Lad os bygge smukt igen
Østerport II blev sidste år kåret som det værste byggeri i Arkitekturoprørets afstemning. Både Berlingske og Politiken har for nyligt skrevet, at huset alligevel ikke er så slemt. Magasinet KBH har bedt os om en kommentar.
Foreningen Arkitektur Oprøret har kåret kontorbygningen Østerport II i København som Danmarks grimmeste
Det er ikke alle nye byggerier, som bliver modtaget lige godt. Hele to gange er den nye kontorbygning Østerport II i København kåret som den grimmeste. I 2019 kårede Berlingskes læsere bygningen som den grimmeste i København. Men nu får den altså prisen som den grimmeste i hele Danmark.
Det er medlemmer af foreningen Arkitektur Oprøret, der har stemt i denne omgang, og der var enighed om at kåre Østerport II.
Arkitektur Oprøret er en registreret forening i både Danmark, Norge og Sverige. Foreningen beskriver sig selv som en voksende folkebevægelse, der ’kæmper imod de mange trusler mod vores gamle bykerner’.
– Vi er ikke ude på at håne, vi er ude på at råbe op, siger formanden for Arkitektur Oprøret, Jep Loft.
Han mener, at bygherrer, arkitekter, forvaltningspersoner og lokalpolitikere igennem de sidste 100 år har blæst på, hvad almindelige mennesker mener.
– De har bare bygget brutale og hensynsløse huse, som har slået gamle fine bymiljøer i stykker, siger han.
Generer folk
På Østerport II’s hjemmeside beskriver de selv bygningen som et ‘smukt, levende hus, der tager arkitektoniske hensyn til kvarterets historiske bebyggelser og grønne områder’. Men der kunne Arkitektur Oprørets medlemmer ikke være mere uenige.
– Bygningen er virkelig kommet til at genere folk. Måske er det fordi, at den ligger lige op ad den smukke station, som mange mennesker elsker. Der har arkitekten og bygherren sagt, ’vi er ligeglade med omgivelserne. Vi blæser på det hele. Nu stiller vi den her bygning op, fordi det, synes vi, er sjovt’. Men det er ikke sjovt, siger Jep Loft.
– Tror du ikke, at det bliver bedre, når kontorbygningen åbner her i 2020, og der kommer noget liv?
– Når den åbner, kommer der sikkert noget liv, men den facade lyser af, at her kommer jeg og er ligeglad med mine omgivelser. Den prøver ikke at spille med og skabe en sammenhæng og et harmonisk bymiljø, siger Jep Loft.
Flere bygninger i kapløbet
Flere andre bygninger rundt omkring i det danske land var også med i kapløbet. På andenpladsen kom bygningen BLOX, som ligger på Københavns havnefront. Det er dog ikke kun bygninger i hovedstaden, der er med. Medlemmerne af Arkitektur Oprøret stemte Papirtårnet i Silkeborg ind på en tredjeplads, og på en sjetteplads er Ceres Byen i Aarhus.
– Arkitektur behøver man ikke diskutere, det er ligesom at diskutere kunst. Du har din smag, og jeg har min smag, siger Jep Loft.
– Men det er ikke det, som vi snakker om. Vi snakker om byrum, og hvor folk kan lide at komme. Du synes helt sikkert, det er sjovere at gå på Nørrebro, Vesterbro eller i Nyhavn, end du synes om at gå ude i Ørestaden eller i Brøndby Strand. De store blokke og højhuse giver ikke byrum, siger han.
Arkitektur Oprøret håber, at de med prisen kan råbe fremtidige aktører op, og de forsøger samtidig at gå i dialog med arkitekter, bygherrer og politikere.
– Hvorfor går I rundt og bygger noget, der ligner legoklodser, som er kedeligt og ligger i lange lige rækker, når almindelige mennesker gerne vil bo i noget, som er hyggeligt og rart? spørger Jep Loft.
Det er arkitektfirmaet KHR Architecture og ejendomsforvalteren Fokus Management, som står bag opførelsen af bygningen.
Direktørerne i virksomhederne, henholdsvis Lars Kragh og Tonny Nielsen, var ifølge Jep Loft begge inviteret til prisuddelingen, som foregik 10. marts i Stockholm. Ingen af dem var til stede for at modtage prisen.
Ekstra Bladet Håndværkeren har forsøgt at forholde begge direktører den kritik, som Arkitektur Oprøret kommer med.
Men ingen af dem har ønsket at svare.
– Det har jeg ingen udtalelse om. Jeg troede, at det var noget seriøst, siger Tonny Nielsen, direktør i Fokus Management A/S, da Ekstra Bladet ringer.
– Vil du ikke sige, at det er seriøst, at en forening giver jer denne pris?
– Ingen kommentarer.
Herefter lagde Tonny Nielsen på.
Lars Kragh er ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelse.
Medlemmerne af facebook-siden “Arkitekturoprøret” har stemt om, hvilket nybyggeri i Danmark, der er det værste. Valget er faldet på Østerport II.
“Jeg vælger Østerport II, fordi det får mig til at føle mig exceptionelt dårligt ved mode.”
“Jeg har stemt på det “strandede krydstogtsskib” ved Østerport Station, men mest fordi det “støder ind i den smukke restaurerede Østerport Station.”
Sådan lyder bare et par af kommentarerne fra nogle af facebook-siden Arkitekturoprørets 4.000 medlemmer, der har stemt om det grimmeste nybyggeri i Danmark.
Valget er faldet på det i forvejen udskældte byggeri ved Østerport Station, Østerport II, der har slået 13 andre nye byggerier i landet og vundet prisen som “Danmarks værste nybyggeri”.
– Jeg synes, at byggeriet på Østerport er ufatteligt grimt. Det er virkelig trist, at man kan bygge noget så grimt ved siden af den fineste station og i nærheden af Kastellet og andre flotte byggerier. Østerport II ligner en stor færge, der bare er kommet blæsende, og som er fuldstændig ligeglad med sine omgivelser, siger Jep Loft, der er formand for Arkitekturoprøret i Danmark, til TV 2 Lorry.
Ifølge Jep Loft har det dog været fuldstændig op til medlemmerne selv at tage stilling til, hvilke byggerier, der skulle kæmpe om prisen – og hvilket, der skulle vinde.
– Vi har ladet det være fuldstændig op til folk selv at stemme. Der er sket så store skader de sidste mange år, hvor man bygger hensynsløst og gør byerne kedelige. Vi savner charme, som man havde i gamle dage, lyder det fra formanden.
– Men det er jo ikke fordi, vi er nostalgikere, der vil have skruet tiden tilbage. Vi vil bare gerne råbe højt op om, at man simpelthen bare ikke har gjort det godt nok.
Arkitekterne bag byggeriet Østerport II er tegnestuen KHR Architecture. Bygherre er Fokus Asset Management A/S.
På en “flot” andenplads i afstemningen kommer et andet københavnsk nybyggeri – BLOX – der er placeret ved den københavnske havnefront mellem Den Sorte Diamant og Langebro.
Men det stopper ikke her for de københavnske nybyggerier – mange flere har nemlig været med i konkurrencen om at vinde prisen som det værste nybyggeri i Danmark.
Det fjerde værste byggeri er ifølge medlemmerne af Arkitekturoprøret Bohrs Tårn i Carlsbergbyen i København, mens Cabinn hotellet på Arni Magnussonsgade i hovedstaden er det femte værste nybyggeri i landet.
På en syvende plads kommer Niels Bohr-bygningen i København, mens Tivolihjørnet klemmer sig ind i top 10 som nummer ni.
Du kan se hele resultatet af afstemningen på Arkitekturoprørets facebook-side her.
Om ansvaret ligger hos arkitekterne, bygherrrene, politikerne eller andre vil foreningen ikke lægge sig fast på – men med afstemningen har formålet være at give de helt almindelige borgere en stemme i debatten.
– De eneste, der ikke har ansvar i opførelsen af de mange nye grimme bygninger, er almindelige mennesker. Og vi kan jo høre, at mange borgere bliver fortivleve, når der bare bliver opført nye grimme bygninger som eksempelvis Østerbro II, siger Jep Loft.
Ifølge Arkitekturoprøret er prisen til det værste byggeri i Danmark opfundet med inspiration fra en lignende kåring i Sverige, mens man også i England i 20 år har forsøgt at råbe højt om samme problematik.
– Vi kan mærke på samfundsdebatten, at der er interesse for det her emne. Så vi håber, at vi med prisen her kan få endnu mere opmærksomhed på problematikken. Mit håb er, alle aktørerne nu får øjnene op for, at der er behov for ændring, siger formand Jep Loft.
– Et menneske kan ikke overskue de nye store byggerier, som der kommer. Vi skal have mange flere mindre huse med flere indgange, så vi får skabt noget liv i byerne. Det hele behøver ikke ligne Rosenborg Slot, men vi skal væk fra, at alt nyt ligner store LEGO-klodser, siger Jep Loft.
1. Østerport II, København
2. BLOX, København
—
4. Bohrs Tårn, Carlsbergbyen, København
5. Cabinn, Arni Magnussonsgade, København
—
7. Niels Bohr-bygningen, København
—
9. Tivolihjørnet, København
Prisen overrækkes officielt i Stockholm d. 10. marts. Det sker samtidigt med, at den tilsvarende svenske pris uddeles. Her forventes prisen at gå til huset ’VIVA’ i Gøteborg.
Direktør Lars Kragh fra tegnestuen KHR Architecture og CEO Tonny Nielsen fra Fokus Asset Management A/S vil blive inviteret til at komme til Stockholm for at modtage prisen.
TV 2 Lorry har forsøgt at få en kommentar fra arkitekterne bag byggeriet Østerport II.
København har det værste nybyggeri.
Det fastslår foreningen Arkitekturoprøret i hvert fald i en ny afstemning.
Foreningen, der er registreret i både Danmark, Norge og Sverige, og som kæmper imod at nybyggerier bliver ‘firkantede kasser’, har nemlig kåret konturhuset Østerport II i København som det værste danske nybyggeri indenfor de seneste fem år.
Afstemningen har fundet sted på foreningens Facebook-side, hvor de over 4.000 medlemmer har kunnet nominere og stemme på, hvilket nybyggeri der skulle løbe med den lidet flatterende titel som Danmarks værste.
Årsagen til at Danmarks værste nybyggeri skal findes, skyldes ifølge formand for Arkitekturoprøret i Danmark, Jep Loft, at borgerne ofte bliver overhørt, når nye bygninger skal opføres.
»I 50-70 år har debatten om byggeri været domineret af aktørerne. Samtidigt river almindelige mennesker sig i håret over noget af det nye byggeri, og nu skal de almindelige mennesker komme til orde,« siger Jep Loft i et interview med Århus Stiftstidende.
Østerport tager som nævnt førstepladsen, og også på listens andenplads finder vi et københavnsk nybyggeri.
Bygningen Blox, der er beliggende mellem Langebro og Det Kongelige Bibliotek i København, indtager nemlig pladsen foran Papirtårnet i Silkeborg, der altså må ‘nøjes’ med en tredjeplads.
Tilbage i april 2019 fortalte Jep Loft i et interview med B.T., at Blox ville tage sig bedre ud et andet sted end imellem Langebro og Det Kongelige Bibliotek i København.
»Hvis den lå i Aarhus containerhavn, ville den være fin. For den ligner containere. Men den ligger 75 meter fra et bryghus, som Christian d. 4. byggede og ikke langt fra Christiansborg Slot. Bygningen passer ikke ind,« sagde Jep Loft dengang.
I det hele taget er København indehaver af mange af listens værste nybyggerier.
Hele seks af de 14 pladser på listen indtages af bygninger beliggende i hovedstaden.
1. Østerport II, København.
2. BLOX, København.
3. Papirtårnet, Silkeborg.
4. Bohrs Tårn, Carlsbergbyen, København.
5. Cab Inn, Arni Magnussonsgade, København.
6. Ceres, Aarhus.
7. Niels Bohr-bygningen, København.
8. Højhus, Havneparken, Kolding.
9. Tivolihjørnet, København.
10. TBT Tower, Odense.
11. Eternitten, Aalborg.
12. Nytorv, Middelfart.
13. Trianglen, Vejle.
14. Frederiksbjerg Skole, Aarhus.
Kilde: Arkitekturoprøret Danmark.FOLD UD
Derudover er der nybyggerier med på listen fra blandt andet byerne Aarhus, Aalborg, Vejle og Middelfart.
Prisen for Danmarks værste nybyggeri overrækkes 10. marts i Stockholm, hvor også den svenske udgave af prisen vil blive uddelt.
I forbindelse med prisuddelingen vil folkene bag Østerport II blive inviteret med til Stockholm for at modtage prisen, skriver Arkitekturoprøret på Facebook.
Det drejer sig om direktør Lars Kragh fra tegnestuen KHR Architecture og CEO Tonny Nielsen fra Fokus Asset Management A/S, der er bygherre på Østerport II.
Der har været mere ris end ros til det store erhvervsbyggeri Østerport II, og nu har bygningen fået endnu en uheldig arkitekturpris.
Mandag d. 02. marts 2020, kl. 13.47Del denne artikel
Østerport II har siden sin opførelse stået model til massiv kritik. Eksempelvis kårede Berlingskes læsere i foråret 2019 bygningen til Københavns grimmeste.
Nu har den store kontorbygning så fået endnu en mindre flatterende pris.
Det er foreningen Arkitekturoprøret i Danmark, der på Facebook har lavet kåringen »Danmarks værste nybyggeri 2020«. Her har de 4.000 medlemmer kunnet nominere og stemme på, hvad der skulle have prisen som Danmarks værste nybyggeri de seneste fem år.
I afstemningen løber Østerport II altså med prisen for grimmeste byggeri. Østerport II »vinder« foran 13 andre nyere byggerier, heriblandt BLOX i København, Niels Bohr-bygningen ligeledes i København og Papirtårnet i Silkeborg.
Arkitekturoprøret er en registreret forening i Danmark, Norge og Sverige, og den kæmper imod nybyggerier, som den betegner som »firkantede kasser«, og trusler mod gamle bykerner og bydele. Afstemningen er inspireret af lignende priser i Sverige og England, og det er første gang, Arkitekturoprøret uddeler prisen i Danmark.
Formanden for foreningen, Jep Loft, prøver med prisen at råbe arkitekterne op.
»Det er ikke for at grave grøften dybere, vi prøver at råbe dem op. Men man gør mange mennesker kede af det ved at bygge ensformige kasser. Noget er gået galt, og det må stoppe,« siger han til Berlingske.
Han afviser samtidig, at foreningen er imod nybyggeri, og at den har en forstokket tankegang, men mener, at man »må bygge noget levende med masser af sjæl, der samtidig kan skabe byrum, som mennesker ønsker at være i«.
Jep Loft sammenligner nybyggeri med moderne kunst. Selv om man elsker moderne kunst som eksempelvis en grusbunke på et galleri, så skrotter man ikke guldaldermalerierne på Statens Museum for Kunst. Det mener han, sker i arkitekturen, når man »kører en bulldozer hen over gammelt byggeri« for at bygge nyt.
»Det skaber et dårligt bymiljø, og den nye arkitektur ligner noget, der ligeså godt kunne være bygget i forstæderne. Der er jo ingen, der kører en tur ud til Hundige, Hvidovre og Rødovre for at drikke kaffe og nyde det smukke byggeri,« siger han.
Prisen overrækkes i Stockholm 10. marts, hvor også den tilsvarende svenske pris uddeles. Arkitekterne og bygherren bag byggeriet vil blive inviteret til Stockholm for at modtage prisen.
I foråret 2019 havde Berlingske en tilsvarende afstemning, hvor avisen fandt og kårede Københavns grimmeste bygning.
Her var det også Østerport II, der løb med prisen som Københavns grimmeste bygning. Her stemte over 8.000 Berlingske-læsere, og flere end halvdelen satte deres stemme på Østerport II med kommentarer som »Grimmeste bygning i København. Riv den ned!«, »Gør ondt at se på. Totalt grim og passer bare overhovedet ikke til Østerport« og »Umanerlig grim og passer ikke til den så smukke Østerport Station og de mange andre bygninger i området.«
Berlingskes arkitekturanmelder Holger Dahl er bestemt heller ikke imponeret over Østerport II.
»En færge er ved at sejle ind i Østerport Station. Eller også er nogen gået i gang med at anlægge en serie kontroltårne til en lufthavn dér på toppen af Oslo Plads, hvor Københavns gamle Østerport engang stod,« skriver han i sin tostjernede anmeldelse, der kan læses i sin fulde længde her.
Artiklen blev også bragt i Berlingske d 3/3-2020.
husene går i dialog med hinanden«
ØSTERPORT STATIONS NYE TILBYGNING ER NOGET, SOM MANGE ELSKER AT HADE. FOTO: OSCAR SCOTT CARL
Arkitekter taler alt for meget til sig selv og ikke nok til det publikum, der hver dag går forbi deres bygninger, mener kritikere.
Laura Kongsmark Schuldt lsch@berlingske.dk
Hvorfor skal vi have al det beton og glas? Og hvorfor skal arkitekturen ikke bare være smuk og flot? Det bliver arkitekt Søren Bøgh ofte spurgt om, når han sidder til middagsselskaber, og ikke-arkitekter hiver de ømme punkter i den moderne arkitektur frem. Hver gang må han give dem ret. Arkitekter er alt for indforståede, mener han, og ikke dygtige nok til at forklare deres arbejde over for den undrende offentlighed.
»Vi udtaler os altid i et knudret arkitektsprog, så almindelige mennesker forstår ikke, hvad vi siger, og navnlig har vi svært ved at forklare den nye arkitektur,« siger Søren Bøgh, der er arkitekt hos Bygningskultur Danmark.
I et debatindlæg på Arkitektforeningens hjemmeside har han rettet kritik mod sine egne fagfæller. Arkitekter er simpelthen ikke gode nok til at formidle tankerne bag ny arkitektur, så folk uden arkitektbaggrund forstår det, mener han.
»Når vi bygger, er det noget, som er iøjnefaldende for mange mennesker. Alle københavnere oplever, at der skyder byggerier op på adresser, de kender, og som de kender godt. Så vi skal kunne forklare, hvorfor vi synes, at det er godt eller skidt,« siger Søren Bøgh.
Ny arkitektur skaber altid debat. Bare tænk på BLOX, Ørestaden, Den sorte diamant og Operaen. Arkitekterne og den brede befolkning er ikke altid enige om, hvad der er god arkitektur, og Søren Bøgh fremhæver selv professor Erik Christian Sørensens vikingeskibshal fra 1969 som et eksempel. Hvor det af mange arkitekter anses for at være et mesterværk, sammenligner andre det med et parkeringshus.
»Jeg kan godt forstå, at folk ikke synes, at det er pænt. Men det er et af hovedværkerne i den tids arkitekturhistorie og skabt i en periode, hvor beton var kendetegnende,« forklarer Søren Bøgh, der mener, at opfattelsen af hallen måske havde været anderledes, hvis arkitekterne havde været bedre til at fortælle om proportionerne og tankerne bag.
»Folk forstår udmærket de gamle herregårde og slotte og Københavns gamle huse. Dem holder de meget af, men lige så snart man vil bygge noget nyt, der stikker en lille smule ud fra det almindelige madkassebyggeri, så har alle kløerne ude. For det forstår man ikke, og der skal vi som arkitekter kunne forklare tilblivelsen,« siger han.
Østerport II, der ligger ved siden af Østerport station, er en anden af de bygninger, der har skabt debat. Den blev i år kåret som den grimmeste bygning i København af Berlingskes
læsere. Derimod er Axel Towers´ tårne på Vesterbro i København et eksempel på et nyt byggeri i centrum af hovedstaden, som er blevet taget godt imod. Det skyldes ifølge Søren Bøgh, at det æstetisk tiltalende, modsat Østerbro-bygningen, er let at få øje på.
»Når arkitekturen er umiddelbart indlysende, kan folk lide det, og er den ikke det, skal folk have forklaret, hvorfor, og hvorfor det lige ligger der,« siger han.
I sit debatindlæg bringer Søren Bøgh selv et eksempel på en anmeldelse fra en arkitekt, som han mener er svær at forstå. Uddraget er fra Kasper Lægrings anmeldelse i Arkitektforeningens blad Arkitekten af Karsten R.F Ifversens bog »Kapitalen«
»(…)hvis der er en teoretisk linse i bogen, er det en veludviklet fænomenologisk opmærksomhed på synssansens dominans i den senmoderne bykultur i almindelighed og de ørkesløse københavnske metervarekvarterer i særdeleshed«.
I foreningen Arkitekturoprøret, der kæmper for at bevare bymiljøet i danske bykerner,
mener man ikke, at det lykkes nutidens arkitekter at formidle arkitektur i øjenhøjde. Især ikke, når det gælder de opførelser af højhuse og andet nyt i Københavns gamle bydele, som foreningen er imod.
»Arkitekterne taler deres eget sprog. Det er sort snak, når de taler om, at husene går i dialog med hinanden, og at de har en fortælling. Det er ligesom kejserens nye klæder, hvor skrædderen siger, hvor er det flot, det her tøj, men alle kan jo se, at det ikke er flot,« siger formanden, Jep Loft.
Men Jep Loft sætter også spørgsmålstegn ved, om det egentlig er så vigtigt at kende til de arkitektoniske tanker bag bygninger. Han siger, at ligegyldigt hvordan arkitekterne formidler nye projekter, vil det ikke ændre hans syn på moderne byggeri. Han siger også, at arkitekter hurtigt kan komme til at virke meget elitære, og at det kan få almindelige mennesker til at føle, at det bare er dem, der ikke forstår sig på arkitektur.
»Vi er alle sammen bange for, at vi ikke forstår arkitekturen, og tænker, at nu må vi hellere holde vores mund. Så lad os ikke diskutere arkitektur, hellere bymiljø. Bare vi får nogle gode byrum,« siger Jep Loft.
Hos Arkitektforeningen anerkender man, at det ofte er svært for arkitekterne at formidle til andre end arkitekterne selv.
»Det er et kæmpe problem. For arkitektur er vigtig i hverdagen for alle mennesker, og det ville da være dejligt, hvis vi var bedre til at tale om det,« siger Arkitektforeningens direktør, Lars Autrup.
Men selv om arkitekterne altså skal formidle mere klart, betyder det ifølge Lars Autrup ikke, at man skal tale til laveste fællesnævner.
»Der er en pointe i, at det er vigtigt at have et sprog, hvor man kan tale om arkitekturen som arkitekter og sige andet, end at det er pænt eller grimt. Man skal kunne nuancere tingene. Derfor kan vi arkitekter nogle gange savne, at vi har et fælles sprog med befolkningen.«
Lars Autrup peger på, at der rundt omkring kan ligge en forandringsangst, og at det er meget normalt, at ny arkitektur møder kritik. Nogle gange begynder vi at acceptere det eller over tid ligefrem at holde af det. Et eksempel er Stærekassen, som i 1931 blev bygget til Det Kongelige Teaters Nye scene. I begyndelsen mødte bygningen meget kritik, men i dag ville det nok udløse protester, hvis man besluttede at rive bygningen ned, mener Lars Autrup.
Uanset hvad, så skal arkitekterne ifølge Søren Bøgh kunne forklare kvaliteterne ved det, der bygges:
»Jeg kan godt forstå, at man kritiserer Brøndby Strand og byggeriet i Albertslund. De mange ens bygninger virker voldsomme. Men man skal huske på, at de blev lavet i en tid, hvor der var behov for mange boliger, og at folk er glade for at bo der,« siger han.
© 2025 Arkitekturoprøret
Tema af Anders Noren — Op ↑
Seneste kommentarer