Lad os bygge smukt igen

Tag: nationalbanken

Politiken Byrum d. 20/5-2020. Jep Loft svarer Lars Juel Thiis.

 

Jep Loft svarer Lars Juel Thiis: Påstået arkitektonisk kvalitet har legitimeret utallige overgreb på ældre bydele

Den enkelte bygning kan muligvis have arkitektonisk kvalitet, men samtidig ødelægge bydelen omkring sig. For at komme det problem til livs, skal vi have bevarende lokalplaner og revidere fredningsloven, skriver Arkitekturoprørets formand, Jep Loft, i dette debatindlæg.

DEBAT20. MAJ 2020 KL. 04.00

JEP LOFT

Formand, Arkitekturoprøret

Arkitekt Lars Juel Thiis påpeger i et debatindlæg i Politiken Byrum 18. maj, at »nybyggeriet er blevet intetsigende, i værste fald ligegyldigt – i kontrast til de gamle bymidters historiefortællinger«, og at de nye byområder langs havnefronterne i landets købstæder eksemplificerer fadæserne.

De synspunkter deles til fulde af Arkitekturoprøret.

Men vi har længe kæmpet for bevarende lokalplaner som værn mod utilpasset nybyggeri i de ældre bydele, og vi har også foreslået mere detaljerede lokalplaner for nye områder – senest Kokkedal Stationsområde – for at undgå mere af det samme atmosfæreforladte forstadsbyggeri.

Heri er Lars Juel Thiis uenig. Han skriver:

»Nogle mener, at løsningen er lokalplaner, der i detaljer beskriver projektets standarder, men så har man misforstået planlovgivningen. Lokalplaner skal give bygherrerne muligheder, ikke kun begrænsninger. Lokalplaner skal danne rammer for udformningen på overordnede niveauer,« skriver Lars Juel Thiis og fortsætter:

»Men med myndighedsprojektet, der baner vejen for byggetilladelsen, kan kommunen insistere på kvaliteten. En byggetilladelse bør ikke gives, førend bygherren kan garantere projektets arkitektoniske kvalitet – og det er også på dette niveau, at et projekts byggeomkostninger fastlægges.«

Indfør bevarende lokalplaner

Kvalitet er et taknemmeligt begreb i den sammenhæng. Nationalbanken er vel kvalitet? Men bygningen har samtidig ødelagt en hel bydel.

Vil Lars Juel Thiis gerne se nye lignende projekter i Københavns Indre By? Forhåbentlig ikke; så langt er den almindelige forståelse for bymiljø vist nok kommet.

Kvalitet er et taknemmeligt begreb i den sammenhæng. Nationalbanken er vel kvalitet? Men bygningen har samtidig ødelagt en hel bydel

Jep Loft

Men hans eget byggeri på Nyborg Slot er vel også kvalitet, og alligevel er vi tusindvis, der er fortvivlede over tivoliseringen af det enestående og fredede slot.

Påstået arkitektonisk kvalitet har legitimeret utallige overgreb på ældre bydele. Pressens ultramoderne hus i fine, gamle Skindergade i København er blevet fredet. Det er sikkert et udmærket hus, men bare ikke på det sted.

At diskutere moderne arkitektur er som at diskutere moderne kunst. Vi bliver ikke enige, og det skal vi heller ikke være. Og det gør ikke noget, for det væsentlige for de fleste mennesker er gode bymiljøer, og det er noget helt andet.

Arkitekter har ikke haft øje for, hvad gode bymiljøer er; de har ødelagt gamle ved at slå sammenhæng og harmoni i stykker, og de har ikke kunnet levere nye

Jep Loft

Arkitekter har ikke haft øje for, hvad gode bymiljøer er; de har ødelagt gamle ved at slå sammenhæng og harmoni i stykker, og de har ikke kunnet levere nye. Derfor skal vi have bevarende lokalplaner. Og det får vi forhåbentlig også.

De (få) velbevarede provinsbyer har haft det længe, og nu vil København også lave lokalplaner, foreløbig for Indre By og Christianshavn.

Lad os oven i købet få en revision af fredningsloven, så man kan frede hele områder og frede facader uden at lægge bånd på anvendelsen af husenes indre.

ARKITEKTONISK DANNELSE. Indlæg i b.dk 26/11-2019 og Berlingske d 27/11-2019

ARKITEKTONISK DANNELSE

 

Tak til Holger Dahl, som i Berlingske d 27/10 tog læserne med på en dannelsesrejse i  artiklen ”Sådan bliver du arkitektonisk dannet”. Med rette eller med urette anser jeg mig selv for at høre til dens målgruppe. Jeg har – som der står – følt mig afkoblet fra arkitekternes verden, og jeg har i årevis prøvet at føre debat hen over den dybe kløft mellem lægfolk og arkitekter. Desværre adresserer artiklens ikke de problemer, som jeg og tusindvis af medlemmer af Facebookgruppen ’Arkitekturoprøret’ oplever.

Indledningsvis påpeger artiklen, at sprogets ordforråd er mangelfuldt, og at der savnes en måde at tale om arkitektur på. Det kan nok have sin rigtighed. Der bruges mange fine ord, som kun få forstår, og der nås sjældent frem til en meningsfuld konklusion. Derfor vil vi hellere tale om bymiljø.

Jeg savner en erkendelse af, at der overhovedet er et problem. For det er der. Moderne byggeri i de gamle bykerner har i langt de fleste tilfælde ødelagt bymiljøet, fordi det har fulgt modernismens regler og ladet hånt om stedets ånd. Det har slået byernes harmoni og sammenhæng i stykker. På vores hjemmeside er der en oversigt over, hvor hårdt det er gået ud over bykernerne i Danmarks 76 middelalderkøbstæder. Og det er desværre kun i meget få tilfælde lykkedes at skabe nye bydele med samme liv og atmosfære, som de ældre har. Der er muligvis skabt stor arkitektur, men ikke ret mange attraktive bymiljøer, der kan være til glæde for andre end dem, der bruger husene. Hvorfor er der ikke mere spændende i Ørestaden? Noget er gået galt.

Ifølge artiklen skal man kunne sanse en bygning, man skal gå ind i den og mærke rum og dimensioner. Jeg er uenig. Jeg har normalt ikke adgang til andre folks huse, men når jeg går på gaden, vil jeg gerne opleve et godt byrum. Hvad der er inde i husene, blander jeg mig ikke i.

Det hævdes, at grim og pæn er overvurderede begreber. For mig ligger skønheden i fraværet af det grimme (hvilket oftest vil sige det utilpassede). Alle danske købstæder var smukke og harmoniske frem til Første Verdenskrig, selv om der var ubeboelige og faldefærdige huse. Var husene blevet sat i stand i stedet for at blive revet ned, havde de gamle bykerner været smukkere. Desværre.

Et punkt hedder ”Kontekst, kontekst, kontekst”. Jeg kunne ikke være mere enig. Men det er jo netop dér, det er gået galt. Som et positivt eksempel nævnes Nationalbanken. Men den er og bliver en fremmed og fejlplaceret fugl, som har ødelagt et fint og sammenhængende bykvarter. Bygningen dræner området for liv og lukker sig inde bag sin høje mur. Og den korresponderer ikke med noget som helst. Hvorimod det, der var på stedet før, var smukt, livligt og harmonisk.

Der ikke bare er en kløft, men en verden, der adskiller mig fra Holger Dahl, når han peger på byrummet ved BLOX som vellykket. At pladsen mod Fæstningens Materialgård er fin, skyldes ikke BLOX, men materialgården. Pladsen havde været bedre med et mere hensynsfuldt nybyggeri. Og hvis der havde været et BLOX på begge sider, ville den ikke være noget rart sted.

Jeg er enig i behovet for kontraster. (Slagtergårdene var en god kontrast til det omkringliggende Vesterbro, og det virker hult, at Københavns Kommune ønsker en by med ”kant”, når den valgte at erstatte dem med konventionelt boligbyggeri). Men huse skal ikke skille sig ud bare for at være anderledes. De bør indgå i sammenhængen. Nyhavn ville være kedelig, hvis husene var ens. Men bare et enkelt moderne infill-byggeri vil ødelægge det fine bymiljø. De nye havnekvarterer er kedelige, fordi husene ligner hinanden for meget.

At størrelse betyder noget, er jeg også enig i. Netop derfor er det ulykkeligt, at der er bygget store huse i Københavns Indre By, f.x. i Borgergade, i Møntergade/Pilestræde/Landemærket, Knud Højgaards Hus på Kultorvet/Hauser Plads, Nationalbanken, Overformynderiet o.s.v. I en middelalderby er der en skala, som bør respekteres.

Artiklen lovpriser ”rytmen” i det meget store Vestersøhus. Men tænk, hvis alle de andre huse rundt om Søerne var ligesådan. Det ville være et mareridt. Husrækken på den anden side af Søerne er meget mere varieret, livlig og atmosfærefuld (på trods af nogle fæle fejlskud).

Vi værdsætter Holger Dahls forsøg på at nå over til os lægfolk på den anden side af kløften. Vi er meget interesserede i en dialog. Artiklen viser, at der er brug for større forståelse på begge sider af kløften.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret

www.arkitekturoproeret.dk

Brug Nationalbanken til kultur og iværksættervirksomheder

Nationalbanken skal renoveres til næste år, og medarbejderne flyttes. Så hvorfor ikke tænke ud af boksen og bruge den smukke, men lidt utilpassede og lukkede bygning til blandt andet kulturformål, foreslår arkitekt Carsten Maegaard i dette debatindlæg.

POLITIKEN BYRUM. DEBAT15. NOV. 2019 KL. 04.00

Af CARSTEN MAEGAARD

Nationalbanken skal fra 2020 renoveres for et trecifret millionbeløb. Af Nationalbankens hjemmeside fremgår det, at bygningen i Havnegade i København er tegnet af arkitekten Arne Jacobsen og opført i årene 1965-78.

Kulturarvsstyrelsen, nu Kulturstyrelsen, besluttede i 2009 at frede bygningen på grund af dens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.

Renoveringen vil ske under hensyn til disse værdier. Der er tale om en omfattende renovering, som eksperter har vurderet er nødvendig, og som skal tage hensyn til, at bygningen er fredet. Der skal blandt andet udskiftes marmor- og glasfacader.Læs også: Marmorekspert: Blindt fokus på æstetik har skabt massive problemer

Nationalbanken har i forbindelse med renoveringen indgået aftale med ATP Ejendomme om leje af domicilbygningen Pier47, der ligger på Langelinie Allé 47, på Østerbro i København. Størstedelen af Nationalbankens medarbejdere flytter til den adresse i maj/juni 2020, og det vil dermed være Nationalbankens domicil i en periode på fire til fem år, mens renoveringen af hovedsædet i Havnegade står på.

Den tilknappede facade skal åbnes

Nationalbanken kan altså fint flyttes ind i en eksisterende kontorejendom i fem år. Der er med andre ord tale om en almindelig kontorvirksomhed, der kan ligge hvor som helst.

Under Folkemødet på Bornholm for nogle år siden arrangerede Arkitektforeningen en paneldebat om ’utilpasset arkitektur’. I panelet var tre kendte arkitekter og en lægmand, og den livlige debat blev styret af en veloplagt Adrian Hughes.

Her kom Nationalbanken også op til diskussion. Der viste sig at være stor enighed om, at det er en smuk og flot bygning – der bare ligger det forkerte sted.

Den gode nyhed er, at renoveringen først starter i 2020, så det er ikke for sent at ændre brugen af Arne Jacobsens hus

Hvis vi nu tænker ud af boksen og forestiller os, at bygningen i stedet for nationalbankkontorer kunne bruges til kultur, iværksættervirksomheder, butikker og andre folkelige formål, vil den kunne tilføre København en enestående ny attraktion.

Det kræver selvfølgelig nogle ændringer i stueplanet, som vil åbne den tilknappede facade lidt mere ud mod Højbro Plads og omliggende gader. Det kan vor tids dygtige arkitekter med garanti gøre på en elegant måde i pagt med Arne Jacobsens ånd.

Den gode nyhed er, at renoveringen først starter i 2020, så det er ikke for sent at ændre brugen af Arne Jacobsens hus.

Han ville såmænd blive henrykt, hvis bygningsbrugen kunne blive mere udadvendt.

© 2025 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑