Arkitekturoprøret og Nakskov Bygningsbevaringsforening har samarbejdet om henvendelser til fonde og kommune bl.a. med det formål at redde Havnegade 3-7 i Nakskov fra nedrivning.
Her følger korrespondancen:
***
Brev fra Nakskov Bygningsbevaringsforening til den ansvarshavende for projektet Nakskov 2030 hos Realdania og A.P. Møller fonden:
Først og fremmest tak for den store bevågenhed omkring Nakskovs potentiale og lysten til at udvikle prototypen for “fremtidens købstad” i netop vores by.
Vi ser i den forbindelse frem til et godt og tæt samarbejde med såvel Lolland Kommune som Realdania og A.P. Møller fonden, for at finde ud af hvordan de økonomiske midler kan bruges bedst muligt,
og sikre størst mulig gavn for såvel turisme, som handel og ikke mindst bosætning i Nakskov.
Det er vigtigt for os at projektet tager udgangspunkt i Nakskov og dens befolkning og ikke bliver et projekt der er frembragt på skrivebordet uden folkelig opbakning i virkeligheden. Med Nakskovs baggrund som arbejder- og industriby og de stolte traditioner for inddragelse af befolkningens stemme, finder vi det naturligt, at det er befolkningens opbakning til projektet der er vigtigst, hvis det skal have gang på jord – ikke et projekt baseret på investorers og poltikeres ønsker og arkitekters ideer, men netop et folkeligt forankret projekt, der fremhæver og forstærker Nakskovs særpræg.
Som i har fået øje på er Nakskov en af Danmarks bedst bevarede middelalderkøbstæder og dermed findes der rigtig mange muligheder for at understøtte alle de tre nævnte områder, gennem det klassiske gadeforløb og den charmerende gamle bygningskultur. Det er dog heller ingen hemmelighed at bygningsmassen i dag fremstår som noget nedslidt og mange steder direkte faldefærdig. Dette faktum kombineret med de nye investeringer og det store udviklingspotentiale, gør imidlertid også byen interessant for den vågne investor.
Vores frygt i denne forbindelse er naturligvis, at man mod befolkningens ønske godkender projekter af glas og stål, der skal være med til at “udvikle” Nakskov.
Det er ikke her udviklingspotentialet ligger og det er ikke her befolkningens opbakning ligger, som det også fremgik af møde med Lolland Kommune omkring Mejerikareen d. 6. november, hvor der var en bred opbakning til en istandsættelse af Havnegade 3-5-7-9 fremfor opførelsen af nyt byggeri (Referat vedhæftet).
Denne holdning gør sig også gældende for de øvrige steder i byen, hvor en istandsættelse er tiltrængt.
Vi vil derfor inderligt bede om at der bliver lyttet til befolkningen og at bevaringsforeningen – der repræsenterer en del af befolkningen som er oprigtigt interesseret i byens bygningsmasse – bliver taget med på råd, når der debatteres og planlægges.
Fokusområderne bør, som vi ser det, være (i ikke-prioriteret rækkefølge):
– En sikring af den komplette bebyggelse på Axeltorv. Torvet er et af de eneste hovedtorve i Danmark – hvis ikke dét eneste – som ikke er forstyrret af nyere byggeri.
Her tænker vi specifikt også på bygningen Vejlegade 1, som i dag er meget faldefærdig med plader for vinduerne med videre – og som bestemt ikke pynter på torvet –
men som ville udgøre et skrækkeligt scenarie, hvis man tillod et tomrum, herunder legepladser, parkeringspladser og “grønne områder” at opstå, i det ene hjørne af torvet.
Ligeledes kan Axeltorv 9 nævnes som en bygning i dårlig stand, som er umistelig for Axeltorvs udtryk.
– En sikring og korrekt istandsætte af stræderne, herunder istandsættelse af de mange faldefærdige bygninger med de korrekte materialer og sikring af at der ikke foretages yderligere nedrivninger i stræderne end der allerede er sket. Der bør findes en plan for de tomme felter som allerede er opstået gennem tidligere nedrivninger, således at de ikke henligger som øde gruspladser, græsplæner og parkeringspladser. Vi skal have sat en stopper for plasticvinduer og eternittage i stræderne, hvis de skal gøres attraktive for fremtidens indbyggere og tiltrække de rette turister, handlende og boligkøbere. En idé kunne være at omdanne de mindste boliger – som i dag ikke er attraktive for børnefamilier grundet deres ringe størrelse – til ferielejligheder der kan udlejes af en dertil oprettet fond der yderligere kan bruge overskuddet til at renovere andre af strædernes bygninger i fremtiden. Under stræderne skal også nævnes det omdiskuterede Urmagerstræde med den fredede købmandsgård, som tidligere var en pryd der blandt andet fandtes på byens postkort, men i dag er en tilgroet slippe med byggeaffald der ikke er reetableret efter nedrivningerne af to 1600-tals bygninger, hvoraf den ene var brændt. Dette må genetableres som den pryd det engang var og som offentlig gennemgang til Søndergade fra parkeringspladsen bag H&M.
– En sikring og korrekt istandsættelse af havnefronten i samspil med havnebygningen og herunder specifikt istandsættelse af facaderne Havnegade 3-5-7-9 der fuldender Havnegades klassiske udtryk og skaber en sammenhængende arkitektur der kun findes få steder i Danmark. Nyere byggeri vil forstyrre og ødelægge dette havneudtryk der om noget er Nakskovs kerneværdi og repræsenterer byens historie og sjæl. Desuden er der ikke folkelig opbakning til nyere byggeri på stedet jfr. mødet om mejerikareen d. 6. november 2019.
– En sikring og korrekt istandsættelse af Dronningens Pakhus, som er den ældste bevarede havnebygning i Danmark dateret 1589.
Dronningens Pakhus er i dag en skændsel for byen, men kan blive byens vartegn – en bygning som vi er stolt af og viser frem på samme måde som Sønderjyderne har Dybbøl Mølle og København har Rundetårn. Bygningen er ikke så ringe som den ser ud, og den bindingsværkskyndige vil vide at bygningen ikke er i fare for at styrte sammen.
– Et totalt stop for nedrivninger, huller i husrækkerne og tomme pladser inden for voldene. Nakskov har en af de bedst bevarede middelalderbykerner i Danmark, med originale strædeforløb og matrikelinddelinger samt en ikke uanseelig mængde meget gamle bygninger, der er dateret til 1600-tallet, men muligvis er endnu ældre. På nuværende tidspunkt begynder vi at se udviskning af de originale gadeforløb, da hjørnebygninger er nedrevet på Vejlegade/Kongenstofte, Vejlegade/Tolderensstræde, Tilegade/Hollændergade og Fruegade/Kattesundet. Byen kan ikke bære yderligere nedrivninger! Derfor er det for os også uforståeligt at Lolland Kommune nærmest synkront med tilsagnet om støtte fra Realdania og A.P. Møller Fonden vælger at sætte at udsende en høring omkring nedrivning af et bevaringsværdigt gavlhus fra 1600-tallet på hjørnet af Vejlegade og Kongenstofte (Vejlegade 29). Fra bevaringsforeningens side har vi svaret at bygningen nok ikke kan reddes for private midler og skrevet at ny bebyggelse er nødvendig for at opretholde den oprindelige gadestruktur. Få dage efter offentliggjordes tilsagnet om fondsmidler, og den nye situation sætter sagen i et andet lys, hvor bygningen netop kan gøres til et klasseeksempel på at løfte middelalderbykernen ved en istandsættelse med frembringelse af det gamle bindingsværk mod Kongenstofte og fremhævelse af gavlhusets facade mod Vejlegade.
– En samlet bevarende lokalplan for hele Nakskov inden for voldene. Vi er klar over at der p.t. udarbejdes en lokalplan for Søndergade samt dele af Vejlegade og stræder, og har også tilbudt at hjælpe med denne. Vi mener imidlertid at det er nødvendigt at udvide denne til at omfatte hele bymidten inden for voldene. En samlet bevarende lokalplan, selvfølgelig inddelt i delområder af hensyn til eksempelvis butiksindehavere i Søndergade, er ekstremt nødvendig. Bykernens udtryk fremstår i dag noget rodet, da den er omfattet af flere forskellige lokalplaner som er sat i kraft på flere forskellige tidspunkter. Eksempelvis er den ene side af Søndergade omfattet af en lokalplan, mens den anden side af Søndergade er omfattet af en anden lokalplan. Samtidig er der flere steder sket ulovlige udskiftninger til fx. plasticvinduer, som der ikke er skredet ind over for og lovliggørelsessager eller dispensationer til ændringer og nedrivninger er nærmere reglen end undtagelsen. Hvis byens udtryk skal løftes og skabe forøget tiltrækning på investorer, tilflyttere, turister og handlende, så er vi nødt til at skabe et ensartet og samlet udtryk. Erfaringerne fra Nysted viser at stramme regler og tiltag der pålægger private at udskifte i overensstemmelse med oprindelig byggeskik, ikke er et problem. Da lokalplan 132 for Nysted indførtes var der meget snak om, at nu ville man se bygningerne forfalde, fordi folk ikke havde råd til at skifte til koblede vinduer, eller lægge deres tegltage i mørtel. Det modsatte har dog vist sig at være tilfældet: Flere markante bygninger som fx. Villa Marina, Engelbredts Systue og ikke mindst Adelgade 30 er blevet omfattende restaureret, mens nye virksomheder og turistattraktioner er opstået i bygningerne. Samtidig begynder man nu at se effekterne i form af fuld booking i turistsæsonen og velstillede personer der køber flexbolig i byen for senere at flytte dertil. Nakskov kan opnå det samme, men i endnu større målestok. Som Leif Plith fra Museum Lolland-Falster sagde: Nakskov er østdanmarks Ribe. Med de rette investeringer vil Ribe om ti år være vestdanmarks Nakskov.
Til slut er der at nævne at grønne områder er dejlige i storbyerne, men i en by på Nakskovs størrelse mener vi ikke at de hører hjemme i form af byparker. Man kunne i stedet alternativt se på klassisk gadebeplantning og grønne udtryk i baggårde med kig fra gaderne gennem porte. Erfaringerne viser at grønne områder i Nakskov er meget ringe besøgt, først og fremmest fordi langt størstedelen af nakskovitterne har deres egne haver og benytter disse. Områder som Indrefjorden og Svingelen bliver primært brugt til at cykle/gå en tur eller benytte legepladserne. En egentlig kultur med frokost på græsset eller læse en bog på tæppet findes ikke og kan ikke fremavles – til dette har naskovitterne deres private haver.
Endnu en gang vil vi takke for jeres fokus på Nakskov. Vi er overbevist om at byen med den rette benyttelse af midlerne, kan blive det nye mekka for både turister via den nye Femern-forbindelse der gerne vil opleve en ægte dansk middelalderby, handlende der gerne rejser langt for at opleve den charmerende atmostfære i Lollands største handelsby, og ressourcestærke tilflyttere der leder efter et refugium hvor der samtidig er adgang til gode restauranter og dagligdags fornødenheder. Som følge af dette vil byen naturligvis også være det nye mekka for investorer – men vi er nødt til at stille krav de mennesker, der gerne vil tjene penge på vores by.
Mvh. Flemming Willum Petersen
Formand, Nakskov Bygningsbevaringsforening
***
Svar fra A.P. Møller fonden:
Kære Flemming Willum Petersen,
Tak for din email. Jeg er glad for en henvendelse fra Nakskov Bygningsbevaringsforening så tidligt i projektet. Den rummer nogle kloge og fine overvejelser, som har værdi for det store projekt, vi står foran. Indtil videre er projektet ikke konkretiseret, og den organisation – projektsekretariatet – der skal drive processerne, er ikke bemandet endnu. Som du måske ved, er stillingen som projektdirektør slået op. Og det betyder, at planerne for bymidten først for alvor begynder at blive udviklet efter sommer, når sekretariatet er etableret. Jeg tror, at når de foreløbige idéer bliver rullet ud, vil du have sympati for dem.
Jeg vil sikre, at denne email indgår i projektsekretariatets basismateriale, så Nakskov Bygningsbevaringsforenings stemme er blandt dem, der bliver hørt allerede tidligt.
Igen – tak for din henvendelse.
Med venlig hilsen
Niels Friis
AP Møller Fonden
Esplanaden 50
1098 København K
***
Brev fra Arkitekturoprøret til Teknisk Udvalg, Lolland Kommune af 13/4-2020.
Vedr: bevarelse af Havnegade 3-7 i Nakskov.
Tillykke med projektet Nakskov 2030.
Arkitekturoprøret ser det som sin opgave at kæmpe for bevarelsen af de få gode bymiljøer, vi har tilbage i Danmark. Af vores 76 middelalderkøbstæder har et flertal lidt en hård medfart som følge af hensynsløst nybyggeri. I Region Sjælland er der kun tre byer, som kan anses for velbevarede: Køge, Nysted og Nakskov.
Disse byer har attraktive bymiljøer, som ikke blot vil tiltrække handel og turisme; de vil også tiltrække gode skatteborgere, som ønsker livskvalitet og tryghed. Det findes ikke i byer som Slagelse og Næstved, hvor bykernen er ødelagt. Takket være internettet er det muligt at bo hvor som helst og stadig passe et arbejde. Fremtiden tilhører de byer, som ikke er blevet ødelagt af hensynsløse byggeprojekter, der skulle skabe udvikling, men som tiden nu er løbet fra.
Vi skal derfor opfordre jer til at udnytte den enestående chance til at værne om jeres vigtigste kulturarv: Nakskovs middelalderby. Den har tre særlige kendetegn:
- Det fine torv, som ikke er forstyrret af grimt nybyggeri – det er de fleste torve i Danmark desværre;
- Stræderne, der forbinder bymidten og havnen; og
- Havnefronten i Havnegade.
I Danmark er der under ti byer, som har en smuk havnefront. Hvis man nedriver Havnegade 3-7, og der kommer moderne arkitektur i stedet, slås harmonien og sammenhængen i stykker, og byen mister mere, end den får med de nye huse. Enten bør de gamle huse sættes i stand, eller også bør der bygges nye i samme stil som de gamle (evt med tilbygning på bagsiden). Det vigtigste er, at facaderne mod havnen bevares. Husrækken i Havnegade udgør en helhed, hvor alle huse spiller efter samme regler.
Som mangeårig forkæmper for bymiljøsagen og nuværende formand for Arkitekturoprøret er jeg ikke i tvivl om, at der er stor folkelig opbakning til at værne om bymiljøerne. På borgermødet i Nakskov d. 6/11-2019 var der da også et stort flertal for bevaring af facaderne på husene i Havnegade. Byggebranchen har i årevis været uinteresseret i, hvad lægfolk mener. Den har levet i sin egen lukkede verden. Men det har ændret sig. Også kommunalpolitikere er begyndt at se på bymiljøsagen med samme øjne, som man i årevis har set på naturmiljøsagen – bl.a. i København, hvor der nu skal laves bevarende lokalplaner for Middelalderbyen. Vi opfordrer jer til at udarbejde en bevarende lokalplan for Nakskovs bymidte. Vores erfaring er, at uden en lokalplan er det ofte for sent at forhindre utilpasset nybyggeri, når en grundejer først har forelagt et projekt.
Det er vigtigt at sikre den folkelige forankring i Nakskov 2030. Vi har desværre set eksempler på, at fonde med politikernes velsignelse har handlet hen over hovedet på befolkningen. Realdanias BLOX-projekt vakte massive protester. De blev fejet til side. BLOX fremstår i dag som en æstetisk, funktionel og økonomisk fiasko.
Lad Nakskov blive et eksempel til efterfølgelse for andre byer: værn om kulturarven.
Med venlig hilsen
Jep Loft, Formand for Arkitekturoprøret
Seneste kommentarer