte, kolde og ødelæggende for det havnemiljø, der ellers er og kunne være skabt. I Horsens er der bygget langs en sydvestvendt (og dermed solfyldt) havnekaj, nord for åens tidligere udløb i havnen. Der var alle chancer for at skabe et havnemiljø til gavn for hele byen, og politikerne burde have stillet særlige krav – navnlig fordi der (forhåbentlig) er planer om at genskabe det engang så fine åløb. Men byggeriet er deprimerende at se på. Det er en opskrift på, hvordan man ikke skaber et bymiljø. En enestående mulighed blev forspildt.

 

Også Lilli Gyldenkildes Torv er et af de utallige eksempler på trist byggeri uden forståelse for begrebet bymiljø, som for tiden opføres overalt i landet. Der synes ikke at være nogen grænse for, hvor mange gange den samme fejl skal gentages.

 

København er nomineret til afstemningen om årets dårligste kommune til bybevaring.

Begrundelse:

Efter 100 års ansvarlig praksis med begrænsning på byggehøjden, bygges der nu højhuse overalt (undtagen i den indre by). Byens enestående skyline med de mange tårne bliver ødelagt, og byen mister sit særkende. Højhusbyggeriet fortsætter, og mange nye huse er planlagt. Højhuse passer dårligt til vores breddegrader, hvor solen står lavt på himlen. Husene kaster lange skygger og skaber vind. Men det bekymrer åbenbart ikke kommunen.

Bohrs Tårn i Carlsbergbyen.              Njals Tårn på Islands Brygge.                         Mærsktårnet på Blegdamsvej.                Grønlunds Tårn, Carlsbergbyen

 

 

Endvidere bygges der hensynsløse og  utilpassede infill-huse på trods af, at kommunens arkitekturpolitik siger, at nybyggeri skal tage afsæt i byens egenart. Det synes, som om forvaltningen ikke har forstået politikernes hensigt (som nu er bekræftet med kravet om bevarende lokalplaner for Indre By og Christianshavn).  De nye huse ødelægger sammenhængen og harmonien i gaderne.

Kommunen er selv bygherre af dette utilpassede hus i Nansensgade 57:

 

Den har også planlagt at bygge dette ligeså stedfremmede hus i Thomas Laubs Gade 15:

 

 

Andre nyere byggerier peger i samme retning. Toldbodgade 13 ligger i en af byens ældste karréer (hvori også Nyhavn indgår):

 

Også huset i Stokhusgade 4B savner sammenhæng med omgivelserne.

 

Carlsbergbyen blev ikke, hvad man havde håbet. Der er alt for mange trivielle huse som Fristrup Hus:

 

 

Endelig er det planlagte byggeri i Fiskerihavnen endnu et eksempel på, at København ikke bør kalde sig selv en by med ’kant’.

© 2025 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑