Lad os bygge smukt igen

Tag: palads

Logikken mangler. Politiken d. 11/3 -2024.

   

Før og efter saneringen i Adelgade/Borgergade (Helsingørgade).

Politiken har bragt dette indlæg:

“Andreas Kønig skrev d. 27/2 her i Politiken, at vi alle er bange for forandring. ”Riv nu Palads og alt det andet gamle lort ned” var hans opfordring. Han indrømmede, at han ikke selv kan lide moderne byggeri. Men alligevel mener han, at det er nødvendigt at ødelægge det bestående for at skabe fremskridt.

Hans artikel illustrerer noget centralt i arkitekturdebatten: Fraværet af logik. Hans eneste argument er den ubegrundede påstand, at nedrivning fører til fremskridt. Erfaringen viser det modsatte, men det synes ikke at bekymre. Der er næppe mange, der vil påstå, at de store nedrivninger i Adelgade/Borgergade, Pilestræde/Landemærket eller den sorte firkant på Nørrebro har ført til fremskridt. De har skabt tristesse, hvor der før var et levende bymiljø.

Så hvorfor har Andreas Kønig så travlt med at rive ned? Modviljen mod moderne byggeri deles utvivlsomt af et flertal i befolkningen. I Arkitekturoprøret afholder vi årlige afstemninger om bedste og dårligste byggerier. Der er aldrig tvivl om, at det moderne byggeri er upopulært. I forbindelse med den norske afstemning, lavede NRK (som svarer til DR) en meningsmåling. 84.000 personer svarede. 87% foretrak traditionelt byggeri frem for moderne.

Måske skulle vi vente med at rive alt det gamle lort ned, indtil arkitekterne har fundet ud af at bygge noget, som folk kan lide.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.”

“Københavnersnuden” bør skifte navn. Berlingske d. 6/11 – 2023.

 

   Forslag til et nyt Palads.

Vi har dette indlæg i Berlingske:

“Kære Holger Dahl.

Du har givet dig selv navnet ”Københavnersnuden”. Jeg vil mene, at hvis man skal gøre sig fortjent til det navn, skal man udvise en større omsorg for vores by, end du gør. De spændende huse og de fine bymiljøer i byen er næsten alle sammen mere end 100 år gamle. Du forekommer mig lidt for villig til at lade bulldozerne rulle ind og ødelægge ældre byggeri.

Paladsteatret kalder du et ligegyldigt stykke lagkagearkitektur, som man uden videre kan rive ned. De, der går ind for bevaring, har efter din mening misforstået alt. H.C. Andersen-Slottet i Tivoli kalder du forlorent og historisk helt ligegyldigt, så det vil du også rive ned. Søpavillonen ligeså. Du ønsker en skyskraber i Tivoli. Den københavnske modvilje mod højhuse er du ligeglad med. Og du var helt med på at pakke Det kongelige Teater og Harsdorffs Hus ind i glas.

Vi er mange københavnere, der er glade for den by, vi har, og som nødigt ser den ødelagt, når arkitekter vil eksperimentere. Der er bygget rigtigt meget efter Anden Verdenskrig, men det er ikke det byggeri, der har skabt vores gode bymiljø. Tværtimod. Jeg tror, at københavnerne ligesom borgerne i mange andre byer foretrækker, at nyt byggeri bliver i en klassisk eller traditionel stil i stedet for det rodløse og trivielle kassebyggeri, som vi plejer at få, når der bygges nyt. Hvis jeg har ret, er du ude af trit med flertallet af byens borgere, og så burde du finde på et andet navn.

Med venlig hilsen

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret”

 

Exempler på meningsmålinger:

Sverige behöver mer klassisk arkitektur – inte mindre | GP

Alla röster räknas om arkitekturen – Svenska Dagbladet (svd.se)

Nära hälften av svenskarna vill ha nya hus i klassisk stil | SVT Nyheter

Heller klassisk enn moderne (aftenposten.no)

Niðurstöður úr könnuninni liggja fyrir – Stór meirihluti hlynntur – DFS.is

Study Reveals: 84% Favor Traditional Architecture – The Architectural Uprising

Findet die Mehrheit moderne Architektur hässlich? – WienSchauen

Berliner finden die historische Mitte „wenig attraktiv“ – Berliner Morgenpost

77 procent föredrar traditionell arkitektur (Storbritannien)

 

Læs endvidere her:

Nye bykvarterer i traditionel eller klassisk stil. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

Folkestemningen har ikke ødelagt udviklingen i København. Berlingske d. 7/12 – 2022.

Vi har dette indlæg i Berlingske:

“Berlingskes arkitekturskribent, Holger Dahl, har for nylig udgivet en interessant, anmelderrost bog med titlen ’Drømmenes København’. I den udtrykker han sin mening om 19 arkitekturprojekter, der aldrig blev realiseret.

Jeg glæder mig sammen med Holger Dahl over, at Søringen blev stoppet, og at Ritt Bjerregaard ikke fik alle de mange højhuse, som hun ønskede. Og jeg begræder ligesom Holger Dahl den ulykkelige sanering af Adelgade og Borgergade.

Men et gennemgående tema i bogen er beklagelse over de projekter, der ikke blev realiseret, fordi folkestemningen var imod. Holger Dahl skriver: ”Den evigt irriterende, stemmeskabende stemning er suverænt den mest ødelæggende kraft i udviklingen af København. Og politikere, der overdrevent frygter den selvsamme stemning, er en lige så klar nummer to.” I et kapitel om ”Teaterfuglen” på Kgs.Nytorv betegnes modstanderne af projektet som ”rasende og hændervridende”. Og i et afsnit om den københavnske modvilje mod højhuse tales der om en storm af rasende protester, som medførte, at frygtens gummiarm helt automatisk meldte sig blandt de folkevalgte på Rådhuset.

Jeg tilhører selv den irriterende og hændervridende flok, der har kæmpet imod adskillige af de projekter, hvis forlis Holger Dahl beklager. Måske har jeg endda været én af de allermest irriterende. Jeg har været med til at arbejde for bl.a. at afværge en parkeringskælder og Teaterfuglen på Kgs. Nytorv og senere Norman Fosters skyskraber i Tivoli.

Jeg er uenig med Holger Dahl, når han mener, at folkestemningen har ødelagt udviklingen af København. Hvis man vil udvikle byen, bør man skabe nye bykvarterer med et bymiljø, der er lige så attraktivt som de ældre bydeles. Det er ikke lykkedes i de seneste 100 år. Det kan nås endnu i Jernbanebyen på Vesterbro – et centralt beliggende område, der er lige så stort som hele Middelalderbyen. Men den foreliggende plan vil skabe et atmosfæreløst forstadskvarter som de andre, vi har fået, siden modernismen vandt indpas.

Man bør beskytte og bevare den begrænsede del af byen, der fungerer så godt. Man bør Ikke eksperimentere på Kgs. Nytorv eller rive Paladsteatret og Søpavillonen ned – vi får aldrig noget lignende igen. At H.C. Andersen Slottet i Tivoli ifølge Holger Dahl er forlorent og historisk helt ligegyldigt, retfærdiggør heller ikke nedrivning. Det passer jo til det, som han kalder Tivolis ”tegneseriestil”, og det er den, som hundredtusindvis af mennesker værdsætter. Norman Fosters Skyskraber ville kræve nedrivning ikke bare af slottet, men også af Tivoligardens kaserne og det gamle konditori (som nu er trattoria).  Det nordøstlige hjørne af Tivoli ville være blevet modernistisk – måske en drøm for arkitekter, men næppe for den brede befolkning.

De nævnte projekter ville ødelægge noget eksisterende, som mange værdsætter. Det bør der tages hensyn til. Folkestemningen er ikke ligegyldig. I Arkitekturoprøret er vi glade og taknemmelige, når politikerne lytter. Hellere gummiarm end jernnæve.

Jep Loft”

Hør også denne podcast .

Læs dette indlæg.

Arkitekturoprøret indgiver høringssvar om Palads.

Vi har indgivet dette på Københavns Kommunes “Bliv Hørt”-portal

“Arkitekturoprøret ønsker at værne om kulturarven og bymiljøet. Derfor er vi imod nedrivning eller brutal ombygning af Palads.

Egmont/Nordisk Film taler om, at der år for år sælges færre biografbilletter, og bruger det som begrundelse for ønsket om nedrivning. Hvis planen realiseres, bliver det et stort kontorhus med biografer i kælderen. Det er sandsynligvis kontorhuset, der skal tjene pengene hjem til Egmont. Det har man erfaring med fra Pilestræde og Landemærket, som Egmont ødelagde i 1970’erne for at bygge kontorhuse til udlejning. At et nyt hus skulle føre til salg af flere biografbilletter, er jo langt fra sikkert. Hvis billetsalget på Det Kgl. Teater svigter, river man næppe huset ned af den grund. Det virker, som om svigtende billetsalg bare er en dårlig undskyldning.

Egmont/Nordisk Film har forsømt at gøre noget ved bygningen i mange år. Engang var den åben med udeservering mod Axeltorv. Det skabte et godt bymiljø på torvet, som kunne tiltrække publikum. Det bør man skabe igen. Det kan meget vel være dårlig ledelse, der har ført til det nedadgående billetsalg. Hvad har man gjort for at vende kurven? Ikke meget, der er synligt for offentligheden. Nye biografer vil alligevel være teknologisk forældede om 20 år. Teknisk forældelse er ikke et argument for at rive bygningen ned.

Nye biografsale kan bygges under jorden på Axeltorv. Egmont/Nordisk Film påstår, at Københavns Kommune forlanger et mageskifte, så kommunen får noget af Palads-grunden til gengæld for jord under torvet. Det lyder ikke troværdigt. I så fald ville den del af bygningen jo skulle nedrives, og så var der intet vundet. At kommunen skulle stille sig i vejen for den løsning ville være helt urimeligt.

Ej heller lyder det troværdigt, at kommunen skulle forlange en for høj pris for jorden under Axeltorv. Hvis konsekvensen bliver, at Egmont/Nordisk Film i stedet river bygningen ned, tjener kommunen jo ingenting. Kommunen har udtalt, at man er nødt til at kræve markedspris for jorden. Hvordan skulle man kunne fastlægge en markedspris? Det eneste relevante sammenligningsgrundlag er jorden under Dantes Plads. Den solgte kommunen for 2 mio kr.

Hvis Egmont/Nordisk Film ønsker større sale, kunne en alternativ løsning være at vælge at satse enten på ungdommen eller på det mere modne publikum og så reducere antallet af sale fra 12 til 6.

Københavns Kommune har en klimapolitik. Det strider mod den at nedrive bygninger i stedet for at renovere dem. Indre By har et fint bymiljø. De ældre huse skal ikke nedrives. Hvis man er utilfreds med sit hus, kan man sælge det og bygge et nyt et andet sted.

Denne sag er endnu et bevis på, at det haster med bevarende lokalplaner for Indre By, som det er vedtaget i Kommuneplanen. De ville spare kommunen for meget arbejde. Man kunne hurtigt afvise ansøgninger som denne. De ressourcer, der bruges på denne sag, kunne bruges til at lave lokalplanerne.”

Man kan indsende høringssvar indtil d 22/6 her.

 

BT d. 17/8-2020. Det giver ingen mening at nedrive Palads.

 

BT skriver om Arkitekturoprørets holdning til nedrivning af Paladsteatret. Se artiklen her.

Ikonisk bygning truet: Giver ingen mening

Palads Teatret på Axeltorv i København står til at skulle rives ned, og det har fået en gruppe på Facebook til at gløde.

Det gælder også Jep Loft, der er formand for den danske gren af Arkitekturoprøret – en forening, der kæmper for at bevare de gamle bykerner.

»Der er ingen logik i, at man gerne vil være i Indre By, og man så river Indre By ned.«

Palads Teatret blev grundlagt i 1912, og i 1989 blev det malet i pastelfarver af kunstneren Poul Gernes.

 

 

»Det er en særlig bygning, som alle kender, og mange har et forhold til. Den har sjæl og atmosfære og er med til at skabe et bymiljø på Axeltorv. River man den ned, slår man det i stykker.«

Nordisk Film Biografer ønsker at rive Palads Teatret ned og kunne tidligere på året offentliggøre en modeltegning af erstatningen – tegnet at Bjarke Ingels’ arkitektfirma, BIG.

Selv om byggeprojektet endnu ikke er godkendt og finansieret, er modstanden mod planerne vokset.

Facebook-gruppen Bevar Palads har over 12.000 følgere, og gruppens underskriftindsamling for bevarelse af den ikoniske bygning har langt over 7.000 underskrifter.

»De kunne bygge ude på Vestegnen ved en S-togsstation eller ved metrolinjen i Sydhavnen. Men det vil man ikke. For folk vil gerne en tur i byen. Når man har været i biografen, kan man gå rundt i gaderne bagefter og få en øl eller en kop kaffe, fordi der er atmosfære,« siger Jep Loft og fortsætter:

»Derfor vil de gerne have deres biograf netop der. Hvad gør de så? Så river de det ned, der er. De ødelægger det, de gerne vil være en del af.«

I udkastet til det nye byggeri vil der være restauranter, caféer og barer i stueetagen, mens biografsalene kommer til at ligge under jorden.

Bjarke Ingels har tidligere kaldt det ‘en forbrydelse mod københavnsk arkitekturhistorie’ at rive Palads ned.

 

Sådan kan den nye Palads-biograf komme til at se ud.
Sådan kan den nye Palads-biograf komme til at se ud. Foto:…
Vis mere

 

Til filmmediet Filmz har han senere forklaret, hvorfor han ikke længere synes det.

»Jeg vil sige, at hvis man river Palads ned uden at skabe et nyt hjemsted for dansk film, der er dansk film værdig, og et nyt byrum, der er København værdig, og med en eller anden form for markant by- og bygningsintegreret kunst af vor tids svar på Poul Gernes, så skal man dømmes til kun at se film på en iPhone uden at måtte gå i biografen,« sagde Bjarke Ingels til Filmz.

Vibeke Wolfsberg, der er kommerciel direktør hos Nordisk Film Biografer, har tidligere sagt til TV 2 Lorry, at man har brugt 70 millioner kroner på at vedligeholde Palads over en 10-årig periode, og at det kun vil blive dyrere.

Politiken d. 30/5-2020. Lad Palads være i fred.

 

Lad Palads være i fred

Arkitektur

JEP LOFT,FORMAND FOR ARKITEKTUROPRØRET

»HVER GENERATION skal turde udskifte arkitektur«, skriver Jørgen Huno Rasmussen 21.5. Det må man give ham ret i; der er megen arkitektur, der bør udskiftes, nemlig det triste byggeri fra 1960’erne og fremefter. Men desværre er det ikke det, han tænker på. Han vil rive Palads-teatret ned. Og han beklager, at man ikke fik revet Dahlerups flotte pakhus på Langelinie ned.

Der er en fortvivlende trang hos bygherrer og arkitekter til at rive ældre bygninger ned. Deres tanke må jo være, at husene ligger på et attraktivt sted, hvor det vil være godt at bygge noget andet. Men stedet er jo netop attraktivt, fordi det ligger i et gammelt byområde med atmosfære og liv. Når der kommer nye huse, ødelægger man bymiljøet.

Det svarer til, at man fælder træerne i en skov for at skaffe plads til besøgende skovgæster.

Det ville være dejligt, hvis vores generation kunne skabe nye bydele, som er lige så spændende som de gamle. Bygmestrene i 1700- og 1800-tallet byggede Københavns indre by og brokvartererne samt Frederiksberg. Det gjorde de godt. Det er der, folk helst vil bo, og derfor er huslejerne så høje. Det nyklassicistiske København er i verdensklasse – stilfærdigt og elegant byggeri til almindelige mennesker, helt uden skryden. 1900-tallets bygherrer skabte forstæderne på Vestegnen, og 2000-tallets har bygget Ørestad og de nye havnekvarterer. De har været knap så heldige med at skabe gode bymiljøer.

Af den grund kunne man godt ønske sig lidt mere ydmyghed hos vor tids bygherrer og arkitekter. De har i årevis revet gamle huse ned og erstattet dem med nye – med store ødelæggelser til følge. Hvorfor ødelægge det, der fungerer bedst? Kunne de ikke koncentrere sig om selv at levere varen i form af nye bydele med atmosfære? Skulle de ikke holde en pause og først finde ud af, hvad der gør de nye bydele kedeligere end de gamle?

Jørgen Huno Rasmussen citerer Jørn Utzon; men Utzon talte kun om at nedrive tidligere generationers ordinære industribyggeri. Palads-teatret er alt andet end ordinært. Sådan en bygning får vi aldrig igen. Hvis ejerne ikke længere kan bruge bygningen, kan de sælge den til nogen, der kan. Det er jo ikke behovet for en ny biograf, der ligger bag deres byggeprojekt, så der er primært tale om et spekulationsbyggeri.

Egmont ødelagde Pilestræde og Landemærket ved at bygge store kedelige huse, som de ikke selv havde brug for. Forinden havde de revet halvdelen af Møntergade ned og erstattet de gamle huse med én kæmpestor klods, der indeholder en moderne butiksarkade. Den står i dag gabende tom, mens de gamle forretninger på den anden side af gaden er fulde af liv.

Egmont har trampet rundt i Pilestræde-kvarteret som en elefant i en glasbutik. Kunne de ikke træde lidt mere varsomt på Axeltorv? Lad Palads være i fred.

© 2024 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑