Lad os bygge smukt igen

Tag: ninna hedeager olsen

KORRESPONDANCE MED TEKNIK- OG MILJØBORGMESTEREN OM GERNERSGADE

 

Fra: “borgmesteren@tmf.kk.dk” <borgmesteren@tmf.kk.dk>
Dato: onsdag den 2. juni 2021 kl. 08.31
Til: Lean Milo <lm@leanmilo.dk>
Emne: Svar på opfølgende henvendelse om renovering af Gernersgade (2021-0147402)
Kære Lean Milo

Tak for din opfølgende henvendelse. Igen har du skrevet til hele Teknik- og Miljøudvalget og jeg svarer derfor som formand for udvalget. Det betyder også, at din henvendelse og dette svar vil blive sendt til de øvrige medlemmer af udvalget, der kan reagere af egen drift.

På vegne af udvalget vil jeg gerne sige tak for orienteringen. Jeg kan oplyse om, at hele udvalget i går blev orienteret om, hvad der skal til, hvis brostenen skal reetableres. Jeg vil for god ordens skyld gerne gentage processen her.

Først skal der stilles medlemsforslag af et TMU medlem om at brostenen skal reetableres, dernæst skal forslaget behandles i udvalget, og hvis der findes flertal, kan sagen gå sin videre gang. Det indbefatter dog, at der blandt de partier, der indgår budgetaftalen for 2022, opnås enighed om, at der skal afsættes midler til reetablering af brostenene.

Med venlig hilsen

Ninna Hedeager Olsen

Teknik- og Miljøborgmester
_______________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE

 

SVAR FRA LEAN MILO:

Kære Ninna Hedeager Olsen,
Tak for svar på min mail. Det lyder til at vi er havnet I en gang bureaukrati, og håber vi kan arbejde mere smidigt i denne sag.
Vi er blevet oplyst fra brolægningsfirma at det vil koste kr. 400-600.000,- at reetablere gaden med de brosten man har fjernet. Vi afventer i skrivende stund skriftlig tilbud på opgaven.
Vil der være plads i det eksisterende budget, og vilje hos formanden, til at vi finder disse penge?
Min vurdering er, at TMU med en beslutning om at fortsætte renoveringsprojektet og beholde de eksisterende brosten som vil komme frem under det lag asfalt der fjernes i 2. Del af Gernersgade, at man kan spare tilsvarende beløb. Spar på asfalten, og behold eksisterende belægning = flere resourcer til andre formål.
Tak for den konstruktive dialog, og selvom vi muligvis er havnet I en “bureaukratisk tidsrøver proces”, syntes jeg både du og din forvaltning har taget vores henvendelser seriøst.
Ser frem til at høre fra dig på ovenstående forslag.
NB! De involverede beboere i området er cc. Den mail.
Med Venlig Hilsen
 
Lean Milo
Medlem af indre by lokaludvalg

Korrespondance med Københavns Kommune om beskyttelse af Indre By.

Brev til Teknik- og Miljøforvaltningen:

“Kære Marc

Mange tak for vores møde i Indre By Lokaludvalg i går. Her kommer links til de to breve, jeg nævnte:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2019/11/03/brev-til-borgmester-ninna-hedeager-olsen/
https://www.arkitekturoproeret.dk/2019/11/14/brev-fra-borgmester-ninna-hedeager-olsen/

Jeg vedhæfter også den artikel, der er omtalt i mit brev. 

Som nævnt mener vi, at arkitekturpolitikken er god nok, men at den ikke er blevet forvaltet efter sin hensigt.

Der har i Indre By Lokaludvalg været skuffelse over, at din forvaltning ikke har taget mere positivt imod vores bestræbelser på at bevare og beskytte Indre By. I forbindelse med høringen til kommuneplanstrategi foreslog et enigt lokaludvalg, at der skulle udarbejdes bevarende lokalplaner. Jeg vedhæfter vores forslag. Vi argumenterede for, at de skulle holdes på et overordnet niveau og ikke kræve et stort arbejde. André Malraux’ banebrydende lov fra 1962 (vedhæftet) omfatter hele Frankrig, dvs måske 10.000 gamle bykerner. Den er på tre sider.

Men vi er blevet afvist – første gang i Hvidbogen (side 63 pkt 28-29) med begrundelsen, at ’der er mange bevaringshensyn’ og at ’der skal være plads til byudvikling og moderne arkitektur, hvor dette er fagligt forsvarligt’. Vi fandt disse begrundelser intetsigende; man kan vist nok fastslå, at der er rigeligt med byudvikling og moderne arkitektur i de andre bydele. Anden gang blev vi afvist med en ny begrundelse, nemlig at det ville koste 5 til 8 mio kr. at udarbejde lokalplanerne. Det mener vi som nævnt ikke, men hvis viljen var til stede, kunne man jo starte i det små med Snarens, Frimand, Nørre eller Strand Kvarter, hvor alt bør bevares.

Jeg håber meget, at din forvaltning vil være en imødekommende medspiller i denne vigtige sag.

Med venlig hilsen

Jep Loft

Arkitekturoprøret

www.arkitekturoproeret.dk

Her er svaret fra Københavns Kommune:

“Kære Jep.

Tak for din mail og de vedhæftede links og materiale.

Som fortalt gennemfører vi en grundig proces i forbindelse med lokalplanprocessen baseret bl.a. på Fællesskab København og Arkitekturpolitikken m.v. og sætter pris på de input vi får bl.a. via de høringssvar, vi modtager i den forbindelse.

Selv tak for i går og gode drøftelser.

Med venlig hilsen

Marc J. Jørgensen
Enhedschef
Byplan Øst”

 

© 2025 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑